Strategiske sigtelinjer. DTU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndighedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer indenfor MFVM’s ressortområde. Den forskning, som DTU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte sektorudvik- lingen, herunder videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter.
1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 an- førte opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidli- gere sektorforskningsinstitutter til universiteterne.
2 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening, hvor den til enhver tid gældende version vil være at finde Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med ud- gangspunkt i MFVM’s strategiske målbilleder og relevante dele af DTU’s forskningsstrategi. Hertil kommer relevante hovedprioriteter i FORSK 2025-kataloget. Ydelsesaftalerne med tilhø- rende arbejdsprogrammer udmønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete forskningsind- satser og større strategiske opgaver. DTU vil i videst muligt omfang søge gearing af MFVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigte- linjer og økonomiske ramme. DTU udnytter synergimulighederne mellem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og DTU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. DTU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalificeret rådgivning til MFVM.
Strategiske sigtelinjer. AU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndig- hedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer inden for MIM og FVM’s ressortområder. Den forskning, som AU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte parternes strategiske sigtelinjer, bæredygtig sektorudvikling, samt videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter. Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med udgangspunkt i ministeriernes Roadmap for Forskning, regeringens grønne forskningsstrategi Fremtidens grønne løsninger 1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 anførte opgavetyper, som med universitetsreformen blev over- ført fra de tidligere sektorforskningsinstitutter til universiteterne. og relevante dele af forskningsstrategi for TECH. Ydelsesaftalerne med tilhørende arbejdsprogrammer ud- mønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete forskningsindsatser og større strategiske opgaver. AU vil i videst muligt omfang søge gearing af MIM's og FVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigtelinjer og økonomiske ramme. AU gør udbredt brug af mulighederne for faglige og økonomiske synergieffekter mellem de forskellige ydel- seskategorier i den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Forskningsbaseret beredskab, overvågning og rådgivning er produkter, der bygger på forskningens resultater. Aktiviteterne er således baseret på en sammenhængende opgavevaretagelse. AU udnytter samtidig synergimulighederne mellem den forsknings- baserede myndighedsbetjening og AU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. AU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalifi- ceret rådgivning til MIM og FVM, herunder ved hjælp af gearing med eksterne midler. For at sikre en effektiv varetagelse af opgaverne vedrørende den forskningsbaserede myndighedsbetjening er det vigtigt, at de enkelte opgaver løses der, hvor det kan gøres mest effektivt på AU og med den største og bedste kvalitet og synergi. MIM, FVM og AU forpligter sig derfor til at koordinere opgaveløsningen både ...
Strategiske sigtelinjer. De strategiske sigtelinjer vil blive afklaret i løbet af 2017 og derfor først indgå i aftalen for 2018-2021.
Strategiske sigtelinjer. Der er udarbejdet strategiske sigtelinjer for rammeaftalen. Formålet med sigtelinjerne er at sikre den fortsatte udvikling af IFRO’s forskning så den fortsat understøtter Miljø- og Fødeva- reministeriets behov for myndighedsbetjening indenfor de faglige områder ydelsesaftalen. De strategiske sigtelinjer er som følger: er hensigtsmæssigt indrettet for tilskudsmodtagere og lignende med hensyn til fx administrati- ve omkostninger, risici med mere.
Strategiske sigtelinjer. Danmark er et tæt befolket og meget opdyrket land, og vore skove og natur er i tæt samspil med befolkning og erhverv. Natur og skov leverer en lang række tjenester, som bidrager til den samlede bæredygtige udvikling og den grønne omstilling. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både politisk, forskningsmæssigt og i international sammenhæng. Nationalt er skovens biodiversitet en vigtig del af regeringens naturpakke (maj 2016). Der er brug for forskning og rådgivning om skovens biodiversitet, for- valtning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og skovens forvaltning. Skovene binder CO2 og leverer CO2-neutral energi. De leverer fornybar og klimavenlige pro- dukter til byggeri, møbler og papir. Der er brug for at drive udviklingen frem mod mere værdi- skabende udnyttelse af biomassen, således at skovene og landbruget på sigt kan forsyne samfundet med en stor del af de materialer og den energi, som i øjeblikket fremskaffes fra fossile kilder. En integreret del af dette arbejde er udvikling af dyrkningssystemer, der afbalan- cerer hensyn til benyttelse og beskyttelse. Både skovene og den åbne natur beskytter grundvand og medvirker til at tilbageholde næ- ringsstoffer fra vandmiljøet og skovrejsning er et af virkemidlerne. Klimaforandringer med ændrede temperaturer og stærkere og hyppigere storme vil få betyd- ning for skovene. Fremtiden skove skal derfor være sunde, modstandsdygtige og robuste. Der er brug for forskning og rådgivning om klimatilpasset frø og planter og om eksisterende og nye skadevoldere og trusler. Det er velkendt, at skov og natur har stor betydning for rekreation og turisme og dermed udgør en afgørende faktor borgernes livskvalitet og turisters oplevelsesmuligheder. Friluftsliv og naturturisme lægger dog også et øget pres på naturens ressourcer, og stiller dermed særlige krav til planlægningen. Der er brug for data og modeller til at videreudvikle planlægningen så frilugtliv og naturturisme kan udvikles under hensyn til både natur og erhvervsinteresser.