Common use of Parternes synspunkter Clause in Contracts

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U den 9. april 2017, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftalt, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse gøres gældende, at det er U, der har bevisbyrden for at have udbedringsomkostninger, og at U ikke har løftet sin bevisbyrde, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligt, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådanSagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, misligholdelse af købekontrakten, men medførte, at nøglerne lånet i henhold til lejemålet blev overdraget købekontrakten forfaldt til U den 9. april 2017betaling, at L ved det med baggrund i kreditaftalelovens forarbejder samt den juridiske teori og retspraksis kan lægges til grund, at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader bestemmelsen i lejligheden groft kreditaftalelovens § 48, jf. § 41 ikke finder anvendelse, når køber ikke har misligholdt sine forpligtelserkøbe- kontrakten Det gøres desuden gældende, trakt med ejendomsforbehold ikke kan føre til, at Jyske Finans i en si- tuation, hvor der ikke foreligger misligholdelse, skal stilles ringere end øvrige kreditorer i boet, ligesom parterne den omstændighed, at A er afgået ved døden tilsvarende ikke bør medføre, at boet dermed stilles bedre end A selv ville have været." Sagsøgeren har aftalti det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende, at tidspunktet for vurderingen, om der var tale om misligholdelse, er dødsdagen. A kunne ikke selv, hvis han havde levet, have afleveret bilen til fuld og endelig afgørelse på dette tidspunkt. Hvis ikke dødsdagen er det afgørende tidspunkt for vurderingen, vil resultatet kunne bero på tilfældigheder, således at eksempelvis en langsom bobestyrer ville give en fordel for boet. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at manglende betalingsvilje ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der gør, at sagsøger kan gøre sit restkrav gældende, jfr. herved Højesterets præmisser i afgørelsen U2004.2062H, hvori det anføres ”…………tiltræder Højesteret af de grunde, der er anført af landsretten, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytningregler omfatter enhver betalingsmisligholdelse, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere undtagelsen i § 41 ikke kan finde anvendelse, blot fordi køberens misligholdelse skyldes manglende betalingsvilje og ikke manglende betalingsevne.” Sagsøgte har i det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), væsentlige gentaget disse anbringender og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse gøres supplerende gjort gældende, at det ikke giver mening at anvende dødsdagen som skæringstidspunkt for vurdering af, om der er Utale om misligholdelse. Der var ingen, der på denne dato kunne handle på boets vegne, det skete først ved boets berigtigelse. Når boet har bevisbyrden for tilkendegivet, at have udbedringsomkostningerman ikke ønsker at indtræde, så opfyldes kontrakten ikke, og at U ikke har løftet sin bevisbyrdeså er der tale om misligholdelse. Det afgørende tidspunkt er, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligtnår bilen leveres tilbage eller stilles til rådighed for Jyske Finans A/S, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan tilpligtes at udbedrehvilket skete i juni 2017, og som i sin væsentlighed da var til stede på indflytningstidspunktetder sket misligholdelse, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositumvar betalt i henhold til kontrakten siden den 1. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagenmarts 2017.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter er HK Danmark som mandatar for A og B har i fortegnelsen gengivet sådanpåstandsdokument af 26. januar 2017 anført følgende: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U ”… Til støtte for den 9. april 2017, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftalt, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse nedlagte påstand gøres gældende, at sagsøgerne har et retskrav på at få tillagt yderligere 10 års pensionsalder i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven 2013. idet disse bestemmelser fortsat var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgerne blev opsagt. Derudover gøres det gældende, at sagsøgernes krav på at få tildelt yderligere 10 års pensionsalder også følger af reglerne om arbejdsretlige kutymer. Retten til pensions år i henhold til kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 til finansloven Det gøres gældende. at Forsvarets konsekvente brug af hjemlen til at tildele yderligere 10 pensionsår til medarbejdere omfattet af kundgørelse B.5-10 og tekstanmærkning nr. 101 har skabt en sådan fast praksis, at det har medført et retskrav for afskedigede medarbejdere omfattet af bestemmelsen på yderli- gere 10 års pensionsalder, så længe hjemlen fortsat var gældende. Dette uanset, at der i § 5 i kundgørelse B.5-10 anvendes ordet "kan" om hjemlen til at tildele yderligere pensionsår i tekstanmærkning nr. 101 til Fi- nanslovens § 12. Det gøres gældende, at retten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder er Uhjemlet i tekstanmærkning nr. 101 til finansloven, der kundgørelse B.5-10 og den måde hvorpå Forsvaret har bevisbyrden for at have udbedringsomkostningeranvendt denne bestemmelse, og at U denne hjemmel ikke kan ophæves ved indgåelsen af forsvarsforliget den 30. november 2012. Forsvarsforliget er en politisk aftale i Folketinget, der ikke har løftet sin bevisbyrdenogen retsvirkning før den udmøntes i lovgivning eller andre retsakter. Det gøres gældende, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligtretten til tildeling af yderligere 10 års pensionsalder var gældende frem til 31. december 2013, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket hvor hjemlen til tildeling af Lyderli- gere pensionsår blev ophævet. Sagsøgerne blev afskediget inden udgangen af 2013 og dermed på et tidspunkt, at de hvor kundgørelse B.5-10 og tekstanmærk- ning nr. 101 fortsat var gældende. Retten til tildeling af U anførte forhold alene kan henføres yderligere 10 års pensionsalder ved afskedigelse var knyttet til almindelig slid eksistensen af tekstanmærkning nr. 101 og ældekundgørelse B.5-10 og ikke til den politiske aftale, som L ikke kan tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form måtte danne baggrund for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagenden enkelte afskedigelse.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8WiseCon A/S har vedr. varemærke, virksomhedsnavn mv. anført, at nøglerne det alene er WiseCon A/S, som har brugsretten til lejemålet blev overdraget til U den 9varemærket. april 2017Den brugsret, som XxxxXxx AB havde ifølge Ene- forhandleraftalens § 4, ophørte i forbindelse med aftalens ophør pr. 31. december 2012. Efter opsigelsen af Eneforhandleraftalen oplyste XxxxXxx AB da også ved brev af 28. maj 2012, at L ved at slibe de ville ændre navn og sortbejdselogo. At WiseCon A/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelserS ikke svarede på brevet, ligesom parterne har aftaltskyldtes, at disse skulle bringes til- bage WiseCon A/S ikke var interesseret i oprindelig stand ved lejemålets fraflytninget fortsat samarbejde. Som det fremgår af udskrifterne fra XxxxXxx AB’s hjemmeside fra februar 2013, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring anvender WiseCon AB fortsat varemærket erhvervsmæssigt på det svenske marked. WiseCon AB markedsfører sig i forhold til et uændret produktmarked, og der er utvivlsomt tale om en krænkelse af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigtWiseCon A/S’ varemærkerettigheder, jf. lejelovens varemærkelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5Der foreligger vareartslighed. