Kort om de vigtigste opgaver. Der har været meget forsknings- og rådgivningsaktivitet inden for dette område de seneste år. Overordnet set er der re- gistreret 15 opgaver som gennemførte hvoraf de fire har været ramt forsinkelser. Primært pga. ekstrem travlhed inden for området, men også pga. sygdom. Den løbende opgave 20-H6-05-01 har resulteret i seks leveringer og må siges at have været væsentlig større end forventet fra årets begyndelse. Det samme gælder opgave 20-H6-04-01, der blev bestilt sam-tidig med den førnævnte, og de to opgaver har i princippet været tæt forbundet (Se status på arbejdsprogram- met bilag 1)I 2020 har blev Klima-virkemiddeltabellen opdateret (ophæng i Planteaftalen), hvor en række virkemidler knyttet til nær- værende indsatsområde indgik. Bl.a. via ovennævnte opgaver. En meget tidskrævende opgave var opdatering af klima- virkemidlet ”Hyppig udslusning af gylle”. I forbindelse med denne opgave fandt man, at virkemid- let ikke har så stor effekti svineproduktionen som hidtil antaget. Det skyldes især, at man blev opmærksom på, at svinegylle nærmest kun bringesud i DK i marts-april måned, hvilket betyder at opholdstiden i lagertank i gns. er læn- gere end hidtil antaget. Da man tidli- gere antog, at der blev bragt en del gylle ud hen over sommeren/efteråret til frø- og slæt græs, samt vinterraps og der- med at opholdstiden i lagertanken for svinegylle var kortere, viste de nye be- regninger, at klimagevinsten fra reduceret staldtab ved at sluse gyllen hurtigt ud, opvejes af øget metanproduktion i lagertanken. Der har der været gennemført en række forsøg med beregninger med henblik på at smidiggøre reguleringen af et cen- tralt virkemiddel i husdyrproduktionen, forsuring af gylle. Formålet med arbejdet har været, at gøre ministerierne i stand til at ændre reguleringen fra at være et ”pH krav” i gylle til at være ”syremængde krav”. Dette arbejde kan re- sultere i langtbedre miljøeffekt af et allerede indført virkemiddel. Arbejdet er igangsat og 2020 og afsluttes i 2021. Desuden har det været gennemført at meget stort forsøg med måling af ammoniak og metanemission fra gylletanke. Det primære formål med forskningen, har været at undersøge effekten af gylleforsuring foretaget i gylletanken (lager- forsuring), relativt tidligt ilagerperioden. Forsøget har vist meget stor effekt af dette virkemiddel på metanemissionen, mens for ammoniak ser det mere ud til, at det afgørende er hvorvidt der er et fuldt dækkende flydelag, hvad enten det er et naturligt flydelag eller et e...
Kort om de vigtigste opgaver. Under indsatsområde Foder og Ernæring i Arbejdsprogrammet 2020 er der registreret 15 opgaver af varierende om- fangog format. Hertil kommer relaterede opgaver hørende under ’Beredskab’. Af de 15 opgaver var 6 løbende opga- ver inklu-siv arbejdsgruppen for foder og ernæring. To af disse (20-H3-09-01 og 20-H3-13-01) tæller dog ikke med i ovenståendetabel 6 som løbende, idet der har været bestillinger på konkrete opgaver inden for disse. 2 opgaver (20- H3-03-01, 20- H3-04-01) er forsinket med argumenter i analyseproblemer. En enkelt opgave (20-H3-01-01) blev en smule forsinket som følge af Covid-19. 3 opgaver er registreret som ’ikke bestilt’, alle med ophæng i LBST. Et større arbejde med at identificere smågrises og slagtesvins fysiologiske behov for zink (20-H3-02-01) blev iværk- sat i 2019 og vil forløbe til medio 2022. Det første af tre skitserede zink-dosis-respons forsøg (6 behandlinger, i alt 180 grise 8-15 kg,) blev afsluttet marts 2020. Resultaterne viser en klar Zn underforsyning, hvis nyfravænnede grise fodres med 150 ppm zink. Resultaterne er under publicering og har allerede skabt meget stor interesse i erhvervet, da der efter af- tale med FVST blev formidlet de første resultater. Forsøg 2 (5 behandlinger, i alt 150 grise 10-30 kg) igangsættes okto- ber 2020 og afsluttes juni 2021. Der blev 1. august tilknyttet en Ph.D.-studerende, som bl.a. vil bidrage til at fastlægge det fysiologiske behov for zink hos E. Coli-inficerede (syge) smågrise samt til at undersøge om foderets zinktilgængelig-hed kan øges ved støbsætning af foderet og tilsætning af enzymer (fytase). Der er udarbejdet en omfattende rapport om ’kontaminanters forekomst i forskellige fodermidler, og den relaterede risikofor forskellige dyrekategorier’ (20-H3-01-01) med henblik på at forbedre muligheden for at vægte de forskellige kontami-nanters forekomst/niveauer i forskellige fodermidler/-kategorier, farlighed for forskellige dyrearter og den animalske pro- duktion samt kontaminanternes risiko i forhold til hinanden. Som del af ’Beredskab’ er der arbejdet på opgaver med meget korte tidsfrister, hvoraf nogle har været rent mundtlig for-midling og diskussion og andre har resulteret i notater. Generelt for disse opgaver er, at de har omhandlet sikker- hed ogrisici i anvendelse af konkrete produkter i foder. Det vurderes at målet er inde for rækkevidde grundet igangværende initiativer samt gunstige muligheder for at søge fondsmidler og tiltrække virksomheder til samarbejde. XXXX har proje...
Kort om de vigtigste opgaver. Inden for indsatsområdet har der været bestilt to opgaver (20-H1-02-01 og 20-H1-08-01) inden for ”bæredygtig avl i de moderne produktionshusdyrracer i QGG. 1) ”Lavere halebidsfrekvens gennem kvantitativ avl”. Fokus i forsknings- projek- tet var avl for social-genetiske effekter ved at se på variationen i væksten hos stifæller og sammenhængen mellem disseeffekter og tilvækst samt halebid. Første del af studiet omfattede undersøgelser af forældre med sociale avlsværdier be- regnet ud fra tilvækst, og sammenhængen mellem disse sociale avlsværdier og tilvækst og halebid for afkom i grupper. Resultaterne viste, at forældre med høje sociale avlsværdier giver grupper med højere tilvækst, og dermed dokumenta- tion for at avl for social-genetiske effekter har en positiv effekt på tilvækst. Derimod dokumen- terer resultaterne ikke no- gen sammenhæng mellem sociale avlsværdier af forældre og halebid i grupper. Anden del af rapporten omhandlede, hvorvidt halebid faktisk er arvelig. De få videnskabelige studier, der findes om emnet, tyder på, at der er to genetiske komponenter for halebid: Genetik for at blive bidt i halen, og genetik for at bide andre dyr i halen. Samlet set tyder under-søgelsen derfor på, at halebid er arvelig, men at der mangler dokumentation for, at avl for social-genetiske effekter base-ret på tilvækst er et redskab til avle for reduceret halebid.