Common use of Kriminalpræventiv indsats Clause in Contracts

Kriminalpræventiv indsats. Statistisk set er kriminaliteten blandt beboerne i Mjølnerparken under det niveau, som er fastlagt i ”Ghettolisten”. Dette på trods af, at der er mange unge og yngre voksne beboere, som er opvokset i familier og et miljø, der kan anses for kriminalitetstruet. Denne positive tendens kan blandt andet ses i, at det boligsociale arbejde i Mjølnerparken har været med til at udvikle nye veje i det kriminalpræventive arbejde. Der er etableret et tæt og fortroligt samarbejde mellem sekretariatslederen og myndighederne på den ene side. På den anden side er der skabt relationer til unge beboere, som har valgt at forlade den kriminelle løbebane. Personer, som kender det kriminelle miljø, men som selv har forladt det og ønsker at tage et medansvar for, at få andre unge også finder ud af kriminelle miljøer og ind i arbejde og uddannelse. Den stærke boligsociale platform i Mjølnerparken har skabt grundlag for, at få skabt relationer til de mest marginaliserede unge og dermed de første elementer af tillid mellem dem og det etablerede samfund. Disse relationer, har været væsentlige elementer i arbejdet med at kunne håndtere en hverdag, som i perioder har været præget af såvel unge tæt på terrorsagen som bandekriminaliteten. Den kommende helhedsplan vil fortsætte en strategi, hvor den lokale viden om, at der blandt udsatte unge er nøglepersoner, der ønsker forandring for dem selv og deres venner. En viden som kan være spiren til udsatte unge finder ud af kriminalitet, hvis de støttes af lokale voksne, som kan agere i feltet mellem myndighederne formelle rammer og de unges motivation. Af statistikken (KÅS 2015) fremgår det, at antallet af kriminelle hændelser, sigtede og dømte svinger meget fra det ene år til det andet. Disse store udsving indikerer, at det er bestemte grupperinger, som står bag en stor del af kriminaliteten. Når de er fængslet falder kriminaliteten. Hvis der skal ske et permanent fald i kriminaliteten blandt de unge, er det derfor vigtigt også at have fokus på de unge, som har været kriminelle og eller fængslet. I den kommende helhedsplan vil der derfor fortsat være fokus en kriminalpræventiv indsats, også den der drejer sig om at få unge ud af en kriminel løbeane. Den primært forebyggende kriminalitetsindsats i helhedsplanen vil have et familieorienteret fokus, for at sikre en tidlig indsats overfor børn/unge. Det sker under temaerne ”Tryghed og Trivsel”, ”Forebyggelse og forældreansvar” og ”Uddannelse og beskæftigelse”. Den kriminalitetspræventive indsats overfor uge på grænsen og kriminelle unge vil ske under temaet ”Kriminalpræventiv indsats”. Her vil Helhedsplanen og Lejerbo København fortsat samarbejde med myndighederne i at støtte unge på vej ud af kriminaliteten. En indsats, som har båret frugt i flere tilfælde og skabt tillid til, at man kan komme videre trods sin fortid. Det konstruktive og fortrolige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere herunder Center for Forebyggelse og Rådgivning (CFR), SSP, lokalpoliti og andre relevante myndigheder fortsætter de kommende år. Det kriminalpræventive arbejde i Mjølnerparken vil forankres dels i Lejerbo København, Beredskabet og i at få afklaret mulighederne for permanent at fastlægge rammer for samspillet mellem almene boligorganisationers arbejde og myndighedernes. 1.5 uddannelse og beskæftigelse Blandt de unge mellem på 15 – 17 år er godt 90 % i gang med en uddannelse. For aldersgruppen mellem 18 og 29 år er det 46 % der er i gang med en uddannelse. Der er en positiv udvikling for denne aldersgruppe af 18 –29 årige, hvor antallet af beboere i uddannelse og beskæftigelse er steget og mere end den samlede stigning i denne aldersgruppe skulle resultere i. udvikling i Uddannelsesniveau og beskæftigelse 2010 - 2014 unge mellem 18 - 29 år i % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort Mellemlang og lang Igangværende beskæftigede videregående videregående uddannelse uddannelse uddannelse 2010 antal 227 2014 antal 341 (KÅS statistik 2015 tabel 8. vedrørende uddannsels og tabel 9. vedrørende beskæftigelse. Det skal bemærkes, at tabellerne viser, at der er personer, som både er under uddannelse og i beskæftigelse) Disse positive tendenser skal støttes i den nye helhedsplan. Set i forhold til gruppen af voksne over 29 år er uddannelses og beskæftigelsessituationen væsentligt bedre for de unge og yngre i Mjølnerparken. I aldersgruppen 15 – 29 år er der dog stadig en restgruppe, som er ledige, aktiverede eller på passiv kontanthjælp. Der er således 19 % i helhedsplanen af de unge i mellem 15-29 år, der er tilknyttet BIF i 2017, hvor den tilsvarende andel i København er 9 % (KK data 2017). Dertil kommer ”selvforsørgede” som ikke har ret til offentlige ydelser. Denne restgruppe kan af udsatte unge