Problemformulering. Overstående danner rammen for det overordnede problem, som afhandlingen søger at besvare gennem en økonomisk- og erhvervsjuridisk analyse af gældende ret samt det utraditionelle partsforhold som markedet skaber på baggrund af den potentielt suboptimale lovgivning, selskaberne og lægerne operer i. Den europæiske union bygger på en social markedsøkonomi,5 som er en mixed model med konkurrence, økonomisk koordination og sociale forpligtelser, hvilket den danske model synes at være suboptimal i at drive digitalisering indenfor sundhedssektoren.6 De lovgivningsmæssige problemer der er, i forhold til nuværende lovgivning og hvordan der udnyttes kompetencer på tværs af den offentlige og private sektor, der i sidste ende vil gavne patienterne som er en central stakeholder i afhandlingen. Dette udleder følgende problemformulering: For at kunne besvare ovenstående problemformulering, vil der gennem den erhvervsjuridiske metode udsøges en tværfaglig analyse, af både mulighederne, samt de udfordringer der opstår med den gældende lovgivning og hvordan andre europæiske medlemslande har skabt incitamentet til innovation og kommercialiseringen af innovation af digital sundhed. Afhandlingen vil belyse det særlige partsforhold som foreligger indenfor digital sundhed, og i vurderingen af hvorvidt den nuværende lovgivning og markedsdynamik er optimal, vil det ligeledes vurderes hvorvidt implementering af regler lignende de tyske DiGA regler kan ændre på parternes indbyrdes forhold, herunder incitamentsstruktur.
Problemformulering. På baggrund af de ovenstående indledende overvejelser, er følgende problemformulering for afhandlingen formuleret:
Problemformulering. 1 Se om hybride mismatch afsnit 3.2.
2 Jf. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, 2018, Kluwer International Tax Blog Afhandlingen har til formål at klarlægge gældende ret i en situation, hvor et selskab anses som hjemmehørende i Danmark, men samtidig også af en anden stat anses som hjemmehørende i denne stat. Selskabet er herved dobbeltdomicileret og vil som følge heraf kunne fradrage sine betalinger, udgifter og tab i begge stater. Afhandlingens problemformulering er følgende: Af- handlingen vil analysere anvendelsesområdet for og retsvirkningerne af SEL §8 E, der regulerer danske dobbeltdomicilerede selskabers fradrag.
Problemformulering. Afhandlingen har til formål at finde ud af, hvordan man værdiansætter fast ejendom og kapitalan- dele ved overdragelse mellem interesseforbundne parter i levende live og fra et dødsbo? Herun- der hvad man kan støtte ret på, samt om der er symmetri i reglerne og i praksis?
Problemformulering. Den samlede problemformulering består af et overordnet hovedspørgsmål, der besvares via en række underspørgsmål, som er tilknyttet de forskellige typer af analyser igennem opgaven. Dette er gjort for at skabe overblik for læseren, og kan ses nedenfor.
Problemformulering. Der er valgt at skrive projekt i samarbejde med Bang og Olufsen (B&O). Efter telefonisk kontakt og mailkorrespondance med kontaktperson ved B&O, beskriver de et problem således:
Problemformulering. Der ses ikke i den juridiske litteratur at være udført analyser af den tekniske rådgivers ydelse3, idet fremstillingerne i stedet koncentrerer sig om rådgiverens erstatningsansvar. Den manglende inte- resse skyldes formentlig, at bygherren kun har begrænset økonomisk interesse i at slå fast, at der foreligger en mangel ved rådgiverens ydelse, hvis rådgiveren ikke samtidig er erstatningsansvarlig4. Afhandlingen fokuserer på tilfælde, hvor en rådgivende tekniker i et entrepriseforhold har mislig- holdt sin kontrakt.
