Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt ti opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområde Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse. Ni opgaver er registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, herunder to løbende opgaver. Dertil er en opgave forsinket. Tre af de i alt ti opgaver er endnu ikke bestilt. AU blev i 2021 udpeget som Nationalt Focal Point for European Soil Partnership (ESP), som beskrevet i opgave 5.26. ESP er specielt interesseret i, at Danmark går ind i arbejdet med udvikling af en Carbon Sequestration potential map, og der er udarbejdet et kort over kulstofbindingspotentialet i dansk jord. Metoden, der er anvendt, er beskrevet af FAO, og der er udarbejdet udkast til en dansk rapportering af arbejdet. Der er en del aktivitet i Global Soil Laboratory Network (GLOSOLAN) mhp. at strømline laboratoriemetoder og udvikle fælles retningslinjer. I ESP er der igangsat et arbejde med at gøre ESP en permanent del af FAO´s organisation. Fra 2019-2022 har man i Pilotprojekt om biomasse og efterafgrøder søgt at afdække mulighederne for at erstatte fysiske kontrolbesøg af efterafgrødemarker med satellitmålinger samt teste om krav om etablering af efterafgrøder til en vis grad kan erstattes af et krav om biomasse i efteråret. I forbindelse med afslutning af Pilotprojektet er der leveret tre notater under opgave 5.24 samt en afsluttende rapport (opgave 5.27), der konkluderer på indhentede resultater. Det konkluderes bl.a., at NDVI giver et estimat for kvælstofoptagelsen i afgrøderne, og at der med et stigende kvælstofoptag i afgrøder kan forventes et lavere udvaskningspotentiale på en given lokalitet. Det vurderes dog ikke muligt ud fra NDVI at estimere den absolutte kvælstofudvaskning, og NDVI og NDRE kan ikke i sig selv give information om eftervirkningen i de efterfølgende år Flere opgaver har bidraget med kortlægning og arealanalyser. Den årlige opgørelse over offentlige økologiske arealer under opgave 5.19 er leveret. I 2022 er opgaven udvidet til en mere komplet opgørelse over de offentlig ejede arealer, således at også de arealer, der ikke er landbrugsarealer, omfattes. Den anden årlige opgave med udarbejdelse af kortmateriale til Landbrugsstyrelsens afrapportering ifbm. den danske undtagelse fra Nitratdirektivet er ligeledes færdiggjort (opgave 5.08). Der er desuden lavet en kortlægning af landbrugsarealer med jorderosionsrisiko under opgave 5.20, og endelig er der lavet en analyse af muligheder for en forbedret kortlægning af tørvej...
Kort om de vigtigste opgaver. I Arbejdsprogram 2020 var der listet otte opgaver af varierende omfang og format. Af de otte opgaver var fire lø- bende,og fire ”gennemførte”. To af de løbende opgaver består af deltagelse i to arbejdsgrupper (EIP-AGRI; 20-H5- 01-01 og CWG-SAP; 20-H5-04-01). Der har været aktiviteter i begge fora om end fysisk mødedeltagelse ikke har været mulig pga Covid-19 situationen. I de to andre løbende opgaver vedrørende ”Rådgivning og vurdering i forbindelse med implementering af den nye økologi-forordnings krav til økologisk husdyrproduktion” (20-H5-03-01) og ”Notat om ny regulering af ”nye” arter inden for økologisk produktion” (20-H5-08-01) har der ikke været aktiviteter. Begge opgaver er indmeldt til arbejdsprogrammet af LBST. Der er leveret en opgave til Landbrugsstyrelsen vedr. ”Management af græs og græsning i økologiske besætninger afhængig af klimatiske forhold” (20-H5-02-01). Baggrunden for opgaven skal ses i relation til tørre somre, der kan medføreudfordringer med at opretholde afgræsning ved både at påvirke græsvæksten og sandsynligvis også græs- kvaliteten. Besvarelsen har primært fokuseret på plantevækst under tørkestress, afgrødekvalitet, afgræsningssystemer, ma- nagement af afgræsning, valg af arter i