Ansvars- og opgavefordeling eksempelklausuler

Ansvars- og opgavefordeling. Den overordnede præmis i samarbejdet om personer med demens er, at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag. Det begrundes med, at sygdommen har en sådan karakter, at store forandringer i disse personers hverdag væsentligt forværrer deres i forvejen nedsatte funktionsevne og ofte med konfusion til følge. Opsporing og udredning af samt behandling ifm. demens finder sted i et samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler i Region Midtjylland:

Ansvars- og opgavefordeling. Den palliative indsats kan gives på basisniveau eller specialistniveau afhængig af patientens samlede sygdomsbillede og helbredstilstand. Den palliative indsats på basisniveau udøves af praktiserende læge, hjemmesygeplejersken (for patienter i eget hjem) og af hospitalspersonale (for indlagte patienter). Den palliative indsats på specialistniveau udøves af et palliativt team (for patienter i eget hjem eller indlagte patienter) eller hospicepersonale (for patienter indlagt på hospice). I afsnit 6.2 i den sundhedsfaglige del af aftalen er stratificeringsredskabet for basisniveauet og specialistniveauet beskrevet nærmere. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem hospitalerne, kommunerne, de palliative teams, hospice og almen praksis i Region Midtjylland:

Ansvars- og opgavefordeling. Samarbejdsaftalen etablerer et forpligtende samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og SSP København ift. VINKs kriminalpræventive indsats. Samarbejdsaftalen omfatter nedenstående ansvars- og opgavefordeling:

Ansvars- og opgavefordeling. Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar, er hos regionen. Det betyder, at det er lægerne på respirationscentret, der vurderer art, omfang og indhold i respirationsbehandlingen. Kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det er således kommunen, der udmåler, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for. I ordninger, hvor borgeren modtager respirationsbehandling i hjemmet samtidig med støtte efter servicelovens § 83, vil regionen typisk være ansættende myndighed, og kommunen oplærer således det regionalt ansatte personale i hjælpen efter § 83.

Ansvars- og opgavefordeling. Den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar mellem region og kommune, og op- gaven skal varetages i et tæt samarbejde mellem disse aktører. Indsatsen har til for- mål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer samt at forebygge yderligere sygdom i at opstå. Dette forudsætter, at den enkelte patients kompetencer, viden og færdigheder til at tage va- re på eget helbred og udøve god egenomsorg understøttes f.eks. gennem rehabilite- ring, patientuddannelse og genoptræning. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen i forhold til den patientrettede forebyggelse sker på baggrund af en vurdering af patien- tens sygdomsgrad og behov. I forløbsprogrammerne for KOL, Type 2 Diabetes og Akut Koronart Syndrom (AKS) er der tillige angivet stratificeringskriterier. Forløbsprogram- merne kan findes på. xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx+xxxxxx

Ansvars- og opgavefordeling. Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar, er hos regionen. Det betyder, at det er lægerne på respirationscentret, der vurderer art, omfang og indhold i respirationsbehandlingen. Kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det er således kommunen, der udmåler, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for. I ordninger, hvor borgeren modtager respirationsbehandling i hjemmet samtidig med støtte efter servicelovens § 83, vil regionen typisk være ansættende myndighed, og kommunen oplærer således det regionalt ansatte personale i hjælpen efter § 83. Sammensætning af hjælperholdets kompetencer og uddannelsesniveau skal godkendes af kommunerne jf. afsnit om fordeling af udgifter, når den ene part betinger en højere faglighed. Borgere, som modtager hjælp efter servicelovens § 83 og som ikke er omfattet af servicelovens § 93 har frit valg af leverandør. Det vil sige, at borgeren jf. servicelovens § 91 har mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører. Såfremt borgeren fastholder den kommunale leverandør eller har valgt en anden leverandør end kommunen, vil denne leverandør kunne varetage respirationsbehandlingen i hjemmet. I disse ordninger vil den kommunale eller private leverandør være arbejdsgiver, og det vil være regionen, der skal oplære personalet i respirationsbehandling jf. sundhedslovens § 88b. Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, kan vælge selv at være arbejdsgiver for hjælperne, eller de kan vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne jf. sundhedslovens § 88 a.

Ansvars- og opgavefordeling. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem almen praksis, hospitalerne og kommunerne. Ansvars- og opgavefordelingen tager afsæt i ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft”.