Common use of Parternes synspunkter Clause in Contracts

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B har i påstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, at sagsøgerne har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelse, og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketinget, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelse.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar Sagsøgeren har til støtte for A og B har i påstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgendeden nedlagte påstand gjort gældende: ”… "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, misligholdelse af købekontrakten, men medførte, at lånet i henhold til købekontrakten forfaldt til betaling, at det med baggrund i kreditaftalelovens forarbejder samt den juridiske teori og retspraksis kan lægges til grund, at bestemmelsen i kreditaftalelovens § 48, jf. § 41 ikke finder anvendelse, når køber ikke har misligholdt købe- kontrakten Det gøres desuden gældende, trakt med ejendomsforbehold ikke kan føre til, at Jyske Finans i en si- tuation, hvor der ikke foreligger misligholdelse, skal stilles ringere end øvrige kreditorer i boet, ligesom den omstændighed, at A er afgået ved døden tilsvarende ikke bør medføre, at boet dermed stilles bedre end A selv ville have været." Sagsøgeren har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende, at sagsøgerne tidspunktet for vurderingen, om der var tale om misligholdelse, er dødsdagen. A kunne ikke selv, hvis han havde levet, have afleveret bilen til fuld og endelig afgørelse på dette tidspunkt. Hvis ikke dødsdagen er det afgørende tidspunkt for vurderingen, vil resultatet kunne bero på tilfældigheder, således at eksempelvis en langsom bobestyrer ville give en fordel for boet. Sagsøgte har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgernes krav manglende betalingsvilje ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der gør, at sagsøger kan gøre sit restkrav gældende, jfr. herved Højesterets præmisser i afgørelsen U2004.2062H, hvori det anføres ”…………tiltræder Højesteret af de grunde, der er anført af landsretten, at disse regler omfatter enhver betalingsmisligholdelse, og at undtagelsen i § 41 ikke kan finde anvendelse, blot fordi køberens misligholdelse skyldes manglende betalingsvilje og ikke manglende betalingsevne.” Sagsøgte har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende, at det ikke giver mening at anvende dødsdagen som skæringstidspunkt for vurdering af, om der er tale om misligholdelse. Der var ingen, der på denne dato kunne handle på boets vegne, det skete først ved boets berigtigelse. Når boet har tilkendegivet, at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne man ikke ønsker at indtræde, så opfyldes kontrakten ikke, og så er der tale om arbejdsretlige kutymermisligholdelse. Retten Det afgørende tidspunkt er, når bilen leveres tilbage eller stilles til pensions år rådighed for Jyske Finans A/S, hvilket skete i juni 2017, og da var der sket misligholdelse, idet der ikke var betalt i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nrkontrakten siden den 1. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelse, og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketinget, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsemarts 2017.

Parternes synspunkter. HK Danmark Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U den 9. april 2017, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftalt, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som mandatar de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for A L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og B uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i påstandsdokument lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af 26parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. januar marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført følgende: ”… Til støtte en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den nedlagte påstand forbindelse gøres gældende, at sagsøgerne det er U, der har et retskrav på bevisbyrden for at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelsehave udbedringsomkostninger, og at denne hjemmel U ikke har løftet sin bevisbyrde, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligt, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan ophæves ved indgåelsen tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er en politisk aftale i Folketingetbevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at retten til tildeling under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsesagen.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B Sagsøgeren har i påstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgende: ”… Til påstandsdokumentet til støtte for den nedlagte sin påstand gjort gældende: Det gøres gældende, at sagsøgerne de sagsøgte har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder faktureret i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nrmodstrid med samarbejdsaftalen pkt. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt2.7 (bilag 1), hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at da der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12ikke er sket fakturering ud fra den reelle kostpris. Det gøres gældende, at retten til tildeling de sagsøgtes konstruktion af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 indkøb og den måde hvorpå Forsvaret efterfølgende viderefakturering aldrig har anvendt denne bestemmelseværet accepteret af sagsøger, og det bestrides at sagsøger stiltiende skulle have accepteret denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30faktureringsmetode. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i FolketingetTil støtte herfor gøres det gældende, der ikke at sagsøger har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakterreageret så snart faktureringsmetoden kom til sagsøgers kendskab. Det gøres gældende, at retten det har været påregneligt for de sagsøgte, at den anvendte faktureringsmetode ville påføre sagsøger et direkte tab. Det gøres gældende, at måden hvorpå de sagsøgte har konstrueret indkøbene af remedier, var med henblik på at skabe en uberettiget yderligere avance, der ikke var aftalt mellem parterne. Det gøres gældende, at sagsøgte 3 forsætligt har påført sagsøger et tab, hvorfor han personligt hæfter herfor. Dette både ud fra et alm. erstatningsretligt synspunkt, men også ud fra et selskabsretligt ledelsessynspunkt. Til støtte herfor gøres det gældende, at ejerskabet, samt sagsøgtes aktive medvirken til, at sagsøger blev påført et tab medfører, at der skal statueres hæftelsesgennembrud. Det gøres gældende, at sagsøgte 3 som eneindehaver samt administrerende direktør i både sagsøgte 1 og 2, har haft fuld råderet over selskaberne og derfor er ansvarlig for beslutningerne truffet deri. Det gøres gældende, at selskabskonstruktionen med sagsøgte 1 og 2 og den uberettigede viderefaktureringsmodel alene har haft til tildeling formål at forhindre sagsøger i at få del i den opnåede besparelse. Det gøres gældende, at sagsøgte 3 har udvist stærk illoyal adfærd over for sagsøger. Sagsøgte 3 er ydermere blevet honoreret pr. time (i et betydeligt omfang) for netop at forhandle bedre priser hjem for sagsøger. Dette må alt andet lige skærpe sagsøgte 3’s personlige ansvar i den forbindelse. Det er selvfølgelig helt og aldeles absurd, at de sagsøgte måtte se sig berettiget til dels at overfakturere en vare som i forvejen er indkøbt for dyrt og samtidig modtage betaling for forhandling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31priser – dette er naturligvis helt utilstedeligt. december 2013Det gøres gældende, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævetat de sagsøgte har opnået en uberettiget berigelse på sagsøgers bekostning, hvorfor de sagsøgte skal fyldestgøre sagsøger derfor. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 Til støtte herfor gøres det gældende, at der er en klar økonomisk sammenhæng mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2, da sagsøgte 1 har påtaget sig risikoen og forpligtelserne, mens sagsøgte 2 har beholdt overskuddet fra transaktionerne og dermed ageret pengetank. Det gøres gældende, at konstruktionen med sagsøgte 2s indkøb af remedier, viderefakturering til sagsøgte 1 og viderefakturering til sagsøger udover at være i klar strid med samarbejdsaftalens pkt. 2.7 også savner enhver kommerciel berettigelse. Det påstævnte beløb vedr. de sagsøgtes overfakturering, dobbeltfakturering og fejlagtige fakturering af boblekuverter og RMA medarbejdere er fastsat skønsmæssigt, da den sammenlignelige kostpris alene beror på sagsøgers indhentning af tilbud uden forhandling derom. Faktureringen er sket i perioden fra den 16. november 2015 til den 30. juni 2017. Sagsøgers opgørelse af overfakturering, dobbeltfakturering og fejlfakturering fordeles som i nedenstående tabel. Faktureringen er sket i perioden fra den 16. november 2015 til den 30. juni 2017. Det skal understreges, at der er tale om en skønsmæssig opgørelse, og at tabel 2 tager udgangspunkt i bilag 3. TABEL 2 Overfakturering Fejlfakturering Dobbeltfakturering RMA Total Kostpris Kr.5.660.579,31 Kr.126.795,90 Kr.203.364,46 5.990.739,67 Faktureret Kr.6.835.265,61 Kr.152.155,08 Kr. 137.454,00 Kr.310.116,25 7.434.990,94 Difference Kr.1.174.686,30 Kr. 25.359,18 Kr. 137.454,00 Kr.106.751,79 Kr.1.444.251,27 Det er sagsøgers opfattelse, at de sagsøgte har overfaktureret sagsøger for kr. 1.174.686,30. Beløbet er differencen mellem prisen for indkøb af remedier, som sagsøgte 1 har faktureret sagsøger for, sammenholdt med den kostpris som sagsøgte 2 havde i forbindelse med indkøb af selvsamme remedier. Sagsøgers opgørelse viser desuden, at de sagsøgtes dobbeltfakturering andrager kr. 137.454,00. Det er sagsøgers påstand, at der er sket dobbeltfakturering af sagsøger for juli måned 2017, da både sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har faktureret sagsøger for de samme forhold. De omhandlende faktura er faktura 111 fra sagsøgte 2 og faktura 16 fra sagsøgte 1. Faktura 111 fremlægges som bilag 9 og faktura 16 fremlægges som bilag 10. Som det fremgår af hhv. bilag 9 og bilag 10, er der faktureret en kasse boblekuverter str. 4, en kasse påtrykte A5 kuverter, internetopkobling og rykkerpakning. Derudover er der dobbeltfaktureret for de ansattes arbejdstimer i sagsøgte 1, hvilket også fremgår af de to omhandlende faktura. Det er endvidere sagsøgers overbevisning, at sagsøgte 1 har faktureret sagsøger for boblekuverter str. 4, selvom der blev anvendt boblekuverter str. 3. Dette har medført en fordyrelse på sagsøgers bekostning, hvorfor der i det påstævnte beløb er indeholdt kr. 25.359,18, der stammer fra fejlagtig fakturering for boblekuverter. Xxxxxxxx påstår tillige, at der er sket fejlagtig fakturering for RMA-medarbejdere svarende til kr. 106.751,79. Dette dækker over fakturering til en uberettiget høj timesats samt det reelle forbrug af timer, hvilket vil blive nærmere redegjort for under parts- og vidneforklaringerne. