Aftale om strukturreform

Juni 2004

Aftale om strukturreform, juni 2004

Publikationen kan bestilles hos:

Xxxxxxx.xx Tlf.: 1881

xxx.xxxxxxxxxxxx.xx <xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/>

På xxxxxxx.xx tages der alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk.

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

1. økonomiske kontor Xxxxxxxxxxxxxx 00-00 0000 Xxxxxxxxx K Tlf. 00 00 00 00

Tryk:	Nordsjællands Trykcenter
ISBN:	Trykt udgave:	87-7601-095-3
	Elektronisk udgave:	87-7601-096-1
Oplag:	16.000 eksemplarer.

Pris: Publikationen er gratis.

Publikationen er tilgængelig på internettet på Indenrigs- og Sundhedsmini- steriets hjemmeside (xxx.xx.xx).

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 — Aftale om strukturreform 5

Kapitel 2 — Sundhedsområdet 33

Kapitel 3 — Beskæftigelsesområdet 39

Kapitel 4 — Det almene gymnasium og hf 45

Kapitel 5 — Voksenuddannelsescentre (VUC) og forberedende voksenundervisning (FVU) 49

Kapitel 6 — Sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddannelsen 53

Kapitel 7 — Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) 55

Kapitel 8 — Socialområdet 57

Kapitel 9 — Specialundervisning 61

Kapitel 10 — Erhvervsområdet 65

Kapitel 11 — Kollektiv trafik 67

Kapitel 12 — Vejområdet 69

Kapitel 13 — Natur- og miljøområdet 71

Kapitel 14 — Planlægningsområdet 73

Kapitel 15 — En bedre betjening af borgerne 77

Kapitel 16 — Skatteområdet 79

Kapitel 17 — Kulturområdet 83

Kapitel 18 — Placering af øvrige opgaver 85

1. Aftale om strukturreform

mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol- keparti.

Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for en reform af rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service.

Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat ud- vikling af det danske velfærdssamfund.

Vi har i Danmark en lang tradition for at tage os af de mest sårbare i vores samfund og investere i mennesker og fremtiden. Det skal den offentlige sek- tor have endnu bedre muligheder for at gøre fremover.

Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et sær- kende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne.

Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. Der skal arbejdes for at brede demokratiet ud, så borgerne inddrages aktivt i beslutningerne. Fremtidens kommuner skal finde nye former for inddragelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger.

Reformen hviler på et omfattende forarbejde. Strukturkommissionens betænkning, der blev efterfulgt af en bred høring og debat har dannet grundlag for den politiske proces, som nu er mundet ud i denne aftale om de overordnede principper for fremtidens offentlige sektor. Gennemførelsen af aftalen forudsætter et stort lovgivningsarbejde.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sek- tor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet, bliver dynamo for

den regionale udvikling og får ansvaret for at løse større driftsopgaver for kommunerne.

Med aftalen reduceres antallet af skatteudskrivende niveauer fra tre til to.

Forligspartierne er enige om, at aftalen om en strukturreform danner en fæl- les og forpligtende ramme for videreudviklingen af den offentlige sektor.

Partierne er enige om inden udgangen af september 2004 at udarbejde en plan for den nærmere lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

I den sammenhæng vil regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti samtidig understrege, at man fortsat meget gerne ser, at strukturreformen gennemføres af et bredt flertal. Forligspartierne er derfor åbne for at udvide forligskredsen – inden udmøntningsplanen endeligt fær- diggøres ultimo september – med partier, der ønsker at tilslutte sig den foreliggende aftale.

I forhold til partier, der ikke ønsker at indgå i den samlede forligskreds, in- viterer forligspartierne partierne til at tiltræde de dele af det samlede forlig, som det enkelte parti kan tilslutte sig (uden vetoret), og dermed til at deltage i den lovgivningsmæssige udmøntning på det pågældende område, således at lovgivningen i forbindelse med gennemførelsen af strukturreformen kan gennemføres med det bredest mulige flertal.

Opgavefordelingen i fremtidens offentlige sektor

Med denne aftale gennemføres en grundlæggende reform af den offentlige sektor. Amterne nedlægges, og der etableres fem folkevalgte regioner. Stør- re og bæredygtige kommuner får ansvaret for at varetage langt de fleste borgervendte opgaver. I det følgende er den aftalte opgavefordeling beskre- vet i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de senere kapitler, hvor opgave- og ansvarsfordeling er beskrevet for de enkelte sektorområder.

På socialområdet, hvor regionerne i udgangspunktet er tillagt at drive en række af de nuværende amtslige institutioner, skal der i løbet af 2006 være en drøftelse mellem forberedelsesudvalgene, der forbereder de nye regioner, og kommunerne/sammenlægningsudvalgene med henblik på at undersøge, om amtslige institutioner med fordel kan overgå til beliggenhedskommu- nerne allerede fra reformens ikrafttræden i 2007. I de tilfælde, hvor en

kommune ønsker at overtage en institution, men hvor der ikke kan opnås enighed, træffer delingsrådene endelig afgørelse, efter de retningslinier der er fastsat herfor.

I tilknytning til de ændringer af opgavefordelingen, der finder sted som led i strukturreformen, noterer forligspartierne samtidig, at der over årene har fundet en glidende decentralisering sted af opgaver til kommunerne. Parti- erne er enige om, at denne udvikling bør fortsætte. For at understøtte dette skal det kontaktudvalg, der etableres mellem regionen og kommunerne i regionen, derfor mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er sociale institutioner, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til den pågæl- dende beliggenhedskommunes ansvar.

Kommunerne

Kommunerne får ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver. Der er således enighed om at overføre en række opgaver fra amterne til kommu- nerne, som i og med, at de bliver større, vil være i stand til at løse flere op- gaver.

Med dannelsen af nye stærke kommuner er der skabt grobund for at give disse en større rolle i forhold til den lokale egns udvikling. Med en større faglig bæredygtighed i kommunerne vil de selvstændigt kunne varetage fle- re opgaver af teknisk og miljømæssig karakter samt kunne sikre en bedre infrastruktur og erhvervsudvikling.

Forligspartierne er enige om, at kommunerne fremover skal varetage en række yderligere opgaver:

• En styrket rolle i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

• Al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse.

• Jobcentre, der etableres i samarbejde mellem kommunerne og AF.

• Myndigheds- og finansieringsansvaret for alle sociale tilbud til borgerne.

• Institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer.

• Myndigheds- og finansieringsansvaret for den vidtgående special- undervisning.

• Specialskoler, bortset fra de lands- og landsdelsdækkende.

• Myndigheds- og finansieringsansvaret for størstedelen af special- undervisningen for voksne.

• Tilbud om erhvervsservice.

• Større ansvar for den kollektive trafik.

• Ansvaret for størstedelen af de hidtidige amtsveje.

• De fleste nuværende amtslige natur- og miljøopgaver.

• Større kompetence inden for den fysiske planlægning.

• Større ansvar for de lokale kulturtilbud.

Kommunerne får herudover mulighed for at løse en række borgerrettede opgaver på vegne af andre myndigheder i kommunale servicecentre.

Regionerne

Nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet og dermed ansvaret for sy- gehusene og hele sygesikringsområdet, herunder praktiserende læger og speciallæger.

Regionerne får endvidere en række positivt afgrænsede opgaver i forhold til den regionale udvikling og i forhold til at løse en række opgaver som den enkelte kommune ikke hensigtsmæssigt kan løse.

Forligspartierne er enige om, at regionerne varetager følgende opgaver:

• Ansvaret for sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatri, og hele sygesikringsområdet.

• Ansvaret for udarbejdelse af udviklingsplaner, der skal indeholde en samlet overordnet vision for regionens udvikling på områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kul- tur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter. Regionerne får mulighed for at koordinere tiltag på disse områder og sekretariatsbetjener de nye regionale vækstfora.

• Ansvaret for en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov.

• Oprettelse af trafikselskaber i hele Danmark. Trafikselskaberne får ansvaret for den kollektive bustrafik i regionen samt de amtsbaner, der ikke overgår til staten.

Endelig kan regionerne efter aftale med kommunerne være entreprenører på kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionernes opga-

ver, og hvor de derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevareta- gelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet på genoptræningsområdet.

Staten

For at sikre sammenhæng i opgavevaretagelsen overflyttes visse opgaver til staten. Det betyder, at det almene gymnasium og hf placeres i staten sam- men med de øvrige ungdomsuddannelser. Staten overtager samtidig ansva- ret for voksenuddannelsescentrene (VUC), den forberedende voksenunder- visning (FVU) herunder ordblindeundervisningen, sygeplejerske- og radio- grafuddannelserne samt SOSU-uddannelserne.

De amtslige videnscentre, de statslige videns- og formidlingscentre og hjæl- pemiddelinstituttet samt den mest specialiserede lands- og landsdelsdæk- kende specialrådgivning samles organisatorisk under én paraply – en natio- nal videns- og specialrådgivningsorganisation – med en bestyrelse beståen- de af repræsentanter for stat, regioner, kommuner og brugerorganisationer.

Det overordnede vejnet samles i staten, som også overtager ansvaret for de amtsbaner, der ikke overdrages til trafikselskaberne.

Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles i staten, men den almindeligt fore- kommende borgerbetjening på skatteområdet vil fortsat blive varetaget af kommunerne.

Staten varetager fremover den generelle administration og udbetaling af EU’s strukturfondsmidler. Endelig får staten på miljø- og planområdet samt på kulturområdet tillagt visse af de nuværende amters opgaver.

Kommunerne

Kommuneinddelingen

Forligspartierne er enige om, at den løbende opgaveoverførsel til kommu- nerne siden sidste kommunalreform samt borgernes stigende forventninger til kvaliteten og effektiviteten af de kommunale ydelser har skabt behov for større kommuner. Behovet for større kommuner er yderligere forstærket ved de opgaveflytninger til kommunerne, der er aftalt mellem forligspartierne.

Der er desuden enighed om, at kommunesammenlægninger vil mindske behovet for kommunale samarbejder. Hermed vil der blive skabt grundlag for en mere klar ansvarsfordeling og dermed en mere overskuelig forvalt-

ningsstruktur for borgerne. Desuden vil vilkårene for den demokratiske kon- trol og den tværgående prioritering af opgaverne blive forbedret.

Forligspartierne opfordrer derfor de mindre kommuner til at finde sammen i nye større kommuner.

Strukturkommissionen vurderede, at kommuner med en mindstestørrelse på

20.000 indbyggere vil kunne sikre rammerne for en tilfredsstillende faglig bæredygtighed i løsningen af de væsentligste nuværende opgaver.

Forligspartierne finder, at med den foreliggende aftale, hvor kommunerne tildeles yderligere ansvar, vil et indbyggertal på i størrelsesordenen mini- mum ca. 30.000 indbyggere være et godt sigtepunkt for dannelsen af nye bæredygtige kommuner. Dannelsen af de nye kommuner bør tage hensyn til kulturel og erhvervsmæssig samhørighed, ligesom det bør tilstræbes, at der indgår såvel landområder som byområder i de nye kommuner.

I kommuner med under ca. 20.000 indbyggere, hvor der ikke er opbakning til en kommunesammenlægning, der kan bringe indbyggertallet op på ca.

20.000 indbyggere vil der som et alternativ skulle indgås et forpligtende samarbejde med en eller flere kommuner med henblik på at sikre den fagli- ge bæredygtighed for opgavevaretagelsen.

De forpligtende samarbejder

Formen for de forpligtende samarbejder vil være delegation. Det betyder, at den eller de kommuner, der delegerer en opgave til en anden kommune, vil bevare ansvaret – herunder det økonomiske ansvar – for opgaven, idet alene udøvelsen vil skulle overlades til en anden kommune. Da ansvaret bevares i den delegerende kommune, vil medarbejderne på de enkelte opgaveområder ikke fuldt ud kunne samles i én kommune. Det vil derfor være en betingelse for indgåelse af et forpligtende samarbejde, at befolkningsunderlaget for opgaven er på mindst ca. 30.000 indbyggere for derved at sikre den nødven- dige faglige bæredygtighed i den kommune, der får overladt udøvelsen af opgaven.

Det forpligtende samarbejde skal som minimum omfatte: Beskæftigelses- området, visitationsfunktioner på socialområdet, den samlede specialunder- visning i specialklasser mv., specialundervisningen for voksne, al genoptræ- ning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse samt de opgaver på natur

og miljøområdet, som kommunerne overtager fra de nuværende amter. Det forpligtende samarbejde skal for de nævnte opgaver omfatte en fast kreds af kommuner.

Af hensyn til en enstrenget varetagelse af visse opgaver vil også nogle af de hidtidige kommunale opgaver skulle indgå i samarbejdet. Det gælder blandt andet kontanthjælpsområdet, specialundervisningen i specialklasser, visita- tionsfunktioner mv.

Et forpligtende samarbejde kan kun indgås med en geografisk nabokommu- ne.

Forligspartierne er enige om, at der skal tages særlige hensyn til de øer, der i dag udgør – eller er på vej til at danne – én selvstændig kommune, og hvor kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at kommunen skal indgå i en kommune- sammenlægning. Disse kommuner vil derfor blive anmodet om at frem- komme med bidrag til, hvordan bæredygtighed kan sikres ved forpligtende samarbejder med kommuner på fastlandet.

Tilbagemelding fra kommunerne

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil senest den 1. juli 2004 rette henven- delse til landets kommunalbestyrelser med anmodning om, at kommunalbe- styrelserne senest den 1. januar 2005 over for ministeriet oplyser, hvordan den nødvendige bæredygtighed ønskes opnået.

Kommunalbestyrelserne i kommuner med mindre end 20.000 indbyggere skal i den forbindelse oplyse, hvilken kommunesammenlægning kommu- nalbestyrelsen ønsker at indgå i. Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker at indgå i en kommunesammenlægning, skal kommunalbestyrelsen oplyse, med hvilken kommune eller med hvilke kommuner den har indgået en aftale om at danne et forpligtende samarbejde.

Den kommunale inddeling vil med udgangspunkt i kommunalbestyrelsernes ønsker blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i overensstemmelse med reglerne i en ny inddelingslov. Udkast til ministerens beslutning drøftes mellem forligspartierne. Der forudsættes enighed mellem forligspartierne om alle væsentlige inddelingsspørgsmål.

Tilsvarende vil det med udgangspunkt i kommunalbestyrelsernes aftaler herom blive fastsat mellem hvilke kommuner, der skal indgås forpligtende samarbejder.

I det omfang en kommune på mindre end ca. 20.000 indbyggere ikke har indgået en aftale med en eller flere kommuner om en sammenlægning eller et forpligtende samarbejde, vil indenrigs- og sundhedsministeren efter sam- råd med de involverede kommuner og i enighed med forligspartierne kunne træffe afgørelse om en kommunesammenlægning.

Processen for dannelsen af de nye kommuner

I november 2005 afholdes valg til kommunalbestyrelserne i de nye, sam- menlagte kommuner og til kommunalbestyrelserne i landets øvrige kommu- ner.

De nyvalgte kommunalbestyrelser i kommuner, der ikke indgår i en kom- munesammenlægning, fungerer i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov og den kommunale valglov med virkning fra 1. januar 2006 som kommunalbestyrelser for de hidtidige kommuner.

De nyvalgte kommunalbestyrelser for de nye, sammenlagte kommuner, fungerer i 2006 som sammenlægningsudvalg, der har kompetence til at for- berede kommunesammenlægning.

Funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, forlænges samtidig ved lov med ét år til ud- gangen af 2006.

Sammenlægningsudvalgenes kompetence fastsættes med udgangspunkt i den kompetence, der var tillagt sammenlægningsudvalget i forbindelse med kommunesammenlægningen på Bornholm.

Det vil derudover blive fastsat, at visse af de hidtidige kommunalbestyrel- sers økonomiske dispositioner, herunder iværksættelse af større anlægsinve- steringer og tillægsbevillinger, skal godkendes af sammenlægningsudvalge- ne.

Sammenlægningsudvalgene skal således løbende informeres om den øko- nomiske udvikling, herunder likviditetsudviklingen, i sammenlægnings- kommunerne.

Sammenlægningsudvalgenes udgifter til administration mv. i 2006 afholdes af de deltagende kommuner. Betalingen fordeles efter beskatningsgrundlag.

Den nye kommunale inddeling træder i kraft den 1. januar 2007.

Styrelsesforhold

Antallet af medlemmer til kommunalbestyrelserne for de nye, sammenlagte kommuner fastsættes efter ønske fra kommunalbestyrelserne i de kommu- ner, der indgår i sammenlægningen, såfremt der kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om et ulige antal medlemmer mellem 25 og 31. I tilfælde af uenighed fastsættes medlemstallet til mellem 25 og 31 medlem- mer for kommunalbestyrelsernes første funktionsperiode med:

- 25 medlemmer i kommuner med 20-40.000 indbyggere

- 27 medlemmer i kommuner med 40-60.000 indbyggere

- 29 medlemmer i kommuner med 60-80.000 indbyggere

- 31 medlemmer i kommuner med mere end 80.000 indbyggere

For de kommende funktionsperioder (med virkning fra 1. januar 2010) fast- sættes antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i alle kommuner med mindst 20.000 indbyggere i kommunens styrelsesvedtægt, idet antallet fast- sættes til et ulige antal mellem 19 og 31 medlemmer, i Københavns Kom- mune dog højst 55.

