Høring. Fordringer, hvis stamdata ser umiddelbart fejlagtige ud og derfor ikke består frasorteringsreglerne i NyMF, vil blive midlertidigt placeret til høring i NyMF og gennemgå en høringsproces, hvor fordringen underkastes en nærmere undersøgelse i samarbejde med Fordringshaver. En placering til høring indebærer, at den oversendte fordring afviger i et eller andet omfang fra normal- billedet for den konkrete fordringstype, og filteret i NyMF har derfor markeret den til afklaring. En sådan afklaring vil ske gennem en nærmere dialog mellem RIM og Fordringshaver for at kortlægge årsagerne til, at fordringen blev frasorteret i første omgang. Placering i høringsportalen vil typisk finde sted for fordringer med værdier, der ligger markant uden for normalbilledet for fordringstypen, hvor normalbilledet er baseret på Fordringshavers oplysninger om sæd- vanlige værdier og praksis for håndteringen af den konkrete fordringstype. Såfremt dialogen i høringsfasen med Fordringshaver afklarer problemstillingen, vil fordringen videresen- des til PSRM til inddrivelse på normal vis. Medfører høringsfasen ikke en afklaring af problemet med den manglende information om den oversendte fordring inden for en nærmere aftalt tidsfrist, vil fordringen blive afvist, jf. pkt. 9.1.
Høring. Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger: Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer. Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini- strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol. Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin- delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med- lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be- mærker Landbrug & Fødevarer, at d...
Høring. Et udkast til afgørelse har været sendt i partshøring hos Xxxxxx A/S i perioden fra den 16. marts 2020 til den 8. april 2020 samt den 28. maj 2020 til den 7. juli 2020. Ved mail af 8. april 2020 fremsendte Xxxxxx A/S høringssvar og anmodede om et møde med Forsyningstilsynet om sagen. I høringssvaret anførte Xxxxxx A/S, at de ikke fandt Forsyningstilsynets afvisning af den fremsendte dokumentation for markedsmæssigheden af deres koncerninterne transaktioner ved anvendelse af den fri markedsprismetode for godtgjort. Xxxxxx A/S har anført, at der ikke var grundlag for at afvise deres koncerneksterne aftale med [FORTROLIGT] da [FORTROLIGT] er en uafhængig virksomhed. Xxxxxx A/S anførte at, Forsyningstilsynet burde tage de fremsendte eksterne aftaler fra 2014 og 2015 med i betragtning, da de understøttede Xxxxxx A/S´ metodevalg. Cerius anførte, at det ikke var korrekt at de eksterne sammenlignelige priser ikke var sammenlignelige fordi alle priser opgøres i pris pr. kWh. Xxxxxx A/S anførte derudover at forskellene i prisafregning ikke er en væsentlig prisbestemmende forskel. Xxxxxx A/S henviste til, at Forsyningstilsynets i dennes egen praksis ikke har forskelle i afregning som en væsentlig prisbestemmende forskel. Xxxxxx A/S anførte, at de anså deres rammeaftale som en et årig aftale, som forlæn- ges med et år af gangen. Xxxxxx A/S anførte endvidere at de ikke de facto overtager alle realiserede energibe- sparelser, der ikke kan afsættes koncerneksternt. Xxxxxx A/S anførte herudover, at de anså alle indsendte aftaler underlagt dansk erstat- ningsret almindelige principper, og at der derfor ikke var nogen forskel i risikoen. Xxxxxx A/S oplyste, at årsagen til at misligeholdelsesbeføjelserne ikke er gjort gæl- dende i forhold til over-/underdækning skyldes at opfyldelsen af energisparermålet skete akkumuleret gennem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmens A/S mangeårige af- tale. Derudover anførte Xxxxxx A/S, at den transaktionsbaserede nettoavancemetode For- syningstilsynets anvendte, er på et for spinkelt datagrundlag da der kun anvendtes 4 selskaber som sammenligningsgrundlag. Xxxxxx A/S anførte, at dette blev mere usikkert, fordi Forsyningstilsynet anvender inter- kvartile intervaller, og Cerius A/S anførte, at en databaseundersøgelse med flere sel- skaber ville give mere stabile kostplusmarginer. Cerius anførte videre, at Forsyningstilsynet ikke kunne forvente, at databaseundersø- gelsen i sig selv giver et markedsmæssigt resultat, men skal fortolkes i kontekst af...
