Common use of Opsummering Clause in Contracts

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen udgjorde 105 mio. kr. og de samlede indtægter 79 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio. Differencen på 25,8 mio. kr. er et forbrug, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. AU’s medfinansiering er steget væsentligt i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lav, nemlig for 2020 kun 18%, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning om, at der er omkring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og 3.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen udgjorde 105 ca. 96 mio. kr. og de samlede indtægter 79 ca. 75 mio. kr. i 20202019, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 40,8 mio. Differencen på 25,8 mio. kr. er et forbrug, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. AU’s medfinansiering er steget væsentligt i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-NOVANA- programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning rådgivning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lav, nemlig for 2020 2019 kun 1819%, hvilket er på samme lave niveau som betydeligt lavere end i 20192018, hvor den var 27%. Det er et uacceptabelt lavt niveau fx sammenlignet med en forventning om, at der er omkring om- kring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligtforskningsunderstøtning. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 47 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen forskningen udover bidraget fra MFVM bevillingen, bevillingen herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 2019 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr.2018 stort set uændrede, hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne men udgifter er steget med næ- sten næsten 10 mio. kr. eller ca. 10 11 %. Det medfører, medfører at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 over 9 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (20182017, 2019 2018 og 20202019) viser en stigning for 2020 er meget begrænset for så vidt angår indtæg- terne indtægterne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne deres indtægter fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019Risikovurdering har set en nedgang i indtægterne. Variationerne er ikke usædvanligt store fx sammenlignet med 2017 og skyldes typisk udløb af bevillinger før nye går i gang. Omkostningerne er imidlertid steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor Luftkvalitet) og ikke faldet tilsvarende indtægtsnedgangen (for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3Risikovurdering), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring medfinansiering fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og 32.

Opsummering. Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 69,5 mio. kr. Herudover var der i 2020 yderligere finansiering til området på ca. 88 mio. kr., så de samlede indtægter for 2020 var 156,8 mio. kr. De samlede omkostninger for aftalen udgjorde 105 aktiviteterne i afta- len er estimeret til 181,2 mio. kr. og de samlede indtægter 79 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio. Differencen på 25,8 24,4 mio. kr. er et det forbrug, som, som er finansieret af AU, AU og især omfatter medfinan- siering medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Medfinansieringen var lidt højere i 2020 set ift. de to tidligere år og har et uholdbart højt niveau, hvilket skal rettes op. Indtægterne faldt med ca. 10 mio. kr. fra 2019 til 2020 og var på niveau med indtægterne i 2018. Omkostningerne faldt ligeledes, men mindre (ca. 5 mio. kr.) hvilket forklarer stigningen i AU’s medfinansiering medfinansiering. De faldende indtægter fordeler sig med ca. 5 mio. kr. fra MFVM og 5 mio. kr. fra andre indtægter. Det er steget væsentligt vanskeligt at tilpasse omkostningerne lige så hurtigt som faldet i forhold indtægter, hvorfor der vil forekomme forsinkelser pga. tidligere investeringer eller personaleændrin- ger. I tillæg til fald i de eksterne indtægter er der fald i bevillingen fra MFVM, som reduceres hvert år pga. 2% besparelse, og dertil kommer, at PL-reguleringen på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og lønstignin- ger pga. bevillingens klassificering som reservationsbevilling. Der var et meget betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer og det drejer sig såvel om monitering som anden rådgivning. Der blev brugt ca. 8 mio. kr. mere i 2020 end i 2019. Til NOVANA-programmet blev der brugt ca. 4 mio. kr. mere i 2020 end i 2019, svarende til en stigning på ca. 14%, mens forbruget til anden rådgivning ligeledes var ca. 4 mio. kr. større i 2020 end i 2019, hvilket for denne post svarer til over 20% mere. En del af forklaringen særligt for dele af NOVANA har helt sikkert være Corona-situationen, men der er store variationer mellem indsatsområderne og individuelle forklaringer som fx problemener med DMI’s nedbørsdata, og voldsomt pres på datamigrering fra overflade- vandsdatabasen (ODA) til MST’s nye database VanDa er yderligere forklaringer. Der fremgår flere detaljer for hvert af indsatsområderne i afsnit 2.1-2.5 nedenfor. Det store træk på midler til rådgivning inkl. monitering betød imidlertid, at andelen af MFVM-bevillingen anvendt til forskning, som fra årets start var forventet at være ca. 40% jvf. budget i Ydel- sesaftalen Natur og Vand 2021-2024, blev betydeligt mindre, nemlig 18%, hvor den i 2019 og mere end fordoblet i forhold var 31%. Det er en helt uacceptabel lav andel af bevillingen, som anvendes til 2018forskningsunderstøtning, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lav, nemlig for 2020 kun 18%, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning om, at der er omkring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og 3.