For kommuner med under 20.000 indbyggere kan medlemstallet fastsættes som hidtil.

Nærdemokrati

Med overdragelse af nye opgaver til kommunerne vil der blive skabt grund- lag for en styrkelse af det lokale demokrati. Samtidig giver større og mere bæredygtige kommuner mulighed for, at centrale styringsinitiativer kan hvi- le på fastsættelse af mål, rammer og resultatkrav frem for en detaljeret sty- ring af kommunerne. Det giver større frihed til, at opgavernes udførelse til- rettelægges lokalt.

Forligspartierne er enige om at undersøge mulighederne for, at strukturre- formen kan danne afsæt for en styrkelse af det lokale demokrati gennem en øget borgerdeltagelse. Der iværksættes derfor i samarbejde med repræsen- tanter for kommunerne, landsbyforeninger og andre repræsentanter for for- eningslivet et arbejde om, hvordan der kan gives mulighed for bedre inddra- gelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger.

Det skal i den forbindelse undersøges nærmere, om brugerbestyrelserne kan gives mere kompetence. Det skal desuden undersøges, om reglerne om ned- sættelse af lokalråd giver de nødvendige muligheder for inddragelse af lo- kalområderne i de nye, større kommuner.

Forligspartierne er enige om, at det frivillige Danmark fremmer, at menne- sker med forskellige forudsætninger mødes i forpligtende fællesskaber og aktiviteter. Det frivillige Danmark fremmer interessen for det fælles og er af afgørende betydning for et levende demokrati. Det offentlige kan afsætte midler til styrkelse og iværksættelse af fælles initiativer mellem det offentli- ge og de frivillige organisationer eller målrette midler mod særlige opgaver, som det frivillige Danmark kan påtage sig at løse. Det offentlige har en for- pligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats.

Kommunale finansieringskilder

Kommunerne vil udover de finansieringskilder, som de råder over i dag, få tilført følgende finansiering i form af:

• Den del af den nuværende amtslige indkomstskat, som ikke mod- svares af det nye sundhedsbidrag, jf. afsnittet om regioner.

• Den amtskommunale grundskyld og den amtskommunale del af ejendomsværdiskatten.

• Den amtslige dækningsafgift for offentlige ejendomme justeret med henblik at skabe ensartede regler i hele landet.

I tilknytning til overtagelsen af disse finansieringskilder vil det kommunale bloktilskud blive justeret med henblik på at skabe balance i den kommunale økonomi.

Den kommunale indkomstskat udskrives på samme afgrænsning af indkom- ster som hidtil. Den kommunale budgettering af indkomstgrundlag og ud-

ligning overvejes forenklet, således at det gøres obligatorisk at anvende et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i budgetlægningen. Som konsekvens af ligningsopgavens overførsel til staten udlignes fremover på den lignede ind- komst.

Der gennemføres som led i strukturreformen en udligningsreform. Udlig- ningsreformen skal medvirke til at udjævne de afledte ændringer i byrdefor- delingen mest muligt. Størrelsen af de fremtidige kommuner, typen af kommuner, der sammenlægges, og den nøjagtige opgavefordeling vil have betydning for udligningen. Kommuneinddelingen forventes fastlagt i løbet af første halvår 2005. Den nøjagtige opgavefordeling vil blive fastlagt i for- bindelse med Folketingets behandling af lovforslag herom i folketingssam- lingen 2004/2005, og opgavefordelingen kan derfor først forventes endeligt klarlagt samtidig med kommuneinddelingen.

Der er enighed om i forlængelse heraf at anmode Indenrigs- og Sundheds- ministeriets Finansieringsudvalg om – i fortsættelse af udvalgets betænk- ning nr. 1437 – at fremlægge forslag til ændringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem mv., hvor der er taget hensyn til den endelige opgave- fordeling og kommuneinddeling. Regeringen fremlægger på baggrund heraf et konkret forslag, som drøftes mellem forligspartierne med henblik på fremsættelse af lovforslag.

I Finansieringsudvalgets overvejelser – jf. udvalgets betænkning nr. 1437 – kan indgå en række muligheder for at opnå en mere tilfredsstillende byrde- fordeling, herunder:

• At bloktilskuddet fremover kan fordeles efter indbyggertal og ikke efter skattegrundlag. Ved en sådan omlægning må i givet fald sik- res mulighed for samme byrdefordelingsmæssige neutralitet ved konjunkturbetingede ændringer af bloktilskuddet som i dag.

• At der for at understøtte budgetsamarbejdet kan etableres en sym- metrisk konjunkturbetinget reguleringsmekanisme over bloktil- skuddet.

• At der kan ske en justering af udligningsniveauerne.

• At der ved fastsættelsen af udligningsniveauer kan tages hensyn til de regionale forskelle i omkostninger.

• At udgiftsbehovsudligningen kan opdeles, så det fremover bliver muligt at have forskellige udligningsniveauer for forskellige ud- giftsområder.

• At der kan indføres nye udgiftsbehovskriterier, som blandt andet skal afspejle ændringerne i kommunernes opgaveportefølje.

• At der kan bibeholdes en form for hovedstadsudligning, der som minimum dækker det sammenhængende byområde omkring ho- vedstaden.

• At det vurderes, om yderligere kommunale finansieringskilder bør inddrages i udligningen.

• At tilskuddet til kommuner med svagt beskatningsgrundlag og vanskeligt stillede kommuner vurderes i lyset af de øvrige ændrin- ger.

• At momsudligningens bidragsdel kan omlægges, så bidraget mod- regnes i bloktilskuddet.

• At særordninger så vidt muligt undgås.

• At ændringerne i udligningssystemet generelt bør afspejle ønsket om at styrke de økonomiske incitamenter i udligningssystemet til at tage vækstfremmende initiativer og undgå forvridende virknin- ger.

Udligningsreformen vil blive udformet med udgangspunkt i en kommune- størrelse på minimum 20.000 indbyggere. Som et led heri afskaffes grundtil- lægget i udgiftsbehovsudligningen og erstattes af andre kriterier. For ø- kommuner vil der dog – svarende til i dag – være supplerende tilskudsord- ninger.

For at udjævne de byrdefordelingsmæssige forskydninger ved reformen og dermed undgå pludselige påvirkninger af den enkelte kommunes økonomi er forligspartierne indstillet på at sikre kommunerne samme form for over- gangsordninger som ved den seneste udligningsreform i 1996. Det betyder, at der i forhold til den udskrivningsprocent, som beregnes for de sammen- lagte kommuner i 2007, i de følgende år højst vil kunne blive tale om et tab på årligt 0,2 procent af beskatningsgrundlaget som følge af opgave- og fi- nansieringsomlægningerne.

I udformningen af finansieringssystemet tages der på socialområdet særlig højde for særligt udgiftstunge enkeltsager. På dette område indføres således en statslig refusionsordning for store udgifter til enkeltsager. Finansierings-

udvalget anmodes om som led i arbejdet at fremlægge konkrete forslag her- til. Der henvises i øvrigt til kapitel 8 om socialområdet. Den endelige fast- læggelse af refusionsordninger vil således ske i tilknytning til fastlæggelsen af ændringer i tilskuds- og udligningssystemet.

Skulle der på socialområdet opstå vanskeligheder med tilrettelæggelsen af en finansieringsordning, er forligspartierne enige om at drøfte den tilbage- faldsmulighed, at der bevares et grundtakstsystem.

Regionerne

Regionernes oprettelse

Der oprettes fem nye regioner, som reguleres ved egen lov. I loven fastlæg- ges de overordnede rammer for regionernes styrelsesforhold, og det fast- lægges, hvilke opgaver regionerne skal varetage.

De nuværende amtskommuner nedlægges. Det samme gælder Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).

Følgende fem regioner oprettes:

En region for Nordjylland, der foreløbig benævnes Region Nordjylland En region for Midtjylland, der benævnes Region Midtjylland

En region for Sydjylland/Fyn, der benævnes Region Syddanmark,

En region for hovedstaden og Bornholm, der benævnes Region Hovedsta- den.

En region for det øvrige Sjælland mv., der benævnes Region Sjælland.

Den regionale inddeling fastsættes ved lov. Udgangspunktet for inddelingen er regeringens udspil.

Forligspartierne har overvejet, om regionsinddelingen i Nordjylland bør ændres i forhold til regeringens udspil.

Partierne er af den opfattelse, at en Region Nordjylland svarende til rege- ringsudspillet vil være bæredygtig i forhold til de opgaver, der er tillagt re- gionerne, herunder sundhedsområdet. Forligspartierne finder derfor, at rege- ringsudspillets afgrænsning mellem den nordjyske og midtjyske region kan danne basis for den endelige afgrænsning. Partierne bag aftalen er imidlertid samtidig opmærksomme på, at regionen er befolkningsmæssigt mindre end de øvrige regioner.

Efter en samlet vurdering kan forligspartierne som en mulig udvidelse pege på en løsning, der samler områder i Nord- og Vestjylland i en samlet region omkring Limfjorden. Partierne finder imidlertid ikke, at en sådan løsning bør fastlægges, uden at de berørte områder forinden har haft lejlighed til at udtale sig. Der må således forudsættes en generelt positiv opbakning fra kommunerne i området, hvis den tidligere udmeldte regionsafgrænsning mellem den midtjyske og den nordjyske region skal fraviges.

Konkret kunne en sådan samlet region – foruden områderne inden for den Region Nordjylland, der er aftegnet i regeringsudspillet – bestå af kommu- nerne Sallingsund, Sundsøre, Spøttrup, Skive, Fjends, Vinderup, Holstebro, Ulfborg-Vemb, Thyholm, Struer, Lemvig og Thyborøn-Harboøre.

Partierne vil i september i forbindelse med drøftelsen af udmøntningsplanen tage stilling til de tilkendegivelser om regionsafgrænsningen, som måtte være kommet. Stillingtagen til inddelingen vil følge den politiske procedure, som er nævnt i forbindelse med kommuneinddelingen.

For så vidt angår Vejle-områdets regionale tilknytningsforhold har forligs- partierne noteret sig, at der i Vejle har været afholdt en folkeafstemning, der har peget på, at Vejle burde tilhøre den midtjyske region.

Forligspartierne har imidlertid ud fra en række grunde valgt at fastholde grænsedragningen fra regeringsudspillet.

Det gælder for det første sundhedsfaglige grunde. Vejle Sygehus er en væ- sentlig forudsætning for varetagelsen af den lægelige videreuddannelse, behandlingstilbud og spredning af sundhedsfaglige kompetencer i hele den syddanske region og dermed en forudsætning for fastholdelse og udvikling af det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet. For det andet gælder det hensynet til varetagelsen af en samlet erhvervsudviklings- indsats for Trekantsområdet, som Vejle er en del af. Endelig finder partierne for det tredje, at Vejle kunne være det naturlige administrative center for en syddansk region, jf. nedenfor.

Hvis der på trods af disse grunde fortsat skulle være et lokalt ønske om at ændre det regionale tilhørsforhold, vil partierne være indstillet på at følge de

lokale ønsker. Den endelige stillingtagen hertil vil ligeledes finde sted i til- knytning til udmøntningsplanen i september.

Der er under alle omstændigheder enighed om, at den nøjagtige afgrænsning af alle regioner skal tilpasses i overensstemmelse med ønsker fra kommuner om sammenlægning på tværs af de aftegnede regionsgrænser.

Med hensyn til placeringen af de fem regioners centrale forvaltninger er partierne enige om, at disse bør lokaliseres således, at der ikke er behov for bygning af nye administrationsbygninger, men at eksisterende amtslige for- valtningsfaciliteter kan anvendes. De centrale forvaltninger bør endvidere placeres geografisk, så der opnås en rimelig lige tilgængelighed fra alle dele af regionen.

Derfor fastsættes - i lighed med den hidtidige lovgivning om amterne - pla- ceringen af de nye regioners centrale forvaltning ved lov.

De centrale forvaltninger for de nye regioner placeres således:

• for Region Nordjylland i Aalborg

• for Region Midtjylland i Viborg

• for Region Syddanmark i Vejle

• for Region Sjælland i Sorø

• for Region Hovedstaden i Hillerød

Partierne er videre enige om, at navnlig byer, der i forbindelse med refor- men mister status som hovedsæde for amtsforvaltningen, tilgodeses ved placeringen af følgende nye decentrale statslige administrationer:

• Regionale statslige kontorer

• Statslige skattecentre

• Beskæftigelsesregionerne

Der er enighed om, at der inden for Region Hovedstaden skal gives Born- holm særlige muligheder for selv at have ansvar for regionale udviklingsop- gaver.

Proces for etablering af de nye regioner

I november 2005 afholdes valg til styrelsesorganerne for de nye regioner.

Funktionsperioden for amtsrådene forlænges ved lov med ét år til udgangen af 2006.

De nyvalgte styrelsesorganer fungerer i 2006 som forberedelsesudvalg, der har kompetence til at forberede etableringen af de nye regioner. Forberedel- sesudvalgene vil blandt andet skulle vedtage de nye regioners styrelsesved- tægt, regionsrådenes forretningsorden, regionsrådenes første budget, indret- ningen af regionernes administration samt træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af de nye regioner. Det vil endvidere blive fastsat, at visse af de hidtidige amtsråds økonomiske dispositioner, herunder iværksættelse af større anlægsinvesteringer og til- lægsbevillinger, skal godkendes af de nye regioners forberedelsesudvalg. Amtsrådene skal således løbende informere forberedelsesudvalgene om den økonomiske udvikling, herunder likviditetsudviklingen, i amterne.

De respektive amtsråd afholder udgifterne forbundet med administrationen af forberedelsesudvalgene i 2006.

De nye regioner træder i funktion den 1. januar 2007.

Styrelsesforhold

Antallet af medlemmer af styrelsesorganet for regionerne fastsættes til 41.

Regionernes etablering og de øvrige styrelsesforhold, herunder regionernes styreform, fastsættes i loven om regioner.

Styrelsesorganet for regionerne benævnes regionsråd og formanden for re- gionsrådet benævnes regionsrådsformand.

Med henblik på at fremme et godt og løbende samarbejde mellem region og kommunerne i regionen etableres et kontaktudvalg bestående af regions- rådsformanden og borgmestrene, der mødes halvårligt.

Regionernes finansieringskilder

Regionernes økonomi opdeles i to adskilte dele: Sundhedsområdet og øvrige opgaver. Finansieringen af disse to områder vil bestå af dels tilskud fra sta- ten, dels bidrag fra kommunerne i regionen.

Sundhed

På sundhedsområdet vil regionerne for langt størstepartens vedkommende (omkring tre fjerdedele) blive finansieret ved et bloktilskud fra staten. For at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet fordeles til- skuddet efter en række objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbe- hovet. Udgiftsbehovskriterierne skal dels tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i de enkelte regioner, dels for den sociale struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundheds- ydelser. Den nye fordelingsmodel indføres gradvist over en femårig over- gangsperiode.

Endvidere vil en del af den statslige finansiering af regionerne blive udbetalt som et statsligt, aktivitetsbestemt tilskud. Aktivitetspuljen vil blive fastlagt årligt men udgør som udgangspunkt højst fem procent af regionernes sund- hedsudgifter. Puljen vil styrke regionernes incitamenter til at skabe merakti- vitet i sygehussektoren.

Herudover vil der blive tale om et kommunalt bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet. Med denne kommunale medfinansiering tildeles kommu- nerne en større rolle i sundhedsvæsenet. Kommunerne får i kraft af medfi- nansieringen en stærkere interesse i at iværksætte forebyggelse og en til- skyndelse til at aflaste sundhedsvæsenet.

Den kommunale finansiering består af et grundbidrag, der kan udgøre op til

1.500 kr. pr. indbygger, og et aktivitetsafhængigt bidrag. Grundbidraget fastsættes af regionerne efter en nærmere procedure, jf. nedenfor, og dette bidrag forventes at svare til knap en tiendedel af sundhedsudgifterne. Det aktivitetsafhængige bidrag tager udgangspunkt i borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vil primært afhænge af antal udskrivninger fra sygehu- sene. Det aktivitetsafhængige bidrag ventes ligeledes at finansiere cirka en tiendedel af de samlede regionale sundhedsudgifter. Bidraget er nærmere beskrevet i kapitel 2 om sundhed.

Til brug for finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter udskriver staten et sundhedsbidrag. Sundhedsbidraget afløser delvist den amtskommunale indkomstskat, mens den øvrige del af den amtskommunale indkomstskat tilgår kommunerne. Sundhedsbidraget, som udskrives på det kommunale udskrivningsgrundlag, udgør 8 procent, og provenuet indbetales til staten, som fordeler det til regioner og kommuner.

