Ny institutionel økonomi. Analysen i denne afhandlings økonomiske delområde tager udgangspunkt i den nye institutionelle økonomiske teori. I følgende delafsnit præsenteres den nye institutionelle økonomiske teori og metode samt, hvordan metoden og kerneantagelserne inden for teorien og de anvendte analyser, vil behandle afhandlingens økonomiske problemstilling. Det metodologiske udgangspunkt for den nye institutionelle økonomiske teori er, at denne søger at forklare aktørernes orienteringer og handlinger inden for de givne institutionelle rammer. Teorien er derfor centreret omkring aktøren, med dennes handlinger og motivationer som omdrejningspunkt. Samtidig søger teorien at inkorporere institutionelle faktorer for at forklare fremkomsten, effekterne og forandringerne af institutioner ud fra aktørernes orientering og handling. Dette udgør den hårde kerne i den nye institutionelle økonomiske teori.12 Der er inden for den nye institutionelle økonomiske teori en række kerneantagelser i forhold til både aktørerne og de institutioner, som aktørerne er påvirket af. Aktørerne antages, ligesom inden for de øvrige økonomiske hovedstrømninger, såsom den neoklassiske økonomiske teori, at være motiveret af økonomiske interesser. Inden for ny institutionel økonomisk teori er aktørernes økonomiske interesser imidlertid ikke begrænset til profitmaksimering og velstandsmaksimering, og behøver ikke at være fokuseret på individets egennytte. Det afgørende for aktørernes økonomiske interesse er dog, at aktørerne forbinder fordele og omkostninger ved valget af strategi, med hvordan de bedst fremmer deres givne interesser. I forlængelse heraf antages det, at aktørerne handler konsekvensorienteret, altså at aktørerne ud fra deres givne forudsætninger forsøger at træffe valg, der skaber de størst mulige fordele i forhold til de omkostninger, der er forbundne med de valg, på grundlag af deres økonomiske interesser. Men der er
Ny institutionel økonomi. Den Ny institutionelle økonomiske teori påvirker rationalitetsantagelserne for majoritetsejeren og særligt minoritetsejeren, i den økonomiske analyse. De to aktionærer antages således at være motiveret af økonomiske interesser, som i denne analyse ikke er begrænset til en rent monetær nytte, men også strategiske overvejelser og subjektiv værdi. Aktionærerne antages således at være begrænset rationelle og handler konsekvensorienteret. I analysen spiller både de formelle institutioner, i form af selskabslovens regler, og de uformelle institutioner i form af samfundets vurdering af fairness og sociale normer, en rolle i forhold til at influere og begrænse aktionærerne i deres handlinger, og det ses hvordan en ændring af disse institutioner påvirker deres adfærd og samarbejde.