kan ofte spottes allerede når de er 15 – 18 år hvor de typisk allerede står svagt i forhold til uddannelse og arbejde. Blandt forældrene er der mange, som har meget svage grundskolekompetencer. En del af de unge afslutter 9. klasse uden at gå op til afgangsprøve i enten dansk og matematik. Det betyder, at de unge får svært ved at forsætte i uddannelsessystemet. Karaktergennemsnittet for 9. klasses elever i Mjølnerparken for skoleåret 2014/15, er den næstlaveste i hele København (4,72) mod (6,58), ligeledes er fraværsprocenten for skoleåret 2014/15 højere end København (8,95 %) mod (7 %). (BUF har trukket data for alle børn der går i en folkeskole, og derfor indgår børn der går i privatskoler ikke i denne optælling). For 14 % af beboerne ved man ikke hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har. Det må antages at de fleste i denne gruppe også har en ringe uddannelsesmæssig baggrund, som blokerer for at de kommer videre i uddannelsessystemet. Den nuværende situation betyder således, at der ikke er tilstrækkeligt med erfaringer og ressourcer i familien og lokalområdet i forhold til at få viden om og tillid til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Dette suppleret med at mange ikke har overblik over hvilke konsekvenser det har for familien når en af familiens medlemmer kommer i uddannelse eller arbejde. Samlet set er der derfor et behov for at styrke og udvikle en målrettet indsats for at sikre at flere beboere kommer i uddannelse og beskæftigelse. I Mjølnerparken har Københavns kommune valgt at iværksætte en særlig indsats i forhold til alle beboere som modtager kontanthjælp. Denne indsats vil sætte fokus på beskæftigelse og uddannelse. Den indsats skal styrke familiernes indkomst, støtte familierne i hverdagshåndtering, støtte familierne i forhold til uddannelse og beskæftigelse og skabe udvikling og forbedret indkomstgrundlag. I helhedsplanen vil der være fokus på at hjælpe gruppen af 15 – 17årige med at få erfaringer med arbejdsmarkedet, gennem Fritidsjob og søge at få ledige i beskæftigelse i forbindelse med den fysiske helhedsplan. Et andet vigtigt element er støtte til de mange unge som er i gang med en uddannelse gennem tilbud om lektiehjælp. De eksisterende aktiviteter for de mest udsatte unge mellem 15 – 29 år fortsætter på Hothers Plads frem til 2018. Herefter vil helhedsplanen økonomisk støtte kommunale aktørers udviklingsarbejde med at etablere en tværfaglig enhed i Kvartershuset med navnet: ”Social Mobililtet”. 1.6 Xxxx, unge og yngre voksne Der bor mange børn, unge og yngre voksne i Mjølnerparken. Beboere mellem 0 – 29 år udgør godt 56 % af beboerne. I 2011 udgjorde disse aldersgrupper 61 %. Nedenfor ses udviklingen gennem de sidste 5 år i fordelingen i procent i aldersgruppen af beboere mellem 0 – 29 år. 2011 2015 0-6 år 13,9 12,2 7-17 år 33,5 25,4 18-24 år 8,8 11,7 25-29 år 4,8 7,0 (KÅS statistik 2015. Tallene angiver de enkelte aldersgruppers andel i procent af det samlede antal beboere) I det generelle fald i antallet af børn, unge og yngre voksne, er der en klar tendens til at antallet af små børn stagnerer og antallet af skolesøgende mellem 7 – 17 år, falder hvorimod gruppen af yngre voksne stiger. Det er godt 1/3 af børnene, der kun har en forsørger og dermed knap 2/3 der har 2 forsørgere. Det er over 1/3 af beboerne, der er under 18 år og dermed underlagt forældrenes myndighed og levevilkår generelt. Blandt de yngre voksne under 29 år, er der mange, der er eller bliver den kommende generation af forældre. Det er derfor afgørende, at fastholde og styrke indsatsen for såvel børn og unge, som familie og forældre. Målgruppen op til 29 år og deres forældre udgør en væsentlig andel af alle beboere i Mjølnerparken. En del af børnene vokser op i familier, der er præget af sammensatte sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer. Mange familier er præget af, at forældrene er kommet til landet som flygtninge eller indvandre. Børnene vokser op i et miljø, hvor de skal navigere i feltet, hvor der både er prægning fra forældrenes kultur og tradition og fra det danske samfunds normer. Nogle forældre har ikke ressourcerne til, at give deres børn de værktøjer, der skal til for at forstå og leve under de danske rammer og normer. De økonomiske og helbredsmæssige problemer i familierne har indflydelse på børnenes opvækst og de unges hverdag. En del af de familier, der har behov for hjælp og støtte i børnenes første leveår, formår ikke at opsøge denne støtte. 