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten WiseCon AB er forpligtet til at aflevere ophøre med brugen af navn, herunder selskabsnavn, og logo. XxxxXxx AB’s ret til brug af ”XxxxXxx” i disse sammenhænge hvilede på parternes aftale og den ved aftalen etablerede gensidige loyalitetsforpligtelse. Ved aftalens ophør ophørte også XxxxXxx AB’s ret til brugen af WiseCon, og det lejede gælder såvel anvendelse af betegnelsen i samme stand som ved indflytningen lo- go, virksomhedsnavn og selskabsnavn. Det er i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelseagent- og repræsentationsforhold grundreglen, at U varemærket følger stamhuset, le- verandøren, og at en brugsret for repræsentanten bortfalder, når parternes aftale ophører. Denne grundregel ses bl.a. i Pariserkonventionens art. 6g. Retspraksis er i overensstemmelse hermed. WiseCon A/S’ påstande 1 og 2 bør derfor tages til følge. WiseCon A/S’ påstand 4 er ikke bestridt. WiseCon AB har endvidere ubestridt indkøbt varer for det på- ståede beløb. XxxxXxx AB’s modkrav først fremsat efter opsigelsen af aftalen og er udoku- menterede. Det fremgår af pkt. 3.3.5 i Eneforhandleraftalen, at WiseCon AB som distributør skulle stå for garantiydelser i forhold til alle kunder, og der er ikke bevis for, at der skulle være indgået en mundtlig aftale om, at WiseCon AB skulle have kompensation for afholdte omkostninger hertil. Det bestrides, at WiseCon A/S på noget tidspunkt under parternes samarbejde har re- funderet eller betalt beløb til WiseCon AB som kompensation. Den WiseTrap, der fremgår af faktura SI120285 af 14. marts 2012, blev leveret uden bereg- ning som en økonomisk støtte til XxxxXxx AB. XxxxXxx A/S kunne ikke godkende og betalte derfor heller ikke gjort de anførte XxxxXxx AB’s faktura af 14. juli 2012 på fragtomkostninger vedr. garantireparationer for Anticimex. WiseCon A/S har heller ikke godkendt eller betalt det beløb på 131.461,37 SEK., som XxxxXxx AB har opgjort at have til gode hos XxxxXxx A/S. Det giver ikke mening at fremsætte et sådant krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 20172-3 år efter, at U først fremsatte de anførte krav den 15en samarbejdsaftale er ophørt – navnlig ikke, når der ikke foreligger en aftale herom. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at Angående Koncernaftalen gøres det i den forbindelse gøres gældende, at WiseCon A/S var berettiget til at indgå en sådan aftale med Anticimex. Men det afgørende er, at WiseCon A/S ikke har solgt en eneste rottefælde i Sverige uden om WiseCon AB. WiseCon A/S trådte således med indgåelsen af Koncernaftalen ikke ind på det svenske marked. Det fremgår da også af aftalen, at indkøb og service skulle ske hos den lokale distributør, det vil sige hos XxxxXxx AB. Xxxxxx Xxxxxxxxxx talte ved flere lejligheder om aftalen med Xxxx Xxxxxxx, hvilket førte til, at WiseCon AB ind- gik en aftale med Anticimex. Koncernaftalen er U, der har bevisbyrden irrelevant for denne sag. Der er ikke holdepunkter for at have udbedringsomkostningerantage, at Wise- Con A/S har dikteret priserne i Sverige. XxxxXxx AB har selv indgået en aftale med Antici- mex, hvor parterne har aftalt priser, og at U WiseCon A/S er ikke har løftet sin bevisbyrdeen del af denne aftale. Hvis Wi- seCon AB mener, at U endvidere WiseCon A/S har en tabsbegrænsningspligtmisligholdt Eneforhandleraftalen, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket må man tilkende- give dette. Der har været forhandlinger mellem parterne i anledning af LKoncernaftalen, og disse mundede ud i, at de af U anførte forhold alene WiseCon AB fik en ekstra rabat på 5 %. Der kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan tilpligtes være grundlag for at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede gøre et erstatningsansvar gældende efter 2 år. Modkravet hviler på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagenefterrationaliserin- ger.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter Rønne Havn A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ”4.1 Samtlige aftaler fra 2005, 2006, (2007) og 2009 Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende overordnet gældende i forhold til 2005-aftalen, 2006-aftalen med 2007-tillægget og 2009-afta- len: Danske Færger har indgået aftalerne med Rønne Havn. Aftalerne er i fortegnelsen gengivet sådan: "... at lejekontrakten er indgået på juridisk bindende og gyldige. Efter aftalerne påtager Danske Færger sig dels en autoriseret typeformular A8betalingsforpligtelse, dels en reetableringsforpligtelse. Danske Færger har meddelt, at nøglerne rederiet ikke vil honorere den betalings- forpligtelse, der knytter sig til lejemålet blev overdraget til U den 9aftalerne eller alene for en mindre del (godt 10 mio). april 2017Ligeledes har Danske Færger meddelt, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelserrederiet ikke vil opfylde den reetableringsforpligtelse, ligesom parterne har aftaltsom følger af aftalerne eller alene for en mindre del. For så vidt angår denne mindre del, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigtparternes tvist begrænset, jf. lejelovens § 98processkrift F af 28. april 2020 til hvad der skal forstås som det nærmere indhold af reetableringsforpligtelsen, stkjf. 2formulerin- gen af reetableringspåstandene. Aftalerne er specifikt indgået imellem Danske Færger og Rønne Havn, og dokumenteret ved de fremlagte fotosaftalerne er ikke inkluderet i udbudsmaterialet relevant for sagen vedrørende besejlingen af Xxxxxxxx - og således heller ikke i det sene- ste udbud fra 2015 vedrørende besejlingen af Rønne Havn fra 1. sep- tember 2018 og fremadrettet. Danske Færger har således allerede af den grund ikke haft nogen berettiget forventning om, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling aftalerne vil skulle tiltrædes af 3.500 kren ny operatør af besejlingen af Bornholm. vedrørende disse forholdDanske Færger har imidlertid også positivt været fuldt ud vidende om, at parterne på baggrund en ny opera- tør ikke skulle overtage aftalerne, idet Danske Færger ad flere omgange har forsøgt at formå Ministeriet til at lade disse indgå som en pligtmæs- sig del af Ls fraflytning udbuddet om den 9samfundsbegrundede færgebetjening, jf. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler bi lag 27 og bi lag F. Rønne Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det har opfyldt sin tabsbegrænsningsforpligtelse i forhold til fristen samtlige aftaler ved at formå Molslinjen A/S til at overtage reetablerin- gen for den langt væsentligste del af de aftalerne omfattede aktiver, hvorfor der for så vidt angår disse alene resterer betalingsforpligtelsen knyttet til aftalerne. Det bestrides og må i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkesdet hele afvises, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalteRønne Havn selv skal betale restgælden i henhold til parternes aftalesæt, at køkkenbord- pladerne skulle udbedreshvilke alene relaterer sig til projekterne, anlæggene og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 ændringerne udført til og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + momsDanske Fær- ger, herunder ved fremlægning tilpasningerne pa havnens ejendom og dens arealer, uan- set disses art. Der skal i sagen grundlæggende sondres mellem på den ene side - æn- dringer som havnen selv ønsker gennemført og på den anden side - æn- dringer som havnens brugere ønskes gennemført til egen benefice, altså til opfyldelse af fakturaerdenne brugers specifikke behov. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse Det gøres gældende, at det er Usagen vedrører en tvist om brugerens specifikke behov, der præcis de ændringer, som Danske Færger har bevisbyrden for ønsket gennem- ført, hvilke ønsker Rønne Havn har imødekommet ved indgåelsen af et sæt finansierings- og brugsaftaler, som både sikrede, at have udbedringsomkostningerDanske Færgers behov blev honoreret, og at U Danske Færger samtidig dermed skulle og skal betale for ændringerne opførelsen af anlæggene og retablere for- holdene, når anlæggene ikke har løftet sin bevisbyrdelængere anvendes af Danske Færger. Alternativet til finansierings- og brugsaftalerne var og er, at U endvidere Danske Færger selv finansierede etableringen af de brugerspecifikke anlæg ef- ter indhentelse af tilladelse til opførelsen deraf fra Rønne Havn, og at Danske Færger naturligvis selv skulle forestå fjernelsen af disse, når Danske Færgers besejling af Rønne Havn ophørte. Brugerspecifikke anlæg og indretninger ved og på havnen skal betales og er altid blevet betalt af den enkelte bruger selv uanset, hvorledes fi- nansieringen er sket. I henhold til aftalesættet indgået mellem parterne skal Danske Færger betale restgælden på de lån, der er anvendt til at fi- nansiere opførelsen af Danske Færgers brugerspecifikke forskellige an- læg. Danske Færger har (i svarskriftets afsnit 10) anført, at parterne i fælles- skab har besluttet, hvilken tilpasning, der skal foretages. Dette er ikke korrekt. De brugerspecifikke anlæg er opført udelukkende efter øn- ske/krav fra Danske Færger. Danske Færger har i samme afsnit tilføjet, at "tilpasningerne" i øvrigt ik- ke alene er kommet Danske Færger til gode. Det er korrekt, at ikke alle ændringer udført på havnens anlæg alene er kommet Danske Færger til gode. Igen er ovennævnte sondring afgøren- de. Da Rønne Havn eksempelvis i 1980 etablerede de yderste forkast- ninger, kom det ikke kun Danske Færger til gode, men udgjorte deri- mod en tabsbegrænsningspligtbetydelig forbedring af beskyttelsen af samtlige besejlende. Dis- se anlæg blev i sagens natur finansieret af Rønne Havn selv, hvorved U og der er i overensstemmelse dermed for disses finansiering ikke indgået i nogen specifikke aftaler med Danske Færger - eller andre brugere af havnen. Det understreges, at der ikke siden 1999 er etableret større nye anlæg, som ikke er kommet Danske Færger til gode direkte efter ønske fra Danske Færger. Der er tillige blandt andet gennemført følgende ændringer af havnen, som direkte og alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket er kommet Danske Færger til gode, uden at disse anlæg har været indeholdt i en finansierings- og brugsaftale mellem parterne: - I 1999/2000 ved indsættelsen af Len af Danske Færgers færger, hurtig- færgen Xxxxxx Xxxxxxx, afholdt Rønne Havn en omkostning på 15,3 mio. kr. for etableringen af et reservefærgeleje til Xxxxxx Xxxxxxx ved kajen kaldet "Øernes Kaj". - Yderligere afholdt Rønne Havnen omkostning på 2 mio. kr. i bund- sikring specifikt rettet imod Xxxxxx Xxxxxxxx anløb af Rønne Havn. - I 2004 i forbindelse med tilpasninger af havnen afholdt Rønne Havn en omkostning pa 1 mio. kr. på anlæggelsen af RoPax-lejet i Færge- leje 3. - I 2011 afholdt Rønne Havn en omkostning på godt 3 mio. kr. i for- bindelse med infrastrukturarbejder specifikt til fordel for Danske Færger (rundkørsler, ændret trafikafvikling m.v.) - I 2009 - 2011 afholdt Rønne Havn en omkostning på godt kr. 5,9 mio. i forbindelse med renoveringen af hele Dampskibskajen (beton på støbning) ligesom Rønne Havn tillige i 2011 afholdt omkostninger på kr. 0,3 mio. til opsættelse af ny elevator. - Ligeledes afholdt Rønne Havnen udgift på 10 mio. kr. til omlæggel- se af Tysklandsvej til færgeleje 1, som var foranlediget af øget trafik til Færgeleje 3 og altså kom Danske Færger til gode frem til ophøret af besejlingen pr. 1. september 2018. - Erhvervelse og nedrivning af pakhus på Kongen for at etablere par- keringsforhold primært til Danske Færgers kunder. De nævnte ændringer er alle kommet Danske Færger direkte til gode, på trods af, at de blev finansieret af U anførte forhold Rønne Havn alene kan igennem selska- bets indtægter i forbindelse med den almindelige drift af havnen, og disse er dermed således principielt blevet betalt af samtlige havnens brugere til stor gunst for Danske Færger. De anlæg, der er etableret og finansieret under finansierings- og brugs- aftalerne er alle udført direkte efter ønske fra Danske Færger til opfyl- delse af Danske Færgers specifikke behov. Det gælder således også for alle ændringer i Færgeleje 1 og på Øernes Kaj (som er bekostet direkte af Rønne Havn, bortset fra de 5 fendre yderst på nokken), at disse alene kommet Danske Færger til gode. Det samme gælder for færgeleje 3, hvor også alle ændringer er kommet Danske Færger til gode, idet der dog i 2017 og 2018 var 10, henholdsvis 12, anløb af Færgeleje 3, som ikke kunne henføres til almindelig slid Danske Færger. Disse anløb på samlet 22 stk. over 2 år skal dog sammenholdes med de ca. 2.000 årlige anløb af Rønne Havn, Danske Færger har udført, hvoraf årligt ca. 700 er sket med anløb til Færgeleje 3. Denne "fremmede" akti- vitet er derfor så forsvindende, at der kan og ældebør bortses fra denne. Danske Færgers postulat om, at Rønne Havn alene og kun er blevet "opdateret" som følge af Danske Færger ændrede flåde er ukorrekt og afvises. Det er derimod således, at færgelejerne er blevet opdateret som følge af Danske Færgers ønsker. Danske Færger mangler at sondre mellem generelle investeringer i fremtidssikring af en havns anvendelse og de besejlende brugeres speci- fikke indretninger, der i sagens natur, jf. ovenfor, betales af brugerne selv. Havnene - i hvert fald de havne, som L drives som aktieselskaber - finansierer således normalt selv generelle ændringer i havnen til sikring af den fremtidige besejling og havnens fortsatte udvikling og opkræver eventuelt i forbindelse derved en regulering af de afgifter, som udgør en del af havnenes almindelige indtægtsgrundlag. Heroverfor står imidlertid helt naturligt, at brugerspecifikke ændringer finansieres af brugeren selv. Dette ses da også at være anerkendt af Danske Færger i svarskriftets afsnit 16, hvor Danske Færger anfører føl- gende (min fremhævning): "Parterne har ført korrespondance om udstrækningen af reetableringspligten og om den økonomiske opgørelse i forbindelse med Danske Færgers ophør med at besejle havnen i Rønne. Danske Færgers standpunkter fremgår blandt andet af breve af 6. juli 2017 (bilag D) og 7. maj 20 I 8 (bilag 16, side 7) til Rønne Havns ad- vokat. Da parterne ikke kan tilpligtes har kunnet nå til enighed, er denne tvist opstået. Der er ikke opstået tilsvarende tvister i forhold til de to øvrige havne (Køge og Ystad), selvom aftalemodellen mellem havn og rederi grundlæggende har været ens i alle tre havne (løbende tilpasninger af de enkelte havnes anlæg og Danske Færgers delvise finansiering heraf igennem betaling af brugsafgifter)." Det gælder da også for alle andre brugere af Rønne Havn, at udbedrei det om- fang sådanne brugere har/haft specifikke ønsker til indretningen af de arealer, de pågældende har lejet eller på anden måde opnået