Kommunerne. Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår.
Kommunerne. Kommunen vurderer med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie, hvilket/hvilke forløb der vil være relevant(e). I den vurdering er det et kriterium for at deltage i et kommunalt forløb, at familien er motiveret for at justere livsstil/deltage i et forløb. Kommunerne opsporer og henviser: • Til kommunale forløb: Det kan fx ske i forbindelse med sundhedsplejerskebesøg i familierne eller i skolesundhedstjenesten ved ind- og udskolingsundersøgelser og ved højde- og vægtmålingen midt i skoleforløbet. Sundhedsplejen afdækker inden henvisning barnets, og især forældrenes, motivation for at ændre livsstil/deltage i et forløb. • Til hospitalet: Såfremt der er mistanke om, at barnets eller den unges overvægt skyldes en underliggende (genetisk/metabolisk) sygdom eller, at overvægten medfører organpåvirkning (f.eks. højt blodtryk eller diabetes), kan sundhedsplejen tage direkte kontakt til børne- og ungeafdelingen for rådgivning og sparring med henblik på eventuel aftale om henvisning til børneafdelingen. Kontakten kan rettes telefonisk. Og en evt. aftale om henvisning sendes herefter via korrespondancebrev til børne- og ungeafdelingen.
Kommunerne. Kommunerne får ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver. Der er således enighed om at overføre en række opgaver fra amterne til kommu- nerne, som i og med, at de bliver større, vil være i stand til at løse flere op- gaver. Med dannelsen af nye stærke kommuner er der skabt grobund for at give disse en større rolle i forhold til den lokale egns udvikling. Med en større faglig bæredygtighed i kommunerne vil de selvstændigt kunne varetage fle- re opgaver af teknisk og miljømæssig karakter samt kunne sikre en bedre infrastruktur og erhvervsudvikling. Forligspartierne er enige om, at kommunerne fremover skal varetage en række yderligere opgaver: • En styrket rolle i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. • Al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. • Jobcentre, der etableres i samarbejde mellem kommunerne og AF. • Myndigheds- og finansieringsansvaret for alle sociale tilbud til borgerne. • Institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. • Myndigheds- og finansieringsansvaret for den vidtgående special- undervisning. • Specialskoler, bortset fra de lands- og landsdelsdækkende. • Myndigheds- og finansieringsansvaret for størstedelen af special- undervisningen for voksne. • Tilbud om erhvervsservice. • Større ansvar for den kollektive trafik. • Ansvaret for størstedelen af de hidtidige amtsveje. • De fleste nuværende amtslige natur- og miljøopgaver. • Større kompetence inden for den fysiske planlægning. • Større ansvar for de lokale kulturtilbud. Kommunerne får herudover mulighed for at løse en række borgerrettede opgaver på vegne af andre myndigheder i kommunale servicecentre.
Kommunerne. Kommuneinddelingen
Kommunerne. Kommunernes opgaver og myndighedsansvar i forhold til genoptræning og/eller rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade er2: • Sikre varetagelse af genoptræning og/eller rehabilitering på det niveau, som er angivet i genoptræningsplanen og ud fra borgernes aktuelle situation. Kommunerne kan kontakte hospitalerne ved behov for yderligere dialog om genoptræningsplanen eller yderligere opfølgning, eksempelvis via Medcom standarder • Stratificere niveauet for genoptræning på alment niveau – basal - avanceret • Løbende give en sundhedsfaglig vurdering af genoptræningsbehovet med henblik på justering af indsatser. Eventuelt i samarbejde med hospitalet • Sikre en sammenhængende og koordineret indsats i forhold til de forskellige lovområder (sundheds- og ældreområdet, socialområdet, specialundervisning, uddannelse og beskæftigelse) • Inddrage borgere og pårørende i forløbet, herunder indhente samtykke til videregivelse af relevante oplysninger på tværs af sektorer. Ved hospitalslægens vurdering af nedsat mental habilitet lægges der en plan for, om der skal ansøges værgemål ved varigt nedsat mental habilitet • Sikre at borgerne og de pårørende ved, hvem deres kommunale kontaktperson er • Vurdere behov for hjælpemidler/træningsredskaber og udlån jf. Afklaringskataloget • Samarbejde med aktører uden for kommunens regi • Have særlig opmærksomhed på børn og unge som pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade • Sikre at kommunernes tilbud, henvisningsmuligheder og kontaktinformation er let tilgængelig for samarbejdspartnerne, herunder almen praksis. Kommunerne har en forpligtigelse til at opdatere informationerne på xxxxxxx.xx og på deres egne hjemmesider • Gøre patienter og pårørende opmærksom på, at de kan få hjælp og støtte fra brugerorganisationer Efter udskrivelsen har kommunerne det samlede myndighedsansvar for den videre genoptræning og rehabilitering efter sundhedsloven. Kommunerne skal sikre sig en organisering af området for erhvervede hjerneskader, der tilgodeser, at indsatserne koordineres. Koordineringen finder sted på flere niveauer: Myndighed, faglig koordinering på udføreniveau og opfølgende forløbskoordinering. Koordineringen er særlig vigtig på hjerneskadeområdet, fordi borgerne ofte har behov for indsatser fra forskellige forvaltnings- og fagområder (eksempelvis sundhed, social og jobcenter)3. Koordineringsfunktionen inddrager borgerne og de pårørende og sikrer samtidig, at vurderingen af de indsatser, der skal understøtte de behov, hospit...