Øvrige opgaver

Til finansiering af opgaver vedrørende regionernes udvikling samt udviklin- gen i regionens udkantsområder og landdistrikter får regionerne dels et bloktilskud fra staten fordelt efter kriterier, der modsvarer opgaverne, dels adgang til at opkræve et udviklingsbidrag pr. indbygger hos kommunerne. Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger. Pengene, der indkommer fra dette bidrag, kan sammen med bloktilskudspenge til opga- verne, anvendes frit mellem udviklingsopgaverne.

Endelig vil der på social- og specialundervisningsområdet være opgaver, som udføres af regionerne mod kommunal takstbetaling.

Procedure for regionernes fastsættelse af bidrag fra kommunerne Grænserne for henholdsvis grundbidraget til sundhedsudgifter og for udvik- lingsbidraget fastsættes ved lov og reguleres årligt med satsreguleringspro- centen. Den aktuelle størrelse for bidraget pr. indbygger inden for disse grænser vil blive fastsat i årlige økonomiaftaler. Den til enhver tid siddende regering har mulighed for at etablere en modregningsmekanisme, som sikrer neutralisering af provenu ud over det aftalte.

Hvis den enkelte region ønsker at gennemføre en forhøjelse af et bidrag i forhold til det forudsatte udgangspunkt, vil regionen skulle varsle dette i god tid for at muliggøre en dialog mellem region og kommuner, inden der træf- fes endelig beslutning herom i den pågældende region. Dialogen forankres i det kontaktudvalg, der etableres mellem region og regionens kommuner. To-tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over satsreguleringen. Processen tilrettelægges således, at det kommunale grundbidrag kendes så betids, at der kan tages højde herfor i de kommunale budgetter. Endvidere bør beslutningstidspunktet tidsmæssigt afstemmes med kommunernes budgetlægning.

Det kommunale grundbidrag til sundhedsvæsenet fastlægges i udgangssitua- tionen til 1.000 kr. pr. indbygger. Udviklingsbidraget vil i udgangssituatio- nen blive fastlagt til 100 kr. pr. indbygger.

I forbindelse med udformningen af ændringerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem vil der blive taget udgangspunkt i disse beløbsstørrel- ser.

Den nærmere tilrettelæggelse af de fremtidige finansieringsordninger for regionerne vil blive drøftet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansie- ringsudvalg inden udmøntning i en ny lovgivning.

Lånemuligheder for regionerne fastsættes årligt.

Regionernes udgiftsstyring

Regionernes finansiering vil med de nævnte finansieringskilder være forud- sigelig for regionsrådene. Sammen med klare regler for økonomistyring og økonomisk balance betyder det, at regionerne disponerer således, at der ikke genereres underskud. Hvis der alligevel opstår risiko for underskud, forplig- tes regionerne til hurtigt at tage initiativer til imødegåelse heraf. Regionerne vil – som det gælder for kommuner og amter i dag – kunne sættes under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, såfremt der opbygges vedvarende underskud. Dette vil indebære krav om udarbejdelse af en øko- nomisk genopretningsplan, eventuelt suppleret med en kortvarig lånead- gang. Som led heri kan indenrigs- og sundhedsministeren træffe afgørelse om en midlertidig fravigelse fra det fastsatte maksimum for de kommunale bidrag til regionen.

Stigninger i den kommunale bidragsbetaling som følge heraf kan ikke blo- keres af kommunerne i regionen

Personaleflytninger og deling af aktiver og passiver i forbindelse med opgaveflytninger

Personale

Der er enighed om, at der skal skabes så trygge rammer for personalet ved omlægningerne som muligt.

Det vil derfor være udgangspunktet, at de ansatte skal følge opgaven – dvs. at de ansatte, der er beskæftiget med en opgave, der overføres til en ny myndighed, også overføres til den pågældende myndighed.

Desuden vil det ved lov blive fastsat, at alle overenskomstansatte mv. bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. De ansatte må som udgangs- punkt acceptere at skifte arbejdsgiver og kan ikke betragte arbejdsgiverskif- tet som en opsigelse. På den anden side har den ansatte som udgangspunkt

ret til at fortsætte ansættelsen hos den nye arbejdsgiver på de hidtidige vil- kår.

Forligspartierne har noteret sig, at finansministeren har orienteret de ansat- tes organisationer om regeringens udspil til en strukturreform og udspillets konsekvenser for personalet, og at finansministeren over for organisationer- ne har tilkendegivet, at tilsvarende møder vil blive afholdt løbende efter behov under gennemførelsen af reformen.

Forligspartierne lægger vægt på, at de involverede MED-udvalg i kommu- ner og amter og samarbejdsudvalg i staten bliver inddraget i overensstem- melse med aftalerne herom, således at det sikres, at personalets repræsentan- ter har mulighed for at drøfte juridiske, økonomiske og sociale følger for ansatte, der bliver berørt af reformen. Forligspartierne opfordrer i den for- bindelse parterne på det offentlige arbejdsmarked til at skabe rammer for fælles drøftelser mellem MED-udvalgene i kommuner og i amter om spørgsmål, der relaterer sig til tiden efter kommunesammenlægningerne og opgaveoverførelserne.

Endvidere vil det blive sikret, at tjenestemandsansatte overgår til ansættelse under den nye myndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår.

Den konkrete fordeling af personale fastsættes gennem en aftale mellem den myndighed, der afgiver personale, og den myndighed, der modtager perso- nale. Sammenlægningsudvalgene og forberedelsesudvalgene udgør de mod- tagende myndigheder i forbindelse med de nye, sammenlagte kommuner, henholdsvis regionerne.

Der oprettes endvidere fem midlertidige delingsråd med tre medlemmer, der i tilfælde af uenighed mellem de berørte myndigheder får kompetence til at træffe endelig afgørelse om fordelingen af personale. Formanden udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren. Herudover udpeges ét medlem af fi- nansministeren, som deltager i behandlingen af delingssager, hvori staten er part. To medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter. Ved delingssager med staten impliceret består rådet af formanden, Finansmini- steriets repræsentant samt repræsentanten for den del af den kommunale sektor, der er part i delingen. Når sagen vedrører forhold mellem amt og kommune består rådet af formanden og repræsentanterne for disse sektorer. Staten sekretariatsbetjener delingsrådene.

Der fastsættes frister i lovgivningen, der sikrer, at alle ansatte i god tid, in- den opgaveflytningerne/kommunesammenlægningerne træder i kraft, vil få meddelelse om deres nye arbejdssteds placering.

Fordeling af aktiver og passiver

I forbindelse med ændringerne i opgavefordelingen vil den del af den afgi- vende myndigheds aktiver/passiver og rettigheder/pligter, der knytter sig til varetagelsen af opgaven, skulle overføres til den modtagende myndighed. Der vil derfor være behov for konkret at opgøre, hvilke aktiver/passiver og rettigheder/pligter der skal overføres til hvilken myndighed.

Den konkrete fordeling af aktiver/passiver og rettigheder/pligter fastlægges gennem en aftale mellem afgivende myndigheder og modtagende myndig- heder.

De ovenfor nævnte midlertidige delingsråd får kompetence til i tilfælde af uenighed mellem de berørte myndigheder at træffe endelig afgørelse om fordelingen af aktiver/passiver og rettigheder/pligter.

Der fastsættes frister i lovgivningen for, hvornår de endelige opgørelser over aktiver/passiver og rettigheder/pligter skal foreligge, således at de modta- gende myndigheder gives tid til at agere i forhold til kontrakter mv., som den modtagende myndighed indtræder i. Delingsrådene fungerer indtil ud- gangen af 2007 med henblik på afgørelse af tvivlsspørgsmål opstået efter reformens ikrafttræden.

Opgaveoverdragelser mellem staten og den kommunale sektor før 1. januar 2007 løses som almindelige opgaveoverførelser, herunder med de sædvanli- ge DUT-forhandlinger.

Yderligere initiativer som led i reformen

Kommunale servicecentre

Der gennemføres lovgivning, som gør det muligt at oprette kommunale ser- vicecentre, som kan varetage borgerbetjeningsopgaver på tværs af stat, regi- oner og kommuner.

Som led heri fjernes uhensigtsmæssige barrierer i lovgivningen for vareta- gelse af borgerbetjeningsopgaver i kommunale servicecentre. Det gøres her-

under muligt i større omfang at udveksle oplysninger mellem relevante myndigheder. Der henvises i øvrigt til kapitel 15.

Reform af den regionale statslige forvaltning – herunder tilsyns- og klagestruktur

De nuværende bestemmelser om statsamter og statsamtmænd ophæves. Som konsekvens af den aftalte struktur- og opgaveændring oprettes der under Indenrigs- og Sundhedsministeriet fem nye regionale statslige kontorer, der varetager opgaver inden for familie- og personret, fri proces, tilsyns- og klagesagsbehandling mv., jf. kapitel 18. Kontorernes endelige benævnelse og placering fastlægges i forbindelse med implementeringen.

De nye regionale, statslige kontorer får samme geografiske grænser som regionerne. Hver af de fem nye regionale, statslige kontorer ledes af en di- rektør, som får ansvaret for kontorets daglige drift og for at sikre den nød- vendige sagkundskab til varetagelsen af kontorernes opgaver.

For at opnå en enklere borgerbetjening foretages en række justeringer i op- gavefordelingen på det familieretlige område. Etableringen af de nye, regio- nale, statslige kontorer vil kunne ske glidende, idet statsamterne dog ned- lægges endeligt med udgangen af 2006, jf. kapitel 18.

Aftalepartierne lægger vægt på en regional balance i placeringen af de of- fentlige arbejdspladser. Placeringen af de regionale, statslige kontorer vil derfor ske under hensyn til placeringen af de nye folkevalgte regioners cen- trale forvaltning. Der oprettes filialbetjening, hvor afstanden mellem det regionale statslige kontor og borgeren gør det nødvendigt.

Placeringen af disse og af den nye samlede skatteadministration i 25-30 skattecentre koordineres med placeringen af de øvrige offentlige arbejds- pladser, jf. målet om en regional balance i placeringen af de offentlige ar- bejdspladser.

Etablering af et evalueringsinstitut

Aftalepartierne lægger vægt på, at potentialet i den nye struktur for den of- fentlige sektor udnyttes fuldt ud. Der oprettes et uafhængigt evalueringsin- stitut, der systematisk følger op på den decentrale offentlige opgavevareta- gelse og offentliggør sammenligninger af resultaterne.

Instituttet skal sikre en samlet forankring af viden om løsningen af de of- fentlige opgaver og udvikle bedre sammenligninger på tværs af kommuner for derved at medvirke til at bidrage til en større åbenhed og gennemsigtig- hed i den offentlige sektor.

Det forudsættes, at instituttet ved løsningen af sine opgaver samarbejder tæt med andre relevante videns- og forskningsinstitutioner.

Formålet med instituttets evalueringer og analyser er at sammenligne og evaluere den decentrale opgavevaretagelse i den offentlige sektor og under- støtte kommunernes indsats for at fremme effektivitet og en bedre ressour- ceanvendelse i opgavevaretagelsen, herunder gennem bedre økonomisty- ring, så det sikres, at politikerne får det bedst mulige grundlag at træffe de- res beslutninger ud fra, og at borgerne får den bedst mulige kvalitet i den offentlige service for deres skattekroner.

Evalueringsinstituttet oprettes ved lov under Indenrigs- og Sundhedsmini- steriet efter forudgående drøftelse med de kommunale parter. Instituttet or- ganiseres med et rådgivende udvalg, en bestyrelse og en daglig ledelse. Se- nest den 1. juli 2005 udpeges en bestyrelse med henblik på, at Evaluerings- instituttet er operativt senest fra 1. januar 2006

Det tyske mindretal i Sønderjylland

Det tyske mindretal i Sønderjylland er et nationalt mindretal i Danmark. Mindretallets særlige – historisk betingede – status gør, at der er særlige hensyn at tage.

De nuværende økonomiske tilskudsordninger, som støtter det tyske mindre- tals kulturelle og sociale arbejde mv., videreføres.

Regeringen vil drøfte med det tyske mindretal, hvordan hensynet til en fort- sat lokalpolitisk inddragelse af mindretallet kan imødekommes. Drøftelsen vil blandet andet tage udgangspunkt i en model, hvorefter det ved lovgiv- ning i relevant omfang gøres obligatorisk for den kommende region Syd- danmark samt for kommende kommuner i Sønderjylland at nedsætte et sær- ligt udvalg til varetagelse af det tyske mindretals interesser i lighed med udvalg nedsat efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, hvor det tyske mindretal vil være repræsenteret.

Overgangsordninger — generelt

Der er for de enkelte sektorområder, jf. de enkelte kapitler, fastsat over- gangsordninger, der skal sikre rimelig tid til at tilrettelægge den fremtidige opgavevaretagelse.

Det må forventes, at der i forbindelse med sammenlægning af kommuner og dannelsen af de nye regioner vil være mulighed for at indhøste økonomiske fordele, som vil tilfalde de sammenlagte kommuner. Der vil dog også være tale om visse mere engangsprægede omkostninger i forbindelse med over- gangsprocessen.

Som følge af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem engangsomkost- ninger og varige økonomiske gevinster, vil der blive etableret følgende sær- lige finansieringsmuligheder, som kan benyttes efter ansøgning:

• Lånemuligheder inden for en vis ramme. Lånene skal tilbagebeta- les indenfor en kortere årrække. Sammenlægningsudvalg vil her- under kunne få dispensation til at optage lån eller indgå lejeaftaler mv. i 2006.

• Begrænsede muligheder for ekstraordinært tilskud vedrørende vanskeligt stillede kommuner, som indgår i en sammenlægning. Tilskudsbeløbet finansieres af det samlede bloktilskud.

Andre organisatoriske og finansielle forhold, som vedrører omlægnin- gen

I forbindelse med fastlæggelsen af opgaveoverførelser, finansieringssystem og kommunal inddeling vil det kunne beregnes, hvilke nye skatteprocenter der givet den nye opgavefordeling mv. vil sikre balance i forhold til en fort- sat finansiering af et uændret gennemsnitligt udgiftsniveau i de sammenlag- te kommuner. For at undgå utilsigtede skred i skatte- og udgiftsniveauer i forbindelse med reformen er partierne indstillet på i overgangsåret at lægge en øvre grænse på de kommunale skatter svarende til det beregnede niveau. Herved skabes der sikkerhed for, at de samlede skatter holdes i ro i forbin- delse med omlægningen.

Indenrigs- og sundhedsministeren skal herudover kunne bestemme, at der i en midlertidig periode sker en differentiering af skattebetalingen i de nye, sammenlagte kommuner efter de oprindelige sammenlægningskommuner, såfremt der har kunnet konstateres en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd i

en eller flere af sammenlægningskommunerne, eller at der er andre forhold, der taler for en differentiering.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil i øvrigt få mulighed for i de første år efter en kommunesammenlægning at dispensere, således at serviceniveauet i de sammenlagte kommuner i en overgangsperiode fortsat kan være forskel- ligt i de forskellige dele af kommunen, hvis der er praktiske vanskeligheder forbundet med en harmonisering.

For at undgå utilsigtede virkninger af kommunalreformen skal en borgme- ster, der alene har været borgmester i hele den indeværende valgperiode – og er fortsat som borgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 – men som opnår valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kom- mune og er kommunalbestyrelsesmedlem i hele den førstkommende valgperiode, være berettiget til egenpension ved valgperiodens udløb på lige fod med borgmestre med en otte års funktionsperiode.

Lovgivningsmæssig implementering af aftalen

Overordnet ramme

Den lovgivningsmæssige implementering af aftalen har til formål at skabe nye rammer for den offentlige opgavevaretagelse. Aftaleparterne er enige om, at reformen hverken skal indebære højere skatter eller øgede offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra prin- cippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger med opgaverne. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for nye opgaver kompen- seres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne. Fordelingen sker på baggrund af regnskaberne for 2003/2004, reguleret for pris- og lønudvik- ling, evt. ny lovgivning, ændret demografi mv., jf. de almindelige DUT- principper.

Tidsplan

Gennemførelsen af aftalen forudsætter et stort lovgivningsarbejde, der blandt andet indeholder en omfattende koordinering på tværs af ministerom- råderne. Lovforslagene til udmøntning af aftalen om en strukturreform fore- lægges af indenrigs- og sundhedsministeren for forligspartierne inden lov- forslagenes udsendelse i høring og inden fremsættelsen for Folketinget.

De nødvendige lovforslag om opgave- og inddelingsreform fremsættes se- nest for Folketinget i januar-februar 2005 – hvor regeringen har modtaget

oplysninger fra kommunalbestyrelserne om de konkrete ønsker om kommu- nesammenlægninger og forpligtende samarbejder – med henblik på vedta- gelse i Folketinget inden udgangen af folketingssamlingen 2004/2005. Så- fremt der måtte vise sig behov herfor, er forligspartierne indstillet på at medvirke til at udsætte starten af Folketingets mødefri periode.