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte 2 også har faktureret remedier til sagsøger, og at det således ikke kun er sagsøgte 1 – dette underbygges af de i bilag 11 fremlagte fakturaer. Det gøres gældende, at sagsøger naturligvis ikke kan reklamere over faktureringen, når sagsøger ikke har været vidne om, at der skete fakturering i strid med den indgåede samarbejdsaftale. Xxxxxxxx tog straks kontakt til de sagsøgte, da det stod klart, at der var sket uberettiget fakturering. Det gøres således gældende, at der fra sagsøgers side er sket rettidig reklamation. Det gøres gældende, at de sagsøgte som en samlet enhed, og med sagsøgte 3 som ejer og direktør, har handlet i samme interesse og på tværs af hinanden med det formål at opkræve et tidspunktuberettiget beløb hos sagsøger. Det gøres gældende, at der i denne sag ift. spørgsmålet om hæftelsesgennembrud er tale om helt særlige omstændigheder, herunder at den uberettigede fakturering er sket på tværs af de sagsøgte, og med et faktureringsmønster der underbygger dette. Det gøres gældende, at sagsøgte 3 var i ond tro, da han bevidst indkøbte remedierne i sagsøgte 2, og viderefakturerede til sagsøgte 1, til samme pris som sagsøgte 1 efterfølgende fakturerede til sagsøger, og at der var tale om en klar overtrædelse af den aftale der var indgået mellem parterne. Det gøres gældende, at sagsøgte 3 selv, -mundtligt over for adm. direktør Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, og under et møde hvor kundgørelse B.5-10 Xxxxxxx Xxxxxxxx (økonomiansvarlig hos sagsøger) har erkendt, at der er sket uberettiget fakturering, hvilket også vil blive sandsynliggjort nærmere i forbindelse med parts- og tekstanmærk- ning vidneforklaringerne. På baggrund de timer som sagsøger er blevet faktureret for, og hvor sagsøgte 3 selv har faktureret ca. 250 timer om måneden, må det lægges til grund, at den tid som sagsøgte 3 har brugt på at ”forhandle” priser, er blevet betalt i kraft af den fakturering der har fundet sted over for sagsøger. De sagsøgte gør gældende, at der ikke blev faktureret for den tid som blev brugt til at købe kuverterne ind, herunder prisforhandlinger med leverandører. I opfordring (12), har sagsøger opfordret de sagsøgte til at redegøre nærmere for, hvordan denne ”adskillelse” har fundet sted i praksis, når det ikke er bestridt af de sagsøgte, at sagsøger er blevet faktureret for tid på lagerstyring, hvilket unægteligvis også må omfatte bestilling af varer. Denne opfordring er ikke besvaret. Det gøres fortsat gældende, at definitionen kostpris i samhandelsaftalen pkt. 2.7 uomtvisteligt har givet sagsøger en berettiget forventning om, at der ikke på nogen måde var indregnet en fortjeneste hverken hos sagsøgte 1, 2 eller 3. De sagsøgte gør i duplikken det synspunkt gældende, at sagsøgte 1 også netop viderefakturerede til kostpris, da det var den pris som sagsøgte 1 købte varerne for af sagsøgte 2 – ergo så har sagsøger også købt varerne til kostpris. Det gøres gældende, at en sådan fortolkning af begrebet ”kostpris” i givet fald vil gøre begrebet helt illusorisk og absolut uden nogen form for mening. Det må lægges til grund, at sagsøgte 3 i sin egenskab af ejer af sagsøgte 1 og 2, samt direktør i begge selskaber på groft vis har udnyttet sagsøger, idet denne har haft den klare overbevisning, at der blev handlet til kostpris, og det i fuld overensstemmelse med den indgåede samhandelsaftale og pkt. 2.7 heri. For yderligere at underbygge sagsøgers påstand om, at de sagsøgte i fællesskab har foretaget grov overfakturering henvises til faktura nr. 101 fortsat var 6662 fra firmaet INKPRO. Af fakturaen fremgår det, at sagsøger i august måned 2017 har købt identiske tonere til printer, som de sagsøgte har faktureret sagsøger for i faktura 51. For den helt samme vare, har de sagsøgte faktureret til en stykpris på kr. 1.700,00 pr. toner, i den samme måned hvor sagsøger har kunne købe den til en stykpris på kr. 639,20. Faktura er fremlagt i sagen som bilag 12. For så vidt angår den mængde timer der fra de sagsøgte er brugt på lagerhåndtering, da gøres det endvidere gældende, hvilket sagsøger først for nyligt er blevet gjort bekendt med, at de sagsøgte uberettiget har brugt personale til at pakke varer for andre kunder, mens timerne blev betalt af sagsøger. Retten Xxxxxxxx har følgende bemærkninger og anbringender til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nrdet fremsatte modkrav fra de sagsøgte. 101 Kravet er baseret på faktura 47, 49-53 (bilag C), faktura 174 (bilag D) og kundgørelse B.5faktura 57-10 58, 67 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelse68 (bilag F).

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B har i påstandsdokument af 262. januar 2017 2018 anført følgende: ”… Til støtte for "...‌ Denne sag omhandler spørgsmålet om, til hvilken værdi sagsøgte skal tvangsindløse sagsø- gerne som minoritetsaktionærer i X A/S. I henhold til sagsøgtes beregning af aktiernes værdi har sagsøgte den nedlagte påstand gøres gældende20. juni 2013 betalt kr. 207.910,80 til hver af sagsøgerne til dækning af, efter sagsøgtes opfattelse - værdien af de tvangsindløste aktier. Sagsøgerne, der var af den opfattelse, at sagsøgerne har et retskrav værdien af sagsøgernes aktier var væsentlig højere end det tilbudte, og senere betalte, beløb, anmodede på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder den baggrund om udmeldelse af en skønsmand i henhold til kundgørelse B.5-10 selskabslovens S 70, stk. 2, jf. § 67, stk. 3. Skønsmandens afgørelse mundede ud i, at skønsmanden fandt, at værdien af hver af sagsø- gernes aktieposter skulle opgøres til kr. 538.200,00. Sagsøgernes påstand under denne sag modsvarer den af skønsmanden opgjorte værdi med fradrag af de den 20. juni 2013 af sagsøg- te betalte beløb. Skønsmanden var tillige, af sagsøgte, anmodet om at udtale sig om, hvorledes det ville påvir- ke værdiansættelsen, dersom de omtvistede aktieposter skulle vurderes som selvstændige mi- noritetsaktieposter og tekstanmærkning nrikke som en forholdsmæssig andel af selskabets samlede værdi. 101 Skønsmanden erklærede, at under de forudsætninger kunne aktieposterne hver især værdian- sættes til finansloven 2013kr. 414.414,00. Eftersom det i retspraksis ligger fast (se sagsøgernes supplerende materialesamling), at det er den forholdsmæssige andel af selskabets samlede værdi, der danner grundlag for værdiansæt- telsen, er værdien af aktierne som selvstændige minoritetsaktieposter uden relevans. Skønsmandens værdiansættelse af X A/S er sket pr. 30. juni 2012 og idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunktselskabets værditilvækst herefter tilfalder sagsøgte alene, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældendegæl- dende, at sagsøgernes krav på sagsøgte tilsvarende er forpligtet til at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymerforrente købesummen fra denne dato, subsi- diært fra den 10. Retten november 2012, xxxxxx til pensions år at sagsøgte, såvel i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 selskabsloven som i henhold til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen sine egne vilkår i tvangsindløsningsmeddelelsen, var forpligtet til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet gennemføre overdragelse og afregning af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og købesummen overfor sagsøgerne senest den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelse, og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 3010. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale På sagsøgtes begæring har den i Folketinget, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakterhenhold til selskabsloven udmeldte skønsmand afgivet sup- plerende erklæring af 7. Det gøres gældendeoktober 2015. Af erklæringens konklusion (side 19) fremgår følgende: "Afslutningsvis finder jeg anledning til at nævne, at retten til tildeling jeg ikke er bekendt med forhold som indebærer, at den tidligere foretagne værdiansættelse på kr. 39 mio. ikke skal fastholdes, jf. pkt. 2.6 og 2.7 i skønsrapport af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 8. marts 2013." Ovenstående konklusion er ordret gentaget i skønsmandens supplerende erklæring af 31. ok- tober 2016 (side 2) og den supplerende skønserklæring af 21. december 20132017 (side 2). Der er følgelig intet grundlag for byretten for at komme til et andet resultat end den afgørelse, hvor hjemlen til tildeling som skønsmandens erklæring af yderli- gere pensionsår blev ophævet8. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af marts 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelseer udtryk for.

