OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING eksempelklausuler

OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Husdyrgødning opbevares på følgende vis: Gylle: • Beholderne er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning. • Der er velfungerende flydelag på beholderne. Flydelaget udgøres af halm. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning jf. de beskrevne regler i vejledning ” Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol med om flydelaget opfylder kravene. • Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det sikres endvidere, at der senest 14 dage efter omrøring/udbringning er genetableret flydelag.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Fast husdyrgødning Al opdræt og nogle af goldkøerne er gående på dybstrøelse og de største ungdyr har udendørs adgang hele året. Det er praksis på ejendommen at muge dybstrøelse ud hver anden måned, men oftere ved de små kalve. Ved udmugning lægges dybstrøelsen på møddingspladsen. Møddingspladsen har et areal på 180 m2 og med mur på 3 sider og med 2 m randzone på 1 side giver det et volumen til opbevaring af gødningen på ca. 270 m3. 9 måneders opbevaringskapacitet svarer til: 594 m3 (årsproduktion) / 12 mdr. * 9 mdr. = 446 m3 opbevaringskapacitet Som det kan ses af ovenstående udregning, er møddingspladsen ikke stor nok til at rumme 9 måneders dybstrøelse. Den resterende mængde (176 m3) lægges i markstak, når det har opnået kompostlignende struktur. Efter 3-4 måneders oplagring på møddingspladsen og i stalden køres dybstrøelsen i markstak. Alternativt afhændes dybstrøelsen til biogasanlæg.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Fast husdyrgødning Der produceres dybstrøelse i løsdriftstalden. Arealet i stalden rengøres et par gange om ugen efter behov. Der etableres ikke afløb i stalden, da der i stedet for gøres brug af reglerne i byggeblad nr. 095.03-01, der er godkendt iht. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55. Der forventes ikke store mængder gødning, da løsdriften ikke er tænkt som et hvileareal, men blot et ædeområde. Derudover kan der være dybstrøelse fra de to sygebokse. Dybstrøelsen opbevares i en delvist nedgravet container, der placeres på en støbt plads nord for løsdriften. Containeren overdækkes med plastmateriale eller lignende tæt overdækning.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Husdyrgødning opbevares på følgende vis: Gylle: • Beholderen/Beholderne er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderen/Beholderne er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning. • Der er velfungerende flydelag på beholderne. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning jf. de beskrevne regler i vejledning ” Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol med om flydelaget opfylder kravene. • Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det sikres endvidere, at der senest 14 dage efter omrøring/udbringning er genetableret flydelag.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Fast husdyrgødning Der produceres fast husdyrgødning i alle staldafsnit undtaget i sengestald. Der muges ud 1 gang om året i alle dybstrøelsesafsnit i forbindelse med nedpløjning i marken. Dybstrøelse fra de små kalve opbevares overdækket på husdyrbrugets nye møddingsplads.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Fast husdyrgødning Der er ansøgt om et nyt opbevaringsanlæg til husdyrgødning i form af en container opstillet under tag. Containeren placeres med en nedkørselsrampe og fast underlag. Der er tag over containeren for at forhindre at der kommer regnvand ned i containeren. I forbindelse med pladsen er der lagt fast belægning, hvor dybstrøelse kan tippes over i containeren (se figur 3x). Herudover bruges den eksisterende møddingsplads, der er vurderet i miljøtilladelsen af 9. oktober 2019. Silkeborg Kommune vurderer, at de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, beholderkontrolbekendtgørelsen og vilkår til håndteringen af gylle er tilstrækkelige til at sikre vandløb og søer mod forurening af husdyrgødning fra ejendommen.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Fast husdyrgødning Der produceres fast husdyrgødning fra heste. Hestene går opdelt i hestebokse. Der muges ud dagligt. Der skal etableres en plads til opstilling af en container, hvor den faste husdyrgødning opbevares i. Containeren tømmes efter behov.
OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Det vurderes, at det er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgænge- lige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), da der er tale om: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger, - lagrene tømmes hvert år og inspiceres visuelt, - beholdernes bunde og vægge er tætte, - at der ikke er spjæld og at gyllen overpumpes via neddykket rør, - at gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning og - at beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen.

Related to OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING

  • Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.