28 % af børnene under 2 år frekventerer ikke kommunale dagtilbud. En del af dem, der er tilmeldt daginstitution, har meget ustabilt fremmøde. Ifølge skolerne, kan det konstateres, at børnene ved skolestart ofte ikke matcher det generelle niveau, når man måler på fysiske, sproglige og kognitive kompetencer. Udfordringen starter tidligt i børnenes liv og præger deres opvækst fra fødsel og gennem daginstitutions- og skolelivet. En konsekvens af forældrenes baggrund, som flygtninge og indvandrere er, at børn og unge i Mjølnerparken er tilknyttet mange forskellige skoler, særligt religiøse og nationale privatskoler. Dette besværliggør integrationen, skaber manglende socialisering, ringere sprogstimulering og i det hele taget svækker det de unges parathed til at komme videre i uddannelsesforløbet. Der var således ved sidste ansættelse af Fritidsjobbere 13 forskellige skoler repræsenteret blandt de 25 ansatte fritidsjobbere. 25,9 % af børnene i Mjølnerparken er tilknyttet folkeskoler i det lokale folkeskoledistrikt. (KK data, TMF 2016.) Mange børn og unge, som er i skolealderen, kan ikke forvente hjælp hjemme til hverdagshåndtering og skolearbejde på lige vilkår med de fleste børn. Deres forældre er ikke i stand til at hjælpe med skolearbejde, fritidstilbud, fritidsjob og vejledning i forhold til uddannelse. Mange af forældrene er udfordret af ringe grundskolekompetencer og ringe tilknytning til sociale relationer til det omkringliggende majoritetssamfund og manglende arbejdsmarkeds tilknytning. Nogle af forældrene i kvarteret/boligområdet mangler viden om, hvor de kan få hjælp, når der opstår problemer i forhold deres børns udvikling. Der er angst forbundet med kontakt til offentlige myndigheder i spørgsmål om børnenes trivsel. Der er brug for tættere kontakt og for at styrke trygheden i forhold til kontakt med sundhedsplejen, daginstitutionerne, skolerne og socialforvaltningen. Sundhedstilstanden er dårlig sammenlignet med København. Den dårlige sundhedstilstand afstedkommer ustabil hverdag i familierne. Det bidrager negativt til ustabil tilknytning til vuggestue, børnehave, skole, uddannelse og arbejdsmarked. Når man ser på de store børn og de unge tyder det på at foreningstilknytningen er lav i

Kriminalpræventiv indsats. Statistisk set er kriminaliteten blandt beboerne i Mjølnerparken under det niveau, som er fastlagt i ”Ghettolisten”. Dette på trods afDet kan konstateres, at der på distriktets lokale udskolingsklasser på Ullerupbækskolen, Nørre Allé er mange unge ca. 150 elever med en fraværsprocent på 5-10%. I alt går der 367 elever fordelt på 7., 8. og yngre voksne beboere, som er opvokset i familier og et miljø, der kan anses for kriminalitetstruet9. Denne positive tendens kan blandt andet ses i, at det boligsociale arbejde i Mjølnerparken klassetrin. Ca. 15 elever har været med til at udvikle nye veje i det kriminalpræventive arbejdeen fraværsprocent på mere end 10%. Der er etableret et tæt og fortroligt samarbejde mellem sekretariatslederen og myndighederne på den ene side. På den anden side er der skabt relationer til unge beboerei distriktet 33 unge, som har valgt at forlade den kriminelle løbebaneder er decideret SSP bekymring i forhold til. Personer, som kender det kriminelle miljø, men som selv har forladt det og ønsker at tage et medansvar for, at få andre unge også finder ud af kriminelle miljøer og ind i arbejde og uddannelse. Den stærke boligsociale platform i Mjølnerparken har skabt grundlag for, at få skabt relationer til de mest marginaliserede unge og dermed de første elementer af tillid mellem dem og det etablerede samfund. Disse relationer, har været væsentlige elementer i arbejdet med at kunne håndtere en hverdag, som i perioder har været præget af såvel unge tæt på terrorsagen som bandekriminaliteten. Den kommende helhedsplan vil fortsætte en strategi, hvor den lokale viden om, at der blandt udsatte unge er nøglepersonerDe 33 unge, der ønsker forandring for dem selv og deres venner. En viden som kan være spiren til udsatte unge finder ud af kriminalitet, hvis de støttes af lokale voksne, som kan agere i feltet mellem myndighederne formelle rammer og de unges motivation. Af statistikken (KÅS 2015) fremgår det, at antallet af kriminelle hændelser, sigtede og dømte svinger meget fra det ene år til det andet. Disse store udsving indikerer, at det er bestemte grupperinger, som står bag en stor del af kriminaliteten. Når de er fængslet falder kriminaliteten. Hvis der skal ske et permanent fald i kriminaliteten blandt de ungepå SSP-bruttolisten, er det derfor vigtigt også at have fokus på de unge, som har været kriminelle og eller fængsletfigureret på politiets afdækning gennem det sidste 1½ år. I den kommende helhedsplan vil der derfor fortsat være fokus en kriminalpræventiv indsats, også den der drejer sig om at få unge ud Samtidig ses af en kriminel løbeane. Den primært forebyggende kriminalitetsindsats mindsket tillid til politiet i helhedsplanen vil have et familieorienteret fokusområderne jævnfør nedenstående (Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017, for at sikre en tidlig indsats overfor børn/unge. Det sker under temaerne ”Tryghed og