brugsret over på havnen, finansieres disse af brugeren selv, hvilket således har været tilfældet for blandt andet - NCCs etablering af udlastningsanlæg til skærver og sten, - Aalborg Portlands etablering, - Sibelcos etablering, og - DLGs etablering af transportbånd til modtagelse og/eller afskibning af gods. Det gøres således gældende, at, i det omfang brugere af Rønne Havn har haft/har specifikke ønsker til indretning af de arealer, de pågælden- de har lejet, da finansieres disse af brugeren selv. På ganske tilsvarende vis finansierer rederiet, Molslinjen A/S, efter re- deriets overtagelse af den samfundsbegrundede færgebesejling af det Bomholmske samfund pr. 1. september 2018, da også selv dette rederis særegne anlæg, eksempelvis til dette rederis hurtigfærger, der er er af en ganske anden art end Danske Færgers hidtidige hurtigfærger. Det understreges, at det alene er de direkte, men til gengæld samtlige, omkostninger ved de omhandlede lån Danske Færger skal betale og at der således ikke er tillagt administrationsgebyr eller tilsvarende for Rønne Havns bistand til Danske Færgers finansiering, ligesom der ikke er pålagt en risikopræmie eller tilsvarende. Danske Færger har, som anført side 20 gjort gældende, at der ikke har været tvister i forhold til Køge Havn og Ystad Havn på trods af, at afta- lerne med disse havne angiveligt grundlæggende har været de samme som med Rønne Havn. Postulatet er udokumenteret og er bestridt si- den replikkens afgivelse den 5. oktober 2018 og således i 1 ¾ år, og må allerede derfor afvises. Bortset herfra kan der ikke foretages sammenlig- ning mellem de 3 havne, allerede fordi der hverken er foretaget samme investering i infrastrukturen og fordi, at der mellem Danske Færger og disse havne - Rønne Havn bekendt - er aftalt sammenfald mellem besej- lingsperioden og tilbagebetalingsperioden. Som nævnt side 8 har Danske Færger anerkendt forpligtelsen til at beta- le restgæld svarende til ca. kr. 10,2 mio. Det gøres gældende, at Danske Færger hæfter for og skal betale den ful- de restgæld, opgjort som det fremgår af revisorerklæringen, bilag 36, herunder restgælden for så vidt angår 12 (bundsikring) og 27 (projekte- ring) osv. jf., 2009-aftalens afsnit 1.2 og 5. 1, jf. bilag 8, side 4 ff. Danske Færgers sammenblanding af forpligtelsen til at gennemføre ree- tablering med forpligtelsen til at betale resthæftelsen efter aftalerne be- strides og afvises. Danske Færger har intet anført, der skulle kunne medføre, at aftalernes kontrakter af låneaftaler skulle tilsidesættes. Et sådant synspunkt er da heller ikke dokumenteret. I overensstemmelse hermed fremhæver eksempelvis 2009-aftalens punkt 4.2 (jf. ovenfor side 13) specifikt, at ophøret medfører, at Danske Færger skal tilbagebetale det resterende beløb af lånet, optaget til brug for finansiering af anlægget. Det er derimod ikke anført, at restgælden skal indbetales i fjerdedele. Bestemmelsen medfører, at restgælden skal tilbagebetales i sin væsentlighed var helhed - på ophørstidspunktet og ikke over en efter- følgende periode. Dermed skulle tilbagebetaling være sket den 31. au- gust 2018. Rønne Havn har for de anlæg, som sagen omhandler, været særdeles imødekommende med hensyn til stede på indflytningstidspunktetDanske Færgers ønsker vedrørende fi- nansiering og etablering af disse. Rønne Xxxx har accepteret ikke alene Danske Færgers etableringsønsker, men også accepteret at indgå laneaf- taler til brug for finansieringen deraf mod, at L derfor har krav Danske Færger betalte de optagne lån og herunder - såfremt besejlingen måtte ophøre, hvad til- fældet er - betalte restgælden på tilbagebetaling af depositumlånene, hvis der var en sådan, når be- sejlingen ophørte. Dette er præcis, hvad finansierings- og brugsaftaler- ne udtrykkeligt anfører, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositumhvad der har været en væsentlig, såfremt der kendelig og relevant forudsætning ved indgåelsen af aftalerne. Den manglende betaling og manglende reetablering er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for en klar misligholdelse fra Ls Danske Færgers side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter Klager har anført navnlig, at erhvervsuddannelseselever, som under deres praktikophold arbejder om aftenen, har fået aftentillæg på 27,57 kr. pr. time (31. marts 2018 niveau) efter§ 14 i Arbejds- tidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet siden 2014, hvor indkla- gede begyndte at indgå erhvervsuddannelsesaftaler med elever på Regionslageret. Dette er sket efter overenskomstens§ 40, stk. 1, som har været uændret i 30 år, og 3F har gennem alle årene forstået bestemmelsen sådan, at elever under skoleophold skal aflønnes med samme tillæg for forskudt tid, som når de er i fortegnelsen gengivet sådan: praktik. Det fremgår af§ 40, stk. 1, i 2021-overenskomsten, at elever "i skoleperioder får ... samme løn, som hvis pågældende havde været i praktik". Det fremgår således direkte og klart af ordlyden, at lejekontrakten bestemmelsen indebærer, at eleverne skal have samme løn i "kroner og ører", som når de er indgået i praktik, og der er dermed tale om et bredt lønbegreb i§ 40. Det kan ikke skrives klarere, og det har også hidtil været indklagedes praksis. Der er ikke grundlag for nu at forstå bestemmelsen på en autoriseret typeformular A8anden måde end hidtil. Kendelsen i faglig voldgift 2020.147 af 13. september 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Denne kendelse vedrører et helt andet overenskomstområde og andre overenskomstparter. § 40, stk. 1, i parternes overenskomst er en særlig regel - en lex specialis - der kun gælder for ele- ver. Henvisninger til regler for andre ansatte, der har andre overenskomstbestemmelser, har der- for heller ikke betydning for sagens afgørelse. Heller ikke Finansministeriets cirkulærer kan føre til en anden forståelse af ordlyden. Cirkulærerne gælder kun, hvor overenskomstens lønbegreb ikke er klart - og det er ikke tilfældet for§ 40, stk. 1, hvor ordlyden er klar. Der er herefter som følge af ordlyden af§ 40, stk. 1, ikke den nødvendige hjemmel til, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U indkla- gede ensidigt har valgt ikke at udbetale aftentillægget fra den 91. april 2017januar 2022. Hvis ordlyden af§ 40, stk. 1, ikke anses for tilstrækkelig klar, må bestemmelsen fortolkes i over- ensstemmelse med sit formål. Det fremgår klart af bestemmelsens forhistorie, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftaltformålet er, at disse skulle bringes til- bage elever gennem hele deres elevtid konstant skal kunne regne med at få udbetalt samme løn. Det er en særlig regel for elever, som er fastsat, fordi elever har et andet og koncentreret ansættelsesfor- løb end andre ansatte. Det er i oprindelig stand ved lejemålets fraflytningøvrigt et generelt princip, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse lønudbetalinger skal være forudseelige og påregnelige. Herudover indgår skoleophold som en del af elevernes ansættelse, og skoleophold er derfor for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemåleteleverne også lovligt forfald i relation til arbejdet på praktikpladsen. Finansministeriets cirkulærer, defekt emhættehvorefter der ikke optjenes tillæg ved kursusdeltagelse, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet kan heller ikke føre til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr.