Høring. Fordringer, hvis stamdata ser umiddelbart fejlagtige ud og derfor ikke består frasorteringsreglerne i NyMF, vil blive midlertidigt placeret til høring i NyMF og gennemgå en høringsproces, hvor fordringen underkastes en nærmere undersøgelse i samarbejde med Fordringshaver. En placering til høring indebærer, at den oversendte fordring afviger i et eller andet omfang fra normal- billedet for den konkrete fordringstype, og filteret i NyMF har derfor markeret den til afklaring. En sådan afklaring vil ske gennem en nærmere dialog mellem RIM og Fordringshaver for at kortlægge årsagerne til, at fordringen blev frasorteret i første omgang. Placering i høringsportalen vil typisk finde sted for fordringer med værdier, der ligger markant uden for normalbilledet for fordringstypen, hvor normalbilledet er baseret på Fordringshavers oplysninger om sæd- vanlige værdier og praksis for håndteringen af den konkrete fordringstype. Såfremt dialogen i høringsfasen med Fordringshaver afklarer problemstillingen, vil fordringen videresen- des til PSRM til inddrivelse på normal vis. Medfører høringsfasen ikke en afklaring af problemet med den manglende information om den oversendte fordring inden for en nærmere aftalt tidsfrist, vil fordringen blive afvist, jf. pkt. 9.1.
Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de ud...
Høring. Aftaleudkastet har været i høring hos Ældrerådene, som generelt er positive overfor, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at nedbringe antallet af ledige ældreboliger, og som udtrykker tilfredshed med de seneste initiativer, herunder markedsføringen overfor de studerende i forbindelse med studiestart. Et enkelt ældreråd udtrykker bekymring for huslejeniveauet ved en eventuel sammenlægning af boliger til større familieboliger og deraf følgende problemer med udlejning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal understrege, at aftalen ikke vil påvirke de kommunale visitationskriterier for tildeling af ældreboliger, som forbliver uændrede. Alle +65-årige, som er visiteret til en ældrebolig, vil fortsat kunne få en ældrebolig. Hensigten med udlejningsaftalen er at afprøve i hvilket omfang, de ledige ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper uden ombygning og/eller huslejenedsættelse og dermed mindske stigningen i tomgangshuslejeudgifter. Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt i bilag 2. Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, behandler aftaleudkastet sideløbende, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringsforslag til aftaleteksten, som kræver fornyet politisk behandling. Det skal bemærkes, at ældreboligerne indgår som et tema i den kommende hovedaftale mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune. Udlejningsaftalen vedrørende ældreboligerne vil ikke påvirke denne hovedaftale. Hovedaftalen vil særskilt blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Høring. Sagen har ikke været sendt i høring.
Høring. Finanstilsynet har med brev af 3. juni 2010 anmodet Sampension om en redegørelse. Sampension har i sin redegørelse af 23. juni 2010, der vedlægges som bi- lag 6, oplyst, at Sampensions bestyrelse den 16. april 2010 besluttede at rette henvendelse til de relevante aftaleparter for at indgå en aftale om af- skaffelse af de afgivne ydelsesgarantier på grund af de forventede kapital- krav, der ville følge af Solvens II. Det fremgår af et notat af 15. marts 2010 udarbejdet af Sampension jf. bilag 7, at Sampension på baggrund af tal opgjort pr. 31. december 2009 ville mangle […] i kapital for at opfylde Solvens II-kapitalkravet, fordi Solvens II fra 1. november 2012 (implementeringen af Solvens II er rykket til ultimo 2012) indebærer en markant skærpelse af kapitalkravene for kunder med garanti, mens kapitalkravet stort set ikke påvirkes for kunder med markeds- renteprodukter. Af samme notat fremgår det, at hvis Sampension ikke foretog sig yderligere, vurderede Sampension, at den manglende iagttagelse af kapitalkravet ville medføre, at forsikringsbestanden skulle tages under administration af en administrator udpeget af Finanstilsynet. Denne administrator ville kunne blive tvunget til at nedsætte kundernes pensionstilsagn for at sikre, at der ville være midler nok til hensættelser. Notatet skitserer endvidere en række løsningsmuligheder, hvoraf en æn- dring af ydelsesgarantien til en hensigtserklæring er den mest vidtgående. Denne ændring ville medføre, at pensionsordningerne ville skifte karakter til en markedsrenteordning med den konsekvens, at Sampension ville blive pålagt et markant lavere kapitalkrav efter Solvens II. For at undersøge om det ville være muligt at afskaffe ydelsesgarantien uden kundens direkte accept valgte Sampension at konsultere uafhængige juridi- ske eksperter. I den forbindelse udarbejdede professor, dr.jur. Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og professor dr.jur. Xxxx Xxxxxxxxxxx et responsum af marts 2010: ”SAMPENSIONS muligheder for at ophæve eller omdefinere ydelsesgaran- tier” jf. bilag 8 samt et heraf uafhængigt responsum af Plesner v. advokat Xxxxx Xxx. Ellegaard jf. bilag 9. Af Sampensions redegørelse fremgår det, at begge responsa konkluderer, at Sampension med aftaleparterne bag pensi- onsordningen kan aftale, at afgivne ydelsesgarantier afskaffes. Dette gæl- der både for fremtidige præmieindbetalinger og for tidligere indbetalte præ- mier. Sampension fremhæver i sin redegørelse, at aftalegrundlaget mellem Sam- pension og arbejdsmarkedspartern...
Høring. Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Høring. 69, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Høring. Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Land- brugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisa- tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Kriste- lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, IT-Branchen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og Dommerfor- eningen.
Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget. at sætte andre arter i spil. DFPO mener, at man bør bruge de mest relevante data, hvorfor man bør lægge pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund- lag og DFPO’s anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt op til 70 pct. Selvom det vurderes, at dette næppe sker, mener DFPO generelt, at torsken ikke er i så dårlig tilstand som nogle mener. For sild understreger DFPO kraftigt, at det er vigtigt, at have tilstræk- kelige sildebifangstmængder i industrifiskeriet, og vigtigheden af opretholdelse af relativ stabilitet i for- hold til sild understreges. I forhold til balancen i aftalen mellem EU og Norge understreger DFPO, at de fisk, der opnås i Nordsøen på balancen er ekstremt vigtige. Fiskeriet i norsk farvand er meget vigtigt, og man er bekymret for de facto at miste fisk i norske farvande på grund af Brexit, der har begrænset hvilke bestande man kan tilbyde Norge til gengæld i EU-farvande. DFPO understreger, at ved en eventuel kraf- tig reduktion i omfanget af fisk i balancen i Norgesaftalen er der reelt tale om et konstateret tab som følge af Brexit. Det blev understreget, at historisk har blåhvilling bidraget til at sikre balancen. Ligeledes kan man kan bruge overskydende arter, f.eks. ved Grønland til balancen. I forhold til EU-bestandene fremhæver DFPO særligt følgende: Hvad angår kvoterne generelt mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren på, at de arter, der efter ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv. DFPO er enige med Kommissionen i, at man skal tilstræbe, at kvoten kan dække fangsten i andre fiskerier hen over hele året, men mener, at det bør være op til de nationale myndigheder – gerne i samarbejde med erhvervet – at sikre, at det sker. DFPO er ikke enig i, at TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat skal reduceres med 31 pct., som Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at sætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES. ICES vurderer, at bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på 15,7 pct. i forhold til det de anbefalede sidste år. TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som DFPO mente var realistisk. Ifølge DFPO ser erhvervsfiskerne tegn på, at der er sket nogle ændringer i fiskeriet og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i er- ...
Høring. Kommissionens henstilling er sendt i høring hos: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk Forening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT- Brancheforeningen, Finans og Leasing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, og Retssikkerhedsfonden.