Trivsel”xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000- 75948, ”Forebyggelse og forældreansvar” og ”Uddannelse og beskæftigelse”. Den kriminalitetspræventive indsats overfor uge på grænsen og kriminelle unge vil ske under temaet ”Kriminalpræventiv indsats”. Her vil Helhedsplanen og Lejerbo København fortsat samarbejde med myndighederne i at støtte unge på vej ud af kriminaliteten. En indsats, som har båret frugt i flere tilfælde og skabt tillid til, at man kan komme videre trods sin fortid. Det konstruktive og fortrolige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere herunder Center for Forebyggelse og Rådgivning (CFR), SSP, lokalpoliti og andre relevante myndigheder fortsætter de kommende år. Det kriminalpræventive arbejde i Mjølnerparken vil forankres dels i Lejerbo København, Beredskabet og i at få afklaret mulighederne for permanent at fastlægge rammer for samspillet mellem almene boligorganisationers arbejde og myndighedernes. 1.5 uddannelse og beskæftigelse Blandt de unge mellem på 15 – 17 år er godt 90 % i gang med en uddannelse. For aldersgruppen mellem 18 og 29 år er det 46 % der er i gang med en uddannelse. Der er en positiv udvikling for denne aldersgruppe af 18 –29 årige, hvor antallet af beboere i uddannelse og beskæftigelse er steget og mere end den samlede stigning i denne aldersgruppe skulle resultere i. udvikling i Uddannelsesniveau og beskæftigelse 2010 - 2014 unge mellem 18 - 29 år i % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort Mellemlang og lang Igangværende beskæftigede videregående videregående uddannelse uddannelse uddannelse 2010 antal 227 2014 antal 341 (KÅS statistik 2015 tabel 8. vedrørende uddannsels og tabel 9. vedrørende beskæftigelse. Det skal bemærkes, at tabellerne viser6/4-2018): Udover, at der er personerlavet en beredskabsplan, som både er under uddannelse og i beskæftigelse) Disse positive tendenser skal støttes indgår som element i den nye helhedsplankriminalpræventive indsats, så vil der også fortsat være fokus på klubliv og indsatsen UngKP, hvor der arbejdes med særligt udsatte unge. Set i forhold Her vil fokus også være på fritidsjob til gruppen af voksne over 29 år er uddannelses og beskæftigelsessituationen væsentligt bedre for de unge og yngre i Mjølnerparken. I aldersgruppen 15 – 29 år er der dog stadig en restgruppeunge, som er ledige, aktiverede eller på passiv kontanthjælp. Der er således 19 % i helhedsplanen af de unge i mellem 15-29 år, der er tilknyttet BIF i 2017, hvor den tilsvarende andel i København er 9 % (KK data 2017). Dertil kommer ”selvforsørgede” som ikke har ret til offentlige ydelser. Denne restgruppe kan af udsatte unge kan ofte spottes allerede når de er 15 – 18 år hvor de typisk allerede står svagt i forhold til uddannelse og arbejde. Blandt forældrene er der mange, som har meget svage grundskolekompetencer. En del af de unge afslutter 9. klasse uden at gå op til afgangsprøve i enten dansk og matematik. Det betyder, at de unge får svært ved at forsætte i uddannelsessystemet. Karaktergennemsnittet for 9. klasses elever i Mjølnerparken for skoleåret 2014/15, er den næstlaveste i hele København (4,72) mod (6,58), ligeledes er fraværsprocenten for skoleåret 2014/15 højere end København (8,95 %) mod (7 %). (BUF har trukket data for alle børn der går i en folkeskole, og derfor indgår børn der går i privatskoler ikke i denne optælling). For 14 % af beboerne ved man ikke hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har. Det må antages at de fleste i denne gruppe også har en ringe uddannelsesmæssig baggrund, som blokerer for at de kommer videre i uddannelsessystemet. Den nuværende situation betyder således, at der ikke er tilstrækkeligt med erfaringer og ressourcer i familien og lokalområdet i forhold til at få viden om og tillid til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Dette suppleret med at mange ikke har overblik over hvilke konsekvenser det har for familien når en af familiens medlemmer kommer i uddannelse eller arbejde. Samlet set er der derfor et behov for at styrke og udvikle en målrettet indsats for at sikre at flere beboere kommer i uddannelse beskrives under Uddannelse og beskæftigelse. I Mjølnerparken har Københavns kommune valgt at iværksætte en særlig indsats i forhold til alle beboere som modtager kontanthjælp. Denne indsats vil sætte fokus på beskæftigelse og uddannelse. Den indsats skal styrke familiernes indkomst, støtte familierne i hverdagshåndtering, støtte familierne i forhold til uddannelse og beskæftigelse og skabe udvikling og forbedret indkomstgrundlag. I helhedsplanen Derudover vil der være fokus på netværksskabende og brobyggende aktiviteter, og en konstant bevidsthed om den tillidsskabende relation i arbejdet med de unge. I forhold til den kriminalpræventive indsats vil der også være skærpet fokus på fritidsjob, lektiehjælp og læringscaféer, så