Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 20 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Grøn omstilling, biobaseret produktion og offentlige grønne goder. 16 opgaver registreret som gennemført eller i planmæssigt forløb, og dertil er der fem løbende opgaver. Fem af de 21 opgaver er endnu ikke bestilt. Oprindeligt indgik opgave 6.19 Input til Klimarådets "Omstillingselementer i jordbruget" også på arbejdsprogrammet for 2022, men opgaven blev annulleret, og ressourcerne overgik til den faglige understøttelse af Det Nationale Bioøkonomipanel (6.22). Under indsatsområdet arbejdes løbende på, hvordan ændringer i den biobaserede produktion og den relaterede arealanvendelse kan bidrage til opfyldelse af mål inden for klima, miljø og relaterede grønne gode. Dette udføres bl.a. gennem AU’s aktive deltagelse og repræsentation i arbejdet omkring EU-standarder for Product Environmental Footprints (PEF) i regi af opgave 6.08 Deltagelse i PEF-arbejdet. Her faciliteres international erfaringsudveksling og vidensopbygning ift. fremtidige opgaver på feltet. Der er afledte, projektfinansierede aktiviteter i nordisk regi omkring det særlige Nordic Environmental Footprint arbejde (NEF) og indsatsen foregår desuden gennem deltagelse i møder i klimarådet og diverse kontakter til industrien (Danish Crown og Arla, samt SEGES), idet der forløber et arbejde omkring beregninger af carbon footprint og klimaregnskaber på bedriftsniveau, og diverse opgaver ved ICROFS (opgave 6.16 og 6.17) ifm. økologisk jordbrug. For skovlandbrug er der udarbejdet en rapport om, hvilke typer af skovlandbrug, der vurderes at være mest relevant for implementering i dansk jordbrug og har potentiale til at bidrage mest til klimaeffekter (især kulstofbinding), forbedret biodiversitet og miljøeffekter (opgave 6.33). Formålet med afgrænsningen i hovedtyper er at gøre det muligt i fremtiden at beregne og angive et gennemsnitligt klimaeffekttal (C binding) for disse hovedtyper, da variationen i skovlandbrugstyper er så stor, at det ikke er muligt kun at angive et tal for alle skovlandbrugstyper samlet. Indførsel af nye bioraffineringsteknologier understøttes bl.a. ved deltagelse i Det Nationale Bioøkonomipanel, og udarbejdelse af rapporter til faglig understøttelse af arbejdet i Bioøkonomipanelet (opgave 6.22), dels ved rådgivning ift. grøn bioraffinering værdikæder (6.25) og ved støtte til kvalificering af bioraffineringsprojekter (6.24). Der er udarbejdet en rapport under opgave 6.29, med et tillæg til Miljøpositivlisten på t...
Kort om de vigtigste opgaver. Inden for indsatsområdet er der gennemført seks opgaver hvoraf en enkelt opgave (20-H4-07-02) er markeret som ”gul” pga. forsinkelse som følge af flere myndighedsopgaver på samme tid for de pågældende medarbejdere, herun- der arbej- det med NEC-udvalget og de medfølgende opgaver. Af de gennemførte opgaver kan nævnes udarbejdel- sen af de årlige normtal, hvor der i 2020 har været ekstra indsats vedr. økologiske svin samt ornestationer. Der har været en meget stor indsats vedr. ny udgave af DJF-Rapport 36, og arbejdet fortsætter i 2021, hvor der også forven- tes udgivet en trykt rap- port. De resterende fem gennemførte opgaver er opgaver bestilt under tre løbende opgaver, som derfor ikke tæller med som løbende opgaver. I forbindelse med opgave 20-H4-02-01 er der således bestilt en opgave vedr. fastsættelse af kravtil prøvetagning på biogasanlæg. En større og større andel af frisk gylle afgasses i biogasanlæg, opbevares i lagertanke og udbringes