Revision af samarbejdsaftalen eksempelklausuler

Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden
Sample 1Sample 2Sample 3See All (26)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Det boligsociale projekt i Værebro Park Aftalens parter: Gladsaxe Kommune, Social Balance, leder Xxxxx Xxxxxxx Gladsaxe Kommune, Værebro Bibliotek, Filialleder Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Gladsaxe Kommune, SSP, afdelingsleder Xxxxx Xxxx-Nielsen Café Værebro, Cafébestyrer Xxxxx Xxxxxxxx Værebro Parks afdelingsbestyrelse (AVP), formand Xxxx Xxxxxx Problemkompleks for indsatsområdet: Værebro Park har på flere måder en landsbylignende infrastruktur, på godt og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeret. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%18 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.19 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flyt...
Sample 1Sample 2
Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Nordvest Delaftalen gælder fra - til: 16. september 2021 – 31. august 2025 Delaftalens parter: Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Daginstitutionssocialrådgiver, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx: X00X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Afdelingsleder Borgercenter Børn og Unge, Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Områdechef BBU Nørrebro-Bispebjerg, Xxx Xxxxxx: XX00@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Teamleder Sundhedsplejersker - Nørrebro/Bispebjerg, Xxxxxx Xxxxxxx: XX00@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Tagensbo Skole, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Holbergskolen, Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Utterslev Skole, Xxxx Xxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Grøndalsvængets Skole, Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Leder Fritidscenteret Klub Smedetoften, Xxxxx Xxxxx: xxxxxx@xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Biblioteks- og kulturhusleder, Xxxxx Xxx Xxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Afdelingsleder UU København, Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx: xx0x@xx.xx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. So...
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. § 16. Hver part kan anmode om, at der optages forhandlinger om ændring af denne aftale. Digital Sundhed Øst skal evaluere aftalen inden udgangen af 2025.
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. Aftaler om revision af samarbejdsaftalen foregår på møder i Boligsocialt Forum og med en efterfølgende godkendelse på ledelsesniveau i henholdsvis boligorganisationerne og kommune. I tilfælde af ændringer til samarbejdsaftalen skal disse godkendes i henholdsvis Københavns Kommune og de berørte boligorganisationer.
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. § 16. Hver part kan anmode om, at der optages forhandlinger om ændring af denne aftale. Bestyrelsen skal evaluere aftalen inden udgangen af 2021.
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse 2020-24 Delaftalen gælder fra - til: 1.september 2020 – 31.august 2024 Delaftalens parter:
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Tryghed og Trivsel Børn og Forebyggelse Ungdomsskole/SSP Politi Center for Sundhedsfremme Børn og Forebyggelse Beboersammensætning og social sammenhængskraft Boulevardbebyggelsernes tre boligafdelinger omfatter samlet 558 lejemål og i 2017 1091 beboere. Mens Vestparken og Isbjerg Parken fysisk er placeret tæt på hinanden, så ligger de adskilt fra Lerpøtparken af et parcelhuskvarter. Geografien udfordrer områdets sammenhængskraft. Kun få beboere bevæger sig på tværs af områdets afdelinger og de færreste beboere oplever sig selv som et fællesskab, med beboere fra den anden side af parcelhuskvarteret. Dette er dog allerede i 2017 begyndt at ændre sig, som følge af en mindre renovering og sammenlægning af alle Hobbyaktiviteter i Hobbykælderen i Lerpøtparken. Boulevardbebyggelserne har gennem en årrække været i en positiv udvikling. Men ligesom i de almene boliger generelt, flytter beboere med en indkomststigning fra området og nye beboere med lavindkomst og sociale udfordringer flytter ind. Dermed er beboersammensætningen uændret. Derudover er det ofte sådan, at nye tilflyttere anser deres bolig som en midlertidig løsning, og dermed ikke engagerer sig i fællesskaberne eller tager medansvar for området. En indikator på lige netop denne tendens er den høje fraflytningsprocent som ifølge BL tabellerne i 2016 er 18,5. I Trivselsundersøgelsen 2016 svarer 33 % af de adspurgte, at de tænker på at flytte fra boligområdet. Blandt de største årsager er boligens størrelse og husleje. Herudover angiver 20 % at de oplever for meget kriminalitet, 22 % at det skyldes støjgener og 17 % at det skyldes beboersammensætningen. Indikatorer der kan kobles på individets oplevelse af at føle sig tryg i boligområdet. Tryghed Center for Boligsocial Udvikling publicerede i 2012 rapporten Tryghed i udsatte boligområder 2 og herefter i 2013 rapporten Tryghed i udsatte boligområder 3 – en analyse af trygheden og nabolagsproblemer i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. Rapporterne tager udgangspunkt i forhold som skaber utryghed, herunder individuelle og strukturelle faktorer. Faktorer som påvirker individets oplevelse af tryghed og som kan adresseres gennem lokale indsatser og aktiviteter. Fysiske rammer og tryghed Den første boligsociale helhedsplan blev iværksat i 2005 i forbindelse med en fysisk helhedsplan. Lejlighederne blev renoveret og der blev skabt smukke grønne område...
Sample 1
Revision af samarbejdsaftalen. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Puls 2018-2021 Aftalens parter: Beboerprojekt Puls 2018-2021 Leder af den boligsociale helhedsplan Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx: 24916616 / xxx@xxx.xx Socialforvaltningen (SOF) Områdechef for Bolig og Beskæftigelsesenheden, Borgercenter voksne Xxxxxxx Xxxx: 26734899 / xx00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen (SOF) Udviklingschef, Socialpsykiatrisk Center, NV Xxxxxx Xxxxxx: 30454748 / X000@xxx.xx.xx Københavns Politi Områdeleder af lokalpoliti Bispebjerg Xxxx Xxxxx: XXX000@xxxxxx.xx WeShelter Projektleder Xxxx Xxxxxx: 29168072 / xx@xxxxxxxxx.xx Ansgar Kirke Menighedsrådsformand Xxxxxxx Xxxxxxxx: 91752729 / xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx Problemkompleks for indsatsområdet: I relation til indsatsområdet ’Tryghed og trivsel’, er koncentrationen af meget udsatte beboere i området den absolut væsentligste udfordring. Område 1 Område 2 Helhedsplan i Københavns Frederiksborgvej Fuglekvarteret alt Kommune Antal % Antal % Antal % % Xxxxx beboere 2.279 1.893 4.172 0-6 år 180 8,6 108 6,2 288 7,1 8,6 7-17 år 175 6,9 137 6,7 312 6,8 9,0 18-29 år 518 22,6 681 33,6 1199 29,5 26,4 30-49 år 674 29,8 507 28,7 1181 29,1 32,1 50-64 år 402 17,1 309 17,7 711 17,5 13,7 65 og derover 330 14,8 151 7,1 481 10 10,3 Indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande 41,8 41,2 41,5 23,9 Enlige uden børn 57 54,7 55,9 44,7 Gns. husstandsindkomst Husstandsindkomst pr. person 311.356 181.904 306.494 174.549 308.925 178.226 484.222 241.708 Xxxxx offentligt forsørgede 18-29 år Andel offentligt forsørgede 30-64 år Andel kontanthjælpsmodtagere 18-64 år 10,9 50,2 12 10,6 48,1 10,4 10,8 49,2 11,2 5,4 17,5 2,8 Andel førtidspensionsister 18-64 år 15,8 12,7 14,3 4,8 Som det fremgår af tallene ovenfor, udgøres 55,9 % af husstandene i helhedsplanen af enlige voksne (44,7 % i Københavns Kommune). En stor andel af disse er på offentlig forsørgelse, kontanthjælp eller førtidspension. Socialforvaltningen vurderer, at de målgrupper, der fortsat har de største sociale udfordringer i Beboerprojekt Puls, er enlige mænd og udsatte familier, herunder borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblematikker. Boligrådgiverne har kun få sager i Oldermands...
Sample 1