1 Jf. Xxxxxxx Xxxxxxx i TBB2008.103.
2 Jf. Xxxxxxx Xxxxxxx i Xxxxxxx Xxxxxxx (red.), AB og nye aftaleformer s. 69.
3 Jf. Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx, Entrepriseretlige mangler s. 103 4 Jf. Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx, anf. st. Det er i litteraturen omtvistet, om rådgivningsydelsen begrunder en indsats- eller resultatforpligtel- se. Afhandlingen analyserer og diskuterer det nærmere indhold og omfang af rådgiveransvaret, herunder hvad der må antages at være retsstillingen.
Problemformulering. Det centrale arbejdsspørgsmål for afhandlingen er at analysere og vurdere, hvordan ”til formål- kriteriet” skal fortolkes ved anvendelsen af nationale og EU-retlige konkurrenceregler. Specialet sig- ter mod at analysere den seneste udvikling på retsområdet, hvor der er opstået væsentlige problemer ved identificeringen af aftaler med ”konkurrencebegrænsende formål”. I fremstillingen foretages der også en perspektivering til TEUF art. 102 og KRL § 11, hvor det analy- seres, om der kan drages paralleller mellem retsudviklingen for forbudsbestemmelserne.
Problemformulering. Det er ambitionen for denne afhandling at analysere de processer som positionerer unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark. Dette er, som jeg har v ret inde p , processer i udvekslingen mellem en bestemt gruppe, som aftegnes i kraft af nogle specifikke forskelss ttelser, og det danske samfund. Det er ogs processer i udvekslingen mellem individ og socialitet. Forskningen vil tage udgangspunkt i det samfundsm ssige perspektiv p gruppen, der er pr get af typificerende forst elser og et fokus p udseende. Dette afs t v lges ud fra en antagelse om, at samfundet dermed p afgłrende vis netop positionerer gruppen - og affłder forskningsprojekter som dette. nsket er at lave en forskning der dels lader det situerede livs mange facetter konfrontere de klart aftegnede stereotype billeddannelser, men som ogs viser hvordan de stereotype billeddannelser spiller ind i konkrete, levede liv. I den forbindelse skal ogs interessen for unge kvindelige indvandreres udseende tages alvorligt. B de som et udtryk for nogle v sentlige dimensioner af den m de samfundet er samfund, men ogs som en social opm rksomhed som kan głres mere nuanceret og indlevet, hvis man bestr ber sig p at se i stedet for at overse. Det er alts forskningens m l at bidrage med erkendelsesperspektiver som giver nye muligheder for at forholde sig til de unge kvinders situation. Et v sentligt aspekt heraf bliver at undersłge udseendets rolle i positionerende processer, og relatere de praksisser der knytter sig til udseendet til andre facetter af livet for unge kvindelige indvandrere i Danmark.
Problemformulering. Det er sigtet med denne afhandling at undersøge, i hvilket omfang par- terne i en patentlicensaftale på grundlag af en udtrykkeligt aftalt ikke- angrebsforpligtelse eller den mellem parterne almindeligt gældende loyalitetspligt, er afskåret fra at anfægte gyldigheden af det licensere- de patent for domstolene og Patent- og Varemærkestyrelsen. Hovedspørgsmålet i den forbindelse er, om hensynet til almen- hedens interesse i, at patenter ikke skal bestå i strid med patentloven, samt hensynet til den forpligtede part, fører til, at et patent altid kan angribes af patentlicensaftalens parter. Patenter er formuerettigheder stiftet ved Patent- og Varemærkestyrelsens registrering, og kan som enhver anden formuerettighed overdrages til andre ved aftale, herun- der licensaftale. Afgørende er, om grundsætningen om aftalers bin- dende kraft, samt de obligationsretlige principper, der kan udledes heraf, i lige så høj grad gælder for ikke-angrebsklausuler vedrørende patenter som for aftaler vedrørende andre formuerettigheder. Afhandlingen involverer en tværfaglig retsdogmatisk vurdering af ikke-angrebsforpligtelser, idet praksis og patentretlige, obligations- retlige, og konkurrenceretlige regler og principper inddrages.