Parternes synspunkter. HK Danmark Klager har anført navnlig, at erhvervsuddannelseselever, som mandatar under deres praktikophold arbejder om aftenen, har fået aftentillæg på 27,57 kr. pr. time (31. marts 2018 niveau) efter§ 14 i Arbejds- tidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet siden 2014, hvor indkla- gede begyndte at indgå erhvervsuddannelsesaftaler med elever på Regionslageret. Dette er sket efter overenskomstens§ 40, stk. 1, som har været uændret i 30 år, og 3F har gennem alle årene forstået bestemmelsen sådan, at elever under skoleophold skal aflønnes med samme tillæg for A forskudt tid, som når de er i praktik. Det fremgår af§ 40, stk. 1, i 2021-overenskomsten, at elever "i skoleperioder får ... samme løn, som hvis pågældende havde været i praktik". Det fremgår således direkte og B klart af ordlyden, at bestemmelsen indebærer, at eleverne skal have samme løn i "kroner og ører", som når de er i praktik, og der er dermed tale om et bredt lønbegreb i§ 40. Det kan ikke skrives klarere, og det har også hidtil været indklagedes praksis. Der er ikke grundlag for nu at forstå bestemmelsen på en anden måde end hidtil. Kendelsen i påstandsdokument faglig voldgift 2020.147 af 2613. september 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Denne kendelse vedrører et helt andet overenskomstområde og andre overenskomstparter. § 40, stk. 1, i parternes overenskomst er en særlig regel - en lex specialis - der kun gælder for ele- ver. Henvisninger til regler for andre ansatte, der har andre overenskomstbestemmelser, har der- for heller ikke betydning for sagens afgørelse. Heller ikke Finansministeriets cirkulærer kan føre til en anden forståelse af ordlyden. Cirkulærerne gælder kun, hvor overenskomstens lønbegreb ikke er klart - og det er ikke tilfældet for§ 40, stk. 1, hvor ordlyden er klar. Der er herefter som følge af ordlyden af§ 40, stk. 1, ikke den nødvendige hjemmel til, at indkla- gede ensidigt har valgt ikke at udbetale aftentillægget fra den 1. januar 2017 anført følgende: ”… Til støtte 2022. Hvis ordlyden af§ 40, stk. 1, ikke anses for den nedlagte påstand gøres gældendetilstrækkelig klar, må bestemmelsen fortolkes i over- ensstemmelse med sit formål. Det fremgår klart af bestemmelsens forhistorie, at sagsøgerne formålet er, at elever gennem hele deres elevtid konstant skal kunne regne med at få udbetalt samme løn. Det er en særlig regel for elever, som er fastsat, fordi elever har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder andet og koncentreret ansættelsesfor- løb end andre ansatte. Det er i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældendeøvrigt et generelt princip, at sagsøgernes krav lønudbetalinger skal være forudseelige og påregnelige. Herudover indgår skoleophold som en del af elevernes ansættelse, og skoleophold er derfor for eleverne også lovligt forfald i relation til arbejdet på praktikpladsen. Finansministeriets cirkulærer, hvorefter der ikke optjenes tillæg ved kursusdeltagelse, kan heller ikke føre til en ændret fortolkning af overenskomstens§ 40, stk. 1. Overenskomstbestemmelsen har været gældende i adskillige år forud for cirkulærerne og de domme, der førte til udsendelse af cirkulærerne, og påvirkes ikke af disse. Eleverne kan således ikke herved fratages deres lønkrav i medfør af overenskomsten. Hvis der måtte være tvivl om ordlyden af§ 40, stk. 1, må dette i øvrigt komme indklagede til skade, idet det var indklagede, der oprindeligt i 1993 formulerede bestemmelsen, og som har an- svaret for en eventuel uklar formulering. Endelig har overenskomstens§ 40, stk. 1, i praksis siden 1993 været anvendt sådan, at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også elever har fået samme løn inklusive forskudttidstillæg under deres skoleophold, som de fik under praktik. Der har ikke tidligere været uenighed mellem parterne om denne anvendelse af bestemmelsen. Der er således en fast praksis mellem parterne, som ikke ensidigt kan ændres af indklagede. Det er i den forbindelse ikke af betydning, at forskudttidstillæg for aftenarbejde og betaling af dette under skoleophold ikke er nævnt i elevernes ansættelseskontrakter. Det er overflødigt at skrive denne rettighed, der følger af reglerne om arbejdsretlige kutymeroverenskomsten, ind i ansættelseskontrakten. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug er også uden betydning for afgørelsen af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uansetden foreliggende sag, at der muligt kan være en enkelt elev, der har spekuleret i at skifte til aftenophold forud for skoleperioder for at få udbetalt højere løn under skoleopholdet. Et sådant eventuelt problem må håndteres af arbejdsgiveren - eller tages op i for- bindelse med overenskomstforhandlinger. Sammenfattende skal der derfor både på grundlag af ordlyden af§ 40, stk. 1, formålet med be- stemmelsen og under hensyn til parternes praksis gennem mange år gives klager medhold i denne sag. Ordlyden af overenskomstens § 5 40, stk. 1, er klar, og må forstås således, at der skal udbetales løn til elever under skoleophold efter samme lønvilkår, som gælder, når de er i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet praktik. Der er derfor kun grundlag for at udbetale forskudttidstillæg, hvis skoleopholdet foregår i de tidsrum, der udlø- ser sådant tillæg, dvs. i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 6. Der står ikke i§ 40, stk. 1, at eleverne skal have udbetalt samme forskudttidstillæg under skoleophold i dagtimerne, som de ville få for at udføre aftenarbejde i praktik Klager har under forhandlingsmødet i februar 2022 anført, at der skal udbetales samme løn til ele- ver under skoleophold, som hvis eleven var syg. Skoleophold kan imidlertid ikke sammenlignes med sygdom. Eleverne er ikke forhindret i at udføre deres arbejde som følge af lovligt forfald, men skal gennemgå en uddannelse, der er tilrettelagt således, at der skiftes mellem skoleundervisning og oplæring hos ansættelsesmyndigheden. Elevernes skoleforløb er obligatoriske og eleverne kan på portalen "kanxxxxxxxxxxx.xx" om hjemlen se, hvornår deres tjeneste skal udføres som et skoleophold i dagti- merne. Ansættelsesmyndigheden skal planlægge elevernes arbejde til at tildele yderligere pensionsår almindelige dagtjeneste i tekstanmærkning nrde obligatoriske skoleperioder, og skoleophold i dagtiden mellem kl. 101 til Fi- nanslovens § 126.00 og 17.00 skal derfor afløn· nes som tjenesteplanlagt arbejde i dette tidsrum. Det gøres gældendesvarer til situationen i den faglige voldgiftssag FV 2020-417, hvor resultatet var, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder sygeplejer- sker med aften- og natarbejde ikke havde krav på aften- og nattetillæg, når de var på kursus i dag- timerne. Der er hjemlet i tekstanmærkning nrforskel på lovligt forfald og på skoleophold og kurser. 101 til finanslovenDer er ved skoleophold ikke tale om "lovligt forfald" som f.eks. ved sygdom og barsel, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelsehvor der er krav på det forskudttidstillæg, og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketingetsom ville være udbetalt, hvis der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsaktervar forfald. Det gøres gældendefølger også af Finansministeriets cirkulære fra 2011, at retten til tildeling hvorefter der ved omlægning af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31tjene- sten, som skyldes kursusdeltagelse, hverken optjenes tillæg eller frihed, jf. december 2013cirkulærets bilag 1, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsepkt.