Tilsyn og revision 1. Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise databehandle- rens overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 28 og denne aftale, til rådig- hed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder in- spektioner, der foretages af den dataansvarlige eller en anden revisor, som er bemyndi- get af den dataansvarlige.
2. Den nærmere procedure for den dataansvarliges tilsyn med databehandleren fremgår af denne aftales Bilag C.
3. Den dataansvarliges tilsyn med eventuelle underdatabehandlere sker som udgangspunkt gennem databehandleren. Den nærmere procedure herfor fremgår af denne aftales Bilag C.
4. Databehandleren er forpligtet til at give myndigheder, der efter den til enhver tid gældende lovgivning har adgang til den dataansvarliges og databehandlerens faciliteter, eller repræ- sentanter, der optræder på myndighedens vegne, adgang til databehandlerens fysiske fa- ciliteter mod behørig legitimation.
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser.
3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget.
4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor.
5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år.
6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til.
7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
Feriefridage Inden for et ferieår har medarbejderne ret til fem feriefridage. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferie- lovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbej- deren.
e. Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompen- sation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbe- taling. Kompensationsbetalingen indgår i den ferieberettigede indkomst.
g. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferie- år. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæf- tiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder, 6,67 feriefridage. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tids- punktet for opnåelse af ancienniteten. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021, tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan – uanset jobskifte – kun afholde 6,67 ferie- fridage stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021 Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelsesperioden.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden, der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejde- ren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefri- dage i hver ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til de tildel- te feriefridage.
Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet
Generelt Vedrørende Vandinstallationer 8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden.
8.1.2 Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandselskabets forsyningsanlæg, skal anmeldes til vandselskabet.
8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder jordledning og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS– installatører med undtagelse forhold til bekendtgørelse om simpel installationer10. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, herunder under iagttagelse af bygningsreglementets regler samt DS 439 (norm for vandinstallationer). ’ Ved nyanlæg, væsentlige ændringer af vandinstallationen eller væsentlige ændringer i anvendelsen af vandinstallationen skal der etableres en tilbagestrømningssikring i overensstemmelse med DS/EN 1717 eller de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, med mindre andet er aftalt med vandselskabet. Vandselskabet kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret og at den fungerer forskriftsmæssigt
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være11
a) godkendt til drikkevand i henhold til GDV-ordningen, eller
b) certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den i Tyskland gældende ordning,
c) godkendt i Holland i overensstemmelse med den i Holland gældende ordning, eller
d) typegodkendt i Sverige.
8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet. Der må ikke findes utætheder eller på anden måde voldes ulemper på installationerne. Hvis der konstateres utætheder eller er begrundet mistanke om utætheder, herunder utæthed på jordledning, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vandselskabet om forholdet.
8.1.6 Vandselskabet kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandselskabet finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandselskabets tilladelse. Der skal installeres tilbagestrømningssikringsventiler type BA iflg. DS/EN 1717 på alle installationer som ikke er rene husholdningsinstallationer.
8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandselskabet kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes korrekt.
Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.
Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Byggemodning 7.1 Favrskov Kommune udfører og bekoster i henhold til projektbeskrivelsen for udstykningen samtlige veje og stier i udstykningsområdet som del af byggemodningen.
7.2 Køber accepterer, at områdets udstykning og endelig byggemodning først færdiggøres, når en passende del af området er bebygget og i øvrigt efter Favrskov Kommunes nærmere be- stemmelse, hvilket køber skal tåle.
7.3 Der må ikke foretages ændringer af rabatternes udformning uden Favrskov Kommunes god- kendelse. Køber bærer det fulde ansvar, hvis vejstrækninger, beplantninger, gadeinventar ra- batter og grønne arealer og lignende beskadiges, enten som følge af opgravninger eller trans- porter i forbindelse med byggearbejdet. Kommunen retablerer for købers regning. Retablering sker eventuelt først i forbindelse med områdets færdiggørelse. Beløbet til dækning af den skete beskadigelse skal betales, inden byggeriet kan færdigmeldes og inden ibrugtagning.
7.4 Køber respekterer eventuelle drænledninger, der måtte være på grunden. Overgraves et dræn, skal det enten retableres eller tilsluttes grundens regnvandssystem efter nærmere af- tale med Favrskov Kommune og uden udgift for Favrskov Kommune.
7.5 Ved grundens overtagelse skal køber senest 1 måned efter overtagelsesdagen påse, at samt- lige skelpæle forefindes i overensstemmelse med det udleverede kort. Sker der ikke anmel- delse til Favrskov Kommune inden ovennævnte frist, kan Favrskov Kommune ikke påtage sig udgiften til retablering af eventuelt manglende skelpæle. Ødelægges eller fjernes skelpælene på et senere tidspunkt, skal skellene retableres for kø- bers egen regning. I byggeperioden skal skellene respekteres, og det er ikke tilladt at disponere over nabogrun- dene ved oplag af byggematerialer, kørsel og lignende.
7.6 Ejendommens ubebyggede arealer skal vedligeholdes i overensstemmelse med den gæl- dende lokalplan indtil bebyggelse finder sted.
7.7 Favrskov Kommune sikrer en hensigtsmæssig vedligeholdelse af usolgte byggegrunde inden- for udstykningsområdet.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