Related to Revision af samarbejdsaftalen

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Aftalen Disse generelle vilkår gælder for aftaler om levering og drift af TDC’s teletjenester og datatjenester (her- efter tjenester), der udbydes af TDC A/S (herefter TDC). Sådanne aftaler kaldes også abonnements- aftaler. Vilkårene for aftaler om abonnement på TDC’s tjene- ster er delt op i tre dele, som alle gælder for aftalen mellem kunden og TDC: • Nærværende Generelle Vilkår: de overordnede vilkår, som gælder for alle abonnementsaftaler. • Tjenestespecifikke Abonnementsvilkår: de sup- plerende vilkår, som gælder for den tjeneste (fx Mobil), som abonnementsaftalen omfatter. • Tillægsvilkår: som gælder for det produkt (abon- nementsform), som kunden har valgt. Der findes endvidere tillægsvilkår for visse tillægsydelser og rabataftaler. Ved modstrid mellem vilkårene gælder, at tillægsvil- kår går forud for tjenestespecifikke abonnements- vilkår, som igen går forud for nærværende generelle vilkår. En aftale om levering og drift af tjenesten (et abon- nement) omfatter følgende: • Etablering af én eller flere forbindelser til tjene- sten. • Mulighed for at bruge tjenesten med de til enhver tid tilknyttede funktioner og faciliteter, der hører til det abonnement, som kunden har valgt. • Adgang til at indgå aftale om levering af tillægs- tjenester, funktioner og faciliteter (tillægsydel- ser). For tjenester med fast installation er det en forud- sætning for abonnementsaftalen, at det er teknisk muligt at levere tjenesten på installationsadressen, herunder at installationsadressen ligger inden for det geografiske område, som er dækket af TDC’s offentlige telenet med den relevante teknologi. Det fremgår af TDC’s ordrebekræftelse og/eller af en eventuel særskilt skriftlig aftale mellem kunden og TDC, hvad aftalen omfatter. Ordrebekræftelsen sendes til kunden pr. post eller pr. e-mail, jf. pkt. 1.A. Sammen med ordrebekræftelsen og/eller den even- tuelle skriftlige aftale modtager kunden gældende vilkår, priser og eventuel produktinformation. Or- drebekræftelsen og/eller eventuel særskilt aftale er sammen med vilkår og priser grundlaget for aftalen mellem kunden og TDC. Senere bestilling af ydelser i tilknytning til aftalen kan ske ved henvendelse til TDC, som sender en ordrebekræftelse på bestillingen til kunden. Hvis der er registreret en særskilt installationsadresse, jf. pkt. 2.A, sendes ordrebekræftelsen også hertil.

  • Aftalens parter Parterne i denne aftale om levering og drift af tjenesten er kunden (abonnenten) og TDC. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Tjenesten må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller den- nes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, også i de tilfælde, hvor der er registreret en særskilt betaler/opkrævnings- adresse eller en særskilt bruger/installationsadres- se, jf. pkt. 2.A, som er forskellig fra kunden/kundens adresse. Kunden hæfter også i de tilfælde, hvor brugen af abonnementet overlades til andre.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Opsigelse af aftalen Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2018. Indgåede aftaler fortsætter uændret uanset opsigelse af denne aftale. København, den 14. april 2016 For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx For FOA- FAG OG ARBEJDE: Xxxx Xxxxxxxx / Xxx Xxxxxxxxxx For FAGLIGT FÆLLES FORBUND – 3F: Xxxx Xxxxxxxx

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)