Patentlovens bestemmelser om angrebsret eksempelklausuler

Patentlovens bestemmelser om angrebsret. Gyldigheden af et udstedt patent kan efter patentloven anfægtes af en- hver ved indsigelsessag, omprøvningssag eller ugyldighedssøgsmål, jf. henholdsvis patentlovens § 21, stk. 12, § 52, stk. 33 og § 53b, stk. 14. Der kan fremsættes indsigelser mod et meddelt patent inden 9 må- neder fra patentmyndighedens offentliggørelse af patentet i Dansk Pa- tenttidende, jf. PTL § 21, stk. 1 og 2. Når fristen for fremsættelse af indsigelser er overskredet, kan gyldigheden anfægtes over for patent- myndigheden, nærmere bestemt Patent – og Varemærkestyrelsen, ved fremsættelse af anmodning om administrativ omprøvning, jf. PTL § 53b-d. Endelig kan et udstedt patent altid uden frist for anlæg af søgsmål mod patenthaveren kendes ugyldigt ved dom, jf. PTL § 52. Et udstedt patent kan alene begæres ugyldigt ved påberåbelse af de i PTL § 52, stk.1 nævnte grunde. Herunder kan særligt nævnes på- beråbelsen af, at de centrale patenterbarhedsbetingelser ikke er op- fyldt, det vil sige, at opfindelsen efter sin art ikke er patenterbart, jf. PTL § 1, eller at opfindelsen på ansøgningstidspunktet savnede nyhed og/eller opfindelseshøjde, jf. PTL § 2. Patentloven indeholder ikke særskilte bestemmelser om li- censtagerens mulighed for at anfægte gyldigheden af patentet, og lo- vens fællesnordiske forarbejder5 berører heller ikke licenstagers ret hertil. Det immaterialretlige udgangspunkt må derfor være, at li- censtageren, som enhver anden, kan forsøge at få et patent kendt ugyldigt ved domstolene og patentmyndighederne.6 Der er alene fastsat særskilte bestemmelser om patenthavers angrebsret i patentlovens § 53c, stk.1 og § 53d, stk.1 vedrørende retten til at begære patentet indskrænket ved omprøvning. Det kan ikke an- tages, at der skal sluttes modsætningsvis fra disse bestemmelser, såle- des at licensgiver ikke vil kunne anfægte gyldigheden af patentet for patentmyndigheden eller domstolene. Det immaterielle udgangspunkt efter patentloven må derfor være, at også licensgiver, som enhver an- den, kan angribe patentets gyldighed. Det følger imidlertid af EPO’s praksis, at en indehaver af et patent ikke er omfattet af begrebet ”en- hver” i Den Europæiske Patentkonvention art. 99, idet en indsigelses- sag kræver to parter med modsatrettede interesser.7 Afgørelsen om- handler imidlertid ikke den situation, hvor patenthaver har indgået en patentlicensaftale. Hvor dette er tilfældet, må en ugyldighedssag for domstolene og patentmyndighederne anses for at have to modparter med forskellige inter...