ændret fortolkning af overenskomstens§ 40, stk. 1. Overenskomstbestemmelsen har været gældende i adskillige år forud for cirkulærerne og de domme, der førte til udsendelse af cirkulærerne, og påvirkes ikke af disse. Eleverne kan således ikke herved fratages deres lønkrav i medfør af overenskomsten. Hvis der måtte være tvivl om ordlyden af§ 40, stk. 1, må dette i øvrigt komme indklagede til skade, idet det var indklagede, der oprindeligt i 1993 formulerede bestemmelsen, og som har an- svaret for en eventuel uklar formulering. Endelig har overenskomstens§ 40, stk. 1, i praksis siden 1993 været anvendt sådan, at ovennævnte elever har fået samme løn inklusive forskudttidstillæg under deres skoleophold, som de fik under praktik. Der har ikke tidligere været uenighed mellem parterne om denne anvendelse af bestemmelsen. Der er således en fast praksis mellem parterne, som ikke ensidigt kan ændres af indklagede. Det er i den forbindelse ikke af betydning, at forskudttidstillæg for aftenarbejde og betaling af dette under skoleophold ikke er nævnt i elevernes ansættelseskontrakter. Det er overflødigt at skrive denne rettighed, der følger af overenskomsten, ind i ansættelseskontrakten. Det er også uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag, at der muligt kan være en enkelt elev, der har spekuleret i at skifte til aftenophold forud for skoleperioder for at få udbetalt højere løn under skoleopholdet. Et sådant eventuelt problem må håndteres af arbejdsgiveren - eller tages op i for- bindelse med overenskomstforhandlinger. Sammenfattende skal der derfor både på grundlag af ordlyden af§ 40, stk. 1, formålet med be- stemmelsen og under hensyn til parternes praksis gennem mange år gives klager medhold i denne sag. Ordlyden af overenskomstens § 40, stk. 1, er klar, og må forstås således, at der skal udbetales løn til elever under skoleophold efter samme lønvilkår, som gælder, når de er i praktik. Der er derfor kun grundlag for at udbetale forskudttidstillæg, hvis skoleopholdet foregår i de tidsrum, der udlø- ser sådant tillæg, dvs. i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 6. Der står ikke i§ 40, stk. 1, at eleverne skal have udbetalt samme forskudttidstillæg under skoleophold i dagtimerne, som de ville få for at udføre aftenarbejde i praktik Klager har under forhandlingsmødet i februar 2022 anført, at der skal udbetales samme løn til ele- ver under skoleophold, som hvis eleven var syg. Skoleophold kan imidlertid ikke sammenlignes med sygdom. Eleverne er ikke forhindret i at udføre deres arbejde som følge af lovligt forfald, men skal gennemgå en uddannelse, der er tilrettelagt således, at der skiftes mellem skoleundervisning og oplæring hos ansættelsesmyndigheden. Elevernes skoleforløb er obligatoriske og eleverne kan på portalen "xxxxxxxxxxx.xx" se, hvornår deres tjeneste skal udføres som et skoleophold i dagti- merne. Ansættelsesmyndigheden skal planlægge elevernes arbejde til almindelige dagtjeneste i de obligatoriske skoleperioder, og skoleophold i dagtiden mellem kl. 6.00 og 17.00 skal derfor afløn· nes som tjenesteplanlagt arbejde i dette tidsrum. Det svarer til situationen i den faglige voldgiftssag FV 2020-417, hvor resultatet var, at sygeplejer- sker med aften- og natarbejde ikke havde krav på aften- og nattetillæg, når de var på kursus i dag- timerne. Der er fremsat forskel på lovligt forfald og dokumenteret i fire mails til L på skoleophold og kurser. Der er ved skoleophold ikke tale om "lovligt forfald" som f.eks. ved sygdom og barsel, hvor der er krav på det forskudttidstillæg, som ville være udbetalt, hvis der ikke var forfald. Det følger også af 20. april 2017Finansministeriets cirkulære fra 2011, hvorfor disse krav er fremsat rettidigthvorefter der ved omlægning af tjene- sten, som skyldes kursusdeltagelse, hverken optjenes tillæg eller frihed, jf. lejelovens § 98cirkulærets bilag 1, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mvpkt., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse gøres gældende, at det er U, der har bevisbyrden for at have udbedringsomkostninger, og at U ikke har løftet sin bevisbyrde, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligt, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter For sagsøger, Xxxxxx Xxxxxx, er der i fortegnelsen gengivet sådan: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U den 9det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 30. april oktober 2017, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftalt, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse hvoraf fremgår bl.a.: Til støtte for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2, og dokumenteret ved de fremlagte fotos, at L skal således ikke have medhold i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor nedlagte påstande gøres det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse gøres gældende, at det foreløbigt registrerede varemærke VR 2011 02954 SUPER ROLL <fig> (bilag 1) er Uregistreret i strid med varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, § 15, stk. 3, nr. 1, og § 15, stk. 4, nr. 1. og derfor er udelukket fra registrering; at det ansøgte varemærke VR 2011 02954 indeholder et figurligt element der har bevisbyrden for at have udbedringsomkostningerer identisk med PMI’s EU-varemærke nr. 004179801, og at U ikke det ansøgte varemærke i øvrigt lig- ner PMI’s påberåbte ROOFTOP varemærker, og at det - hvilket er ubestridt - søges for identiske varer; at det har løftet sin bevisbyrdebetydning for vurderingen af og kravet til ’mærkelighed’, at U endvidere der er tale om identiske varer, idet der efter fast praksis i dette tilfælde hurtigere statueres forveks- lelighed; at det har betydning for forvekslelighedsvurderingen at PMI har brugt det påberåbte varemærke ROOFTOP i Danmark i en tabsbegrænsningspligtmeget lang periode hvorved mærket har op- nået udvidet særpræg; at det påberåbte ROOFTOP varemærke ikke kan beskrives som et simpelt mærke og at ROOPTOP logoet øjeblikkeligt genkendes i det ansøgte varemærke, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket hvor det antager den mest dominerende position; at SUPER ROLL for den danske forbruger er beskrivende for rulle tobak og dermed uden relevans for forvekslelighedsvurderingen; at der efter en helhedsvurdering er risiko for at det ansøgte varemærke VR 2011 02954 forveksles med PMI’s påberåbte ældre ROOFTOP varemærker, herunder at der an- tages at være en forbindelse med de ældre påberåbte varemærker, jf. varemærkelo- vens § 15 stk. 1 nr. 2, idet PMI’s ROOFTOP logo er fuldstændig indeholdt i det an- søgte mærke og under hensyntagen til at ROOFTOP logoet gennem langvarig og omfattende brug har opnået et udvidet særpræg gennem indarbejdelse, herunder i Danmark, samt idet der er tale om helt identiske varer; at såvel Styrelsens som Ankenævnets konkrete forvekslelighedsvurdering i relation til varemærkelovens § 15 stk. 1, nr. 2, er forkert, idet der i deres helhedsvurdering af Lspørgsmålet ikke er taget de nødvendige hensyn til den langvarige brug af det mær- ke(r) indsigelsen er baseret på, at PMI’s mærke er helt indeholdt i det ansøgte mærke samt at der er identitet mellem produkterne; at statuering af forvekslelighed støttes af både administrativ praksis såvel som rets- praksis: at den fortolkning af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1, som Ankenævnet har foreta- get i relation til spørgsmålet om retsvirkningerne af at indsigelsen er baseret blandt andet på et velkendt EU-varemærke er forkert, idet Ankenævnet fortolker varemær- kelovens § 15, stk. 3 nr. 1 forkert når Ankenævnet i sine præmisser anfører at ”det er efter