græsmarken, samt fodring og dyrenes produktion henholdsvis sommer og vinter. I Veterinærforlig III projektet om ”Alternativt staldsystem og genotype: reduktion af fravænningsstress og af behov for antibiotika” (20-H5-06-01) sammenlignes i forsøget to slags fravænning i løsdrift, og hertil anvendes to hybridlinjer. Der registreres en bred vifte af parametre med relation til bl.a. stress og mave-tarm sundhed. I projektets Del 1 blev dataindsamling indledt i marts, og 3. og 4. runde af indsamlinger blev afsluttet i efteråret. Aflæsning af ædeadfærd før og efter fravænning for individuelle grise er afsluttet og under analyse sammen med tilvækstdata; et abstract er indsendt til EAAP2021 vedr. disse analyser. Fæcesprøver og spytprøver analyseres i foråret 2021 for hhv. mikrobiomsammen- sætning og cortisol. I de kommende måneder aflæses video for aggression, legeadfærd og halepositur som indikato- rer for velfærd. I projektets Del 2 blev én demobesætning rekrutteret og dataindsamling igangsat. Der laves økonomi- ske beregninger af konceptets potentialer i efteråret 2021. Et andet Veterinærforlig III-projekt, ”Managementstrategier til høj fravænningsvægt og lavt antibiotikaforbrug” (20-H5- 07-01), startede 1. august 2018. I november 2019 godkendte styregruppe...
Kort om de vigtigste opgaver. Inden for indsatsområdet er der gennemført seks opgaver hvoraf en enkelt opgave (20-H4-07-02) er markeret som ”gul” pga. forsinkelse som følge af flere myndighedsopgaver på samme tid for de pågældende medarbejdere, herun- der arbej- det med NEC-udvalget og de medfølgende opgaver. Af de gennemførte opgaver kan nævnes udarbejdel- sen af de årlige normtal, hvor der i 2020 har været ekstra indsats vedr. økologiske svin samt ornestationer. Der har været en meget stor indsats vedr. ny udgave af DJF-Rapport 36, og arbejdet fortsætter i 2021, hvor der også forven- tes udgivet en trykt rap- port. De resterende fem gennemførte opgaver er opgaver bestilt under tre løbende opgaver, som derfor ikke tæller med som løbende opgaver. I forbindelse med opgave 20-H4-02-01 er der således bestilt en opgave vedr. fastsættelse af kravtil prøvetagning på biogasanlæg. En større og større andel af frisk gylle afgasses i biogasanlæg, opbevares i lagertanke og udbringes efterfølgende på marker. Såvel i biogastankene som i lagertanke kan der ske en betydelig lagdeling, hvilketgiver udfordringer ved udtagning af repræsentative prøver. Der er behov for krav til prøvetagning i gødskningsbekendt- gørelsen. ENG har udfærdiget og leveret et notat om, hvilke specifikke metodemæssige krav, der kan stilles til prøvetag- ning for afgasset biomasse, således at der sikres kvalitetssikrede og repræsentative prøver. Med relation til den løbende opgave 20-H4-06-01 er der leveret to klimaopgaver (1. Fremskrivning af metanomdan- nel- sesfaktoren (Ym) for malkekøer, samt 2. Prædiktion af udskillelse af kvælstof hos malkekøer). Endelig er der under denløbende opgave 20-H4-07-01 bestilt og leveret to opgaver. Først opgaven ”Vurdering af emissionsfaktorer ved ændret udbringningspraksis for urea og svovlsurammoniak”, dernæst opgaven ”Vurdering af måleprogram/for- slag til målepro- gram til fastsættelse af fælles emissionsfaktor for flydende husdyrgødning med fast overdækning”. De tre løbende opgaver vedrørende AU’s deltagelse i internationale fora er beskrevet nedenfor under afsnittet om inter-nationale aktiviteter. Der er tre nye opgaver på arbejdsprogrammet, heraf to vedr. forventede justeringer i beregning af metanemission fra husdyrgødning. En konstateret fejl i beregningen af metanemission fra kvæggylle førte til denne bestilling af en re- degø- relse for baggrund og konsekvenser for den nationale opgørelse og ny beregning af metanemissioner fra kvæg- og svi- negylle. Redegørelsen omfattede også en ge...
Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt otte opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområde Målrettet arealregulering og virkemidler. 30 opgaver er registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, herunder tre løbende og en opgave. En af de otte opgaver er ikke bestilt. I forbindelse med det såkaldte servicetjek for etablering af efterafgrøder, som er en følge af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, er der udarbejdet en lang række notater under opgave 7.09. I notaterne har der bl.a. været fokus på, om der kunne opnås bonus ved tidlig etablering af efterafgrøder, muligheden for at inkludere ukrudt og spildkorn ved vurdering af efterafgrøders dækningsgrad samt vurdering af den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder ved udskudt frist for destruktion. Notaterne forventes at indgå i en samlet beskrivelse, som skal præsenteres for forligskredsen bag aftalen. Derudover er der udarbejdet notater i forbindelse med høringssvar for udkast til plantedækkebekendtgørelsen samt til bemærkninger fra erhvervet omkring tidlig såning af vinterkorn ved høst til grønkorn. På baggrund af udfordringer for landbrugere i især Nordjylland med at nå at så efterafgrøder inden fristen for etablering af efterafgrøder er der ligeledes under 7.09 bestilt rådgivning vedr. potentialet for at indføre geografisk differentierede frister for etablering af efterafgrøder. Emnet har været inkluderet i en præsentation på plantekongressen 2023, hvor der tillige indgik resultater fra Markforsøg med efterafgrøder (opgave 7.21), som har dannet udgangspunkt for Landbrugsstyrelsens beregninger af kvælstofkvotereduktion for efterafgrøder etableret senere end 20. august. I forbindelse med GLM6, som skal sikre jorddække i den mest følsomme periode, er der udarbejdet en redegørelse for baggrunden for de nuværende undtagelser fra forbud mod jordbearbejdning. Desuden blev der for GLM8 om ikke-produktive elementer i en besvarelse vurderet, om der var et muligt overlap mellem den estimerede effekt af GLM8 og en regelændring, der ville give landbrugeren mulighed for at lade efterafgrøder overgå til slåningsbrak frem for en vårsået afgrøde. I forhold til opgave 7.20 Effektberegninger for åbne og matrice minivådområder er der udarbejdet notater vedr. vurdering af minivådområders effekt ved manglende overholdelse af tidligere fastsatte krav samt om det faglige grundlag for udtagning og pleje af arealet rundt om et minivådområde.
Kort om de vigtigste opgaver. Inden for indsatsområdet har der været bestilt to opgaver (20-H1-02-01 og 20-H1-08-01) inden for ”bæredygtig avl i de moderne produktionshusdyrracer i QGG. 1) ”Lavere halebidsfrekvens gennem kvantitativ avl”. Fokus i forsknings- projek- tet var avl for social-genetiske effekter ved at se på variationen i væksten hos stifæller og sammenhængen mellem disseeffekter og tilvækst samt halebid. Første del af studiet omfattede undersøgelser af forældre med sociale avlsværdier be- regnet ud fra tilvækst, og sammenhængen mellem disse sociale avlsværdier og tilvækst og halebid for afkom i grupper. Resultaterne viste, at forældre med høje sociale avlsværdier giver grupper med højere tilvækst, og dermed dokumenta- tion for at avl for social-genetiske effekter har en positiv effekt på tilvækst. Derimod dokumen- terer resultaterne ikke no- gen sammenhæng mellem sociale avlsværdier af forældre og halebid i grupper. Anden del af rapporten omhandlede, hvorvidt halebid faktisk er arvelig. De få videnskabelige studier, der findes om emnet, tyder på, at der er to genetiske komponenter for halebid: Genetik for at blive bidt i halen, og genetik for at bide andre dyr i halen. Samlet set tyder under-søgelsen derfor på, at halebid er arvelig, men at der mangler dokumentation for, at avl for social-genetiske effekter base-ret på tilvækst er et redskab til avle for reduceret halebid.