Krav om mandatindhentelse eksempelklausuler

Krav om mandatindhentelse. Universitetet kan som faglig aktør deltage i det internationale samarbejde, uden krav om mandatindhentelse hos ministerierne. Det er i den forbindelse væsentligt, at universitetet sørger for, at der er klarhed for alle par- ter om, at universitetet kun deltager som selvstændig, faglig aktør, og ikke på vegne af MIM eller FVM. I de tilfælde hvor universitetet eksplicit og efter indstilling fra et eller begge ministerier deltager i internatio- nale samarbejde, som udpeget repræsentant for et eller begge ministerier, vil der være behov for, at relevant ministerium udsteder et mandat. Dog kun i nedenstående tilfælde: • Hvis der træffes beslutninger, der har statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. • Hvis der træffes beslutninger, der forpligter Danmark eller MIM eller FVM til at ændre gældende lov eller indføre ny lovgivning. • Hvis der træffes beslutninger, som påfører Danmark eller MIM eller FVM nye eller udvidede forpligtelser (bindende såvel som vejledende forpligtelser). • Hvis der er behov for at udtrykke Danmarks holdning udover rent faglige og tekniske bidrag f.eks. kom- mentering og kvalitetssikring af data og rapporter I konkrete tilfælde, hvor ovenstående kriterier ikke er gældende, kan parterne i enighed aftale at lade repræ- sentationen basere på et mandat. Hvis repræsentationen foregår sammen med en medarbejder fra MIM’s eller FVM’s styrelser eller departe- menter, og baseres på et mandat, vil det være medarbejderen fra MIM eller FVM, der optræder som delega- tionsleder og fremskaffer mandatet. Universitetet/forskningsrepræsentanten kan til enhver given tid afslå deltagelse i et internationalt samarbejde og dermed mandatet, eksempelvis hvis der ikke opnås enighed om indholdet i mandatet. Udmøntningen af disse retningslinjer hviler på god løbende dialog mellem MIM, FVM og universitet, og gen- sidig orientering når der opstår nye behov.