Ankenævnets opfattelse en forudsætning for, at brugen af det yngre mærke vil kunne medføre en sådan udnyttelse eller skade på klagers EF-varemærker, at de påberåbte varemær- ker er velkendte i den relevante omsætningskreds her i landet”; at der allerede som følge af U anførte den forkerte retsanvendelse (forkert fortolkning af lov- grundlaget) er det fornødne grundlag til at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse; at det er ubestridt, at ROOFTOP logoet, herunder EU-varemærke nr. 004179801 er et velkendt EU-varemærke (det der bestrides er at ROOFTOP logoet er velkendt i Danmark) og at dette skal lægges til grund ved sagens afgørelse; at kendskabsgraden til ROOFTOP logoet er så høj, at ROOFTOP logoet må anses for velkendt, subsidiært ”kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den rele- vante omsætningskreds”, her i landet, hvorfor mærket har krav på en udvidet be- skyttelse, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3; at kendskabsgraden til ROOFTOP logoet er så høj, at ROOFTOP logoet må anses for velkendt her i landet, hvorfor mærket har krav på en udvidet beskyttelse, jf. vare- mærkelovens § 15, stk. 4; at ROOFTOP logoet også var velkendt, subsidiært ”kendt af en kommercielt set ikke ubetydelig del af den relevante omsætningskreds”, her i landet, på ansøgningstids- punktet for VR 2011 02954; at der ikke er grundlag for at hævde at den gennemførte markedsundersøgelse ikke kan lægges til grund eller for at hævde at de faktuelle omstændigheder i forhold alene kan henføres til almindelig slid og ældekendskabsgraden af ROOFTOP logoet var væsentligt anderledes på ansøgningstids- punktet for VR 2011 02954; at selv hvis Xxxxxx måtte komme frem til, at PMI’s EU-varemærker ikke er velkendte i Danmark (hvilket gøres gældende) vil en korrekt retsanvendelse, som L følge af EU- varemærkets enhedskarakter, føre til at VR 2011 02954 ikke kan tilpligtes anerkendes til endelig registrering, og at udbedreden nedlagte indsigelse tages til følge; at ansøger (STG) med fuldt kendskab til PMI’s velkendte ROOFTOP-varemærke netop valgt har et varemærke, der, fordi det inkorporerer PMI’s velkendte varemærke, gi- ver dem en uretmæssig fordel i den relevante omsætningskreds i Danmark, idet det ansøgte mærke VR 2011 02954 lukrerer på den goodwill, der gennem mere end 60 år er oparbejdet i det velkendte varemærke, og som PMI nødvendigvis må værne; at brug af det ansøgte varemærke VR 2011 02954 vil være en utilbørlig udnyttelse at PMI’s velkendte ROOFTOP varemærkes særpræg eller renommé eller der er alvorlig risiko herfor; at brug af det ansøgte varemærke VR 2011 02954 vil medføre en skade af PMI’s vel- kendte ROOFTOP varemærkes særpræg eller renommé eller der er alvorlig risiko herfor; og at retsordenen gennem varemærkelovens § 15 stk. 3 og stk. 4 beskytter en indehaver af et velkendt varemærke mod sådan udnyttelse eller skade. Overfor Ankenævnets subsidiære påstand om hjemvisning gøres det endvidere gælden- de: at Sø- og Handelsretten er kompetent til at træffe afgørelse om anvendelsen af vare- mærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 og dette uanset at Ankenævnet (sagsøgte), som følge af sin urigtige fortolkning af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 i sin væsentlighed var relation til stede på indflytningstidspunktethvad der kræves for at et velkendt EU-varemærke kan forhindre et nationalt varemærke, und- lod at tage stilling til, om de øvrige betingelser i varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 er opfyldte; at PMI under sagens behandling for Ankenævnet havde fremsat de samme anbringen- der i forhold til de øvrige betingelser for anvendelse af varemærkelovens § 15, stk. 3 nr. 1 som er fremsat under retssagen; at sagen ikke skal hjemvises som følge af at Ankenævnet har foretaget en forkert ”alle- rede fordi afgørelse” i en situation hvor synspunkterne har været gjort gældende for Ankenævnet; at Ankenævnet under nærværende sag har tilkendegivet at man ikke mener det er do- kumenteret, at L de øvrige betingelser for anvendelse af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 er opfyldte og resultatet af en fornyet behandling i forbindelse med en hjem- visning vil derfor har krav på tilbagebetaling være kendt; at en hjemvisning således vil kun føre til en unødvendig udsættelse af depositum, en endelig mate- riel afgørelse af sagen som i sidste ende vil skulle træffes af domstolene (og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse i første instans af lejemålet, Sø- og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, Handelsretten); og at idet U hverken har bevist nogen form sagen - uanset om Ankenævnet måtte tilkendegive, at man (naturligvis) vil skulle vurdere sagen på ny i tilfælde af en hjemvisning - af procesøkonomiske årsager ikke bør hjemvises men afgøres af Sø- og Handelsretten…” For sagsøgte, Ankenævnet for misligholdelse fra Ls sidePatenter og Varemærker, og idet er der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostningeri det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 30. oktober 2017, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagenhvoraf fremgår bl.a.: ”… Anbringender

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter DPF har anført bl.a., at det fremgår af Ferieaftalen af 20. december 2016, at den danske ferie- lovs bestemmelser er gældende. Ifølge ferielovens § 14, stk. 1, skal hovedferien ligge i fortegnelsen gengivet sådan: "... perio- den fra 1. maj til 30. september. Denne bestemmelse kan fraviges ved aftale, jf. ferielovens § 21. Det er fastlagt i 2016-aftalens § 8.1.6., i hvilket omfang ferielovens § 14, stk. 1, om hovedferie- perioden er fraveget, og dette er afgrænset således, at lejekontrakten 10. ferierotation ikke holder xxxxx i må- nederne juni, juli og august. Derimod er indgået ferielovens § 14, stk. 1, ikke fraveget for piloterne i 10. ferierotation for så vidt angår månederne maj og september. For dem gælder hovedreglen i ferieloven om placering af hovedferie i perioden 1. maj – 1. september kun med undtagelse af månederne juni, juli og august, og SAS har således pligt til at udlægge hovedferie for piloter i 10. ferierotation i maj og september. Den aftalte fravigelse af ferieloven skal forstås i overensstemmelse med den klare ordlyd i 2016-aftalen, især fordi den lov, der fraviges – ferieloven – er en beskyttelseslov. Fravigelsen af ferielovens ordning skal derfor være klar, og fravigelsen skal læses ordnært og på den må- de, der er mindst belastende for den ansatte. Der står intet i aftalen om, at piloter i 10. ferierotation ikke har krav på ferie i månederne maj og september, som de har krav på efter dansk ferielov. Det nærmere indhold af rotationsord- ningerne er end ikke beskrevet udtrykkeligt i aftalen. Ordningen fra den grønne bog kan heller ikke overføres til piloter omfattet af 10. ferierotati- on. Den 10. ferierotation fandtes slet ikke i den grønne bog. Ordningen var således helt ny ved aftalen af 20. december 2016 og er derfor kun reguleret af denne aftale. Det er heller ikke muligt at fravige ferieloven ved skjulte forudsætninger for aftalen. Desuden har SAS på intet tidspunkt under forhandlingerne af aftalen tilkendegivet, at aftalen skal for- stås på en autoriseret typeformular A8anden måde, end ordlyden tilsiger. Det er heller ikke oplyst af SAS, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U den 9. april 2017det er SAS’ opfattelse, at L en eventuel praksis fra tidligere, da overenskomsten havde en anden ordlyd, fortsat skulle