Opsummering. De Ydelsesaftalen Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd dækker et bredt fagområde set i forhold til den samlede omkostninger ramme, og den involverer ekspertise fra både DCA- og DCE-institutter samt fra Danmarks Institut for aftalen udgjorde 105 Pædagogik og Uddannelse (DPU) og MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse. Arbejdet spænder fra fødevareforskning (inkl. sundheds- og risikovurderinger af animalske, vegetabilske og marine fødevarer) til forbruger-/marketingforskning og pædagogik. Bevillingen fra MFVM i 2020 på 27,9 mio. kr. er reduceret med 1,7 mio. kr. i forhold til året før. Der har ikke været særbe- villinger eller tilkøb i regi af denne aftale. Øvrige bevillinger fra MFVM – som er konkurrenceudsatte midler – udgjorde 2,8 mio. kr., hvilket er en mindre reduktion i forhold til de to foregående år. Anden finansiering til området fra konkurrenceud- satte fonde udgjorde 20 mio. kr., hvilket er højere end i 2019 og de på niveau med 2018. De samlede indtægter 79 på 50,7 mio. kr. ligger således også mellem indtægterne i 2018 og 2019. De samlede omkostninger er i 2020 steget med 3 mio. kr. sammenlignet med 2019 og blev på 73,5 mio. kr. Resultatet, der er AU’s medfinansiering af forskning og rådgivning på området, blev således forringet fra minus 20,9 mio. kr. i 2019 til minus 22,8 mio. kr. i 2020. AU har således medfinansieret forskning og rådgivning på området med næsten 23 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 miohvilket er uacceptabelt højt set i forhold til den samlede omsætning og aftalens størrelse. Differencen på 25,8 De indirekte omkostninger er steget med 1,4 mio. kr. er til 36,8 mio. kr. i 2020 efter et forbrugfald på 4 mio. kr. i 2019. Dette svarer fortsat til 50 % af de samlede omkostninger, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbethvilket bl.a. AU’s medfinansiering er steget væsentligt skyldes de store krav til moderne fødevarelaboratorier. Fødeva- reforskning og forskning i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018grøn omstilling forudsætter netop state-of-the-art forskningsinfrastruktur, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder udfor- drende, når rammebevillingen til instituttet er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget så lav, nemlig for 2020 kun 18som den er blevet, hvorfor det er nødvendigt at retablere rammebe- villingen. Ud af aftalens midler er 11,8 mio. kr. brugt på rådgivning, hvilket svarer til 42 %, hvilket er på samme lave niveau som i 2019højere end året før. Det Forskningsandelen er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning om, at der er omkring 50% dermed faldet til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 58 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og 3.