Høring. Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket gav anledning til følgende bemærknin- ger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener, at man fra EU’s side bør se på om de nuværende undtagelser er hensigtsmæssige og tilstrækkelige inden de forlænges automatisk. DFPO gør opmærksom på, at det ønskes, at danske fiskere kan ilandbringe alle fladfisk over mindstemålet i Østersøen, og ikke kun rødspætter som det er i dag. Selvom det er en gammel problemstilling, så mener DFPO, at man fra dansk side bør løfte denne her. DFPO mener, at denne adgangsbestemmelse bør være en god anledning til at gå andre adgangsbestemmelser efter i sømmene og løse andre eventuelt tilknyt- tede problemer, når man alligevel skal ændre grundforordningen. De nuværende undtagelser udløber først i 2022, hvorfor DFPO mener, at man bør lave et grundigt udredningsarbejde for at sikre, at der ikke bliver videreført nogle bestemmelser, som ikke er tidsvarende – som for eksempel landingspligten. DFPO er klar over, at Kommissionen tidligere (i forbindelse med ændringen af de tekniske regler (und- tagelse for snurrevod i rødspættekassen)) har sagt, at man ikke kan foretage substantielle ændringer i en forordning uden at hele forordningen skal genåbnes. DFPO mener dog ikke, at det er et synspunkt, der holder. DFPO er uforstående for, at man ikke kan rette nogle uhensigtsmæssige forhold, selvom man er bevidst om dem. DFPO mener, at forlængelsen af de eksisterende bestemmelser vedr. fiskeri inden for 12 sømil er en god lejlighed til at udfordre dette synspunkt fra Kommissionen. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) mener, at de danske fiskerimyndigheder bør overveje, hvorvidt åbningen af grundforordningen for den fælles europæiske fiskeripolitik, kunne være anledning til at indføre tiltag, der beskyttede dansk kystfiskeri, særligt i Skagerrak. FSK-PO henviser til udfordrin- gerne med den nederlandske bomtrawler flåde, som – i langt de fleste tilfælde – stadig opererer uønsket i Skagerrak.
Høring. Aftaleudkastet har været i høring hos Ældrerådene, som generelt er positive overfor, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at nedbringe antallet af ledige ældreboliger, og som udtrykker tilfredshed med de seneste initiativer, herunder markedsføringen overfor de studerende i forbindelse med studiestart. Et enkelt ældreråd udtrykker bekymring for huslejeniveauet ved en eventuel sammenlægning af boliger til større familieboliger og deraf følgende problemer med udlejning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal understrege, at aftalen ikke vil påvirke de kommunale visitationskriterier for tildeling af ældreboliger, som forbliver uændrede. Alle +65-årige, som er visiteret til en ældrebolig, vil fortsat kunne få en ældrebolig. Hensigten med udlejningsaftalen er at afprøve i hvilket omfang, de ledige ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper uden ombygning og/eller huslejenedsættelse og dermed mindske stigningen i tomgangshuslejeudgifter. Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt i bilag 2. Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, behandler aftaleudkastet sideløbende, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringsforslag til aftaleteksten, som kræver fornyet politisk behandling. Det skal bemærkes, at ældreboligerne indgår som et tema i den kommende hovedaftale mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune. Udlejningsaftalen vedrørende ældreboligerne vil ikke påvirke denne hovedaftale. Hovedaftalen vil særskilt blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Høring. Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger: Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implemen- teres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugs- politikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forhol- dene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at til- byde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1, hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissionens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæisk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede konkurrencevilkår mel- lem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en mærkbar forandring for den en- kelte landmand. I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter. De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 pct. i faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe- riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I ...
Høring. Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Land- brugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisa- tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Kriste- lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, IT-Branchen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og Dommerfor- eningen.
Høring. Høring i forbindelse med anmeldelse af standardaftale Høring af udkast til tilkendegivelse.
Høring. Et udkast til afgørelse har været i høring hos TREFOR EL-NET A/S fra den 19. novem- ber 2019 til den 9. januar 2020. Den 3. januar 2020 afholdt Forsyningstilsynet på TREFOR EL-NET A/S’ anmodning et møde med henblik på at drøfte en række forskellige forhold, som var berørt i udkastet til afgørelse. Ved mail af den 9. januar 2020 fremsendte TREFOR EL-NET A/S sine høringsbe- mærkninger. Netvirksomheden har fremført følgende i forbindelse med partshøringen:
Høring. Sagen har ikke været sendt i høring.