være gældende mellem parterne. Det er endvidere SAS’ risiko, at aftalens tekst ikke afspejler SAS’ intentioner og ønsker, når det ikke under forhandlingerne er gjort klart, hvad SAS ønskede. En eventuel uklarhed i ordlyden må derfor under alle omstændigheder komme SAS til skade, således at DPF’s forståelse af af- talen må lægges til grund ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelseradministrationen af denne. Der skal ved afgørelsen af, ligesom hvad parterne har aftalt, kun ses på teksten i aftalen af 20. decem- ber 2016, og der er ikke grundlag for at inddrage, hvad der er aftalt om den 10. ferierotation i Sverige og Norge, hvor der i øvrigt gælder andre regler i ferielovgivningen. SAS er således pligtig til at udlægge hovedferie for piloter i 10. ferierotation i perioden fra 1. maj – 30. september, dog bortset fra månederne juni, juli og august. Dette gælder både for piloter i 10. ferierotation, som ønsker at afholde xxxxx i disse skulle bringes til- bage to måneder, og for piloter omfat- tet af 10. ferierotation, som ikke fremsætter noget ønske om placeringen af deres ferie, men overlader feriefastsættelsen til SAS. Sagen angår derimod ikke, om SAS kan indgå en konkret individuel aftale med enkelte piloter i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning10. ferierotation om flytning af hovedferie helt uden for hovedferieperioden 1. maj – 30. sep- tember, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse og sådanne eventuelle aftaler er derfor ikke af betydning for udbedring af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 krsagens afgørelse. SAS har anført bl.a., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret parterne i fire mails til L Ferieaftalen af 20. april 2017december 2016 har aftalt at fravige den i ferielovens § 14 fastsatte ferieperiode, hvorfor disse krav inden for hvilken hovedferien skal afholdes. Således er fremsat rettidigthovedferieperioden aftalt til at være perioden fra juni til august – og ikke fra maj til septem- ber som i ferieloven, jf. lejelovens ferieaftalens bilag 1, § 988.1.6. Den resterende del af ferieåret benævnes ”efterårs/restferieperioden”. Sådan har det været i SAS i en lang årrække, stkjf. 2bestemmelserne i den grønne bog fra 2012 og overenskomsten fra 2015 i § 8.1.6. Efter den grønne bog kunne piloterne frivilligt flytte deres ferie ud af hovedferieperioden juni til august og modtog en kompensation på 50% feriedage. Afholdelse af denne forlængede ferie skulle ske i de øvrige 9 måneder af året – september til maj. Ved den 10. ferierotation i aftalen af 20. december 2016 blev den frivillige udflytning blot gjort tvangsmæssig for en mindre gruppe piloter, men vilkårene blev aftalt som de samme. Ferieaftalen af 20. december 2016 er en kombination af den grønne bog samt en tvangsmæs- sig 10. ferierotation, og dokumenteret ved de fremlagte fotosbilag 1 i ferieaftalen har også i vidt omfang samme ordlyd som den grønne bog. Aftalen bygger på, at L skal DPF fik mulighed for at beholde den grønne bog og de 42 feriedage, mens SAS til gengæld fik en tvangsmæssig ordning med 10. ferierotation. Hvis bilag 1 skulle indføre en ny hovedferieperiode for piloter i 10. ferierotation svarende til ferielovens ordning maj til september, måtte dette således ikke have medhold være skrevet udtrykkeligt ind i aftalen. Piloter i 10. ferierotation afstår ifølge aftalen fra hovedferie i hovedferieperioden juni til au- gust, men har i stedet fortrinsret til at vælge efterårsferie og restferie og får endvidere kom- pensation i form af 50% tillæg til afståede feriedage i hovedferieperioden, juni, juli og august, jf. bullet et i aftalen. Piloterne har krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forholdpå, at parterne kompensationsdagene udlægges sammen med den øvrige hovedferie og har således krav på baggrund en samlet hovedferie på op til 30 dage. Endvide- re følger det af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde anden bullet i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr8.1.6., at det piloter i 10. ferierotation i stedet kan holde ferie i ef- terårs/restferieperioden. Tildelingen af nyt tilbud af 5ferie sker senest ved hovedferietildelingen den 31. februar 2019 er angivetmarts, og disse piloter har således fortrinsret til at vælge ferie i efterårs/restferieperioden. Fortrinsretten indebærer imidlertid ikke et ubetinget krav på, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr.piloterne kan få imødekom- met deres ferieønske, herunder hvis dette angår månederne maj og september, idet det er en forudsætning, at parternes ferieafholdelsen driftsmæssigt kan lade sig gøre. Men SAS har pligt til at imødekomme ferieønskerne, hvis det er muligt. Formålet med den 10. ferierotation var netop at flytte hovedferieafholdelsen for nogle piloter ud af højproduktionsperioden i sommermånederne for at lægge den på andre mere hensigts- mæssige tidspunkter af året. Det var en væsentlig forudsætning ved aftalens indgåelse, som ikke ville blive opfyldt ved en flytning af hovedferien til maj eller september, hvor der også er høj produktion. I øvrigt skal Ferieaftalen af 20. december læses i lyset af overenskomsten fra 2015, som parterne var enige om. Ferieaftalen for 10. ferierotation omfatter alene long haul piloter (dvs. piloter, der flyver lang- distance i dobbeltaisle fly) i SAS. Denne gruppe udgør ca. 150 piloter, og i den 10. ferierotation for ferieåret 2017/18 indgik alene 12 piloter, der alle fik deres ønsker om ferieplacering imø- dekommet af SAS. Hovedparten af disse 12 har ønsket hovedferie i vinterhalvåret, og ingen har ønsket ferie i maj/september. Der er derfor ikke tale om et reelt problem, men kun en teo- retisk problemstilling. For piloterne i Sverige og Norge blev aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet tvangsmæssig udflytning af sommerferien (10. ferierotation) indgået et år tidligere end i Danmark til begyndelse i ferieåret 2016. I Sverige og Norge er hovedferieperioden efter ferieloven juni til september, medmindre andet aftales, Efter disse aftaler kan svenske og norske piloter i 10. ferierotation ikke holde ferie i den 4aftal- te hovedferieperiode juni til august, men i de øvrige 9 måneder. marts 2017Den danske aftale er indgået på samme vilkår som i Sverige og Norge, og dette var kendeligt for DPF, som er bekræftet af U var fuldt ud be- kendt med reglerne i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 98, stk. 2, elektronisk pr. mail, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2, at L ud fra lejekontrakten ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsat, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at det i den forbindelse gøres gældende, at det er U, der har bevisbyrden for at have udbedringsomkostninger, og at U ikke har løftet sin bevisbyrde, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligt, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres til almindelig slid og ælde, som L ikke kan tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagento øvrige nordiske lande.