Kommunerne. Som indikator for kommunernes konkurrenceudsættelse anvendes indtil videre Indenrigs- og Sundhedsministeriets private leverandørindikator (PLI), der viser andelen af kommunernes brug af private leverandører i forhold til den andel, der må varetages af private.7
Kommunerne. Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i Københavns kommune, og befolkningstætheden var 5.692 personer pr. km2 i 2005. Den 1. januar 2006 boede der 91.855 personer i Frederiksberg kommune, og befolkningstætheden var 10.477 personer pr. km2 i 2005. I begge kommuner bor samtlige indbyggere i bymæssig bebyggelse (2004-tal)[6].
Kommunerne. ▪ Alt social- og sundhedsfagligt personale skal have kendskab til advarselssignaler vedr. begyndende demens og forvekslingsdiagnoser ▪ Når en person med demens henvises til kommunale tilbud, tildeles vedkommende og pårørende en kommunal sundhedsfaglig kontaktperson, som også kan være en demenskonsulent ▪ Kommunens demenskonsulent/sundhedsfaglige kontaktperson foretager uddybende hjemmebesøg og henviser og formidler observationer til borgerens egen læge ved begrundet mistanke om demens ▪ Demenskonsulenten/den sundhedsfaglige kontaktperson har en vejledende og rådgivende funktion i forhold til patient og pårørende og kollegaer i hjemmeplejen om demens og mulige behandlings-, pleje-, omsorgs- og støttetilbud ▪ Der findes forskellige behandlings-, pleje-, omsorgs- og støttetilbud, som kan støtte op om personer med demens og deres pårørendes hverdag og de problemstillinger, som kan opstå undervejs i demensforløbet. ▪ Demenskonsulenten/den sundhedsfaglige kontaktperson har ansvaret for, at der minimum én gang årligt foregår en opfølgningssamtale med den praktiserende læge – enten i lægekonsultationen eller i patientens hjem
Kommunerne. Kommunerne konkurrenceudsatte 27,1 pct. af opgaverne i 2017, hvilket svarer til ca. 63,5 mia. kr. ud af de ca. 235 mia. kr.3, der potentielt kan konkurrenceudsættes. Figur 1 viser, hvordan graden af konkurrenceud- sættelse har udviklet sig i kommunerne siden 2007. Hvert år tester stat, regioner og kom- muner offentlige opgaver for milliarder af kroner på markedet. For at følge udviklingen i hvor meget den offentlige sektor skaber konkurrence om, er der udarbejdet indikatorer for konkurrence- udsættelse for staten, regionerne og kommunerne jf. boks 3. Formålet med indikatorerne for kon- kurrenceudsættelse er at følge udviklin- gen på de områder, hvor den offentlige myndighed står med et valg i forhold til, om ydelsen skal leveres af en privat leverandør, eller om det offentlige selv producerer ydelsen. Udviklingen i hele den offentlige sektor afrapporteres
Kommunerne. Hjemmesygeplejersken/den palliative hjemmesygeplejerske er i samarbejde med den praktiserende læge ansvarlig for den palliative pleje af og omsorg for patienten på basisniveauet i samarbejde med de øvrige hjemmeplejeansvarlige. I forløb på basisniveau foregår en stor del af den palliative indsats i patientens eget hjem, ved midlertidigt ophold på plejehjem eller aflastning. Hjemmesygeplejerskens opgave er at koordinere den palliative indsats i eget hjem. Dette indbefatter bl.a.: • At koordinere patientens pleje- og behandlingsforløb mellem primær og sekundær sektor samt holde egen læge orienteret herom • At opspore behandlingskrævende palliative symptomer så tidligt som muligt ved hjælp af symptomscreeningsskemaet ”EORTC-QLQ-C15-PAL” (valideret screeningsinstrument (European Organization for Research and Treatment of Cancer) • At vurdere ændringer i plejebehovet hos patienten • At planlægge justeringer af den palliative behandling i samråd med egen læge og eventuelt i samarbejde med det palliative team • At ajourføre sygeplejerapport ved indlæggelser og udskrivelser • At være tilgængelig for telefonisk kontakt med egen læge vedr. de fælles patienter • At have kontakt til hospitalet ved indlæggelser på stamafdeling • At deltage i udskrivningskonference • At forestå koordinationen omkring bevilgede hjælpemidler og behandlingsredskaber Kommunerne tilbyder palliativ fysioterapi og palliativ ergoterapi til de patienter, der har behov herfor. I bilag 2 er beskrevet hvilke tilbud, kommunerne giver i den forbindelse. Kommunerne er endvidere ansvarlige for at yde socialrådgiverbistand til de patienter, der har behov for dette.