eleverne forstår meningen med skolegangen og også oplever at hjælpe gruppen få succesoplevelser i skolen. Det kan være med til at forebygge, at de tiltrækkes af 15 – 17årige behov for at gøre sig gældende i kriminelle miljøer. Med Indsatsområderne Uddannelse og beskæftigelse, Forebyggelse og forældreansvar, Tryghed og Trivsel og Kriminalpræventiv indsats skal helhedsplanen bidrage til at understøtte tilknytningen til arbejdsmarkedet primært for unge under 30 år og sekundært voksne fra 30 år og opefter samt at styrke den forebyggende indsats omkring børn og forældre i boligområderne samt arbejdet med at få erfaringer med arbejdsmarkedet, gennem Fritidsjob og søge at få ledige i beskæftigelse i forbindelse med den fysiske helhedsplan. Et andet vigtigt element er støtte til de mange unge som er i gang med en uddannelse gennem tilbud om lektiehjælp. De eksisterende aktiviteter for de mest udsatte unge mellem 15 – 29 år fortsætter på Hothers Plads frem til 2018. Herefter vil helhedsplanen økonomisk støtte kommunale aktørers udviklingsarbejde med at etablere en tværfaglig enhed i Kvartershuset med navnet: ”Social Mobililtet”. 1.6 Xxxx, unge og yngre voksne Der bor mange børn, unge og yngre voksne i Mjølnerparken. Beboere mellem 0 – 29 år udgør godt 56 % af beboerne. I 2011 udgjorde disse aldersgrupper 61 %. Nedenfor ses udviklingen gennem de sidste 5 år i fordelingen i procent i aldersgruppen af beboere mellem 0 – 29 år. 2011 2015 0-6 år 13,9 12,2 7-17 år 33,5 25,4 18-24 år 8,8 11,7 25-29 år 4,8 7,0 (KÅS statistik 2015. Tallene angiver de enkelte aldersgruppers andel i procent af det samlede antal beboere) I det generelle fald i antallet af børn, unge og yngre voksne, er der en klar tendens til at antallet af små børn stagnerer og antallet af skolesøgende mellem 7 – 17 år, falder hvorimod gruppen af yngre voksne stiger. Det er godt 1/3 af børnene, der kun har en forsørger og dermed knap 2/3 der har 2 forsørgere. Det er over 1/3 af beboerne, der er under 18 år og dermed underlagt forældrenes myndighed og levevilkår generelt. Blandt de yngre voksne under 29 år, er der mange, der er eller bliver den kommende generation af forældre. Det er derfor afgørendeforebygge utryghed, at fastholde øge trivsel og styrke indsatsen for såvel børn og unge, som familie og forældre. Målgruppen op til 29 år og deres forældre udgør en væsentlig andel af alle beboere skabe netværk i Mjølnerparken. En del af børnene vokser op i familier, der er præget af sammensatte sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer. Mange familier er præget af, at forældrene er kommet til landet som flygtninge eller indvandre. Børnene vokser op i et miljø, hvor de skal navigere i feltet, hvor der både er prægning fra forældrenes kultur og tradition og fra det danske samfunds normer. Nogle forældre har ikke ressourcerne til, at give deres børn de værktøjer, der skal til for at forstå og leve under de danske rammer og normer. De økonomiske og helbredsmæssige problemer i familierne har indflydelse på børnenes opvækst og de unges hverdag. En del af de familier, der har behov for hjælp og støtte i børnenes første leveår, formår ikke at opsøge denne støtte. 28 % af børnene under 2 år frekventerer ikke kommunale dagtilbud. En del af dem, der er tilmeldt daginstitution, har meget ustabilt fremmøde. Ifølge skolerne, kan det konstateres, at børnene boligområderne ved skolestart ofte ikke matcher det generelle niveau, når man måler på fysiske, sproglige og kognitive kompetencer. Udfordringen starter tidligt i børnenes liv og præger deres opvækst fra fødsel og gennem daginstitutions- og skolelivet. En konsekvens af forældrenes baggrund, som flygtninge og indvandrere er, at børn og unge i Mjølnerparken er tilknyttet mange forskellige skoler, særligt religiøse og nationale privatskoler. Dette besværliggør integrationen, skaber manglende socialisering, ringere sprogstimulering og i det hele taget svækker det de unges parathed til at komme videre i uddannelsesforløbet. Der var således ved sidste ansættelse af Fritidsjobbere 13 forskellige skoler repræsenteret blandt de 25 ansatte fritidsjobbere. 25,9 % af børnene i Mjølnerparken er tilknyttet folkeskoler i det lokale folkeskoledistrikt. (KK data, TMF 2016.) Mange børn og unge, som er i skolealderen, kan ikke forvente hjælp hjemme til hverdagshåndtering og skolearbejde på lige vilkår med de fleste børn. Deres forældre er ikke i stand til at hjælpe med skolearbejde, fritidstilbud, fritidsjob og vejledning i forhold til uddannelse. Mange af forældrene er udfordret af ringe grundskolekompetencer og ringe tilknytning til sociale relationer til det omkringliggende majoritetssamfund og manglende arbejdsmarkeds tilknytning. Nogle af forældrene i kvarteret/boligområdet mangler viden om, hvor de kan få hjælp, når der opstår problemer i forhold deres børns udvikling. Der er angst forbundet med kontakt til offentlige myndigheder i spørgsmål om børnenes trivsel. Der er brug for tættere kontakt og for at styrke trygheden beboernes involvering i forhold til kontakt med sundhedsplejen, daginstitutionerne, skolerne og socialforvaltningen. Sundhedstilstanden er dårlig sammenlignet med København. Den dårlige sundhedstilstand afstedkommer ustabil hverdag i familierne. Det bidrager negativt til ustabil tilknytning til vuggestue, børnehave, skole, uddannelse og arbejdsmarked. Når man ser på de store børn og de unge tyder det på at foreningstilknytningen er lav iboligområderne.