Parternes synspunkter. Parternes synspunkter er A og B har i fortegnelsen gengivet sådanpåstandsdokument af 2. januar 2018 anført følgende: "... at lejekontrakten er indgået på en autoriseret typeformular A8...‌ Denne sag omhandler spørgsmålet om, til hvilken værdi sagsøgte skal tvangsindløse sagsø- gerne som minoritetsaktionærer i X A/S. I henhold til sagsøgtes beregning af aktiernes værdi har sagsøgte den 20. juni 2013 betalt kr. 207.910,80 til hver af sagsøgerne til dækning af, efter sagsøgtes opfattelse - værdien af de tvangsindløste aktier. Sagsøgerne, der var af den opfattelse, at nøglerne til lejemålet blev overdraget til U den 9. april 2017, at L ved at slibe og sortbejdse/overmale oprindelige Merbau køkkenbordplader i lejligheden groft har misligholdt sine forpligtelser, ligesom parterne har aftalt, at disse skulle bringes til- bage i oprindelig stand ved lejemålets fraflytning, at U anerkender Ankenævnets skønsmæssige prisfastfastsættelse for udbedring værdien af mangelfuld rengøring af lejemålet, defekt emhætte, ridser i køleskabslåge og fem løse lamper i køkkenet til en skønsmæssig prisfastsættelse på 3.500 kr., at ovennævnte krav er fremsat og dokumenteret i fire mails til L af 20. april 2017, hvorfor disse krav er fremsat rettidigt, jf. lejelovens § 98, stk. 2sagsøgernes aktier var væsentlig højere end det tilbudte, og dokumenteret ved de fremlagte fotossenere betalte, at L skal således ikke have medhold beløb, anmodede på den baggrund om udmeldelse af en skønsmand i krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende disse forhold, at parterne på baggrund af Ls fraflytning den 9. april 2017 afholdt et møde i lejemålet den 4. marts 2017, hvor lejemålets stand blev gennemgået, at maler Xxxx Xxxxxx, der tillige observerede lejemålets stand ved fraf- lytningen, herunder køkkenbordpladen, deltog ved mødet, at der på mødet blev konstateret, at køkkenbordpladen i lejemålet var fuldstændig ødelagt og skadet af råd, at U i mail af 5. marts 2017 anførte, at borde i køkkenet skulle bringes tilbage i samme stand, som de var ved overtagelsen, ligesom køkkenbordpladernes stand blev påpeget over for L på mødet, hvor det blev aftalt, at disse skulle bringes tilbage i oprindelig stand/udbedres, at det i forhold henhold til fristen i lejelovens § 98, stk. 2, bemærkes, at parter- ne ved det afholdte før-fraflytningssyn bl.a. aftalte, at køkkenbord- pladerne skulle udbedres, og uanset at U ikke i perioden fra 9. april 2017 og 2 uger frem har gentaget dette, er L forpligtet af parternes aftale, da præceptive bestemmelser i lejeloven kan fraviges, når blot det forhold, reglen angår, er aktuelt, at L med andre ord er forpligtet af parternes aftale om lejemålets stand ved fraflytning som gengivet i mail af 5. marts 2017, at U da også allerede i mail af 1. maj 2017 anførte, at køkkenbordpladen omkring vasken var ødelagt ved at holde over-fladen våd med våde håndklæder mv., ligesom U i samme mail anførte, at udgifterne var anslået til 24.700 kr., at det af nyt tilbud af 5. februar 2019 er angivet, at prisen på nye bord- plader udgør 47.531,76 kr., at parternes aftale om lejemålets stand ved afleveringen under mødet den 4. marts 2017, som er bekræftet af U i mail af 5. marts 2017, er bindende for parterne, at Huslejenævnets og Ankenævnets afgørelser ikke er korrekte, da parterne netop havde indgået konkret aftale herom aktualiseret af Ls fraflytning, og at L ifølge lejekontrakten er forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen og i øvrigt ikke må fo-retage ændringer af farver på træværk uden Us samtykke, jf. lejekontraktens § 11. at U ikke har indkaldt L til fraflytningssyn, fremsendt behørig fraflytningsrapport eller overholdt formalia i den forbindelse, at U har endvidere heller ikke gjort de anførte krav gældende inden 14 dage fra nøgleafleveringstidspunktet den 9. april 2017, at U først fremsatte de anførte krav den 15. maj 2017 (dog alene elektronisk pr. mail), og har ikke anført en begrundelse for, hvorfor de anførte krav ikke blev fremsat før, at parterne ikke har aftalt elektronisk kommunikation, jf. lejelovens § 4selskabslovens S 70, stk. 2, jf. lejekontrakten, hvorfor U i alle tilfælde ikke kunne fremsende et fraflytningskrav i medfør af lejelovens § 9867, stk. 2, elektronisk pr3. mailSkønsmandens afgørelse mundede ud i, at U således på baggrund af ovenstående ikke kan gøre fraflytningskrav gældende, jf. lejelovens § 98, stk. 2skønsmanden fandt, at L ud fra lejekontrakten værdien af hver af sagsø- gernes aktieposter skulle opgøres til kr. 538.200,00. Sagsøgernes påstand under denne sag modsvarer den af skønsmanden opgjorte værdi med fradrag af de den 20. juni 2013 af sagsøg- te betalte beløb. Skønsmanden var tillige, af sagsøgte, anmodet om at udtale sig om, hvorledes det ville påvir- ke værdiansættelsen, dersom de omtvistede aktieposter skulle vurderes som selvstændige mi- noritetsaktieposter og ikke skulle istandsætte lejemålet, der blev overtaget uistandsatsom en forholdsmæssig andel af selskabets samlede værdi. Skønsmanden erklærede, at U ikke har bevist behov for udbedring af lejemålet, og lejemålets stand ud fra bilag 8 krævede desuden ikke udbedring, at Us fremlagte billeder i øvrigt ikke dokumenterer forhold, der går udover almindelig slid og ælde, at U herudover ikke har bevist faktiske udbedringsomkostninger på 35.000,00 under de forudsætninger kunne aktieposterne hver især værdian- sættes til kr. + moms, herunder ved fremlægning af fakturaer414.414,00. at der desuden ikke er bevist noget behov for udbedring i ovennævn- te størrelsesorden, at Eftersom det i den forbindelse gøres gældenderetspraksis ligger fast (se sagsøgernes supplerende materialesamling), at det er Uden forholdsmæssige andel af selskabets samlede værdi, der danner grundlag for værdiansæt- telsen, er værdien af aktierne som selvstændige minoritetsaktieposter uden relevans. Skønsmandens værdiansættelse af X A/S er sket pr. 30. juni 2012 og idet selskabets værditilvækst herefter tilfalder sagsøgte alene, gøres det gæl- dende, at sagsøgte tilsvarende er forpligtet til at forrente købesummen fra denne dato, subsi- diært fra den 10. november 2012, xxxxxx til at sagsøgte, såvel i henhold til selskabsloven som i henhold til sine egne vilkår i tvangsindløsningsmeddelelsen, var forpligtet til at gennemføre overdragelse og afregning af købesummen overfor sagsøgerne senest den 10. november 2012. På sagsøgtes begæring har bevisbyrden den i henhold til selskabsloven udmeldte skønsmand afgivet sup- plerende erklæring af 7. oktober 2015. Af erklæringens konklusion (side 19) fremgår følgende: "Afslutningsvis finder jeg anledning til at nævne, at jeg ikke er bekendt med forhold som indebærer, at den tidligere foretagne værdiansættelse på kr. 39 mio. ikke skal fastholdes, jf. pkt. 2.6 og 2.7 i skønsrapport af 8. marts 2013." Ovenstående konklusion er ordret gentaget i skønsmandens supplerende erklæring af 31. ok- tober 2016 (side 2) og den supplerende skønserklæring af 21. december 2017 (side 2). Der er følgelig intet grundlag for byretten for at have udbedringsomkostninger, og at U ikke har løftet sin bevisbyrde, at U endvidere har en tabsbegrænsningspligt, hvorved U alene kan kræve rimelige udbedringsomkostninger dækket af L, at de af U anførte forhold alene kan henføres komme til almindelig slid og ældeet andet resultat end den afgørelse, som L ikke kan tilpligtes at udbedre, og som i sin væsentlighed var til stede på indflytningstidspunktet, at L derfor har krav på tilbagebetaling skønsmandens erklæring af depositum, og U alene kan fratrække udbedringsomkostninger fra depositum, såfremt der 8. marts 2013 er bevist misligholdelse af lejemålet, og de faktiske omkostninger er veldokumenterede, og at idet U hverken har bevist nogen form for misligholdelse fra Ls side, og idet der ikke foreligger nogen dokumentation for udbedringsbehov- eller omkostninger, skal L således have udbetalt sit fulde depositum. ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagenudtryk for.