Den regionale inddeling og en ny inddelingslov for kommuner indgår i den- ne lovgivning. Den kommunale inddeling og eventuelle konsekvensændrin- ger af regionsgrænserne fastsættes administrativt senest den 1. juli 2005. Forligspartierne inddrages i beslutningen om den endelige kommunale og regionale inddeling, jf. tidligere.

Reformen gennemføres samlet som en gradvis overgang fra den eksisteren- de struktur og opgavefordeling til den nye struktur. Den nye geografiske struktur skal imidlertid være på plads den 1. januar 2007.

Tidsfølgen for omlægningerne er i hovedtræk:

• Regionerne overtager den 1. januar 2007 ansvaret for sygehusene, herunder den behandlende psykiatri, og den offentlige sygesikring.

• På beskæftigelsesområdet vil der blive igangsat en proces hen mod etablering af jobcentre i hele landet.

• Gymnasierne overføres til staten samtidig med ikrafttrædelsen af gymnasiereformen med virkning fra skoleåret 2005/06.

• Voksenuddannelsescentrene (VUC) overføres til staten samtidig med gymnasierne fra skoleåret 2005/06.

• Den forberedende voksenundervisning, sygeplejerske- og radio- grafuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne overføres til staten pr. 1. januar 2007.

• På socialområdet overtager kommunerne den 1. januar 2007 alle myndighedsopgaver og ansvaret for at finansiere de sociale tilbud. Regionerne overtager ligeledes i udgangspunktet den 1. januar 2007 de nuværende amtslige sociale institutioner. Dog med undta- gelse af institutioner for børn og unge, som på grund af sociale el- ler adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, og de institutioner, der i 2006 besluttes overført til beliggenhedskommunerne. Der kan senere ske en yderligere ud- vikling i retning af udlægning af opgaver fra regionerne til kom- munerne.

• Kommunerne overtager den 1. januar 2007 myndigheds- og finan- sieringsansvar for den vidtgående specialundervisning, specialun- dervisning for voksne og specialpædagogisk bistand til småbørn. Regioner overtager de nuværende amtslige lands- og landsdels- dækkende institutioner, som tilbyder specialundervisning til børn, unge eller voksne. Kommunerne overtager samtidigt de øvrige amtslige institutioner, bortset fra tilbud til ordblinde, der overgår til staten.

• På erhvervsområdet gennemføres ændringerne pr. 1. januar 2007, idet den lokale erhvervsservice forankres i kommunerne, og regio- nerne nedsætter vækstfora, der samlet dækker hele landet.

• Regionerne skal senest den 1. januar 2007 have etableret trafiksel- skaber med ansvar for den lokale og regionale busdrift samt de amtsbaner, der ikke overgår til staten. Der oprettes et samlet tra- fikselskab, der dækker Hovedstadsregionen (ekskl. Bornholm) og Region Sjælland. Amtsbanerne uden for hovedstadsområdet over- drages den 1. januar 2007 til enten staten eller trafikselskaberne ef- ter en konkret vurdering og efter drøftelse med det pågældende re- gionsråd.

• Hovedparten af de nuværende amtslige veje overgår den 1. januar 2007 til kommunerne og en mindre del til staten.

• På natur- og miljøområdet fordeles amternes opgaver mellem sta- ten og kommunerne pr. 1. januar 2007.

• På planområdet tillægges de gældende regionplaners retningslinjer (”Regionplanerne 2005”) retsvirkning som landsplandirektiver pr.

1. januar 2006. Administrationen af plansagerne fastholdes i am- terne/HUR indtil 1. januar 2007. ”Regionplanerne 2005” vil såle- des herefter som landsplandirektiver fungere som de samlede overordnede retningslinjer for kommunernes planlægning i en overgangsperiode, indtil kommunerne har opdateret deres kom- muneplaner efter de nye regler.

• Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Opgaveflytningen sker i løbet af 2005. Det nærmere tidspunkt fastsættes ved lov.

• Ændringer på kulturområdet træder i kraft 1. januar 2007.

• Statsamterne nedlægges med udgangen af 2006, idet der den 1. ja- nuar 2007 oprettes fem nye regionale statslige kontorer, der vare- tager opgaver inden for tilsyns- og klagesagsbehandling mv. Der kan i perioden frem til 2007 ske en samling af opgaver for flere

statsamter og ledelsen af statsamterne kan overdrages til direktø- ren for de kommende statskontorer.

• Inddelings- og finansieringsreform den 1. januar 2007.

Forliget om reformen gælder, indtil denne er gennemført på de enkelte sek- torområder. Partierne står herefter frit med hensyn til fremtidige ændringer i den offentlige opgavevaretagelse.

Valgkredskommission

Gennemførelsen af strukturreformen rejser et behov for at se på den gæl- dende valgkredsinddeling. Indenrigs- og sundhedsministeren vil derfor, efter drøftelse med Folketingets partier, tage initiativ til, at der nedsættes en valg- kredskommission, der i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som led i strukturreformen, skal overveje behovet for ændringer af den gældende valgkredsinddeling og komme med forslag hertil.

2. Sundhedsområdet

Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sund- hedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyg- gelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Sund- hedsvæsenet skal endvidere sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet og på højt niveau.

Forligspartierne er derfor enige om følgende opgave- og ansvarsplacering:

• Regionerne skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Regionerne skal varetage ansvaret for den behandlende psykiatri.

• Regionerne får ensartede økonomiske vilkår til løsning af opga- verne på sundhedsområdet. Sundhedsopgaven finansieres primært gennem et statsligt bloktilskud på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov, en mindre, statslig aktivitetspulje samt kommu- nal medfinansiering af sundhedsydelser.

• Sundhedsstyrelsen får til opgave at sikre en styrket landsdækkende koordinering og en bedre samling af den allermest specialiserede behandling

• De centrale sundhedsmyndigheder får til opgave at sikre en syste- matisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sund- hedsvæsenet på grundlag af fælles standarder.

• Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genop- træning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræ- ningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre.

• Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning.

• Kommunerne betaler et bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet, hvilket giver kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

• Den kommunale medfinansiering består af et grundbidrag pr. ind- bygger og et aktivitetsafhængigt bidrag.

Større regioner får et bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte syge- husopgaven i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens rådgi- vende sundhedsudvalg og Strukturkommissionen. En samlet hovedstadsre- gion kan bedre sikre en effektiv samordning af indsatsen i hele hovedstads- området.

Med færre regioner bliver der bedre grundlag for at samle flere behandlin- ger, udnytte specialiseringens fordele og sikre en bedre anvendelse af de knappe personaleressourcer. Endvidere bliver der bedre grundlag for at leve op til ensartede nationale standarder for kvalitet. Ligeledes forbedres mulig- hederne for at opbygge elektroniske patientjournaler, der sikrer, at tilgænge- lige informationer om patienterne kan udveksles. De nye regioner får endvi- dere en tilstrækkelig stor faglig og økonomisk bærekraft til at sikre forsk- ning og uddannelse på et højt niveau.

Forskning er en integreret del af sundhedsvæsenets opgaveløsning. Det skal derfor være en forpligtelse for alle regioner at understøtte forskning af høj kvalitet og på højt niveau. Fordelingen af forskningsmidler skal bidrage til stærke forskningsmiljøer, herunder også sikre mulighed for at de enkelte regioner på afgrænsede områder kan udvikle deres spidskompetencer.

Kompetencen til og ansvaret for at tilrettelægge sundhedsindsatsen i de en- kelte regioner ligger hos de folkevalgte råd i regionerne. De folkevalgte råd får således ansvar for at træffe en lang række beslutninger om de regionale sundhedstilbud, f.eks. om prioriteringen mellem behandlingsområder, tilbu- denes fysiske organisering, styringsprincipper for sygehusene og samarbej- de mellem sygehusvæsen og praksissektor mv. Det er samtidig vigtigt, at der sker en overordnet koordinering af større investeringer og udbygninger i sygehusvæsenet.

Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommu- nerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genop- træningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre.

Endvidere skal det – i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger

– overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræ- ningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et part- nerskab med sundhedsregionerne. Det fastlægges nærmere, hvordan kom-

munerne sikres mulighed for og tid til at reagere på beslutninger om syge- huslukninger med henblik på at kunne sammentænke de lokale tilbud med den øvrige opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet.

Landsdækkende koordinering af specialeplanlægning og kvalitet

Det er væsentligt, at behandlinger udbredes fra de højtspecialiserede afde- linger i takt med, at der kan opbygges den nødvendige rutine på basisniveau i sygehusvæsenet eller i primærsektoren. Ligeledes er det et væsentligt nati- onalt sundhedshensyn, at der sker en koordineret anvendelse af højt specia- liserede ressourcer i sundhedsvæsenet, og at der tilbydes behandling af en ensartet høj kvalitet.

De centrale sundhedsmyndigheders udmeldinger i forhold til højt specialise- rede behandlingstyper, f.eks. om placeringen af behandlingstilbud for kræft- og hjertepatienter, gøres derfor bindende for regionerne. I forlængelse af anbefalingerne fra regeringens rådgivende udvalg og Strukturkommissionen fastsætter de centrale sundhedsmyndigheder endvidere visse standarder for kvalitet og it-anvendelse i regionerne.

Der er igangsat et arbejde med etablering af en dansk model for kvalitetsud- vikling i sundhedsvæsenet, som blandt andet skal fastlægge standarder for kvaliteten og sikre en akkreditering af sundhedsvæsenet. Det arbejde skal fortsætte i et samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder, regio- ner og kommuner. Sundhedsstyrelsen vil kunne fastlægge specifikke krav til standarder mv.

De centrale sundhedsmyndigheder fastsætter krav til standarder for it- anvendelse i sundhedsvæsenet med henblik på at sikre en hurtig gennemfø- relse af eksempelvis elektroniske patientjournaler, for at sikre sammenhæng i systemerne på tværs af regioner, til understøttelse af gode patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets aktører samt for at sikre den bedst mulige kvali- tet af sundhedsvæsenets registre.

Kommunalt ansvar for genoptræning

Kommunerne overtager ansvaret for og finansieringen af den træning og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Indsatsen kan varetages af egne institutioner, af private eller efter aftale på de offentlige sygehuse. Den konkrete tilrettelæggelse af rammerne for løsning af genop-

træningsopgaven skal fastlægges i de lovpligtige sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne, jf. nedenfor.

På sygehusene skal der fortsat udarbejdes genoptræningsplaner, der skal fastlægge hvilken genoptræning den enkelte patient har ret til. Planen er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Genoptræningsplanerne vil in- deholde en faglig vurdering af den enkelte patients funktionsniveau før og efter genoptræningen.

For at tilstræbe økonomisk neutralitet mellem genoptræning under og efter indlæggelse og undgå kassetænkning medfinansierer kommunerne genop- træning under indlæggelse ved en grundtakstmodel baseret på relativt få takster. Finansiering af genoptræning er ikke indeholdt i taksten pr. indlæg- gelse på 3.000 kr., jf. nedenfor.

Øget samarbejde mellem regioner og kommuner

Det er afgørende for gode sammenhængende patientforløb, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene, praktiserende læger og kommu- nerne.

Der etableres derfor et lovpligtigt samarbejde mellem kommuner og regio- ner i form af obligatoriske, regionale sundhedsaftaler, som skal understøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje.

De obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter, aftaler om den sociale indsats for mennesker med sindslidelser samt aftaler om forebyggelse og genoptræ- ning.

Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om f.eks. serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på trænings- området, og der skabes et grundlag for en løbende dialog om tilrettelæggel- sen af indsatsen.

Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats.

Kommunerne får via medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg større mulighed for at påvirke overenskomstsystemet og derigennem at sik- re, at flere ydelser målrettes kommunale behov på f.eks. det socialmedicin- ske område.

Et finansieringssystem der understøtter kvalitet og sammenhæng

Staten udbetaler et bloktilskud til regionerne på baggrund af objektive krite- rier for udgiftsbehov. Dermed får regionerne ensartede økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne. Langt hovedparten af regionernes finansie- ring sker via bloktilskuddet, hvilket skal sikre regionernes frihed til priorite- ring og planlægning af indsatsen. En del af finansieringen reserveres til en statslig aktivitetspulje, der udbetales á conto til regionerne, og som nedskri- ves efter faste takster, hvis regionerne ikke præsterer en aftalt aktivitet.

Systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsanalyser på regions-, sygehus-, afdelingsniveau eller andet relevant niveau skal skabe synlighed om evnen til at levere mest mulig sundhed for pengene. Produktivitetsanaly- ser bliver dermed et vigtigt styringsredskab og vil kunne sikre, at de bedste metoder bliver hurtigere udbredt. Endvidere vil servicedeklarationer skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter.

For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommuna- le opgaver får kommunerne et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet.

Det kommunale bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet vil bestå af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Ordningen er nærmere beskrevet foran i afsnittet om regionernes finansiering.

Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæ- senet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kom- munerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Den aktivitetsafhængige kommunale betaling tilgår regionen og vil omfatte:

• Sygehusindlæggelser (maksimalt 3.000 kr. pr. indlæggelse)

• Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter

• Ambulant behandling

• Genoptræning

• Psykiatrisk behandling

• Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.)

De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov me- ningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet – tæt på eget hjem og egen læge.

Hensynet til at forkorte den unødvendige liggetid på sygehusene og sikre, at færdigbehandlede patienter udskrives hurtigst muligt, tilgodeses ved at gøre den nuværende plejetakst, som amterne i dag kan opkræve kommunerne for færdigbehandlede patienter, obligatorisk for såvel somatiske som psykiatri- ske patienter.

Den kommunale medfinansiering af sygesikringsydelser og kommunal re- præsentation i Sygesikringens Forhandlingsudvalg understøtter sammen- hængen mellem praksissektor og kommunal indsats, f.eks. et tættere samspil mellem de praktiserende læger og kommunerne (på sygedagpengeområdet, i hjemmesygeplejen mv.).

Overgangsordninger

For at sikre en gradvis og smidig udjævning af de nuværende forskelle i de regionaløkonomiske vilkår indfases den nye tilskudsmodel på basis af ob- jektive kriterier over en periode på fem år.

3. Beskæftigelsesområdet

Det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes med lokale jobcentre, så bor- gere og virksomheder får én indgang til beskæftigelsesindsatsen.

Der er enighed om følgende centrale elementer:

• Én indgang for borgere og virksomheder. Alle borgere og virk- somheder med behov for hjælp og service henvender sig i ét lokalt jobcenter.

• Lokale jobcentre udgør en selvstændig enhed og varetager opgaver for virksomheder, beskæftigede og ledige – uanset forsørgelses- grundlag. Centeret har følgende overordnede opgaver:

- Vejleder virksomheder og beskæftigede om job og uddannel- sesmuligheder.

- Virksomhedskontakt, herunder formidling af arbejdskraft og støtte til rekruttering.

- Visitation, revisitation og kontaktforløb samt støtte til job- søgning.

- Udarbejder jobplaner og giver aktive tilbud.

- Tilvejebringer tilbud, herunder ved gennemførelse af udbuds- forretninger, og følger op på indsats og resultater.

- Fokus på at de ledige reelt står til rådighed.

• Adskillelse af jobindsats og penge (udbetaling). Vurdering af borgeres berettigelse til og udmåling af offentlige ydelser finder ikke sted i jobcentret.

• Fokus på lediges behov – ikke hvilken ”forsørgelseskasse” de kommer fra.

• Stærke ledige skal i job – ikke klientgøres. Ledige med gode job- muligheder skal i job og kun i begrænset omfang have kontakt med jobcentret i de første måneder.

• Sammenhængende indsats, så beskæftigelsesindsatsen går hånd i hånd med sociale tilbud, hvis nødvendigt. For alle målgrupper skal det være muligt at kombinere sociale, helbredsmæssige og beskæf- tigelsesrettede tilbud.

• Statslig styring og overvågning af beskæftigelsesindsatsen for at sikre sammenhæng mellem den nationale beskæftigelsespolitik og den lokale indsats:

- Fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Der etableres et nyt landsdækkende målesystem, som måler resulta- ter og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

- Statslig styring i fire regioner med mulighed for at gribe ind, hvis resultaterne udebliver på det lokale niveau. Regionen gen- nemfører obligatoriske rammeudbud af indsatsen for objektivt afgrænsede målgrupper. Regionen sikrer via egne midler en ef- fektiv forebyggelse og afhjælpning af flaskehalse samt en hur- tigt og aktiv indsats i forbindelse med større virksomheds- lukninger.

• Arbejdsmarkedets parter skal have indflydelse på beskæftigelses- indsatsen på det centrale, regionale og lokale niveau.

• A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver i form af udbetaling af dagpenge og rådighedsvurdering samt rådgivning, vejledning og service overfor medlemmerne.