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B har i påstandsdokument af 15. maj 2017 overordnet gjort gæl- dende, at sagsøgers krav på erstatning for tab af erhvervsevne ikke er foræl- det. Det gøres i første række gældende, at der ikke forud for 22. januar 2012 var grundlag for at rejse krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter erstat- ningsansvarsloven. På dette tidspunkt forventedes der ikke varige følger efter trafikulykken, jf. bl.a. bilag 10. Det må være sagsøgte, der har bevisbyrden for, at det forud for 22. januar 2012 var muligt at vurdere erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Hertil kommer, at sagsøgte havde accepteret løbende at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der henvises bl.a. til U.2015.2445H og U2006.2535H. Det gøres i anden række gældende, at forældelsesfristen må anses for suspen- deret allerede fra den 12. december 2014, hvor parterne var enige om, at der skulle ske forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen, jf. bilag 52, og ikke først fra den 22. januar 2015, hvor forelæggelse formelt skete. Det afgørende er ikke, hvornår forelæggelsen sker, men fra hvornår skadelid- te har føje til at antage, at parterne, når Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, kan nå frem til en forligsmæssig løsning uden anlæg af retssag, jf. U.2015.2445H. Det gøres i tredje række gældende, at sagsøgte ved sin adfærd (herunder be- talingerne af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste) i øvrigt har udvist en så- dan imødekommenhed og anerkendelse af sine forpligtelser overfor sagsøger, at forældelsen må anses for afbrudt efter forældelseslovens § 15, subsidiært efter forældelseslovens § 21 stk. 5. Det gøres i fjerde række gældende, at sagsanlægget den 9. januar 2013 har afbrudt forældelsesfristen ikke kun i forhold til de krav, der var opgjort i stævningen, men tillige – i hvert fald under de foreliggende omstændigheder – for kravet på erstatning for tab af erhvervsevne, jf. bl.a. von Eyben ”Forældelse efter forældelsesloven af 2007” s. 808ff. Ved udmåling af sagsomkostninger skal der dels tages højde for, at sagsøger har vundet sagen for så vidt angår de beløb som sagsøger tidligere har ned- lagt påstand om, og som sagsøgte har accepteret at skulle betale, og dels, at sagen har verseret mere end 4 år, og bl.a. har omfattet indhentelse af sagkyn- dige vurderinger (bilag C) samt en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadesty- relsen. Sagsøger bør derfor tillægges sagsomkostninger i den absolut øverste ende af intervallet for sager med en sagsgenstand på mellem 2 og 5 mio. kr. Xxxxxxxx og sagsøgers mandatar er ikke momsregistreret. Sagsøgers krav på erhvervsevnetabserstatning forfaldt den 19. december 2011, da der blev truffet endelig afgørelse i arbejdsskadesagen (bilag 10). Dette følger af blandt andet U.1995.843H, U.2012.3181H og FED2015.16. Som det følger af dommene, er det uden betydning, at arbejdsskadesagen ef- terfølgende er genoptaget, hvilket parterne tillige er enige om. Sagsøgers erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale. Kravet er om- fattet af forældelsesloven, jf. også forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1. Der gælder for kravet en 3-årig forældelsesfrist, forældelsesloven § 3, stk. 1, hvil- ket betyder, at forældelse indtrådte den 19. december 2014. Forældelse er dog kun indtrådt, hvis forældelsesfristen ikke er afbrudt eller suspenderet inden den 19. december 2014. Forældelsesfristen er ikke afbrudt ved indlevering af stævning den 9. januar 2013. Søgsmålet angik alene erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgø- relse for svie og smerte, hvilket ikke afbryder forældelsesfristen for er- hvervsevnetabserstatning. Der er således tale om krav, der kan udstykkes, og også de facto er blevet udstykket. Xxxxxxxx kunne således allerede den 19. december 2011 indtale sit krav om erstatning på erhvervsevnetabserstatning overfor Topdanmark Forsikring A/S. At sagsøger – og dennes advokat – har undladt at gøre det, er sagsøgers – og advokatens – risiko alene. Det bemærkes, at sagsøger – og dennes advokat – udenretligt har rejst er- hvervsevnetabserstatningskrav overfor Topdanmark Forsikring A/S – også mens retssagen har verseret. Topdanmark Forsikring A/S har stedse afvist at betale kravet. Kravet burde derfor være indtalt under retssagen med henblik på at afbryde forældelsesfristen. Idet sagsøger udtog stævning i relation til de midlertidige erstatningsposter, har Topdanmark Forsikring A/S ikke kunne påberåbe sig forældelse for så vidt angår de krav. Forældelsesfristen for så vidt angår erhvervsevnetabserstatning er imidlertid først afbrudt ved processkriftet af 16. februar 2017, hvor der blev nedlagt på- stand om erhvervsevnetabserstatning. Da forældelsesfristen først er afbrudt efter den 19. december 2014 er forældelse indtrådt. Spørgsmålet er herefter, om der er sket suspension af forældelsesfristen. Der er ubestridt ikke indgået eksplicitte suspensionsaftaler mellem parterne i rela- tion til krav på erhvervsevnetabserstatning. Spørgsmålet er herefter, om sus- pension er opstået på anden vis. Den eneste relevante suspensionsmulighed følger i sagen efter forældelseslo- ven § 21, stk. 5 om realitetsforhandlinger om indgåelse af forlig. Når reali- tetsforhandlinger er indgået, indtræder forældelse herefter først 1 år efter rea- litetsforhandlingerne er afsluttet. Det følger af forsikringsselskabernes – herunder Topdanmark Forsikring A/ S’ – mangeårige praksis, at forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssik- ring er en forhandlingssituation omfattet af forældelsesloven § 21, stk. 5. Højesteret har i dom af 10. april 2015 stadfæstet branchens synspunkt. Det er således udtalt af Højesteret, at forelæggelsen for Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring suspenderer forældelsesfristen. Dommen er i overensstemmelse med Forsikring og Pensions responsumud- valgs opfattelse, jf. udtalelse af 29. august 2014. Det ligger herefter fast, at alene forelæggelsen for Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring suspenderer forældelsesfristen. Forelæggelsen for Arbejdsmar- kedets Erhvervssikring skete i denne sag ved brev af 22. januar 2015 – altså efter forældelsesfristens udløb. Det forhold, at der har været drøftelser om en forelæggelse for Arbejdsmar- kedets Erhvervssikring inden forældelsesfristens udløb, medfører ikke sus- pension af fristen. Det gør alene forelæggelsen. Xxxxx realitetsforhandlinger suspenderer forældelsesfristen. Forhandlinger om forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgør reelt en for- handling om forældelsesfristens udskydelse. Dette er ikke en realitetsforhand- ling, jf. Von Eyben Forældelse, side 945. En realitetsforhandling angår det materielle forhold – kravet – og ikke et formalitetsspørgsmål som forældelse og suspension af fristen herfor. Der er således indtrådt forældelse den 19. december 2014, idet forelæggelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først skete efter dette tidspunkt. Det kan anerkendes, at der inden for 1 år efter fremkomsten af Arbejdsmar- kedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse (bilag D) blev indgået realitets- forhandlinger om kravet – en forhandling, der har stået på op til kort tid før Topdanmark Forsikring A/S’ afvisning af kravet på erhvervsevnetabserstat- ning. Således er der også enighed om, at forældelse ikke er indtrådt, hvis retten måtte finde, at forældelsesfristen er suspenderet inden den 22. januar 2015. Topdanmark Forsikring A/S har ikke ved at forhandle om kravet om er- hvervsevnetabserstatning efter kravets forældelse givet afkald på forældelses- indsigelsen. Dette forudsætter et udtrykkeligt afkald på indsigelsen eller i øv- rigt en anerkendelse af gælden, jf. Von Eyben Forældelse, side 136. En så- dan anerkendelse er først givet den 26. januar 2017 anført følgende: ”… Til støtte for (bilag E), og i den nedlagte påstand gøres gældendeforbin- delse blev forældelse udtrykkeligt påberåbt. Et afkald på forældelse kan også ske implicit, men det forudsætter, at sagsøgerne Top- danmark Forsikring A/S var opmærksom på, at forældelse var indtrådt, jf. Von Eyben Forældelse, side 137. Dette var ikke tilfældet på tidspunktet, hvor forhandlingerne blev indledt af advokat Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx og fortsat af advokat Xxxxx Xxxxxxxxx Friend. Det bestrides, at Topdanmark Forsikring A/S har et retskrav udvist imødekommenhed i relation til kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sagens bilag 53 dokumenterer en imødekommenhed efter modtagelsen af udtalelsen fra Ar- bejdsskadestyrelsen og i øvrigt kun i relation til kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet dette var det eneste krav, retssagen angik. Imødekommenheden ville i øvrigt ikke i sig selv være tilstrækkelig til at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder sus- pendere en forældelsesfrist endsige føre til, at Topdanmark Forsikring A/S skulle være afskåret fra nu at gøre forældelse gældende. Herefter må Topdanmark Forsikring A/S frifindes som følge af indtrådt for- ældelse. For det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgers krav er forældet, har Top- danmark Forsikring A/S vundet sagen og påstår sig tilkendt sagsomkostnin- ger i henhold til kundgørelse B.5-10 RPL § 312. Omkostningerne kan efter Topdanmark Forsikring A/S’ opfattelse fastsættes efter RPL § 316 med udgangspunkt i sagsgenstanden på kr. 1.938.479 og tekstanmærkning nri øvrigt i henhold til de vejledende takster for proceduresalær. 