Kriminalpræventiv indsats. Statistisk set er kriminaliteten blandt beboerne i Mjølnerparken Problemkompleks for indsatsområdet Den gadeorienterede livsstil Flere af boligområdernes børn og unge bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer end landsgennemsnittet for hele den almene boligsektor og for Helsingør Kommune som helhed. Det gælder både unge under det niveau, som er fastlagt i ”Ghettolisten”. Dette på trods af, at der er mange unge og yngre voksne beboere, som er opvokset i familier og et miljø, der kan anses for kriminalitetstruet. Denne positive tendens kan blandt andet ses i, at det boligsociale arbejde i Mjølnerparken har været med til at udvikle nye veje i det kriminalpræventive arbejdeover 18 år. Der er etableret et tæt igennem de seneste år opstået en gadeorienteret livsstil blandt en gruppe af børn og fortroligt samarbejde mellem sekretariatslederen og myndighederne på den ene side. På den anden side er der skabt relationer til unge beboere, som har valgt at forlade den kriminelle løbebane. Personer, som kender det kriminelle miljø, men som selv har forladt det og ønsker at tage et medansvar for, at få andre unge også finder ud af kriminelle miljøer og ind i arbejde og uddannelseunge. Den stærke boligsociale platform gadeorienterede livsstil er fortsat en udfordring og et opmærksomhedspunkt i Mjølnerparken begge boligområder. Flere har skabt grundlag forogså en højlydt og truende adfærd, at få skabt relationer til de mest marginaliserede unge og dermed de første elementer af tillid mellem dem og det etablerede samfundflere er også direkte involveret i kriminalitet. Disse relationer, har været væsentlige elementer Dette skaber utryghed i arbejdet med at kunne håndtere en hverdag, som i perioder har været præget af såvel unge tæt på terrorsagen som bandekriminalitetenboligområderne. Den kommende helhedsplan vil fortsætte en strategi, hvor den lokale viden om, at der blandt udsatte unge er nøglepersoner, der ønsker forandring for dem selv og deres venner. En viden som kan være spiren til udsatte unge finder ud af kriminalitet, hvis de støttes af lokale voksne, som kan agere i feltet mellem myndighederne formelle rammer og de unges motivation. Af statistikken (KÅS 2015) fremgår det, at antallet af kriminelle hændelser, sigtede og dømte svinger meget fra det ene år til det andet. Disse store udsving indikerer, at det er bestemte grupperinger, som står bag en stor del af kriminaliteten. Når de er fængslet falder kriminaliteten. Hvis der skal ske et permanent fald i kriminaliteten blandt de unge, er det derfor vigtigt også at have fokus på de unge, som har været kriminelle og eller fængslet. I den kommende helhedsplan vil der derfor fortsat være fokus en kriminalpræventiv indsats, også den der drejer sig om at få unge ud af en kriminel løbeane. Den primært forebyggende kriminalitetsindsats i helhedsplanen vil have et familieorienteret fokus, for at sikre en tidlig indsats overfor børn/unge. Det sker under temaerne ”Tryghed og Trivsel”, ”Forebyggelse og forældreansvar” og ”Uddannelse og beskæftigelse”. Den kriminalitetspræventive indsats overfor uge på grænsen og kriminelle unge vil ske under temaet ”Kriminalpræventiv indsats”. Her vil Helhedsplanen og Lejerbo København fortsat samarbejde med myndighederne i at støtte unge på vej ud af kriminaliteten. En indsats, som har båret frugt i flere tilfælde og skabt tillid til, at man kan komme videre trods sin fortid. Det konstruktive og fortrolige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere herunder Center for Forebyggelse og Rådgivning (CFR), SSP, lokalpoliti og andre relevante myndigheder fortsætter de kommende år. Det kriminalpræventive arbejde i Mjølnerparken vil forankres dels i Lejerbo København, Beredskabet og i at få afklaret mulighederne for permanent at fastlægge rammer for samspillet mellem almene boligorganisationers arbejde og myndighedernes. 