• Det nye beskæftigelsessystem skal etableres, så der er størst mulig sikkerhed for, at beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksom- heder løses effektivt undervejs.

Alt i et hus: Samarbejde mellem AF og kommunerne om hele beskæfti- gelsesindsatsen

Der etableres samarbejde mellem AF og kommuner om fælles jobcentre i hele landet, så borgere og virksomheder får én indgang til beskæftigelses- indsatsen. Èn indgang for alle. For ledige, der har brug for job. For borgere, der gerne vil have et nyt job. For virksomheder, der mangler medarbejdere. Eller virksomheder, der gerne vil fastholde en medarbejder.

Tæt på 1,2 millioner borgere er i dag hvert år i kontakt med kommunen eller arbejdsformidlingen. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen frem- over er tæt på borgere og virksomheder. De stærke ledige skal i job og ikke klientgøres. Ledige med stærke kvalifikationer vil kun i begrænset omfang have kontakt med jobcentret. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal have et beskæftigelsesrettet tilbud, som efter behov kan kombineres med en soci- al indsats. Ingen må opgives.

Samarbejdet mellem AF og kommunerne opbygges omkring følgende model:

Der er enighed om følgende:

Fælles jobcentre overalt i landet

• Alle steder i landet flytter AF og kommuner sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtende samarbejde om beskæftigelses- indsatsen.

• Lokale jobcentre udgør en fælles indgang for alle målgrupper. Jobcenteret varetager borger- og virksomhedsrettede opgaver. Af hensyn til at sikre kvalitet og professionalisme i opgaveløsningen, skal der sikres et tilstrækkeligt stort befolkningsunderlag for hvert jobcenter.

• Der etableres dermed et helt nyt sammenhængende beskæftigelses- system i hele landet baseret på lokale jobcentre med anvendelse af fælles logo, standarder og metoder.

• Staten finansierer alle udgifter til forsikrede ledige, og kommu- nerne finansierer udgifter til øvrige målgrupper med en statslig re- fusion.

• Staten har myndighedsansvaret for forsikrede ledige, kommunerne har myndighedsansvaret for øvrige målgrupper.

• Alle medarbejdere i jobcenteret kan løse opgaver på tværs af mål- grupper.

• Jobcenteret varetager opgaver for alle kommunale målgrupper. Endvidere varetager jobcentrene som minimum alle generelle ser- viceopgaver (tilmelding, CV, jobsøgning, vejledning mv.) for for- sikrede ledige.

• I situationer, hvor jobcenteret har brug for at inddrage special- ekspertise i indsatsen, kan jobcenteret henvise til anden aktør, an- dre kommunale forvaltninger og et af de op til 40 jobcentre med særlige opgaver.

• Staten stiller AF-systemet til rådighed for samarbejde med kom- muner i hele landet, herunder medarbejdere, driftsressourcer mv. Staten har det endelige ansvar for de statslige opgaver, der løses i de fælles jobcentre.

• Den kommunale del af jobcenteret organiseres som en selvstændig forvaltning. Kommunalbestyrelsen har det endelige ansvar i for- hold til de kommunale opgaver, der løses i det fælles jobcenter.

• Kommunerne er forpligtede til at indgå samarbejde med AF om beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte minimumskrav til samarbejdet.

Op til 40 jobcentre med særlige opgaver

• Op til 40 steder i landet etableres fælles jobcentre mellem staten og større kommuner, der varetager alle opgaver for alle kommu- nale målgrupper og forsikrede ledige. Herudover varetager de op til 40 jobcentre en række særlige opgaver for forsikrede ledige vi- siteret fra omkringliggende mindre jobcentre. Det drejer sig f.eks. om indsatsen for personer med risiko for langtidsledighed, kom- plicerede jobplaner mv.

10 pilot-jobcentre

Der etableres i størrelsesordenen 10 pilot-jobcentre, der som udgangs-punkt udvælges blandt de 40 jobcentre med særlige opgaver, hvor staten udøver sit myndighedsansvar for de forsikrede ledige via kommunerne.

Evaluering af det nye beskæftigelsessystem

Der er enighed om at gennemføre en evaluering af det nye beskæftigelsessy- stem. Formålet med evalueringen er:

• At dokumentere erfaringer og effekter fra de tre typer jobcentre (jobcentre, jobcentre med særlige opgaver og pilot-jobcentre).

• At bidrage til at sikre et mere effektivt beskæftigelsessystem, her- under:

- Medvirke til at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer og kom- petencer

- Medvirke til at styrke fokus på resultater og effekter af indsat- sen

- Medvirke til at sikre effektiv udnyttelse af metoder og redska- ber

• Evalueringen af det nye beskæftigelsessystem vil blive udført på to niveauer:

- Dels som en samlet tværgående evaluering af jobcentrene, hvor jobcentrene belyses på en række centralt fastsatte succeskriteri- er

- Dels ved en række brugerundersøgelser i jobcentrene

• Der fokuseres i evalueringen blandt andet på:

- Effekter og resultater af indsatsen

- Organisering og styring af forsøgene

- Fælles visitation

- Fælles kontaktforløb

- Fælles virksomhedskontakt

- Fælles brug af andre aktører

- Aktiveringsindsats

• Der evalueres løbende i perioden fra 2007 til udgangen af 2010.

Der foreligger mellem forligspartierne en forståelse om den nærmere ud- møntning.

4. Det almene gymnasium og hf

Forligspartierne ønsker at sikre bedre sammenhæng i ungdomsuddannelser- ne og at sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til alle. Samlingen af alle ungdomsuddannelser i staten giver blandt andet mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår, som muliggør et mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer, når faglige og lokale forhold taler til fordel herfor.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering:

Selvejende institutioner

• Det almene gymnasium og hf placeres i staten – institutionerne overgår efter en overgangsperiode til selveje og taxameterfinansie- ring i en ny og moderniseret form.

• En ny bestyrelse med flertal af eksterne repræsentanter primært fra lokalområdet (blandt andet fra region, kommuner og erhvervsliv) og fra de videregående uddannelser, vil efter overgangsperioden få ansvaret for institutionens drift. Bestyrelsen træffer beslutning om blandt andet gymnasiets og hf-kursets kapacitet og om det konkre- te udbud af studieretninger og valgfag inden for de givne økono- miske rammer. Under ansvaret for driften hører også evt. beslut- ning om udbygning eller indstilling til regionen og undervis- ningsministeren om lukning af de pågældende gymnasieskoler el- ler hf-kurser.

• Institutionens bestyrelse får endvidere ansvaret for ansættelse og afskedigelse mv. af rektor, der varetager den samlede daglige le- delse af institutionen, lærere og andet personale, mens staten får det overordnede overenskomstmæssige ansvar.

• Gymnasieskolerne og hf-kurserne får det daglige driftsansvar, her- under beslutninger om kapacitet og optag. Der etableres – efter godkendelse af regionen – forpligtende samarbejder mellem insti- tutionerne om kapacitet, udbud og elevfordeling.

• Institutionerne får umiddelbart – inden for rammerne af godken- delser til udbud af studieretninger og valgfag, der er fastsat af un- dervisningsministeren – forpligtelsen til at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag.

• Det frie skolevalg ved valg af gymnasium og hf-kursus oprethol- des som i dag.

Regioner

• Regionerne skal i samarbejde med institutionerne, herunder de forpligtende samarbejder mellem gymnasier og hf-kurser, koordinere indsatsen, herunder den geografiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle. Følgende grunduddannelser vil være omfattet: Stx (uddannelsen til studentereksamen), hf, hhx, htx, grundforløbene på erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

• Regionerne får i samarbejde med de forpligtende samarbejder mel- lem gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere fordelingen af elever på gymnasieskoler og hf-kurser. Fordelingen af elever sker under hensyn til elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag samt transporttid til skolen.

• Regionerne får indstillingsret i forhold til placering af nye gymna- sier og hf-kurser og af ungdomsuddannelserne i øvrigt. Undervis- ningsministeren bestemmer den endelige geografiske placering.

• Regionernes opgaver finansieres i en kombination af et udvik- lingsbidrag og et mindre bloktilskud inden for den nuværende øko- nomiske ramme.

Staten

• Uddannelsernes ensartede nationale kvalitet og standard oprethol- des.

• Staten varetager på samme måde som i dag det pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser.

• Staten har det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring.

• Staten finansierer således gennem tilskud driften af et gymnasium eller hf-kursus.

• Undervisningsministeren foretager den overordnede udbudsgod- kendelse på baggrund af blandt andet faglig og økonomisk bære- dygtighed samt sikring af geografisk spredning af udbud, herunder f.eks. om hf-kurser skal kunne udbyde hf som enkeltfag, eller om et VUC skal kunne udbyde toårigt hf.

• Staten får det overordnede ansvar for udbuddet af studieretninger og valgfag. Undervisningsministeren får beføjelse til i sidste in- stans at påbyde enkelte institutioner at udbyde bestemte studieret- ninger og valgfag.

• Staten får i samarbejde med institutionerne og regionerne ansvaret for at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle.

Analyse af styringssystemet

• Forud for overgang til selveje og taxameterfinansiering gennemfø- res en generel analyse af styringssystemet (selvejet og taxameter- finansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet).

• I den generelle analyse af selveje og taxameterfinansiering indgår også spørgsmålet om medarbejderrepræsentation i bestyrelserne for de selvejende uddannelsesinstitutioner. Elever og medarbejdere på det almene gymnasium får samme ret til bestyrelsesrepræsenta- tion som elever og medarbejdere på erhvervsskolerne.

Reform af styringssystemet

• På baggrund af analysen af selveje og taxameterfinansiering gen- nemføres en reform af styringssystemet med henblik på at moder- nisere dette, så det i højere grad understøtter både de uddannel- sesmæssige målsætninger om, at flest muligt påbegynder og afslut- ter en ungdomsuddannelse af høj kvalitet, og om et bredt og varie- ret udbud af ungdomsuddannelser overalt i landet og samtidigt fortsat understøtter en effektiv ressourceanvendelse.

• Ved gymnasiernes og hf-kursernes overgang til taxameterfinansie- ring tages hensyn til, at gymnasierne som ”monoinstitutioner” i udgangspunktet er mere sårbare overfor udsving i tilgang og akti- vitet end erhvervsskolerne. Økonomistyringen vil ligeledes tilgo- dese de nuværende gymnasiers faglige profil, således at intentio- nerne i gymnasiereformen kan implementeres alle steder i landet.

Overgangsordninger

• Overførslen af gymnasierne til staten sker samtidig med ikrafttræ- delsen af gymnasiereformen med virkning fra skoleåret 2005/06.

• Efter en overgangsordning på 2½ år harmoniseres institutions- og økonomistyringen med styringen på de øvrige statslige ungdoms-

uddannelsesinstitutioner, dvs. at gymnasierne overgår til selveje og taxameterfinansiering.

• Staten skal godkende de kommende overenskomster, der forventes indgået i foråret 2005. Der gennemføres om nødvendigt i efteråret 2004 en særskilt bemyndigelse herom i lovgivningen.

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

• Ungdommens Uddannelsesvejledning vil også fremover i samspil med folkeskolen og de forskellige ungdomsuddannelsesinstitutio- ner spille en vigtig rolle i at sikre, at alle unge får en god vejled- ning og rådgivning og derigennem medvirke til at sikre, at flest mulige unge får en uddannelse.

5. Voksenuddannelsescentre (VUC) og forbere- dende voksenundervisning (FVU)

Forligspartierne ønsker at understøtte bedre sammenhæng i uddannelsestil- buddene til voksne. Der skabes ensartede rammevilkår for VUC’er og insti- tutioner for erhvervsrettet uddannelse, der i dag er hovedudbydere af grund- læggende almen voksenuddannelse henholdsvis erhvervsrettet voksenud- dannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsfordeling:

• Staten overtager ansvaret for voksenuddannelsescentrene – institu- tionerne overgår til selveje og taxameterfinansiering i en ny og moderniseret form.

• Den forberedende voksenundervisning forankres på de eksisteren- de voksenuddannelsescentre, og driftsansvaret overdrages til sta- ten.

• VUC’erne omdannes til selvejende institutioner med en bestyrelse, som får ansvaret for udbud og optag samt bygninger og økonomi mv. for det pågældende voksenuddannelsescenter.

• VUC’erne er i dag i de fleste amter organiseret med kun ét eller få ”hoved-VUC’er” samt en række afdelinger. Med en statslig foran- kring vil organiseringen af VUC i et ”hoved-VUC” og en række afdelinger kunne videreføres uændret. Det vil herefter være de en- kelte institutioners bestyrelser, der træffer afgørelse om institutio- nernes organisering af uddannelsessteder, dog således at samar- bejdet med regionen om koordinering opfyldes.

• Driften af VUC finansieres af staten, blandt andet gennem aktivi- tetsafhængige taxametertilskud.

• Staten viderefører den centrale indholdsstyring og det statslige til- syn mv.

• Med henblik på at sikre, at de forskellige typer af uddannelsesin- stitutioner kan bevare deres særlige identitet afgrænses det, hvilke typer af opgaver institutionerne kan varetage.

• Staten vil gennem sin udbudspolitik sikre et fortsat bredt og varie- ret voksenuddannelsestilbud i hele landet, således at der ikke sker

en udtyndning af de voksenuddannelsesmiljøer, der i dag udbydes af VUC’erne.

• Voksenuddannelsescentret skal fortsat samarbejde med andre vok- senuddannelsescentre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler og arbejdsmarkedscentre) og andre uddannelses- steder i et lokalt fællesskab. Institutionerne får mere ensartede vil- kår og dermed et bedre grundlag for samarbejdet.

• Regionerne skal i samarbejde med institutionerne koordinere ind- satsen, herunder den geografiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varie- ret voksenuddannelsestilbud til alle.

• Regionernes opgaver finansieres i en kombination af et udvik- lingsbidrag og et mindre bloktilskud inden for den nuværende øko- nomiske ramme.

• Staten vil fortsat varetage den centrale indholdsstyring og det statslige tilsyn mv. og dermed sikre, at VUC’s uddannelser har samme høje kvalitet i hele landet. Driftsansvaret for den enkelte institution varetages af institutionens bestyrelse og ledelse.

• Ansvaret for den del af voksenspecialundervisningen, der omfatter ordblindeundervisningen, overføres til staten og flyttes til FVU- loven. Visitationen til ordblindeundervisningen henlægges til VUC. Derved samordnes uddannelsestilbud for voksne med læse- vanskeligheder. Ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster for så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeun- dervisning overgår til VUC. Der vil i den forbindelse blive etable- ret regler for at sikre, at der fortsat er et bredt udbud tæt på borger- ne.

• Den eksisterende organisation og finansiering af VUC overføres i udgangspunktet uændret til staten.

• Overførslen af VUC til staten sker samtidig med overførslen af gymnasierne med virkning fra skoleåret 2005/06.

• Staten skal godkende de kommende overenskomster, der forventes indgået i foråret 2005. Der gennemføres om nødvendigt i efteråret 2004 en særskilt bemyndigelse herom i lovgivningen.

• Efter en overgangsordning på 2½ år harmoniseres institutions- og økonomistyringen med styringen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at VUC overgår til selveje og taxameterfinansie- ring. Forud for overgang til selveje og taxameterfinansiering gen- nemføres en generel analyse af styringssystemet (selvejet og ta-

xameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet) med henblik på at sikre et bredt og varieret udbud af høj kvalitet overalt i landet og samtidig en fortsat effektiv ressource- anvendelse. Der tages i den forbindelse hensyn til, at VUC’erne som ”monoinstitutioner” i udgangspunktet er sårbare overfor ud- sving i tilgang og aktivitet.

6. Sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddan- nelsen

Forligspartierne ønsker at styrke kvaliteten og samspillet mellem de forskel- lige sundhedsuddannelser, styrke de efterspurgte tværfaglige kompetencer i sundhedssektoren samt sikre et fortsat geografisk spredt tilbud af mellem- lange sundhedsfaglige uddannelser.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsfordeling:

• Drifts- og institutionsansvaret for sygeplejerske- og radiografud- dannelserne placeres i staten.

• Sygeplejerske- og radiografuddannelserne kan forankres i Centre for Videregående Uddannelse.

• Staten fastsætter i samarbejde med kommuner og regioner det årli- ge optag på uddannelserne og sikrer dermed, at behovet for ud- dannet sundhedspersonale opfyldes.

• For radiografuddannelsen vil der i lighed med i dag være behov for samlet koordination af uddannelsesopgaven. Radiografskolerne i Nordjyllands og Fyns amter er allerede henlagt til et Center for Videregående Uddannelse.

• Undervisningsministeren kan pålægge et Center for Videregående Uddannelse at udbyde bestemte professionsrettede videregående uddannelser på nærmere bestemte uddannelsessteder. Denne befø- jelse vil fremover også omfatte udbuddet af sygeplejerske- og radiografuddannelser.