101 Henset til finansloven 2013at sagen har verseret i en årrække, at der er sket indenretlig fore- læggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at sagsøger dels uberet- tiget har anlagt sagen for så vidt angår krav om erstatning for tabt arbejds- fortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, findes sagens omkostninger – i relation til udmålingen af sagsomkostninger til Topdanmark Forsikring A/S – at skulle fastsættes svarende til maksimalt takstmæssigt proceduresalær. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunktSåfremt Topdanmark Forsikring A/S måtte blive betragtet som den tabende part, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger sagsgenstanden til brug for fastsættelse af reglerne om arbejdsretlige kutymersagens omkostninger ligeledes udgør kr. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette 1.938.479 uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" også har været rejst krav om hjemlen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Topdanmark Forsikring A/S har således udenretligt betalt rimeligt advokatsalær ud fra en genstand, hvor udbetalingerne under retssagen er medregnet. Under henvisning til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældendedet ovenstående anførte om, at retten sagen er anlagt unødigt, må dette komme sagsøger til tildeling ugunst i forbindelse med fastsættelsen af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nrom- kostninger til sagsøger. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 Sagsøger udtog stævning med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelse, godtgørelse for svie og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketinget, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed smerte på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 Topdanmark Forsik- ring A/S ikke havde bestridt retten hertil, og tekstanmærk- hvor der var anmodet om oplys- ninger til brug for opgørelse af sagsøgers krav. Retssagen har således frem til den 16. februar 2017 været fuldstændig over- flødig, idet Topdanmark Forsikring A/S undervejs i sagen har betalt erstat- ning nrog godtgørelse efter påkrav og i flere tilfælde af egen drift, idet sagsø- ger ikke selv rejste krav. 101 fortsat Retssagen har i lange perioder haft en reel påstand på kr. 0, idet der ikke har været udeståender i sagen. Dette til trods og uanset Topdanmark Forsikring A/S’ opfordring til at hæve retssagen, har sagsøger undladt dette. Topdanmark Forsikring A/S har under sagen afholdt udgift til forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med kr. 9.100, der endeligt påstås afholdt af sagsøger, såfremt Topdanmark Forsikring A/S vinder sagen. Xxxxxx indtraf den 5. september 2011, og sagsøgeren var gældendesygemeldt fra den 19. oktober 2011 og frem. Parterne er enige om, at det tidligste tidspunkt, hvorfra forældelse kan regnes er den 19. december 2011, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf sin første afgørel- se om, at sagsøger ikke kunne få erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, da hendes erhvervsevne var nedsat med mindre end 15 %. Begundelsen var, at Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på de læ- gelige oplysninger om, at der ikke forventedes at blive varige følger af ska- den eller blivende skånebehov, som kunne begrunde en eventuel ændring i hendes erhvervsmæssige sitution. Det fremgår af sagens oplysninger i Ar- bejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. december 2011, at sagsøgers læge hav- de stillet diagnosen forstuvning af nakken (distorsio columna cervicalis). Endvidere at det fremgår af lægeerklæring I, at sagsøger aktuelt klager over stivhed og smerte i nakken strålende ud i højre skulder og arm samt en smule smerter i venstre skulder. Det fremgår endvidere, at hendes læge ikke forven- ter varige følger efter skaden. Arbejdsskadestyrelsen traf en ny midlertidig afgørelse den 19. oktober 2013, hvor sagsøgers aktuelle tab af erhvervsevne blev fastsat til 15 %. Erstatnin- gen blev tilkendt fra den 21. oktober 2013, hvor sagsøger startede afklarings- forløb, idet hun ikke tidligere havde været tilstrækkelig afklaret til at modta- ge erstatning for erhvervsevnetab forud herfor. Sagsøgeren kunne have forfulgt sit krav fra den 19. december 2011, hvor Ar- bejdsskadestyrelsen traf sin første afgørelse. Imidlertid er det afgørende for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, hvornår sagsøger vidste eller burde vide, at skaden ville få varige følger. Som det fremgår af Arbejdsskadestyrel- sens afgørelse, forventede hendes egen læge på dette tidspunkt ikke varige følger efter skaden. Sagsøgeren havde derfor ikke anledning til fra den 19. december 2011 at gøre krav på erstatning for tab af erhvervsevne. Da der endvidere heller ikke er noget i sagen, der indikerer, at sagsøgeren havde an- ledning hertil forud for den 22. januar 2012, der er den afgørende dato for, hvorvidt der er indtrådt forældelse i sagen, tages sagsøgerens påstand til føl- ge. Med hensyn til sagsomkostninger skal disse for så vidt angår den nuværende påstand fastsættes i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejleden- de salærtakster. For så vidt angår tidligere påstandsbeløb, der er betalt til sagsøger af sagsøg- te under sagen, må retten henholde sig til det af sagsøgte anførte. Sagsomkostninger fastsættes herefter som ovenfor anført under hensyn til sa- gens værdi på 1.938.479 kr .og det med sagen forbundne arbejde, til inclusi- ve moms 140.000 kr. til dækning af advokatsalær og 46.840 kr. til dækning af retsafgift, ialt 186.840 kr. Sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, skal til sagsøger, , inden 14 dage betale kr. 1.938.479,00 med tillæg af procesrente fra den 23. decem- ber 2015. Inden samme frist skal sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, betale sags- omkostninger til 3F Fagligt Fælles Forbund med 186.840 kr. Xxxxx Xxxxxxx retsassessor Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nri Glostrup, den 11. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsejuli 2017.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B har For sagsøger, Xxxxxx Xxxxxx, er der i påstandsdokument det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 2630. januar 2017 anført følgendeoktober 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”… Til støtte for den de nedlagte påstand gøres gældende, at sagsøgerne har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover påstande gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymerdet foreløbigt registrerede varemærke VR 2011 02954 SUPER ROLL <fig> (bilag 1) er registreret i strid med varemærkelovens § 15, stk. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning 1, nr. 101 til finansloven Det gøres gældende2, § 15, stk. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning 3, nr. 101 har skabt en sådan fast praksis1, og § 15, stk. 4, nr. 1. og derfor er udelukket fra registrering; at det ansøgte varemærke VR 2011 02954 indeholder et figurligt element der er identisk med PMI’s EU-varemærke nr. 004179801, og at det ansøgte varemærke i øvrigt lig- ner PMI’s påberåbte ROOFTOP varemærker, og at det - hvilket er ubestridt - søges for identiske varer; at det har medført et retskrav betydning for afskedigede medarbejdere omfattet vurderingen af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uansetog kravet til ’mærkelighed’, at der er tale om identiske varer, idet der efter fast praksis i dette tilfælde hurtigere statueres forveks- lelighed; at det har betydning for forvekslelighedsvurderingen at PMI har brugt det påberåbte varemærke ROOFTOP i Danmark i en meget lang periode hvorved mærket har op- nået udvidet særpræg; at det påberåbte ROOFTOP varemærke ikke kan beskrives som et simpelt mærke og at ROOPTOP logoet øjeblikkeligt genkendes i det ansøgte varemærke, hvor det antager den mest dominerende position; at SUPER ROLL for den danske forbruger er beskrivende for rulle tobak og dermed uden relevans for forvekslelighedsvurderingen; at der efter en helhedsvurdering er risiko for at det ansøgte varemærke VR 2011 02954 forveksles med PMI’s påberåbte ældre ROOFTOP varemærker, herunder at der an- tages at være en forbindelse med de ældre påberåbte varemærker, jf. varemærkelo- vens § 5 15 stk. 1 nr. 2, idet PMI’s ROOFTOP logo er fuldstændig indeholdt i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen det an- søgte mærke og under hensyntagen til at tildele yderligere pensionsår ROOFTOP logoet gennem langvarig og omfattende brug har opnået et udvidet særpræg gennem indarbejdelse, herunder i tekstanmærkning Danmark, samt idet der er tale om helt identiske varer; at såvel Styrelsens som Ankenævnets konkrete forvekslelighedsvurdering i relation til varemærkelovens § 15 stk. 1, nr. 101 2, er forkert, idet der i deres helhedsvurdering af spørgsmålet ikke er taget de nødvendige hensyn til Fi- nanslovens den langvarige brug af det mær- ke(r) indsigelsen er baseret på, at PMI’s mærke er helt indeholdt i det ansøgte mærke samt at der er identitet mellem produkterne; at statuering af forvekslelighed støttes af både administrativ praksis såvel som rets- praksis: at den fortolkning af varemærkelovens § 1215, stk. Det 3, nr. 1, som Ankenævnet har foreta- get i relation til spørgsmålet om retsvirkningerne af at indsigelsen er baseret blandt andet på et velkendt EU-varemærke er forkert, idet Ankenævnet fortolker varemær- kelovens § 15, stk. 3 nr. 1 forkert når Ankenævnet i sine præmisser anfører at ”det er efter Ankenævnets opfattelse en forudsætning for, at brugen af det yngre mærke vil kunne medføre en sådan udnyttelse eller skade på klagers EF-varemærker, at de påberåbte varemær- ker er velkendte i den relevante omsætningskreds her i landet”; at der allerede som følge af den forkerte retsanvendelse (forkert fortolkning af lov- grundlaget) er det fornødne grundlag til at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse; at det er ubestridt, at ROOFTOP logoet, herunder EU-varemærke nr. 004179801 er et velkendt EU-varemærke (det der bestrides er at ROOFTOP logoet er velkendt i Danmark) og at dette skal lægges til grund ved sagens afgørelse; at kendskabsgraden til ROOFTOP logoet er så høj, at ROOFTOP logoet må anses for velkendt, subsidiært ”kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den rele- vante omsætningskreds”, her i landet, hvorfor mærket har krav på en udvidet be- skyttelse, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3; at kendskabsgraden til ROOFTOP logoet er så høj, at ROOFTOP logoet må anses for velkendt her i landet, hvorfor mærket har krav på en udvidet beskyttelse, jf. vare- mærkelovens § 15, stk. 4; at ROOFTOP logoet også var velkendt, subsidiært ”kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den relevante omsætningskreds”, her i landet, på ansøgningstids- punktet for VR 2011 02954; at der ikke er grundlag for at hævde at den gennemførte markedsundersøgelse ikke kan lægges til grund eller for at hævde at de faktuelle omstændigheder i forhold til kendskabsgraden af ROOFTOP logoet var væsentligt anderledes på ansøgningstids- punktet for VR 2011 02954; at selv hvis Xxxxxx måtte komme frem til, at PMI’s EU-varemærker ikke er velkendte i Danmark (hvilket gøres gældende) vil en korrekt retsanvendelse, som følge af EU- varemærkets enhedskarakter, føre til at retten VR 2011 02954 ikke anerkendes til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelseendelig registrering, og at denne hjemmel den nedlagte indsigelse tages til følge; at ansøger (STG) med fuldt kendskab til PMI’s velkendte ROOFTOP-varemærke netop valgt har et varemærke, der, fordi det inkorporerer PMI’s velkendte varemærke, gi- ver dem en uretmæssig fordel i den relevante omsætningskreds i Danmark, idet det ansøgte mærke VR 2011 02954 lukrerer på den goodwill, der gennem mere end 60 år er oparbejdet i det velkendte varemærke, og som PMI nødvendigvis må værne; at brug af det ansøgte varemærke VR 2011 02954 vil være en utilbørlig udnyttelse at PMI’s velkendte ROOFTOP varemærkes særpræg eller renommé eller der er alvorlig risiko herfor; at brug af det ansøgte varemærke VR 2011 02954 vil medføre en skade af PMI’s vel- kendte ROOFTOP varemærkes særpræg eller renommé eller der er alvorlig risiko herfor; og at retsordenen gennem varemærkelovens § 15 stk. 3 og stk. 4 beskytter en indehaver af et velkendt varemærke mod sådan udnyttelse eller skade. Overfor Ankenævnets subsidiære påstand om hjemvisning gøres det endvidere gælden- de: at Sø- og Handelsretten er kompetent til at træffe afgørelse om anvendelsen af vare- mærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 og dette uanset at Ankenævnet (sagsøgte), som følge af sin urigtige fortolkning af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 i relation til hvad der kræves for at et velkendt EU-varemærke kan forhindre et nationalt varemærke, und- lod at tage stilling til, om de øvrige betingelser i varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 er opfyldte; at PMI under sagens behandling for Ankenævnet havde fremsat de samme anbringen- der i forhold til de øvrige betingelser for anvendelse af varemærkelovens § 15, stk. 3 nr. 1 som er fremsat under retssagen; at sagen ikke kan ophæves ved indgåelsen skal hjemvises som følge af forsvarsforliget den at Ankenævnet har foretaget en forkert ”alle- rede fordi afgørelse” i en situation hvor synspunkterne har været gjort gældende for Ankenævnet; at Ankenævnet under nærværende sag har tilkendegivet at man ikke mener det er do- kumenteret, at de øvrige betingelser for anvendelse af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 er opfyldte og resultatet af en fornyet behandling i forbindelse med en hjem- visning vil derfor være kendt; at en hjemvisning således vil kun føre til en unødvendig udsættelse af en endelig mate- riel afgørelse af sagen som i sidste ende vil skulle træffes af domstolene (og i første instans af Sø- og Handelsretten); og at sagen - uanset om Ankenævnet måtte tilkendegive, at man (naturligvis) vil skulle vurdere sagen på ny i tilfælde af en hjemvisning - af procesøkonomiske årsager ikke bør hjemvises men afgøres af Sø- og Handelsretten…” For sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketingetoktober 2017, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsehvoraf fremgår bl.a.: ”… Anbringender