Opsummering. Bevillingen fra MFVM til denne ydelsesaftale er 70,5 mio. kr. Herudover var der i 2019 yderligere finansiering til området på 94,3 mio. kr., så de samlede indtægter for 2019 blev 166,6 mio. kr. De samlede omkostninger for aftalen udgjorde 105 aktiviteterne i afta- len var 186,8 mio. kr. og de samlede indtægter 79 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio. Differencen på 25,8 20,2 mio. kr. er et forbrug, som, som blev finansieret af AU, omfatter AU og især omfattede medfinan- siering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. Indtægterne er steget fra 2018 til 2019 med 8 % (knap 13 mio. kr.) og omkostningerne er tilsvarende steget ca. 13 mio. kr., hvorved AU’s medfinansiering er uændret sammenlignet med foregående år. Indtægtsstigningen er en fortsættelse af udviklingen fra 2017, hvor indtægten særligt fra øvrige indtægtskilder er steget væsentligt i forhold modsætning til 2019 bevillingen fra MFVM, som falder fra år til år pga. 2% besparelse. Der- til kommer, at PL-reguleringen på rammeaftalemidlerne ikke dækker de reelle omkostninger til pris- og mere end fordoblet i forhold lønstigninger pga. bevillingens klassificering som reservationsbevilling. Der er et betydeligt træk på rammeaftalens rådgivningsressourcer. Det betyder, at andelen af MFVM bevillingen anvendt til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog som fra årets start jvf. budget i mindre omfang end overvågningenYdelsesaftalen Natur og Vand 2019-2023 var forventet at være ca. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med41%, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et blev betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lavmindre, nemlig for 2020 kun 1831 %, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. I 2018 var resultatet 25 %. Det er i begge tilfælde en uacceptabel lav andel af bevillin- gen, som anvendes til forskningsunderstøtning, hvilket skyldes et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning ommeget højt behov og forbrug af rådgivningsressourcer. Overordnet var forskningsandelen for hele porteføljen af opgaver ca. 46 %, at der er omkring 50hvor resultatet for 2018 var ca. 54 % til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger (om- kostninger anvendt til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 %). Der er således nogle variationer mellem den faktiske anvendelse af midler fra år til år for de enkelte indsatsområder: Der er en betydelig yderligere finansiering øget andel af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingenRammeaftalemidler til det Tværgående indsatsområde ift. 2017 og 2018, herunder en betydelig finansiering fra Universitetetfaldende andel til Sø og vand- løb og Hav og fjorde, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne mens forbruget for Arter og tør natur var højere i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr.2018 end i 2017, hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %men steg igen i 2019. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne skyl- des blandt andet varierende prioritering af aktiviteter og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttetforskydninger mellem årene på monitering. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det monitering er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at aktiviteterne i nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen år mere omfattende end i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVMandre, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud budgettet er et årligt gennemsnitsbudget for programperio- den. Det større forbrug på prioriterede aktiviteter vedrørende rådgivning under tværgående indsatser, omhandler især understøttelse af Miljøstyrelsen ift. Internationale konventioner og datamigrering til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetetden nye overfladevandsdatabase VanDa, som det fremgår udvikles af tabel 2 stat og 3kommuner i regi af Danmarks Miljøportal. Det er en meget stor og kompleks opgave.

Opsummering. Rammebevillingen fra MFVM udgjorde i 2020 7,8 mio. kr. De samlede omkostninger for aftalen i 2020 udgjorde 105 i alt 81,7 mio. kr., og de samlede indtægter 64,2 mio. kr. og de samlede indtægter 79 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio. Differencen på 25,8 17,5 mio. kr. er et forbrugen omkostning, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbet. AU’s medfinansiering Der er steget væsentligt således tale om en meget stor gearing af bevillingen og det viser, at der er en meget omfattende forsknings- og rådgivningsindsats, som er finansieret ud over rammeaftalen med både forskningsmidler og midler til rådgivning især i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes opGrønland. Aftalens To af aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. Både ”LuftkvalitetArktisk natur og miljø” har en dominerende opgave og ”Arktisk klima” er områder, hvor der er et stort forskningsmæssigt volumen, og der er opbygget et stort kompetencemiljø og der- med udførelse af NOVANA-programmets komponent om luftkvalitetberedskab på området. Der ydes nogen rådgivning inden for natur og miljø, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog men i mindre begrænset omfang end overvågningenvedrørende klima. De to områder er nogenlunde lige store økonomisk set. Indsatsområdet ”Klima- og emissionsopgørelserRådgivning til Grønlands Selvstyre vedr. råstofrelaterede forhold” har en meget betydelig rådgivningskomponent i og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har omfatter dels en stor forskningsandel forskningsmæssig kompetence og har som sådan et videnopbygning og dels rådgivning af Selvstyret i betydeligt beredskab i relation omfang. Midlerne fra MFVM anvendes langt overvejende til rådgivning. Samlet set er forskning og videnopbygning, hvorfor forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lavmidlerne blev ca. 94%. Der ses fra 2019 til 2020 en fremgang i de samlede indtægter på ca. 7 mio. kr. og et lille fald i omkostningerne på ca. 2 mio. kr. Fremgangen i indtægter ses særligt for ’Arktisk klima’, nemlig hvorimod Rådgivning til Grønlands Selvstyre er et felt, hvor der ses en indtægtsnedgang. Der er en hvis usikkerhed i mærkning af projekterne, og her kan det for 2020 kun 18visse projekter være vanskeligt at afgøre, om de præcist skal tilhøre ’Arktisk miljø og natur’ eller ’Arktisk klima’. For området ’Rådgivning til Grønlands Selvstyre’ har Corona-situationen og dens påvirkning af aktiviteter i Grønland haft indflydelse på nedgan- gen i indtægter og i særdeleshed også på nedgangen i omkostningerne, som er ca. 30%. Feltsæsonen har været stærkt nedkortet og nogle aktiviteter er helt udsat til 2021, hvis det var muligt. Det er sket efter aftale med bevillingsgiver i alle tilfælde. Der ses variationer mellem årene for de forskellige indtægtskategorier, hvilket er på samme lave niveau som et udtryk for finansieringskilder- nes udbud og deres relevans for de enkelte områder. Resultatet af de ændringer i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning omindtægter og udgifter fra 2019 til 2020 medfører alt i alt, at der er omkring 50% til forskningsunderstøtning for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen universitetets medfinansiering af videnopbygningen for området ca. 60 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget faldet fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2019 til 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 knap 9 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (svarer til ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 33%. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning Forskningsandelen blev også i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes tilmeget høj, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivning, at det er blevet klart, at de 2% effektiviseringer, der gennem en årrække har reduceret rammebevillingen til området, betyder at nogle opgaver har været for optimistisk bud- getteret, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressource. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderne, idet Luftkvalitet har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVM, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetet, som det fremgår af tabel 2 og 3nemlig 94%.

Opsummering. De samlede omkostninger for aftalen i 2021 udgjorde 105 i alt 101 mio. kr. (Tabel 2), og de samlede indtægter 79 73,1 mio. kr. i 2020, hvoraf MFVM rammebevilling udgjorde 40,2 mio(Tabel 1). Differencen på 25,8 27,3 mio. kr. (Tabel 3) er et forbrugen omkostning, som, finansieret af AU, omfatter medfinan- siering medfinansiering af relevant forskning, som ikke kan dækkes af rammeaftalebeløbetrammeaftalebeløbet på 7,8 mio. AU’s medfinansiering kr. Der er steget væsentligt i forhold til 2019 og mere end fordoblet i forhold til 2018, hvilket er uholdbart og skal rettes op. Aftalens tre indsatsområder er meget forskellige i deres økonomiske og opgavemæssige karakteristika. ”Luftkvalitet” har en dominerende opgave med udførelse af NOVANA-programmets komponent således tale om luftkvalitet, ligesom der ydes rådgiv- ning og gennemføres forskning, dog i mindre omfang end overvågningen. ”Klima- og emissionsopgørelser” har en meget betydelig rådgivningskomponent i stor gearing af bevillingen og med, at selve emissionsopgørelserne og den tilknyttede rådgivning alt sammen karakteriseres som rådgivning. ”Xxxxxxxxxxxxxxx og ressourcestrømme” har en stor forskningsandel og har som sådan et betydeligt beredskab i relation til rådgivning. Samlet set er forskningsandelen for denne ydelsesaftale