7. Social- og sundhedsuddannelser (SOSU)

Forligspartierne ønsker at fremme en mere entydig og gennemskuelig sam- menhæng i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt at skabe større sikkerhed for, at der er tilstrækkelig uddannet arbejdskraft til social- og sundhedsområdet i landet som helhed.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering:

• Drifts- og institutionsansvar for SOSU-uddannelserne placeres i staten.

• Efter en overgangsperiode harmoniseres skolerne styringsmæssigt med de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

• Uddannelserne vil i udgangspunktet fortsat blive udbudt på de samme institutioner som i dag.

• Uddannelserne vil fortsat indeholde skoleundervisning og praktik- uddannelse, og optagelseskravene vil være uændrede. Nuværende indholdsmæssige og økonomiske forskelle mellem de enkelte so- cial- og sundhedsuddannelsesinstitutioner vil blive udlignet. Det betyder, at der sikres mere ensartede vilkår, uanset hvor i landet uddannelsen gennemføres.

• Der vil fortsat ske en dimensionering af uddannelsespladserne i grundforløbet og af praktikpladser ud fra behovet for færdigud- dannede inden for pleje- og omsorgsområdet. Behovet for pleje- og omsorgspersonale hos private aktører vil i højere grad blive inddraget i vurderingerne af det samlede behov for uddannelses- pladser.

• Uddannelsernes tilknytning til de primære aftagere i kommunerne og på sygehusene fastholdes. Kommunernes og sygehusenes an- svar for at tilvejebringe hovedparten af praktikpladserne fastholdes

– og der vil således fortsat ske en dimensionering af uddannelses- pladserne ud fra behovet for færdiguddannede. Undervisningsmi- nisteren bemyndiges således til efter dialog med regionen at på- lægge regionen og kommunerne at oprette et mindste antal prak- tikpladser. Endvidere ønskes det at fremme brugen af praktikplad- ser hos private leverandører på pleje- og omsorgsområdet.

• Kommuner og regioner vil derudover blive repræsenteret i uddan- nelsesinstitutionernes bestyrelse.

• På sigt vil der være mulighed for at integrere uddannelserne i er- hvervsuddannelserne til gavn både for social- og sundhedsuddan- nelserne og de øvrige erhvervsuddannelser. Det vil give mulighed for fleksibilitet og evt. merit på tværs af uddannelserne.

• Regionerne skal i samarbejde med institutionerne koordinere ind- satsen, herunder den geografiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varie- ret uddannelsestilbud til alle.

• Uddannelser, som efter aftale med Diakonissestiftelsen gennemfø- res på diakonhøjskolerne i Århus, Dianalund samt på Frederiks- berg kan fortsætte uændret.

8. Socialområdet

Forligspartierne ønsker at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling på so- cialområdet samtidig med, at sociale opgaver i højere grad løses på mere kvalificeret måde, i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne og kom- munerne kan benytte i dag, skal udvikles og understøttes.

Borgerens hjemkommune vil have ansvaret for, at borgeren får den hjælp, som borgeren har krav på.

Regionerne vil have ansvaret for at videreføre og udvikle tilbud, som kom- munen ikke på faglig bæredygtig måde selv kan tilvejebringe.

For at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og udvikling samt rådgivning og vejledning af borgere og kommuner og et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning oprettes en videns- og specialrådgivningsorganisation. Den organisatoriske samling af blandt andet de landsdækkende videnscentre vil kunne give mulighed for at sørge for udvikling af viden og specialrådgivning i forhold til handicap- grupperne.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering:

Ansvar for borgeren samt forankring af tilbud og institutioner

• Kommunerne finansierer og varetager alle myndighedsopgaver på det sociale område.

• Regionerne har den forsynings- og udviklingspligt, der følger af, at regionerne som udgangspunkt driver alle de nuværende amtslige institutioner, som ligger i regionen, herunder sikrede afdelinger for unge kriminelle og tilbud til børn med handicap, tilbud til sindsli- dende med omfattende behov for hjælp, pleje og omsorg eller be- handling af længerevarende karakter samt varetagelse af driften af nuværende amtslige tilbud inden for alkoholbehandling og stof- misbrugscentre. Regionerne overtager endvidere de rettigheder og pligter, som amterne har i forhold til de selvejende institutioner in- den for disse områder.

• De øvrige nuværende amtslige institutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, varetages af beliggenheds- kommunen. Kommunerne overtager endvidere de rettigheder og pligter, som amterne har i forhold til de selvejende institutioner in- den for disse områder.

• Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regi- onskommune beholder deres nuværende institutioner.

• Den enkelte kommune får ansvaret for at sikre, at der er sociale til- bud til egne borgere. Kommunen skal dermed sikre, at der er de nødvendige sociale behandlingstilbud til stede enten i egne institu- tioner og tilbud eller ved køb af behandlingspladser andre steder, herunder hos de tilbud, der drives af regionerne.

• Regionerne har ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensæt- ningen af regionens tilbud og institutioner, herunder evt. oprettelse af nye tilbud. Regionen har desuden et ansvar for en løbende fag- lig udvikling af indholdet i tilbuddene svarende til udviklingen i behovene. Regionernes pligt til forsyning og faglig udvikling af tilbud og institutioner sker på baggrund af årlige redegørelser fra hver af regionens kommuner, der skal beskrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i regionerne. Redegørel- serne danner grundlaget for en årlig rammeaftale mellem kommu- ner og region, som er udgangspunktet for regionens tilpasnings- og udviklingsansvar. Kommunerne kan fortsat vælge selv at oprette og drive tilbud og institutioner.

• For så vidt angår kapacitet og sammensætning af de mest speciali- serede lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal regionerne koor- dinere indbyrdes.

• Regionerne skal udarbejde en udviklingsplan for de meget store sociale institutioner. Planen fastlægges på baggrund af drøftelser med regionens kommuner.

• Der oprettes en tilbudsportal i statsligt regi med en oversigt over samtlige kommunale og regionale tilbud samt alle godkendte pri- vate tilbud. Driften af tilbudsportalen er statsfinansieret.

• Den visiterende kommune har ansvaret for det personrelaterede tilsyn, dvs. tilsynet med den enkelte borger. Rammerne for det in- stitutionelle tilsyn drøftes nærmere mellem forligspartierne.

• Der vil være klagemuligheder i samme omfang som hidtil.

Finansiering

• Kommunerne får det fulde finansieringsansvar, dog med en central refusionsordning, jf. nedenfor. De regionale tilbud finansieres af kommunerne. Vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud fastsættes nærmere principper for betalingen efter drøftelse med de kommunale og regionale parter.

• Der indføres en central refusionsordning, som skal sikre kommu- nerne mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager. Ordnin- gen gælder alle tilbud på socialområdet – lige fra de ikke- specialiserede til de meget specialiserede tilbud. Ordningen finan- sieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af blok- tilskuddet. Den endelige fastlæggelse af refusionsordningen vil dog ske i tilknytning til fastlæggelsen af ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Finansieringsordningen bør afspejle det for- hold, at kommunerne vil være mere økonomisk bæredygtige end under den nuværende grundtakstordning.

• Der vil fortsat være statsrefusion på de områder, der har det i dag. Det gælder f.eks. for forsorgshjem og kvindekrisecentre.

Viden og rådgivning

• De amtslige videnscentre, de statslige videns- og formidlings- centre og hjælpemiddelinstituttet samt den mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende specialrådgivning, som er uafhængig af konkrete institutioner mv. samles organisatorisk under én para- ply – en national videns- og specialrådgivningsorganisation – med en bestyrelse bestående af repræsentanter for stat, regioner, kom- muner og brugerorganisationer. Det vil blive drøftet med kommu- ner, regioner og brugerorganisationer, hvilken specialrådgivning der skal indgå i organisationen.

• Videns- og specialrådgivningsorganisationen vil for det første ind- samle, udvikle, bearbejde og formidle viden til kommuner og insti- tutioner, for det andet bistå kommuner og borgere med vejledende specialrådgivning og vejledende udredning i de mest specialisere- de og komplicerede enkeltsager. Den vejledende specialrådgivning og udredning sker dels fra et antal satellitter under videns- og spe- cialrådgivningsorganisationen rundt om i landet, dels fra netværk bestående af specialister ansat andre steder blandt andet i sygehus- væsenet.

• De lands- og landsdelsdækkende specialrådgivningsfunktioner, som ligger i tilknytning til Instituttet for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen, Børneklinikken m.fl., vil fortsat ligge i tilknytning til disse institutioner, men deres rådgivningsfunktion indgår i vi- dens- og specialrådgivningsorganisationen.

• Kommunerne varetager i øvrigt rådgivning overfor borgerne og kan søge støtte hertil i den statslige videns- og specialrådgivnings- organisation og de regionale institutioner.

• Der oprettes handicapråd i alle kommuner, som kan rådgive kom- munalbestyrelsen i generelle spørgsmål på serviceområdet. Rådene sammensættes af repræsentanter fra kommunen og af repræsentan- ter fra handicaporganisationerne efter indstilling fra De Samvir- kende Invalideorganisationer.

Overgangsordning

• Modellen fra grundtakstområdet med udviklingsråd bestående af repræsentanter fra kommuner, regioner og brugerorganisationer videreføres i overgangsperioden. Der etableres et udviklingsråd i hver region. Rådene skal følge udviklingen på området i regionen i overgangsperioden på fire år.

• Der indføres en pligt for udviklingsrådene til i en overgangsperio- de på fire år at afgive en årlig redegørelse på det overtagne område til Socialministeriet. Redegørelsen til Socialministeriet skal inde- holde en vurdering af udviklingen i regionen.

• Første redegørelse afgives senest 1. marts 2008. Nærmere regler om redegørelsespligten fastsættes i en bekendtgørelse.

• Redegørelserne udgør et grundlag for socialministeren for at vur- dere, om kommunerne lever op til deres myndighedsansvar. Soci- alministeren kan på dette grundlag bruge de nuværende reakti- onsmuligheder, eksempelvis gå i dialog med kommunen eller om nødvendigt aktivere tilsynsmyndighederne.

9. Specialundervisning

Forligspartierne ønsker at sikre, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, og at sammenhængen mellem speci- alundervisning og den almindelige undervisning styrkes.

Har børn og voksne behov for specialundervisning, vil det derfor være den kommune, hvor vedkommende bor, som har ansvaret for, at der tilbydes den specialundervisning, som der er behov for.

Regionerne har ansvaret for at videreføre og udvikle de lands- og landsdels- dækkende tilbud, sådan at der sikres tilstrækkeligt udbud og vidensud- vikling af disse tilbud.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsplacering:

Ansvar for borgeren samt forankring af tilbud og institutioner

• Kommunerne finansierer og varetager myndighedsansvaret for den vidtgående specialundervisning, specialundervisningen for voksne og specialpædagogisk bistand til småbørn.

• Regionerne har den forsynings- og udviklingspligt, der følger af, at regionerne driver de nuværende amtslige institutioner, der er lands- eller landsdelsdækkende, og som tilbyder specialundervis- ning til børn, unge eller voksne. Institutionerne videreføres af den region, de ligger i. Det gælder blandt andet tilbud til personer med svære syns- og hørevanskeligheder, jf. oversigt over, hvilke insti- tutioner det drejer sig om.

• Københavns Kommune beholder sine nuværende to institutioner, jf. oversigten side 64.

• De øvrige nuværende amtslige folkeskoler (specialskoler) og de institutioner, der tilbyder voksenspecialundervisning, bortset fra tilbud til ordblinde, varetages af beliggenhedskommunen.

• Kommuner, der ikke selv råder over et relevant tilbud, kan købe specialundervisningspladser f.eks. på skoler i andre kommuner, i regionerne eller bruge private tilbud.

• Regionerne har ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensæt- ningen af regionens tilbud og institutioner, herunder evt. oprettelse af nye tilbud og mulighed for at tilrettelægge særlige ungdomsud-

dannelsesforløb for f.eks. sent udviklede. Regionen har desuden et ansvar for en løbende faglig udvikling af indholdet i tilbuddene svarende til udviklingen i behovene. Regionernes pligt til forsy- ning og faglig udvikling af tilbud og institutioner sker på baggrund af årlige redegørelser fra hver af regionens kommuner, der skal be- skrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i re- gionerne. Redegørelserne danner grundlaget for en årlig rammeaf- tale mellem kommuner og region, som er udgangspunktet for regi- onens tilpasnings- og udviklingsansvar.

• For så vidt angår kapacitet og sammensætning af de mest speciali- serede lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal regionerne koor- dinere indbyrdes.

• Staten fastsætter fortsat regler for undervisningens mål og indhold i folkeskolen og for voksenspecialundervisningen samt specialpæ- dagogisk bistand for småbørn.

Finansiering

• Kommunerne får det fulde finansieringsansvar for hele specialun- dervisningsområdet.

• De regionale tilbud finansieres af kommunerne. Der fastsættes nærmere principper for betalingen efter drøftelse med de kommu- nale og regionale parter.

Klageadgang

• Klageadgangen i folkeskolen udvides til at omfatte al special- undervisning uden for den almindelige folkeskoles undervisning, dvs. til børn i specialskoler eller specialklasserækker.

• For specialundervisningen for voksne videreføres den nuværende adgang til at klage.

• Det eksisterende klagenævn for vidtgående specialundervisning vil fremover også være klagenævn for den specialundervisning, der ydes i specialklasser og specialskoler efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, samt efter lov om voksenspecialundervisning.

Særligt for voksenspecialundervisning

• Ansvaret for voksenspecialundervisningens tilbud til ordblinde overføres til staten og flyttes til FVU-loven. Samtidig henlægges visitationen til ordblindeundervisningen til VUC. Derved samles

alle uddannelsestilbud for voksne med læsevanskeligheder på VUC i statsligt regi som selvejende institutioner.

• Ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster for så vidt angår FVU og ordblindeundervisning overgår til VUC. Der vil i den for- bindelse blive etableret regler for at sikre, at der fortsat er et bredt udbud tæt på borgerne.

• Myndighedsansvaret for de øvrige dele af voksenspecialundervis- ningen placeres i kommunerne. Den konkrete forankring kortlæg- ges nærmere, herunder muligheden for at en række af voksenspe- cialundervisningstilbuddene mere hensigtsmæssigt kan overflyttes til f.eks. kommunernes genoptræningstilbud. Det drejer sig om f.eks. taleundervisning som følge af erhvervet hjerneskade og ele- menter fra voksenspecialundervisningens tilbud til personer med bevægelses-, syns- eller hørevanskeligheder, personer med tale, stemme- eller sprogvanskeligheder, personer med generelle indlæ- ringsvanskeligheder og personer med psykiske vanskeligheder. Det forudsættes, at der ikke dermed foretages en udvidelse af eksi- sterende opgaver og forpligtelser.

Overgangsordning

• De regionale udviklingsråd, bestående af repræsentanter fra kom- muner, regioner og brugerorganisationer, følger udviklingen på specialundervisningsområdet i regionen i en periode på fire år.

• Udviklingsrådene afgiver i en overgangsperiode på fire år en årlig redegørelse til Undervisningsministeriet. Redegørelsen skal inde- holde en vurdering af udviklingen på området.

• Første redegørelse afgives senest 1. marts 2008. Nærmere regler om redegørelsespligten fastsættes i en bekendtgørelse.

• Redegørelserne udgør ministerens grundlag for at vurdere, om kommunerne lever op til deres myndighedsansvar. Ministeren kan på grundlag af en redegørelse gå i dialog med en kommune eller om nødvendigt aktivere tilsynsmyndighederne.

Oversigt over de mest specialiserede specialundervisningstilbud mv. (lands- og landsdelsdækkende institutioner)

• Børneklinikken (Københavns Kommune): Landsdelsdækkende rådgivning mv. for småbørn med hørehandicap, andre kommuni- kationshandicap og evt. tillægshandicap.

• Døvblindecentret (Nordjyllands Amt): Landsdelsdækkende under- visnings- og botilbud til døve børn, unge og voksne.

• Fredericiaskolen (Vejle Amt): Landsdelsdækkende undervisnings- tilbud mv. for døve og hørehæmmede børn.

• Geelsgaardskolen (Københavns Amt): I vist omfang landsdæk- kende undervisningstilbud for børn og unge med svære motoriske forstyrrelser, med erhvervet hjerneskade, døvblinde elever mv.

• Instituttet for Blinde og Svagtsynede (Københavns Amt): Lands- dækkende tilbud for unge og voksne med synshandicap.

• Kolonien Filadelfia (Vestsjællands Amt): Lands- og landsdels- dækkende tilbud til børn, unge og voksne med epilepsi, der er ind- lagt på Epilepsihospitalet.

• Nyborgskolen (Fyns Amt): Landsdækkende kost- og efterskole for døve og hørehæmmede unge.

• Refnæsskolen/Synscenter Refnæs (Vestsjællands Amt): Lands- dækkende tilbud for børn, unge og voksne med synshandicap.

• Ålborgskolen (Nordjyllands Amt): Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud mv. for døve og hørehæmmede børn og voks- ne samt børn med autisme.