efterfølgende på marker. Såvel i biogastankene som i lagertanke kan der ske en betydelig lagdeling, hvilketgiver udfordringer ved udtagning af repræsentative prøver. Der er behov for krav til prøvetagning i gødskningsbekendt- gørelsen. ENG har udfærdiget og leveret et notat om, hvilke specifikke metodemæssige krav, der kan stilles til prøvetag- ning for afgasset biomasse, således at der sikres kvalitetssikrede og repræsentative prøver. Med relation til den løbende opgave 20-H4-06-01 er der leveret to klimaopgaver (1. Fremskrivning af metanomdan- nel- sesfaktoren (Ym) for malkekøer, samt 2. Prædiktion af udskillelse af kvælstof hos malkekøer). Endelig er der under denløbende opgave 20-H4-07-01 bestilt og leveret to opgaver. Først opgaven ”Vurdering af emissionsfaktorer ved ændret udbringningspraksis for urea og svovlsurammoniak”, dernæst opgaven ”Vurdering af måleprogram/for- slag til målepro- gram til fastsættelse af fælles emissionsfaktor for flydende husdyrgødning med fast overdækning”. De tre løbende opgaver vedrørende AU’s deltagelse i internationale fora er beskrevet nedenfor under afsnittet om inter-nationale aktiviteter. Der er tre nye opgaver på arbejdsprogrammet, heraf to vedr. forventede justeringer i beregning af metanemission fra husdyrgødning. En konstateret fejl i beregningen af metanemission fra kvæggylle førte til denne bestilling af en re- degø- relse for baggrund og konsekvenser for den nationale opgørelse og ny beregning af metanemissioner fra kvæg- og svi- negylle. Redegørelsen omfattede også en ge...
Kort om de vigtigste opgaver. Der er i alt 33 opgaver på arbejdsprogrammet i 2022 for indsatsområdet Planters sundhed, genetik og bestøvning. I dette indsatsområde er 68 opgaver registreret som gennemført eller i planmæssig forløb, heraf er 17 løbende. Derudover er to opgaver forsinkede: Opgave 1.01 er leveret forsinket pga. vejrforhold på Læsø, som forsinkede indsamlingen af bier, og opgave 1.04 fordi opgaven ikke fulgte de opsatte procedurer. En enkelt undervisningsopgave er bestilt, men ikke leveret (1.52), da undervisningen blev aflyst pga. sygdom. Syv af de 33 opgaver er ikke bestilt. Der har i 2022 været en lang række bestillinger vedrørende planteskadegører. Der er udført vurdering af resistensforhold i kartoffelsorter mod plantepatogene vira under opgave 1.35, og der er udarbejde et notat vedrørende statistik for udtagning af kartoffelknolde til virustest i opgave 1.50. Der er leveret en uddybende vejledning til EFSAs skadegørerkategorisering Scientific opinion on the pest categorisation of Popillia japonica i opgave 1.04 og rådgivet om bekæmpelsesmuligheder for Scirtothrips dorsalis og Coccotrypes cyperi og status for Verticillium sp., Trogoderma sp. og Anguina funestra under opgave 1.05 og 1.23. Desuden er der under opgave 1.17 igangsat en større opgave til Landbrugsstyrelsens beredskabsplan med udarbejdelse af skadegørerspecifikke ark for syv insektarter, heraf er der leveret besvarelser for fire skadegørere i 2022. Endelig har to bestillinger vedrørt IMP (opgave 1.25) og der har været holdt oplæg om tre skadegørere i Grøftekantskursus for plantesundhedskontrollører (opgave 1.52). I alt 20 bestillinger. AU oplever fortsat et stort behov for rådgivning inden for GMO og nye forædlingsteknikker. Der er således bestilt 23 opgaver under
