Mangel på billige boliger eksempelklausuler

Mangel på billige boliger. Den største udfordring i forhold til at hjælpe hjemløse og andre målgrupper for boligsocial anvisning er faldet i udbuddet af billige almene boliger sam- menholdt med målgruppens ofte lave betalingsevne. Denne udfordring er yderligere aktualiseret med bolig-hjemløsereformen. Det er kommunens vurdering, at: • Over halvdelen af de borgere, kommunen ønsker at anvise til en fa- miliebolig, kun kan betale en bolig til max. 5.000 kr./md. ekskl. for- brug, • Over halvdelen af de borgere, der er i målgruppen for anvisning til en ungdomsbolig, kun kan betale en bolig til max. 3.000 kr./md. ekskl. forbrug (2023-tal). Antallet af boliger med de laveste huslejer har været faldende i en årrække. Det skyldes dels den almindelige prisudvikling og inflation, dels, at en række krav i forskellig lovgivning fører til øgede udgifter, fx regler om hen- læggelser, affaldssortering mv. Boligorganisationerne har til opgave at sikre, at huslejen afspejler afdelingens udgifter, herunder til planlagt drift, og at af- delingen fremstår vedligeholdt. Med stigende priser er det tiltagende vanske- ligt at holde huslejen på et niveau, som kan dækkes af de anviste borgeres rådighedsbeløb. Ved indgåelsen af den seneste rammeaftale om udlejning i 2018 var der 2.565 boliger med en husleje på højst 3.400 kr. Pr. 1. januar 2023 var der 1.554 boliger i denne prisgruppe i København1. Nogle boligorganisationer oplever, at flertallet af de boliger, som stilles til rådighed for kommunen, bliver benyttet til boligsocial anvisning, mens an- dre vil opleve, at boligerne returneres, fordi huslejeniveauet overstiger mål- gruppens betalingsevne. Det øger risikoen for, at målgrupper med meget lav 1 Landsbyggefondens opgørelse. betalingsevne bliver koncentreret bestemte steder i byen. Parterne er enige om, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Såvel de billigste familieboliger som de billigste ungdomsboliger er stærkt efterspurgte hos både de boligsøgende og kommunen. På boligportalen Dan- xxxxXxxxx.xx kan boligsøgende få et godt overblik over hvor i byen, der er almene boliger, men de almene boligorganisationer har lange ventelister til boliger i de allerlaveste prisklasser. I en årrække har kommunen ved alment nybyggeri stillet krav om, at nybyggeriet indeholder ungdomsboliger og små familieboliger målrettet prisniveauer, som kan betales af anviste borgere. Det har vist sig at være vanskeligt i fuldt omfang at realisere disse boliger. En arbejdsgruppe mellem parterne er allerede i gang med at analysere pro- ...

Related to Mangel på billige boliger

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23. Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint. 3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. 5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto. Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Natarbejde Natarbejdere er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 23.00 til kl. 06.00:

  • Søgnehelligdage Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Udbudsbetingelser Udbuddet foretages som udbud med forhandling i henhold til direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), som implementeret ved BEK. Nr. 1624 af 15. december 2015. Trafikselskabet Movia - herefter benævnt Movia - udbyder i A20 – Udbud af almindelig rutekørsel ca. 114.858 køreplantimer pr. år og 35 driftsbusser. Kørslen er fordelt på udbuddets 4 udbudsenheder (delaftaler), jf. afsnit 2. Udbudsmaterialet består af følgende: • Udbudsbekendtgørelsen • Udbudsbetingelserne inkl. Kontraktbestemmelserne (dette dokument) • Tidsplan for udbudsprocessen • Bilag a: Under- og delkriterier • Bilag b: Vognplaner – HASTUS-filer og tekstfiler • Bilag c: Afregningsark • Bilag d: Miljøsynsmanual – del 1 og 2 • Bilag e: Kortlægningsmanual • Bilag f: Håndbog for drift af rejsekort • Bilag g: Movia Real-time System - Krav til busudstyr • Bilag h: Infotainment – webservice og anvendelse • Bilag i: Specifikation for grafisk opsætning på infotainmentskærme • Bilag j 1: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme • Bilag j 2: Specifikation for timing på infotainmentskærme – Dobbeltskærme og digital linjefrise • Bilag k: Oversigt over medarbejdere (fordelt på udbudsenheder) • Bilag l: Kort over ladestationer - udgået da det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet i A20. • Bilag m: Specifikation for præinstallation af rejsekort i busser • Bilag n: Anfordringsgaranti • Bilag o: Definition af renoveret bus • Bilag p: Oversigt over udbudsenheder • Bilag q: Chaufførens servicehåndbog • Bilag r: Passagertællesystem – Data Transfer Specification • • Bilag 1: Fælles Europæisk Udbudsdokument (ESPD) • Bilag 2: Erklæring om fælles befuldmægtiget • Bilag 3: Støtteerklæring for teknisk formåen • Bilag 4: Støtteerklæring for økonomisk formåen • Bilag 5: Tilbudsblanket • Bilag 6: Liste over busmateriel • Bilag 7: Liste over ladestationer – udgået det det ikke er muligt at byde med opladning af elbusser i byrummet. • Bilag 8: Driftsredegørelse • Bilag 9: Forbehold og bemærkninger • Bilag 10: Oversigt over vognløb og opladning (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 11: Oversigt over State of Charge (Tilbudsgiver uploader eget skema – skema indgår derfor IKKE i udbudsmaterialet) • Bilag 12: Uddybning af kvalitet af drift • Bilag 13: Tomkørsel • Læsevejledning til afregningsarket • Læsevejledning til vognplaner

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Behandling af uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.