• Skolen ved Kastelsvej (Københavns Kommune): Landsdelsdæk- kende skole for døve og tunghøre børn samt hørehæmmede børn med yderligere funktionsnedsættelse.

10. Erhvervsområdet

Forligspartierne ønsker at styrke udviklingen af de lokale og regionale vækstbetingelser i hele landet samt skabe en mere sammenhængende og enkel struktur, som sikrer hurtig og effektiv sagsbehandling i forhold til de spørgsmål og problemer, virksomhederne støder på i dagligdagen. Udvik- lingen af de lokale vækstvilkår forankres i regionen med krav om at inddra- ge det lokale erhvervsliv, kommuner, arbejdsmarkedets parter og videninsti- tutioner gennem vækstfora. Dermed får den regionale erhvervsudviklings- indsats et stærkt og bredt lokalt ejerskab.

Kommunerne får ansvaret for den lokale erhvervsservice, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet. Den regionale erhvervsind- sats, herunder turisme, forankres i de fem nye regioner ved brug af vækstfo- ra med deltagelse af en række interessenter. Staten varetager fortsat den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken, blandt andet inden for rammerne af den nationale vækststrategi.

• Regionerne nedsætter vækstfora, som sammensættes af op til 20 repræsentanter fra regionen, kommunerne, det lokale erhvervsliv, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Ved sammensæt- ningen skal det sikres, at det lokale erhvervsliv og videninstitutio- ner sikres en væsentlig repræsentation. Regionerne kan etablere flere vækstfora inden for samme region, og to regioner kan gå sammen om at oprette vækstfora. Regionerne vælger selv, om formanden for vækstforumet skal være en folkevalgt repræsentant for regionen (f.eks. regionsrådsformanden) eller en erhvervsrepræ- sentant. Regionerne varetager sekretariatsbetjeningen af vækstfo- raene.

• Vækstforaene skal

- udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, der tager afsæt i regionens styrker og svagheder i forhold til erhvervs- strukturen og de centrale vækstvilkår. Strategien udgør en del af grundlaget for regionsrådets udarbejdelse af en udvik- lingsplan og indgår via regionen som indspil til den nationale vækststrategi.

- løbende overvåge udviklingen af de regionale vækstvilkår som grundlag for udarbejdelse af og løbende justeringer i er- hvervsudviklingsstrategien.

- udvikle og prioritere initiativer til at forbedre de lokale vækstvilkår, herunder også udviklingen af udkantsområder- ne. Det skal ske ved, at vækstforaene indstiller til regionen om anvendelsen af de midler, regionen råder over til er- hvervsformål, og til staten om prioriteringen af EU’s struk- turfondsmidler.

• Regionerne får tilført bloktilskud, som i kombination med et ud- viklingsbidrag, kan medfinansiere EU’s strukturfondsmidler og andre regionale erhvervsaktiviteter inden for den nuværende øko- nomiske ramme. Den regionale erhvervsindsats kan som udgangs- punkt finansieres af EU's strukturfondsmidler, som staten har det overordnede ansvar for, regionale midler til formålet, kommunale midler samt medfinansiering fra erhvervslivet og videninstitutio- ner.

• Mens den lokale turismefremmeindsats fortsat vil være forankret i kommunerne, vil udviklingen af den regionale turismeindsats blive varetaget af regionen efter indstilling fra vækstfora.

• Udkantsområderne skal have høj prioritet i vækstforaenes arbejde. Det sikres, at udkantsområdernes andel af EU-midlerne bliver mindst den samme som i dag.

• Generelt gælder det, at samarbejde på tværs af grænser vil blive organiseret i grænseoverskridende enheder i overensstemmelse med EU-Kommissionens retningslinjer for den kommende Inter- reg-programperiode 2007-2013. Det vil være tilfældet for det dansk/tyske samarbejde og det dansk/svenske samarbejde i Øre- sundsregionen. Arbejdet med at udvikle det dansk/tyske samarbej- de og arbejdet i relation til Øresundsregionen forankres på dansk side i de relevante regioner samt i staten.

• Den lokale erhvervsservice forankres i kommunerne.

• Staten varetager den nationale vækstpolitik, herunder den generel- le administration og udbetaling af EU’s strukturfondsmidler. Sta- ten vil årligt udmelde en prioriteringsramme til regionerne, hvor EU’s strukturfondsmidler fordeles på de enkelte regioner efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.

11. Kollektiv trafik

Forligspartierne ønsker at gøre det nemt og enkelt for brugerne at anvende den kollektive trafik. Derfor skabes en klar ansvarsfordeling mellem togtra- fik og bustrafik. Opgaverne forankres sådan, at de ansvarlige myndigheder får redskaber og tilskyndelse til at skabe de bedst mulige trafikale løsninger for borgerne:

• Regionerne står for at oprette trafikselskaber i hele Danmark. Tra- fikselskaberne får det samlede ansvar, herunder takstkompetencen, for den lokale og regionale busdrift samt de amtsbaner, der ikke overgår til statsligt niveau.

• Trafikselskaberne kan etableres i samarbejde mellem flere regio- ner, eller der kan etableres flere trafikselskaber inden for én regi- on. Trafikselskaberne samarbejder om ruter, der krydser grænserne mellem de områder, de dækker.

• Sammenhængen mellem tog og busser sikres og udbygges generelt via dialog om køreplanskoordinering og langsigtede planer mellem staten og trafikselskaberne.

• Der oprettes et samlet trafikselskab, der dækker Hovedstadsregio- nen (ekskl. Bornholm) og Region Sjælland. For kommunernes bi- drag til det sjællandske trafikselskab fastsættes særlige regler, hvor kommunernes bidrag skal afspejle objektive fordelingskriterier. I hovedstadsområdet etableres en samarbejdsstruktur, der skal sikre sammenhængen mellem de forskellige kollektive trafikformer.

• Trafikselskabernes bestyrelser består af repræsentanter fra regi- on(er) og kommuner og har kommunalt flertal. Det sikres, at regi- onerne ikke kan majoriseres i spørgsmål, der har konsekvenser for regionernes økonomi. Den enkelte kommune sikres mulighed for at påvirke udbuddet af busruter inden for egne grænser mod at på- tage sig en betydelig del af finansieringsansvaret herfor.

• Såvel kommuner som regioner bidrager til finansieringen af trafik- selskaberne. Der tages højde for, at lokale forhold kan begrunde forskellige finansieringsmodeller.

• Regionernes opgaver finansieres gennem en kombination af et ud- viklingsbidrag fra kommunerne og et bloktilskud fra staten.

• Amtsbanerne uden for hovedstadsområdet overdrages til enten sta- ten eller trafikselskaberne efter en konkret vurdering og drøftelse med det pågældende regionsråd. Det trafikselskab, der dækker ho-

vedstadsområdet, overtager ansvaret for amtsbanerne inden for hovedstadsregionen.

• Staten står for langt størstedelen af togtrafikken og banenettet og fastsætter taksterne i togtrafikken (undtaget de amtsbaner som ikke overgår til statsligt niveau).

• Al bustrafik forudsættes som i dag primært udført på kontrakt med private busvognmænd. Det eksisterende billetsamarbejde mellem bus og tog fortsættes i den nye struktur baseret på den aftalemodel, der i dag anvendes uden for hovedstadsområdet. Herigennem sik- res, at der ved takstfastsættelsen opnås en rimelig balance i dæk- ningsbidraget for henholdsvis bus- og togtrafikken.

• På længere sigt skal der arbejdes for, at der opnås et mere enkelt og ligetil takstsystem i den kollektive trafik. Målet er på sigt at etablere et fælles takstsystem for hele den kollektive trafik i landet. Denne målsætning skal ses i sammenhæng med planerne om etab- leringen af et landsdækkende elektronisk rejsekort.

• Takstudviklingen underlægges en begrænsning, således at takster- ne fremover ikke i gennemsnit må stige mere end pris- og lønud- viklingen.

• I lovgivningen om trafikselskaber fastsættes, hvornår takststruktu- ren skal være fastlagt og taksterne underlagt den nævnte begræns- ning.

12. Vejområdet

Forligspartierne ønsker at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transportknudepunkter og international trafik.

• De nuværende ca. 10.000 km amtsveje fordeles mellem kommu- nerne og staten på grundlag af objektive kriterier.

• Hovedparten af de nuværende amtsveje overgår til kommunerne. Det gælder således alle lokalt orienterede veje, herunder alle amts- veje med lokalpræg, dvs. veje med lav trafik og mange vejadgan- ge.

• Det overordnede vejnet samles i staten. Det statslige vejnet skal sikre effektive forbindelser til og fra de vigtigste trafikknudepunk- ter, herunder havne, lufthavne og grænseovergange. Staten skal herudover have ansvaret for:

- Veje, der indgår med betydelig vægt i industri- og erhvervs- centres logistik- og distributionssystemer,

- Veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det in- ternationale vejnet, specielt set i lyset af den stigende internati- onale samhandel og behovet for effektiv afvikling af transittra- fikken gennem Danmark,

- Vejstrækninger, der indebærer varetagelse af opgaver med hen- blik på at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked, herunder op- gaver som følge af øget pendling.

• Den fortsatte lokale tilstedeværelse og kontakt for så vidt angår statsvejnettet sikres via de lokale driftskontorer under Vejdirekto- ratet.

Overgangsordninger

I forbindelse med overdragelse af amternes vejnet til kommunerne og staten vil der være behov for at tage stilling til videreførelsen af de foreliggende planer og kontrakter i forbindelse med amternes vejnet.

Som udgangspunkt videreføres eksisterende drifts- og vedligeholdelses- kontrakter til deres udløb, og der aftales en fordelingsnøgle på baggrund af de nøgletal, der har ligget til grund for kontrakternes indgåelse.

I forbindelse med egentlige anlægsprojekter foretages en konkret vurdering af de foreliggende planer og kontrakter. Som på driftsområdet er udgangs- punktet, at eksisterende kontrakter videreføres.

13. Natur- og miljøområdet

Forligspartierne ønsker at sikre en forenklet arbejdsdeling, der skaber større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen på natur- og miljø- området og samtidig sikrer overordnede nationale og internationale interes- ser på området. Arbejdsdelingen bygger på en række grundlæggende prin- cipper:

De opgaver, hvortil der knytter sig væsentlige nationale og internationale natur- og miljøinteresser, eller som forudsætter specialviden og kun fore- kommer relativt sjældent, varetages af staten.

Regionen spiller en overordnet og udviklende rolle vedrørende den fysiske udvikling af regionen, herunder inddrages hensyn til bæredygtig udvikling. De regionale udviklingsplaner skal indeholde særlige sigtelinjer vedrørende regionens miljø- og naturinteresser.

De konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver samles så vidt muligt i kommunerne, der også på miljøområdet vil være den samlende myndighed, som borgere og virksomheder i langt de fleste tilfælde vil skulle henvende sig til.

Endvidere gælder det, at hvor de væsentligste hensyn er retssikkerhed og ensartethed, placeres opgaven hos staten. Hvor det i højere grad er væsent- ligt at sikre et lokalt råderum, placeres opgaven i kommunerne.

Disse overordnede principper fører til følgende opgavefordeling:

Staten

Staten tager sig af det overordnede ansvar for sektorplanlægningen og helt særlige myndighedsopgaver. Statens rolle styrkes på en række overordnede områder, herunder i forbindelse med overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. Der er således enighed om, at statens opgaver omfatter:

• Kystzoneadministration, strandbeskyttelseslinje og klitfredning. Op- gaverne varetages fremover samlet i staten på grund af deres natio- nale karakter.

• Tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kom- munale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotenti- ale. Staten varetager ligeledes sager om påbud om forsyningspligt efter vandforsyningsloven.

Kommuner

De fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver placeres i kom- munerne, enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Der er således enighed om, at kom- munernes opgaver omfatter:

• Hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.

• Vedligehold af vandløb og myndighedsopgaver i forhold til vandløb. Opgaverne samles i kommunerne, der i forvejen løser de myndig- hedsopgaver, som knytter sig til de private og kommunale vandløb efter vandløbsloven.

• Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer, bortset fra strandbeskyttelseslinjen, samt regler om offentlighedens adgang, herunder tilsyn og håndhæ- velser.

Regioner

• Regionerne får høringsret samt mulighed for at komme med indspil i forhold til statslige forslag om planlægning i relation til miljø- målsloven og vandforsyningsloven. På disse områder får regionerne endvidere en koordinerende rolle i forhold til kommunernes indspil til staten samt en mæglerrolle i forhold til kommunernes konkrete indsatsplanlægning. Herudover kan regionerne varetage enkelte an- dre, fagligt sammenhængende opgaver.

Godkendelse og tilsyn med en række særligt komplicerede virksomheder varetages af staten. De øvrige godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttel- sesloven varetages af kommunerne. Der nedsættes et udvalg med repræsen- tanter for Miljøministeriet, Landbrugsrådet, Dansk Industri, CO Industri, DN, KL, ARF, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet til afklaring af snittet mellem stat og kommuner.

14. Planlægningsområdet

Forligspartierne ønsker, at den fysiske planlægning fremover bliver enklere og i højere grad kan baseres på inddragelse af borgerne, virksomheder og interesseorganisationer i planlægningsprocessen.

De nye og større kommuner skal fremover varetage en større del af den fysi- ske planlægning. Kommuneplanen bliver det samlende dokument, hvor bor- gere og virksomheder kan orientere sig om regler mv. for arealanvendelser i området. Regionerne skal sikre den nødvendige koordination mellem kom- munerne i planlægningen. Samtidig skal regionerne tildeles de nødvendige plankompetencer, der kan sikre en mere overordnet og strategisk udvik- lingsplanlægning for regionen. De nye udviklingsplaner bliver omdrej- ningspunktet for regionernes nye rolle som regionale udviklingsdynamoer. Statens rolle på planlægningsområdet bliver at sikre, at overordnede hensyn varetages i planlægningen. Forudsætningerne for de regionale udviklings- planer og kommuneplanerne skal præciseres i lovgivningen (planloven og sektorlove).

Der vil skulle etableres en løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale udviklingsplaner. Dialogen vil blandt andet kunne forank- res i de kontaktudvalg, der oprettes mellem kommunerne og regionerne.

Kommunerne — en stærkere kommuneplanlægning

Kommunerne får en helt central rolle i den nye planreform, hvor kommune- planen bliver den bærende plantype.

• Kommuneplanen bliver fremover det fysiske dokument, der inde- holder de begrænsninger på arealanvendelsen, som er resultatet af kommunens egne beslutninger og de begrænsninger, som følger af regionale eller statslige beslutninger.

• De nuværende regionplaner erstattes af regionale udviklingspla- ner, og kommunerne får kompetence til at planlægge for de detal- jerede aspekter af de nuværende regionplaner.

• Kommuneplanen skal indeholde mål og retningslinjer for udvik- lingen i byerne og i det åbne land.

• Kommuneplanerne skal udmøntes inden for rammerne af den re- gionale udviklingsplan, leve op til de nationale og internationale

krav og udforme et lokalt plangrundlag i tæt samspil med borger- ne.

• De lovmæssige begrænsninger i kommunernes planlægning hand- ler om strandbeskyttelseslinjer, åbeskyttelseslinjer, skovbyggelin- jer etc. samt de forudsætninger der ligger i de kommende vandpla- ner og natura 2000 planer, § 3 områder, fredede områder, EU habi- tat og fuglebeskyttelsesområder, vandløbsregulativer.

• Kommunerne får mulighed for at komme med indspil til staten om landsplanlægningen.

• Kommunerne får mulighed for at gøre indsigelse over for nabo- kommuners planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Uenighed kan indbringes for regionen, der træffer afgørelse.

Staten — overblik og overordnede interesser

Staten får en mere aktiv rolle for at sikre overordnede planhensyn i en mere decentraliseret planproces. Det påhviler staten at påse, at både regioner og kommuner i deres planlægning overholder gældende lovgivning mht. natur- beskyttelse og kravene i anden sektorlovgivning, implementerer Danmarks internationale forpligtelser på plan- og naturområdet, samt at kommunerne respekterer mål og vilkår i de regionale udviklingsplaner. For at løse denne opgave styrkes den statslige planlægningskompetence.

• Den overordnede landsplanlægning og overordnede planlægning på natur- og miljøområdet placeres i staten. En række overordnede interesser, f.eks. beskyttelse af kysterne og udnyttelse af råstofres- sourcerne, varetages gennem planloven og i samspil med sektor- lovgivningen. Staten varetager også VVM-vurderinger af eksem- pelvis risikoanlæg og andre virksomheder, hvor staten har god- kendelseskompetencen.

• Enkelte konkrete planopgaver, blandt andet vedrørende større of- fentlig infrastruktur og anlæg af national og regional betydning, varetages af staten med indspil til planlægningen fra kommunerne og regionerne. Staten skal fortsat sikre overholdelsen af internatio- nale forpligtigelser på natur- og miljøområdet.