1.5 uddannelse og beskæftigelse Blandt de unge mellem på 15 – 17 år er godt 90 % i gang med en uddannelse. For aldersgruppen mellem 18 og 29 år er det 46 % der er i gang med en uddannelse. Der er en positiv udvikling for denne aldersgruppe af 18 –29 årige, hvor antallet af beboere i uddannelse og beskæftigelse er steget og mere end den samlede stigning i denne aldersgruppe skulle resultere i. udvikling i Uddannelsesniveau og beskæftigelse 2010 - 2014 unge mellem 18 - 29 år i % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort Mellemlang og lang Igangværende beskæftigede videregående videregående uddannelse uddannelse uddannelse 2010 antal 227 2014 antal 341 (KÅS statistik 2015 tabel 8. vedrørende uddannsels og tabel 9. vedrørende beskæftigelse. Det skal bemærkes, at tabellerne viser, at der er personer, som både er under uddannelse og i beskæftigelse) Disse positive tendenser skal støttes i den nye helhedsplan. Set i forhold til gruppen af voksne over 29 år er uddannelses og beskæftigelsessituationen væsentligt bedre Fælles for de ovenstående unge og yngre i Mjølnerparken. I aldersgruppen 15 – 29 år er der dog stadig en restgruppe, som er ledige, aktiverede eller på passiv kontanthjælp. Der er således 19 % i helhedsplanen af de unge i mellem 15-29 år, der er tilknyttet BIF i 2017, hvor den tilsvarende andel i København er 9 % (KK data 2017). Dertil kommer ”selvforsørgede” som ikke har ret til offentlige ydelser. Denne restgruppe kan af udsatte unge kan ofte spottes allerede når de er 15 – 18 år hvor de typisk allerede står svagt i forhold til uddannelse og arbejde. Blandt forældrene er der mange, som har meget svage grundskolekompetencer. En del af de unge afslutter 9. klasse uden at gå op til afgangsprøve i enten dansk og matematik. Det betyderer, at de unge får svært ved at forsætte i uddannelsessystemet. Karaktergennemsnittet for 9. klasses elever i Mjølnerparken for skoleåret 2014/15, er den næstlaveste i hele København (4,72) mod (6,58), ligeledes er fraværsprocenten for skoleåret 2014/15 højere end København (8,95 %) mod (7 %). (BUF har trukket data for alle børn der går i en folkeskole, og derfor indgår børn der går i privatskoler ikke i denne optælling). For 14 % af beboerne ved man ikke hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har. Det må antages at de fleste i denne gruppe også har en ringe uddannelsesmæssig baggrund, som blokerer for at de kommer videre i uddannelsessystemet. Den nuværende situation betyder således, at der ikke er tilstrækkeligt med erfaringer og ressourcer i familien og lokalområdet i forhold til at få viden om og tillid til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Dette suppleret med at mange ikke har overblik over hvilke konsekvenser det har for familien når en af familiens medlemmer kommer i uddannelse eller arbejde. Samlet set er der derfor et behov for at styrke og udvikle en målrettet indsats for at sikre at flere beboere kommer i uddannelse og beskæftigelse. I Mjølnerparken har Københavns kommune valgt at iværksætte en særlig indsats i forhold til alle beboere som modtager kontanthjælp. Denne indsats vil sætte fokus på beskæftigelse og uddannelse. Den indsats skal styrke familiernes indkomst, støtte familierne i hverdagshåndtering, støtte familierne i forhold til uddannelse og beskæftigelse og skabe udvikling og forbedret indkomstgrundlag. I helhedsplanen vil der være fokus på at hjælpe gruppen af 15 – 17årige store udfordringer med at få erfaringer deres liv og hverdag til at hænge sammen, og som konsekvens heraf har de udviklet en uhensigtsmæssig og gadeorientret adfærd, der på sigt kan føre dem ud i en kriminel løbebane. Samtidig kan vi konstatere at det fortsat er en stigende udfordring med arbejdsmarkedetbanderelateret kriminalitet i boligområderne. Aktuelt kan vi desuden konstatere, gennem Fritidsjob at situationen ligner den man ser i Odense, Århus og søge at få ledige i beskæftigelse i forbindelse med den fysiske helhedsplan. Et andet vigtigt element er støtte til de mange unge som er i gang med en uddannelse gennem tilbud om lektiehjælpKøbenhavn. De eksisterende aktiviteter socialpædagogiske tilbud Cube og Tetriz er etableret af Helsingør Kommune netop for de mest udsatte unge mellem 15 – 29 år fortsætter på Hothers Plads frem til 2018. Herefter vil helhedsplanen økonomisk at støtte kommunale aktørers udviklingsarbejde med at etablere en tværfaglig enhed i Kvartershuset med navnet: ”Social Mobililtet”. 