Kort om de vigtigste opgaver. Under indsatsområde Foder og Ernæring i Arbejdsprogrammet 2020 er der registreret 15 opgaver af varierende om- fangog format. Hertil kommer relaterede opgaver hørende under ’Beredskab’. Af de 15 opgaver var 6 løbende opga- ver inklu-siv arbejdsgruppen for foder og ernæring. To af disse (20-H3-09-01 og 20-H3-13-01) tæller dog ikke med i ovenståendetabel 6 som løbende, idet der har været bestillinger på konkrete opgaver inden for disse. 2 opgaver (20- H3-03-01, 20- H3-04-01) er forsinket med argumenter i analyseproblemer. En enkelt opgave (20-H3-01-01) blev en smule forsinket som følge af Covid-19. 3 opgaver er registreret som ’ikke bestilt’, alle med ophæng i LBST. Et større arbejde med at identificere smågrises og slagtesvins fysiologiske behov for zink (20-H3-02-01) blev iværk- sat i 2019 og vil forløbe til medio 2022. Det første af tre skitserede zink-dosis-respons forsøg (6 behandlinger, i alt 180 grise 8-15 kg,) blev afsluttet marts 2020. Resultaterne viser en klar Zn underforsyning, hvis nyfravænnede grise fodres med 150 ppm zink. Resultaterne er under publicering og har allerede skabt meget stor interesse i erhvervet, da der efter af- tale med FVST blev formidlet de første resultater. Forsøg 2 (5 behandlinger, i alt 150 grise 10-30 kg) igangsættes okto- ber 2020 og afsluttes juni 2021. Der blev 1. august tilknyttet en Ph.D.-studerende, som bl.a. vil bidrage til at fastlægge det fysiologiske behov for zink hos E. Coli-inficerede (syge) smågrise samt til at undersøge om foderets zinktilgængelig-hed kan øges ved støbsætning af foderet og tilsætning af enzymer (fytase). Der er udarbejdet en omfattende rapport om ’kontaminanters forekomst i forskellige fodermidler, og den relaterede risikofor forskellige dyrekategorier’ (20-H3-01-01) med henblik på at forbedre muligheden for at vægte de forskellige kontami-nanters forekomst/niveauer i forskellige fodermidler/-kategorier, farlighed for forskellige dyrearter og den animalske pro- duktion samt kontaminanternes risiko i forhold til hinanden. Som del af ’Beredskab’ er der arbejdet på opgaver med meget korte tidsfrister, hvoraf nogle har været rent mundtlig for-midling og diskussion og andre har resulteret i notater. Generelt for disse opgaver er, at de har omhandlet sikker- hed ogrisici i anvendelse af konkrete produkter i foder.
Kort om de vigtigste opgaver. Inden for indsatsområdet har der været bestilt to opgaver (20-H1-02-01 og 20-H1-08-01) inden for ”bæredygtig avl i de moderne produktionshusdyrracer i QGG. 1) ”Lavere halebidsfrekvens gennem kvantitativ avl”. Fokus i forsknings- projek- tet var avl for social-genetiske effekter ved at se på variationen i væksten hos stifæller og sammenhængen mellem disseeffekter og tilvækst samt halebid. Første del af studiet omfattede undersøgelser af forældre med sociale avlsværdier be- regnet ud fra tilvækst, og sammenhængen mellem disse sociale avlsværdier og tilvækst og halebid for afkom i grupper. Resultaterne viste, at forældre med høje sociale avlsværdier giver grupper med højere tilvækst, og dermed dokumenta- tion for at avl for social-genetiske effekter har en positiv effekt på tilvækst. Derimod dokumen- terer resultaterne ikke no- gen sammenhæng mellem sociale avlsværdier af forældre og halebid i grupper. Anden del af rapporten omhandlede, hvorvidt halebid faktisk er arvelig. De få videnskabelige studier, der findes om emnet, tyder på, at der er to genetiske komponenter for halebid: Genetik for at blive bidt i halen, og genetik for at bide andre dyr i halen. Samlet set tyder under-søgelsen derfor på, at halebid er arvelig, men at der mangler dokumentation for, at avl for social-genetiske effekter base-ret på tilvækst er et redskab til avle for reduceret halebid.