Udligning og afregning eksempelklausuler

Udligning og afregning. Fordringshaver modtager dagligt udligningsunderretninger fra RIM, jf. pkt. 6.2, og sammenholder even- tuelle bevægelser på en fordring med Fordringshavers egne opgørelser. I det omfang Fordringshaver mod- tager indbetalinger fra en skyldner, efter fordringen er oversendt til RIM, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på en fordring efter oversendelse til inddrivelse, registrerer Fordringshaver dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til RIM hurtigst muligt.
Udligning og afregning. ADST modtager dagligt udligningsunderretninger fra GÆLDST, jf. afsnit 6.2, og sammenholder eventu- elle bevægelser på et krav med Fordringshavers egne opgørelser. I det omfang ADST modtager indbeta- linger fra en skyldner, efter kravet er oversendt til RIM, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på et krav efter oversendelse til inddrivelse, registrerer ADST dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til GÆLDST hurtigst muligt,
Udligning og afregning. International Inddrivelse ønsker ikke at modtage udligningsunderretninger fra RIM. PSRM afregner til International Inddrivelses konto pr. Fordringshaver. På baggrund af oplysningerne fra RIM om overførte beløb på konkrete Fordringshavere henter International Inddrivelse afregningsunder- retninger for de pågældende Fordringshavere.
Udligning og afregning. Fordringshaver modtager dagligt udligningsunderretninger fra GÆLDST, jf. pkt. 7.2, og sammenholder eventuelle bevægelser på en fordring med Fordringshavers egne opgørelser. I det omfang Fordringshaver modtager indbetalinger fra en skyldner, efter fordringen er oversendt til GÆLDST, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på en fordring efter oversendelse til inddrivelse, registrerer Fordringshaver dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til GÆLDST hurtigst muligt.
Udligning og afregning. Fordringshaver gennemfører opkrævning af de fordringer, der modtages til inddrivelse fra kreditor, forud for, at fordringer eventuelt oversendes til inddrivelse i PSRM. Når Fordringshaver modtager en fordring fra en kreditor, oprettes fordringen hos Fordringshaver med det skyldige beløb i henhold til kreditors oplysninger herom. Såfremt fordringen af kreditor er opgjort i udenlandsk valuta, omregnes fordringen til danske kroner af Fordringshaver i henhold til den dagskurs, der er gældende på omregningstidspunktet. Der foretages ikke yderligere omregninger af det skyldige beløb som følge af eventuelle kursudsving i op- eller nedgående retning, når Fordringshaver oversender fordringen til inddrivelse i PSRM. Fordringshaver modtager dagligt udligningsunderretninger fra GÆLDST, jf. pkt. 6 og sammenholder eventuelle bevægelser på en fordring med Fordringshavers egne opgørelser. I det omfang Fordringshaver modtager indbetalinger fra en skyldner, efter fordringen er oversendt til GÆLDST, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på en fordring efter oversendelse til inddrivelse, registrerer Fordringshaver dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til GÆLDST hurtigst muligt. Efter Fordringshaver har modtaget afregning af inddrevne beløb fra GÆLDST, foretager Fordringshaver videreafregning overfor kreditor. Afregningen overfor kreditor sker i henhold til den dagskurs, der er gældende på tidspunktet for afregningen. Der tages i forbindelse med afregningen ikke hensyn til eventu- elle kursudsving i op- eller nedgående retning.
Udligning og afregning. Fordringshaver modtager ikke daglige udligningsunderretninger fra GÆLDST, jf. pkt. Fejl! Henvis- ningskilde ikke fundet., om eventuelle bevægelser på en fordring oversendt i henhold til denne aftale, jf. aftalens bilag 3. I det omfang Fordringshaver modtager indbetalinger fra en skyldner, efter fordringen er oversendt til GÆLDST, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på en fordring efter oversendelse til inddrivelse, registrerer Fordringshaver dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til GÆLDST hur- tigst muligt.
Udligning og afregning. SKTST modtager dagligt udligningsunderretninger fra GÆLDST, jf. afsnit 6.2, og sammenholder even- tuelle bevægelser på et krav med Fordringshavers egne opgørelser. I det omfang SKTST modtager ind- betalinger fra en skyldner, efter kravet er oversendt til RIM, eller såfremt der i øvrigt sker bevægelser på et krav efter oversendelse til inddrivelse, registrerer SKTST dagligt sådanne bevægelser og meddeler disse til GÆLDST hurtigst muligt.

Related to Udligning og afregning

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Begrænsning Evakuering skal finde sted ved først givne lejlighed. Ønsker du på dette tidspunkt ikke at tage imod tilbuddet om evakuering, bortfalder dækningen.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.