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B WiseCon A/S har i påstandsdokument af 26vedr. januar 2017 anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældendevaremærke, virksomhedsnavn mv. anført, at sagsøgerne det alene er WiseCon A/S, som har brugsretten til varemærket. Den brugsret, som XxxxXxx AB havde ifølge Ene- forhandleraftalens § 4, ophørte i forbindelse med aftalens ophør pr. 31. december 2012. Efter opsigelsen af Eneforhandleraftalen oplyste XxxxXxx AB da også ved brev af 28. maj 2012, at de ville ændre navn og logo. At WiseCon A/S ikke svarede på brevet, skyldtes, at WiseCon A/S ikke var interesseret i et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nrfortsat samarbejde. 101 til finansloven Som det fremgår af udskrifterne fra XxxxXxx AB’s hjemmeside fra februar 2013. idet disse bestemmelser , anvender WiseCon AB fortsat var gældende varemærket erhvervsmæssigt på det tidspunktsvenske marked. WiseCon AB markedsfører sig i forhold til et uændret produktmarked, hvor sagsøgerne og der er utvivlsomt tale om en krænkelse af WiseCon A/S’ varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens § 4. Der foreligger vareartslighed. WiseCon AB er forpligtet til at ophøre med brugen af navn, herunder selskabsnavn, og logo. XxxxXxx AB’s ret til brug af ”XxxxXxx” i disse sammenhænge hvilede på parternes aftale og den ved aftalen etablerede gensidige loyalitetsforpligtelse. Ved aftalens ophør ophørte også XxxxXxx AB’s ret til brugen af WiseCon, og det gælder såvel anvendelse af betegnelsen i lo- go, virksomhedsnavn og selskabsnavn. Det er i agent- og repræsentationsforhold grundreglen, at varemærket følger stamhuset, le- verandøren, og at en brugsret for repræsentanten bortfalder, når parternes aftale ophører. Denne grundregel ses bl.a. i Pariserkonventionens art. 6g. Retspraksis er i overensstemmelse hermed. WiseCon A/S’ påstande 1 og 2 bør derfor tages til følge. WiseCon A/S’ påstand 4 er ikke bestridt. WiseCon AB har ubestridt indkøbt varer for det på- ståede beløb. XxxxXxx AB’s modkrav først fremsat efter opsigelsen af aftalen og er udoku- menterede. Det fremgår af pkt. 3.3.5 i Eneforhandleraftalen, at WiseCon AB som distributør skulle stå for garantiydelser i forhold til alle kunder, og der er ikke bevis for, at der skulle være indgået en mundtlig aftale om, at WiseCon AB skulle have kompensation for afholdte omkostninger hertil. Det bestrides, at WiseCon A/S på noget tidspunkt under parternes samarbejde har re- funderet eller betalt beløb til WiseCon AB som kompensation. Den WiseTrap, der fremgår af faktura SI120285 af 14. marts 2012, blev opsagtleveret uden bereg- ning som en økonomisk støtte til XxxxXxx AB. Derudover XxxxXxx A/S kunne ikke godkende og betalte derfor heller ikke XxxxXxx AB’s faktura af 14. juli 2012 på fragtomkostninger vedr. garantireparationer for Anticimex. WiseCon A/S har heller ikke godkendt eller betalt det beløb på 131.461,37 SEK., som XxxxXxx AB har opgjort at have til gode hos XxxxXxx A/S. Det giver ikke mening at fremsætte et sådant krav 2-3 år efter, at en samarbejdsaftale er ophørt – navnlig ikke, når der ikke foreligger en aftale herom. Angående Koncernaftalen gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen WiseCon A/S var berettiget til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt indgå en sådan fast praksisaftale med Anticimex. Men det afgørende er, at WiseCon A/S ikke har solgt en eneste rottefælde i Sverige uden om WiseCon AB. WiseCon A/S trådte således med indgåelsen af Koncernaftalen ikke ind på det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet svenske marked. Det fremgår da også af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uansetaftalen, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" indkøb og service skulle ske hos den lokale distributør, det vil sige hos XxxxXxx AB. Xxxxxx Xxxxxxxxxx talte ved flere lejligheder om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældendeaftalen med Xxxx Xxxxxxx, hvilket førte til, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder WiseCon AB ind- gik en aftale med Anticimex. Koncernaftalen er hjemlet irrelevant for denne sag. Der er ikke holdepunkter for at antage, at Wise- Con A/S har dikteret priserne i tekstanmærkning nrSverige. 101 til finanslovenXxxxXxx AB har selv indgået en aftale med Antici- mex, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret hvor parterne har anvendt denne bestemmelseaftalt priser, og at WiseCon A/S er ikke en del af denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30aftale. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketinget, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældendeHvis Wi- seCon AB mener, at retten til tildeling WiseCon A/S har misligholdt Eneforhandleraftalen, må man tilkende- give dette. Der har været forhandlinger mellem parterne i anledning af yderligere 10 års pensionsalder var Koncernaftalen, og disse mundede ud i, at WiseCon AB fik en ekstra rabat på 5 %. Der kan ikke være grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende frem til 31efter 2 år. december 2013, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed Modkravet hviler på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelseefterrationaliserin- ger.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B har i sit påstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgendeanført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne byggeti- den i forbindelse med renovering af sagsøgtes ejendom, bl.a. med udskiftning af tag og vinduer, blev forlænget i perioden september 2019 til januar 2020. Arbejderne blev standset grundet et påbud om standsning ift. opstilling af stil- lads med overdækning, som projekteret, hvilket forhold alene kan henføres til sagsøgte som bygherre hhv. dennes rådgiver, adciterede og således ikke kan lægges sagsøger til last. Sagsøger har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold følgelig været berettiget til kundgørelse B.5-10 tidsfristforlængelse, og tekstanmærkning nrmodtog derfor også fuld betaling for de afholdte stilstandsomkostninger fra sagsøgte – uden tilbagesøgningsforbehold. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover Følgelig gøres det gældende, at sagsøgernes krav på sagsøgte ligeledes er pligtig at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger betale sagsøger erstatning for sagsøgers tabte dækningsbidrag for den omhandlede periode svarende til det påstævnte beløb, idet det ikke var muligt at udføre arbejder i den pågældende periode da overdækningen ikke kunne flyttes. Sagsøgte har ved betalingen af reglerne om arbejdsretlige kutymersagsøgers stilstandsomkostninger og omkostnin- ger til drift af byggeplads m.v. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nrden 4. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksisfebruar 2020 de facto anerkendt, at forhol- det omkring påbud fra Metro og den deraf følgende standsning alene kan hen- føres til sagsøgtes egne forhold som bygherre hhv. sagsøgtes rådgiver, som sagsøgte identificeres med. Sagsøgte er derfor ligeledes pligtig at erstatte sagsøgers tabte dækningsbidrag i den pågældende forsinkelsesperiode, hvor sagsøger grundet den usikre situa- tion ikke har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet kunnet udføre øvrige arbejder eller i øvrigt har kunnet frigive res- sourcer fra den pågældende plads. Der har kontinuerligt været tvivl om hvornår arbejderne har kunnet genopta- ges, og sagsøger har af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældendedenne grund ej heller kunnet påtage sig erstatningsop- gaver eller flytte mandskabet rundt til andre pladser i højere grad end dette er sket. Dette uansetDet afvises som urigtigt, at sagsøger ikke ønskede at genoptage arbej- derne, men dette var ikke muligt, idet der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelsesom projekteret skulle udføres over- dækning på taget, og at denne hjemmel overdækning kunne ikke kan ophæves flyttes grundet påbuddet. Sagsøgte har ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketingetmail af 4. februar 2020, der ikke har nogen retsvirkning før den udmøntes uden noget forbehold, aner- kendt at betale sagsøger kr. 2.172.000,00 for sagsøgers omkostninger forbundet med disse hindringer, stilstand på pladsen og forsinkelsen i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældendeøvrigt, at retten til tildeling hvorfor spørgsmålet om betaling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvor hjemlen til tildeling sagsøgers tab af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsedækningsbidrag stå tilbage.