1.6 Xxxx, unge og yngre voksne Der bor mange børn, unge og yngre voksne i Mjølnerparken. Beboere mellem 0 – 29 år udgør godt 56 % af beboerne. I 2011 udgjorde disse aldersgrupper 61 %. Nedenfor ses udviklingen gennem de sidste 5 år i fordelingen i procent i aldersgruppen af beboere mellem 0 – 29 år. 2011 2015 0-6 år 13,9 12,2 7-17 år 33,5 25,4 18-24 år 8,8 11,7 25-29 år 4,8 7,0 (KÅS statistik 2015. Tallene angiver de enkelte aldersgruppers andel i procent af det samlede antal beboere) I det generelle fald i antallet af børn, unge og yngre voksne, er der en klar tendens til at antallet af små børn stagnerer og antallet af skolesøgende mellem 7 – 17 år, falder hvorimod gruppen af yngre voksne stiger. Det er godt 1/3 af børnene, der kun har en forsørger og dermed knap 2/3 der har 2 forsørgere. Det er over 1/3 af beboerne, der er under 18 år og dermed underlagt forældrenes myndighed og levevilkår generelt. Blandt de yngre voksne under 29 år, er der mange, der er eller bliver den kommende generation af forældre. Det er derfor afgørende, at fastholde og styrke indsatsen for såvel børn og unge, som familie har udfordringer, og forældrederfor skaber utryghed i boligområderne. Målgruppen op til Som beskrevet under 5.1 Tryghed og Trivsel er det primært drenge/mænd i alderen 12-29 år det drejer sig om, og deres forældre udgør en væsentlig andel af alle beboere i Mjølnerparkenudfordringerne er fordelt på unge/mænd henholdsvis under og over 18 år. En del af børnene vokser op i familier, der Unge under 18 år Udfordringen med de unge under 18 år er præget af sammensatte sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer. Mange familier er præget afofte, at forældrene er kommet til landet som flygtninge eller indvandrede mangler det fornødne netværk af forskellige kompetente voksne omkring sig. Børnene vokser op Som konsekvens heraf klarer de sig dårligt i et miljø, hvor de skal navigere i feltet, hvor der både er prægning fra forældrenes kultur og tradition og fra det danske samfunds normer. Nogle forældre har ikke ressourcerne til, at give deres børn de værktøjer, der skal til for at forstå og leve under de danske rammer og normer. De økonomiske og helbredsmæssige problemer i familierne har indflydelse på børnenes opvækst og de unges hverdag. En del af de familier, der har behov for hjælp og støtte i børnenes første leveår, formår ikke at opsøge denne støtte. 28 % af børnene under 2 år frekventerer ikke kommunale dagtilbud. En del af dem, der er tilmeldt daginstitutionskolen, har meget ustabilt fremmødesvært ved at fastholde tilknytningen til det etablerede fritids-og foreningsliv, og endeligt har de svært ved selv at få et fritidsjob. Ifølge skolerneDet er både fordi, de selv mangler kendskab til jobmarkedet, og fordi det omkringliggende samfund/jobmarked kan det konstateres, at børnene ved skolestart ofte ikke matcher det generelle niveau, når man måler på fysiske, sproglige og kognitive kompetencer. Udfordringen starter tidligt i børnenes liv og præger deres opvækst fra fødsel og gennem daginstitutions- og skolelivet. En konsekvens af forældrenes baggrund, som flygtninge og indvandrere er, at børn og unge i Mjølnerparken er tilknyttet mange forskellige skoler, særligt religiøse og nationale privatskoler. Dette besværliggør integrationen, skaber manglende socialisering, ringere sprogstimulering og i det hele taget svækker det de unges parathed til at komme videre i uddannelsesforløbet. Der var således ved sidste ansættelse af Fritidsjobbere 13 forskellige skoler repræsenteret blandt de 25 ansatte fritidsjobbere. 25,9 % af børnene i Mjølnerparken er tilknyttet folkeskoler i det lokale folkeskoledistrikt. (KK data, TMF 2016.) Mange børn og unge, som er i skolealderen, kan ikke forvente hjælp hjemme til hverdagshåndtering og skolearbejde på lige vilkår med de fleste børn. Deres forældre er ikke i stand til at hjælpe med skolearbejde, fritidstilbud, fritidsjob og vejledning være skeptiske i forhold til uddannelseansættelse af unge fra boligområderne. Mange af forældrene Derfor ’lokker’ kriminalitetens hurtige penge og måske fællesskabet med ligesindede unge i og omkring bandelivet. Unge over 18 år Udfordringen med de unge over 18 år er udfordret af ringe grundskolekompetencer og ringe tilknytning til sociale relationer til ofte, at den negative udvikling fra grundskolen forfølger dem videre ind i voksenlivet. Samtidig er det omkringliggende majoritetssamfund og manglende arbejdsmarkeds tilknytning. Nogle af forældrene i kvarteret/boligområdet mangler viden om, hvor de kan få hjælp, når der opstår problemer i forhold deres børns udvikling. Der er angst forbundet med kontakt til offentlige myndigheder i spørgsmål om børnenes trivsel. Der er brug for tættere kontakt og for at styrke trygheden samme udfordringer i forhold til kontakt kriminalitet og bandemiljø, som med sundhedsplejen, daginstitutionerne, skolerne og socialforvaltningen. Sundhedstilstanden er dårlig sammenlignet med København. Den dårlige sundhedstilstand afstedkommer ustabil hverdag i familierne. Det bidrager negativt til ustabil tilknytning til vuggestue, børnehave, skole, uddannelse og arbejdsmarked. Når man ser på de store børn og de unge tyder det på under 18 år. Af samme årsag har kommunen siden 2016 haft en ”Exit koordinator” ansat, der udelukkende beskæftiger sig med at foreningstilknytningen er lav ifå de unge ud af bandemiljøet og i beskæftigelse. Se evt. også ’5.3 Uddannelse og beskæftigelse’ for tal omkring uddannelsesniveau, offentlig forsørgede og beskæftigelsesgrad.