• Forudsætningerne for kommunernes planlægning vil blive præci- seret af Folketinget i planloven og sektorlovene med henblik på at fastholde nuværende mål for udviklingen. På visse områder ud- bygges lovgivningen med bestemmelser, der sikrer de hensyn, der

i dag varetages igennem regionplanens retningslinjer. Med hensyn til detailhandel vil det indebære, at den nuværende praksis fasthol- des.

• Staten får ret og pligt til at gøre indsigelse mod kommuneplaner og regionale udviklingsplaner, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser.

• Hovedstadsområdet er et sammenhængende byområde på tværs af kommunegrænser, og der er derfor behov for, at staten i lovgiv- ningen og i udmeldinger til kommuneplanlægningen i hovedstads- området fastlægger overordnede principper for byudviklingen og de rekreative hensyn mv.

• Kommunernes afgørelser om husdyrbrug efter VVM-reglerne skal i en overgangsperiode på to år fra ikrafttrædelse godkendes af Mil- jøministeriet.

Regionerne — udviklingsdynamoer og koordination

Regionerne skal udvikle en ny plantype, den regionale udviklingsplan, der skal blive de nye regioners omdrejningspunkt i deres nye rolle som udvik- lingsdynamoer.

• Regionerne får til opgave at udvikle regionale udviklingsplaner, som skal være et helt nyt og strategisk værktøj, der dækker gene- relle og overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. Udviklingsplanerne skal udgøre et inspirationsgrundlag og en samlet paraply for udviklingsinitiativer i regionen.

• Udviklingsplanerne skal indeholde en overordnet samlet vision for regionens udvikling på sektorområderne natur og miljø, erhverv inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklin- gen i regionens udkantsområder og landdistrikter.

• Regionernes udviklingsplaner kan f.eks. inddrage den fremtidige fysiske udvikling af regionen (herunder hensyn til bæredygtig ud- vikling), regionens kultur- og fritidsliv og udvikling af naturområ- der til rekreative formål. Herudover baseres udviklingsplanerne på de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som vækstforaene udar- bejder.

• Udviklingsplanerne understøttes dels af regionernes muligheder for at disponere økonomisk og strategisk, dels af den konkrete kompetence, der kan sikre varetagelse af overordnede regionale hensyn i planlægningen.

• Regionsrådet skal som en del af udviklingsplanen udarbejde kort- bilag, der med signaturer angiver f.eks. byudvikling, herunder bå- de bolig og erhverv, særlige rekreative formål og infrastruktur mv. Dette sker som en overordnet udpegning af, hvor det skal foregå, og ikke som præcise udpegninger.

• Kommunerne skal i deres planlægning følge disse overordnede udpegninger, og regionsrådet kan gøre indsigelse i forhold til kommunernes konkrete planlægning, såfremt den vurderes at være i strid med den regionale udviklingsplan.

• Regionerne får høringsret i forhold til statslige initiativer på plan- området og mulighed for at foreslå nye planinitiativer over for sta- ten og kommunerne inden for regionen.

• Regionerne får en koordinerende rolle i forhold til kommunernes indspil til statens landsplanlægning. Regionerne får til opgave at mægle mellem kommuner, der er uenige om planlægningen, samt at træffe afgørelse i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed.

• Regionernes udviklingsplaner skal udarbejdes under iagttagelse af regler og rammer, som udstedes af staten, f.eks. i landsplandirekti- ver og andre statslige planbeslutninger.

Overgangsordning

Der etableres en overgangsordning. De nuværende amters og HURs ”Regi- onplan 2005” vil blive fastholdt ved, at de tillægges retsvirkning som lands- plandirektiv. ”Regionplanerne 2005” vil herefter fungere som de samlede overordnede retningslinjer for kommunernes planlægning i en overgangspe- riode, indtil kommunerne har opdateret deres kommuneplaner efter de nye regler. De nye kommuneplaner bliver udformet i den første valgperiode frem til 2009.

15. En bedre betjening af borgerne

Forligspartierne ønsker, at borgerne oplever en offentlig sektor, som er til- gængelig, når borgerne har brug for råd, vejledning og service. I de fleste sager skal borgerne kunne henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed eller forvaltning, der har det endelige ansvar.

Kommunerne skal således kunne løse opgaver på tilgrænsende opgaveom- råder for kommunen selv og på vegne af andre myndigheder.

Lovgivningsmæssige barrierer for udvikling af en sådan borgerbetjening skal i videst muligt omfang fjernes.

Forligspartierne forudsætter, at kommunerne organiserer sig, så der etable- res et eller flere servicecentre til varetagelse af de væsentligste borgerbetje- ningsopgaver.

Forligspartierne er enige om følgende principper for udmøntningen:

• Der udvikles digitale selvbetjeningsløsninger på alle borgerrettede opgaveområder.

• Varetagelse af de væsentligste borgerbetjeningsopgaver for regio- ner og staten samles i kommunerne, der får mulighed for at etable- re servicecentre til at varetage opgaverne.

• Eksisterende barrierer for en sammenhængende opgaveløsning fjernes.

• Der fremsættes forslag til en ”servicecenterlov”, der fastsætter reg- ler for servicecentrenes adgang til at løse opgaver for andre offent- lige myndigheder, herunder regler for udveksling af personoplysninger.

• Ved ansøgning om pas og kørekort indleverer borgerne billede og ansøgning samt betaler til kommunen. Produktion og myndig- hedsopgaver fastholdes hos politiet.

16. Skatteområdet

Forligspartierne ønsker at skabe en åben, helhedsorienteret skatteadministra- tion med borgere og virksomheder i centrum. Vejledning, information og kontrol skal have høj kvalitet og informationer og servicetilbud skal være tilgængelige døgnet rundt.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for den fremtidige opgave- og ansvarsfordeling:

• Skatteopgaven samles i staten.

• Borgerbetjening sker i de kommunale servicecentre og i statslige skattecentre.

• Den lokale borgerbetjening foregår i kommunale servicecentre, hvor borgerbetjeningen på skatteområdet indgår som en del af op- gaverne i de almindelige kommunale servicecentre, og medarbej- derne er ansat i kommunerne.

• De statslige skattecentre udgør grundaksen i den nye struktur og varetager de almindeligt forekommende opgaver på skatte-, af- gifts- og toldområdet.

• Skattecentre etableres i videst muligt omfang på de eksisterende kommunale ligningscentre/fællesskaber samt ToldSkats nuværen- de regioner, idet der tages hensyn til geografisk hensigtmæssighed, udnyttelse af personalets kompetence, bygningslokaliteter, sikring af et højt fagligt miljø og en stærk ligningsindsats.

• Nogle opgaver har et omfang, så det er naturligt at placere dem i alle skattecentre, mens andre mere specialiserede opgaver kan lø- ses i udvalgte skattecentre.

• De centrale planlægnings- og styringsfunktioner for den samlede ligning varetages fortsat af Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen er således overordnet skattecentrene.

• Digitale løsninger udvikles samlet, således at borgere og virksom- heder i stigende grad kan få ekspederet skattesager på internettet eller via servicetelefoner.

• Det etableres et nyt klagesystem med en sammenhængende klage- adgang på skatteområdet. Der tages udgangspunkt i den eksiste- rende klagestruktur med to administrative klageadgange på skatte- området (skatteankenævn og Landsskatteretten), dog tilpasset sam- lingen af skatteopgaven.

• Samarbejdet mellem skattemyndighederne, politiet og andre of- fentlige myndigheder om bekæmpelse af kriminalitet og socialt snyd skal fortsat have høj prioritet.

Inddrivelsesopgaven

Forligspartierne ønsker at styrke retssikkerheden og ensartetheden i inddri- velsesarbejdet under hensyntagen til svage borgere og sociale klienter, hvor borgerne kun kontaktes af en myndighed.

Forligspartierne ønsker derfor at skabe et enstrenget inddrivelsessystem, som sikrer en ensartet og retssikker inddrivelse.

Forligspartierne er derfor enige om følgende principper for en ny opgave- og ansvarsfordeling:

• Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offent- lige fordringer.

• Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst res- sourcekrævende måde.

• Borgere og virksomheder skal i sager om inddrivelse af gæld til det offentlige alene kontaktes af én myndighed.

• Opkrævningen er fortsat placeret i myndighederne, som har kra- vet. De enkelte myndigheder gennemfører derfor som i dag ryk- kerprocedure.

• Tyngden i inddrivelsesopgaven rettes mod de virksomheder og borgere, som bevidst forsøger at unddrage sig betaling af gæld, el- ler hvor ressourceforbruget vurderes at stå mål med det forventede provenu.

• Sociale hensyn i forbindelse med opkrævning og inddrivelse er placeret i kommunerne. For kommunale fordringer er det derfor fortsat kommunerne, som forestår den almindelige opkrævning indtil disse muligheder er udtømte samt vurderer, om en fordring skal overgives til inddrivelsesmyndigheden.

• Der stilles forbedrede it-værktøjer til rådighed for opkrævnings- myndighederne, således at disse får bedre muligheder for at fore- tage en samlet vurdering af den pågældendes økonomiske forhold og dermed økonomiske formåen.

• Ved ændringer i skyldners forhold efter oversendelse til inddrivel- sesmyndigheden er det muligt for opkrævningsmyndigheden at til- bagekalde kravet eller indstille, at inddrivelsen intensiveres.

Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Opgaveflytningen sker i løbet af 2005. Det nærmere tidspunkt fastsættes ved lov.

17. Kulturområdet

Forligspartierne ønsker at fremme et rigt og varieret kulturliv, som både hviler på et aktivt lokalt engagement og på varetagelse af nationale kultur- politiske hensyn.

Med henblik på at sikre en sammenhængende overordnet strategi på kultur- området skal staten have større ansvar for kulturinstitutioner, der i kraft af deres kunstneriske virke har national og international betydning.

Partierne ønsker herudover at forbedre mulighederne for at tilgodese lokale ønsker og behov på det kulturelle område. Derfor skal opgaverne på det kulturelle område i videst muligt omfang løses lokalt i kommunerne.

Forligspartierne er derfor med udgangspunkt i regeringsudspillet enige om følgende principper for opgavevaretagelsen på kulturområdet:

• Kommunerne skal fremover have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har en udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner. Et eksempel herpå er musik- skolerne, som ved reformens gennemførelse gøres lovpligtige.

• Kommunerne skal som hovedregel have hovedtilskudsansvar for de områder og institutioner, der i øvrigt har en naturlig lokal for- ankring, og som ikke har en særlig national opgave eller funktion. Som eksempel kan nævnes museer med almindelig tilskudsord- ning (§ 15-museer).

• Staten skal fremover som hovedregel have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har en særlig national op- gave eller funktion. Som eksempel kan nævnes landsdelsscenerne og skuespilskolerne ved Odense og Århus Teater.

I forbindelse med regionernes rolle som drivkraft i den regionale udvikling får regionerne mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Disse aktiviteter finansieres inden for den økonomiske ramme, som amterne i dag anvender til tilsvarende formål.

18. Placering af øvrige opgaver

Forligspartierne ønsker at samle nedenstående naturligt sammenhængende opgaver for derigennem at skabe større enkelhed, kvalitet og samarbejde i opgaveløsningen.

Andre mindre opgaver, der i dag varetages i amterne, herunder tilskud til selvejende institutioner mv., vil som udgangspunkt blive overdraget til kommunerne. I en overgangsperiode på fire år finansieres opgaverne på den måde, at staten overtager amternes hidtidige tilskud og videregiver dette til de pågældende institutioner mv. Efter periodens udløb overføres det tilskud, som staten overtager fra amterne, fuldt ud til det kommunale bloktilskud. I løbet af perioden søges etableret aftaler om kommunal støtte til videreførel- se af institutionerne mv.

Den statslige regionale forvaltning

• De nuværende bestemmelser om statsamter og statsamtmænd op- hæves.

• Der oprettes fem nye regionale statslige kontorer, der varetager opgaver inden for tilsyns- og klagesagsbehandling mv. Opgaverne overføres fra statsamterne og Den Sociale Sikringsstyrelse. Endvi- dere varetager de statslige kontorer opgaver inden for familie- og personretten og fri proces mv.

• Statsamterne nedlægges endeligt med udgangen af 2006. Som led i dannelsen af de nye, regionale statslige kontorer vil indenrigs- og sundhedsministeren i perioden få bemyndigelse til før 2007 helt el- ler delvist at samle opgaver for flere statsamter og overdrage le- delsen af statsamterne til direktørerne for de kommende statslige kontorer.

• Hver af de fem nye regionale, statslige kontorer ledes af en direk- tør, som får ansvaret for kontorets daglige drift og for at sikre den nødvendige sagkundskab til varetagelsen af kontorets opgaver. Der oprettes filialbetjening, hvor afstanden mellem det statslige kontor og borgeren gør det nødvendigt.

• De statslige kontorers endelige benævnelse fastlægges i forbindel- se med implementeringen.

• De regionale, statslige kontorer får samme geografiske grænser som regionerne.

• De statslige kontorer overtager både amternes og statsamternes ad- optionsopgaver

• De statslige kontorer varetager sekretariatsbetjeningen af jord- brugskommissionerne.

• Alle opgaver vedrørende opløsning af ægteskab samles i de nye statslige kontorer.

• Alle opgaver vedrørende indgåelse af ægteskab samles i kommunerne.

Færgefart

• Alle færgeruter, der i dag ikke varetages af staten, varetages frem- over af kommunerne.

• I de få tilfælde, hvor der foregår færgedrift mellem kommuner, skal denne varetages efter forhandling mellem disse.

• For de færgeruter, hvor staten varetager driften, skal muligheder for lokal overdragelse vurderes nærmere.

• Det vurderes, om de statstilskud og amtstilskud, der i dag gives til lokal færgetransport og til øboere, kan gives som generelle tilskud til ø-kommunerne. I den forbindelse omlægges færgestøtten til mindre øer fra den nuværende statslige refusionsordning til et ge- nerelt tilskud, hvor de amtslige tilskud ligeledes vil indgå i om- lægningen. I en overgangsperiode på fire år overtager staten de økonomiske tilskud, som udover de regelbundne tilskud måtte væ- re afsat i de amtslige budgetter til formålet.

Havne

• Ansvaret for de få havne med delt amtsligt og kommunalt driftsan- svar samles ligeledes entydigt i kommunalt regi. Det indebærer kommunal varetagelse af erhvervshavnene i Hanstholm og Rømø, samt enkelte fritids- og lystbådehavne. I en overgangsperiode på fire år overtager staten det økonomiske tilskud, som måtte være af- sat i de amtslige budgetter til formålet. Dette tilskud overføres fra staten til havnene i overgangsperioden.

Lufthavne

• Ejerskabet af lufthavne med delt amtsligt og kommunalt ejerskab varetages fremover kommunalt. Det indebærer fælleskommunalt ejerskab af Billund, Århus, Karup, Odense og Sønderborg lufthav- ne. I en overgangsperiode på fire år overtager staten det økonomi-

ske tilskud, som måtte være afsat i de amtslige budgetter til formå- let. Dette tilskud overføres fra staten til lufthavnene i overgangspe- rioden.

Kystbeskyttelse

• De nuværende regionale opgaver vedrørende kystbeskyttelse overgår til kommunerne.

• Det overordnede ansvar og myndighedsudøvelsen på kystbeskyt- telsesområdet varetages fortsat af staten. For at sikre overgangen vil staten i en overgangsperiode på fire år overtage det økonomi- ske tilskud, som måtte være afsat i de amtslige budgetter til formå- let. Dette tilskud overføres fra staten til konkrete kystbeskyttelses- projekter i overgangsperioden.

Centre for undervisningsmidler

• De nuværende amtslige centre for undervisningsmidler placeres fremover i staten og forankres i pædagogiske Centre for Videregå- ende Uddannelse (CVU).

Folkeoplysning

• Folkeoplysningsaktiviteter og -forpligtelser varetages fremover af kommunerne.

Jordbrugskommissioner

• Sekretariatsbetjeningen af jordbrugskommissionerne placeres fremover i statskontorerne. Antallet af jordbrugskommissioner og den geografiske dækning tilpasses antallet af statskontorer. Med- lemmerne af jordbrugskommissionerne udpeges af fødevaremini- steren. Udpegningen vil forsat ske efter indstilling fra landbrugets stedlige organisationer og i overensstemmelse med det vedtagne forslag til ny landbrugslov L 113 efter indstilling fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)

• Administrationen af tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt- ninger (MVJ) i særligt følsomme landbrugsområder (SFL- områder) placeres i staten.

• Kommunerne varetager fremover udpegningen af SFL-områder og relationerne til jordbrugerne med henblik på information og opsø-

gende arbejde vedrørende indgåelse af MVJ-aftaler. Udpegningen af SFL-områder vil fortsat skulle ske efter retningslinjer, som sta- ten fastsætter.

Document Metadata

Table of Contents

Aftale om strukturreform

Document Metadata