meget lav, nemlig for 2020 kun 18%, hvilket er på samme lave niveau som i 2019. Det er et uacceptabelt lavt niveau sammenlignet med en forventning omdet viser, at der er omkring 50% en meget omfattende forsknings- og rådgivningsindsats, som er finansieret ud over rammeaftalen. Rammebevillingen til forskningsunderstøtning denne aftale er fastholdt præcist som beløbet for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, 2020 efter beslutning fra MIM. To af aftalens tre indsatsområder (”Arktisk natur og det gør det uhyre vanskeligt at opretholde et stærkt forskningsmiljø på området. Det miljø” og ”Arktisk klima”) er afgørende vigtigt for AU’s fortsatte evne til at understøtte rådgivningen, at forskningsandelen løftes væsentligt. Ses på den samlede portefølje, dvs. omkostninger til forskning i forhold til samlede omkostninger, er forskningsandelen for området ca. 60 %. Der er således en betydelig yderligere finansiering af forsknin- gen udover bidraget fra MFVM bevillingen, herunder en betydelig finansiering fra Universitetet, hvilket som nævnt skal reduceres. Indtægterne i 2020 er sammenlignet med regnskabet for 2019 steget med ca. 5 mio. kr., hvilket fordeler sig mellem et øget tilkøb fra MFVM (ca. 1 mio. kr.) og øgede indtægter fra andre kilder (ca. 4 mio. kr.). Udgifterne er steget med næ- sten 10 mio. kr. eller ca. 10 %. Det medfører, at medfinansieringen/investeringen fra AU til området er steget knapt 5 mio. kr. Årsagen til at omkostningerne er steget mere end udgifterne er for det første, at situationen med Corona-nedluk- ning i 2020 har øget udgifterne til at komme i hus med overvågningsaktiviteterne og ligeledes til, at forskningsaktiviteter med feltkomponenter har været planlagt og stoppet flere gange pga. skiftende anbefalinger og regler, før de er blevet afsluttet. For det andet gælder det for overvågning og rådgivningkarakteriseret ved, at det er blevet klartområder, hvor der er et stort forskningsmæssigt volumen, og der er opbygget et stort kompetencemiljø og dermed omfattende viden og beredskab på området. Der ydes rådgivning inden for Arktisk natur og miljø som det eneste indsatsområde. Indsatsområdet ”Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland” omfatter dels en stor forskningsmæssig kompetence og videnopbygning og dels rådgivning af Selvstyret i betydeligt omfang. Midlerne fra MIM anvendes i overensstemmelse med aftalen mellem Selvstyret og Danmark til forskning og videnopbygning, og det er grundlaget for den forskningsbaserede rådgivning, som udføres for Selvstyret, finansieret af Selvstyret. Det er også forklaringen på, at forskningsandelen for midlerne fra MIM i denne del af ydelsesaftalen er 100% i lighed med forskningsandelen for Arktisk klima (Tabel 4). Der ses fra 2020 til 2021 en stigning i de 2% effektiviseringersamlede indtægter, men en noget større stigning i niveauet for omkostningerne. Stigningen i indtægter ses både for ’Arktisk natur og miljø’ og ’Arktisk klima’, hvorimod ’Miljø- og naturvurdering af råstofindvinding i Grønland’ er et felt, hvor der gennem for 2021 ses en årrække har reduceret rammebevillingen til områdetvis indtægtsnedgang, betyder at nogle opgaver har været som er en fortsættelse af tendensen siden 2019. Corona- situationen og forandringer i den grønlandske regering kan være en del af forklaringerne på dette. Der ses variationer mellem årene for optimistisk bud- getteretde forskellige indtægtskategorier, så omkostningerne, uanset fokus på dem, overstiger den afsatte ressourcehvilket er et udtryk for finansieringskildernes udbud og deres relevans for de enkelte områder. Udviklingen i de overordnede tal over de tre år (2018, 2019 og 2020) viser en stigning for 2020 for så vidt angår indtæg- terne (tabel 1), men der er dog nogle forskydninger mellem indsatsområderneomkostningsniveauet kan være påvirket af Corona-situationen, idet Luftkvalitet det har øget indtægterne fra især andre bevillingsgivere end MFVMværet meget vanskeligt eller umuligt at gennemføre feltaktiviteter i Grønland også i 2021. Det kan have haft betydning for alle tre indsatsområder, mens Xxxxxxxxxxxxxxx ser ud til idet det i nogle tilfælde har været muligt at have stabiliseret indtægtsniveauet efter ned- gangen fra 2018 til 2019. Omkostningerne er steget mere end forøgelsen af indtægter (for Luftkvalitet som forklaret ovenfor og for Risikovurdering som forklaret i afsnit 2.3), hvilket giver det observerede behov for yderligere medfinansie- ring fra Universitetettrække på lokale samarbejdspartnere, som det også fremgår af tabel 2 den faglige rapportering i afsnit 3. Det medfører alt i alt, at universitetets medfinansiering af videnopbygningen for området var på niveau med 2019, men højere end 2020. Forskningsandelen var også i 2021 høj og 3en forudsætning for det høje aktivitetsniveau, nemlig 91%.