Parternes synspunkter. HK Danmark som mandatar for A og B DPF har i påstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, at sagsøgerne har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksisbl.a., at det fremgår af Ferieaftalen af 20. december 2016, at den danske ferie- lovs bestemmelser er gældende. Ifølge ferielovens § 14, stk. 1, skal hovedferien ligge i perio- den fra 1. maj til 30. september. Denne bestemmelse kan fraviges ved aftale, jf. ferielovens § 21. Det er fastlagt i 2016-aftalens § 8.1.6., i hvilket omfang ferielovens § 14, stk. 1, om hovedferie- perioden er fraveget, og dette er afgrænset således, at 10. ferierotation ikke holder xxxxx i må- nederne juni, juli og august. Derimod er ferielovens § 14, stk. 1, ikke fraveget for piloterne i 10. ferierotation for så vidt angår månederne maj og september. For dem gælder hovedreglen i ferieloven om placering af hovedferie i perioden 1. maj – 1. september kun med undtagelse af månederne juni, juli og august, og SAS har medført et retskrav således pligt til at udlægge hovedferie for afskedigede medarbejdere piloter i 10. ferierotation i maj og september. Den aftalte fravigelse af ferieloven skal forstås i overensstemmelse med den klare ordlyd i 2016-aftalen, især fordi den lov, der fraviges – ferieloven – er en beskyttelseslov. Fravigelsen af ferielovens ordning skal derfor være klar, og fravigelsen skal læses ordnært og på den må- de, der er mindst belastende for den ansatte. Der står intet i aftalen om, at piloter i 10. ferierotation ikke har krav på ferie i månederne maj og september, som de har krav på efter dansk ferielov. Det nærmere indhold af rotationsord- ningerne er end ikke beskrevet udtrykkeligt i aftalen. Ordningen fra den grønne bog kan heller ikke overføres til piloter omfattet af bestemmelsen 10. ferierotati- on. Den 10. ferierotation fandtes slet ikke i den grønne bog. Ordningen var således helt ny ved aftalen af 20. december 2016 og er derfor kun reguleret af denne aftale. Det er heller ikke muligt at fravige ferieloven ved skjulte forudsætninger for aftalen. Desuden har SAS på yderli- gere 10 års pensionsalderintet tidspunkt under forhandlingerne af aftalen tilkendegivet, så længe hjemlen at aftalen skal for- stås på en anden måde, end ordlyden tilsiger. Det er heller ikke oplyst af SAS, at det er SAS’ opfattelse, at en eventuel praksis fra tidligere, da overenskomsten havde en anden ordlyd, fortsat var gældendeskulle være gældende mellem parterne. Det er endvidere SAS’ risiko, at aftalens tekst ikke afspejler SAS’ intentioner og ønsker, når det ikke under forhandlingerne er gjort klart, hvad SAS ønskede. En eventuel uklarhed i ordlyden må derfor under alle omstændigheder komme SAS til skade, således at DPF’s forståelse af af- talen må lægges til grund ved administrationen af denne. Der skal ved afgørelsen af, hvad parterne har aftalt, kun ses på teksten i aftalen af 20. decem- ber 2016, og der er ikke grundlag for at inddrage, hvad der er aftalt om den 10. ferierotation i Sverige og Norge, hvor der i øvrigt gælder andre regler i ferielovgivningen. SAS er således pligtig til at udlægge hovedferie for piloter i 10. ferierotation i perioden fra 1. maj – 30. september, dog bortset fra månederne juni, juli og august. Dette uansetgælder både for piloter i 10. ferierotation, som ønsker at afholde xxxxx i disse to måneder, og for piloter omfat- tet af 10. ferierotation, som ikke fremsætter noget ønske om placeringen af deres ferie, men overlader feriefastsættelsen til SAS. Sagen angår derimod ikke, om SAS kan indgå en konkret individuel aftale med enkelte piloter i 10. ferierotation om flytning af hovedferie helt uden for hovedferieperioden 1. maj – 30. sep- tember, og sådanne eventuelle aftaler er derfor ikke af betydning for sagens afgørelse. SAS har anført bl.a., at der parterne i Ferieaftalen af 20. december 2016 har aftalt at fravige den i ferielovens § 14 fastsatte ferieperiode, inden for hvilken hovedferien skal afholdes. Således er hovedferieperioden aftalt til at være perioden fra juni til august – og ikke fra maj til septem- ber som i ferieloven, jf. ferieaftalens bilag 1, § 8.1.6. Den resterende del af ferieåret benævnes ”efterårs/restferieperioden”. Sådan har det været i SAS i en lang årrække, jf. bestemmelserne i den grønne bog fra 2012 og overenskomsten fra 2015 i § 5 8.1.6. Efter den grønne bog kunne piloterne frivilligt flytte deres ferie ud af hovedferieperioden juni til august og modtog en kompensation på 50% feriedage. Afholdelse af denne forlængede ferie skulle ske i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen de øvrige 9 måneder af året – september til maj. Ved den 10. ferierotation i aftalen af 20. december 2016 blev den frivillige udflytning blot gjort tvangsmæssig for en mindre gruppe piloter, men vilkårene blev aftalt som de samme. Ferieaftalen af 20. december 2016 er en kombination af den grønne bog samt en tvangsmæs- sig 10. ferierotation, og bilag 1 i ferieaftalen har også i vidt omfang samme ordlyd som den grønne bog. Aftalen bygger på, at DPF fik mulighed for at beholde den grønne bog og de 42 feriedage, mens SAS til gengæld fik en tvangsmæssig ordning med 10. ferierotation. Hvis bilag 1 skulle indføre en ny hovedferieperiode for piloter i 10. ferierotation svarende til ferielovens ordning maj til september, måtte dette således være skrevet udtrykkeligt ind i aftalen. Piloter i 10. ferierotation afstår ifølge aftalen fra hovedferie i hovedferieperioden juni til au- gust, men har i stedet fortrinsret til at tildele yderligere pensionsår vælge efterårsferie og restferie og får endvidere kom- pensation i tekstanmærkning nrform af 50% tillæg til afståede feriedage i hovedferieperioden, juni, juli og august, jf. 101 bullet et i aftalen. Piloterne har krav på, at kompensationsdagene udlægges sammen med den øvrige hovedferie og har således krav på en samlet hovedferie på op til Fi- nanslovens 30 dage. Endvide- re følger det af anden bullet i § 128.1.6., at piloter i 10. ferierotation i stedet kan holde ferie i ef- terårs/restferieperioden. Tildelingen af ferie sker senest ved hovedferietildelingen den 31. marts, og disse piloter har således fortrinsret til at vælge ferie i efterårs/restferieperioden. Fortrinsretten indebærer imidlertid ikke et ubetinget krav på, at piloterne kan få imødekom- met deres ferieønske, herunder hvis dette angår månederne maj og september, idet det er en forudsætning, at ferieafholdelsen driftsmæssigt kan lade sig gøre. Men SAS har pligt til at imødekomme ferieønskerne, hvis det er muligt. Formålet med den 10. ferierotation var netop at flytte hovedferieafholdelsen for nogle piloter ud af højproduktionsperioden i sommermånederne for at lægge den på andre mere hensigts- mæssige tidspunkter af året. Det gøres gældendevar en væsentlig forudsætning ved aftalens indgåelse, at retten som ikke ville blive opfyldt ved en flytning af hovedferien til tildeling maj eller september, hvor der også er høj produktion. I øvrigt skal Ferieaftalen af yderligere 10 års pensionsalder er hjemlet 20. december læses i tekstanmærkning nrlyset af overenskomsten fra 2015, som parterne var enige om. 101 til finanslovenFerieaftalen for 10. ferierotation omfatter alene long haul piloter (dvs. piloter, kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har anvendt denne bestemmelseder flyver lang- distance i dobbeltaisle fly) i SAS. Denne gruppe udgør ca. 150 piloter, og at denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget i den 3010. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketingetferierotation for ferieåret 2017/18 indgik alene 12 piloter, der alle fik deres ønsker om ferieplacering imø- dekommet af SAS. Hovedparten af disse 12 har ønsket hovedferie i vinterhalvåret, og ingen har ønsket ferie i maj/september. Der er derfor ikke har nogen retsvirkning før tale om et reelt problem, men kun en teo- retisk problemstilling. For piloterne i Sverige og Norge blev aftale om tvangsmæssig udflytning af sommerferien (10. ferierotation) indgået et år tidligere end i Danmark til begyndelse i ferieåret 2016. I Sverige og Norge er hovedferieperioden efter ferieloven juni til september, medmindre andet aftales, Efter disse aftaler kan svenske og norske piloter i 10. ferierotation ikke holde ferie i den udmøntes aftal- te hovedferieperiode juni til august, men i lovgivning eller andre retsakterde øvrige 9 måneder. Det gøres gældendeDen danske aftale er indgået på samme vilkår som i Sverige og Norge, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder og dette var gældende frem til 31. december 2013kendeligt for DPF, hvor hjemlen til tildeling af yderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat som var gældende. Retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og kundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, der måtte danne baggrund for den enkelte afskedigelsefuldt ud be- kendt med reglerne i de to øvrige nordiske lande.