Projekteringsgrundlag eksempelklausuler

Projekteringsgrundlag. Ovenlys og karmkonstruktion er dimensioneret med udgangspunkt i flg. laster (karakteristisk), medmindre andet er angivet o SL (snelast): 800 N/m² o WL (vindlast): 24 m/s • Der tages forbehold for endelig beregning/oplysning af laster senest ved ordreafgivelse, under hensyntagen til bygningens udformning og beliggenhed • De oplyste U-værdier er vejledende. Ved projektering eller på forespørgsel vil der blive lavet en specifik beregning • At den underliggende bærende konstruktion er dimensioneret til vægten af den leverede konstruktion
Projekteringsgrundlag. Broen skal udføres som en 1-fags gitterkonstruktion i stål, som vist på tegning 791.04-11, samt beskrevet i nærværende beskrivelse. Bro og ramper skal dimensioneres og designes som en stibro med gang- og cykeltrafik iht. Eurocodes i nyeste gældende udgaver, inkl. nationale annekser. Rækværker skal ligeledes dimensioneres jf. ovenstående. Bro og ramper skal ikke dimensioneres for servicekøretøjer. Bro og ramper skal henføres til koncekvensklasse CC3. Bro og ramper skal udføres i skærpet kontrolklasse EXC3. Alle konstruktioner skal designes mod opdrift, da Gudenåen kan have meget forhøjet vandstand i længere perioder. Det skal forventes at vandstanden kan forhøjes op til kote 5,0 i DVR90. Der stilles krav til at beregninger er gennemskuelige og kontrollerbare. Beregningsafsnit indledes med en kort, men dækkende beskrivelse af det statiske system og beregningsmodellen samt et resumé af de resulterende valg. Hvor EDB- beregninger vedlægges som bilag, skal disse nummereres entydigt. EDB-udskrifter skal være selvforklarende og velstrukturerede. Samtlige endelige EDB-udskrifter inklusive inddatafiler skal bilægges de statiske beregninger. Krav til bygværkets levetid fastlægges til 120 år for alle primære konstruktionsdele; dvs. for overbygning (eksklusive dækplanker og overfladebehandling) og for underbygning (eksklusiv eventuelle lejer). For visse sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, f.eks. eventuelle lejer og rækværker, tillades levetiden reduceret, dog ikke til mindre end 50 år. Ved konstruktionens levetid forstås, at der indenfor denne periode kun foregår almindelige vedligeholdelsesarbejder og kun reparationsarbejder i begrænset omfang. Alle konstruktionsdele i bygværket skal udformes, så inspektion og vedligehold af alle vitale dele kan udføres uden driftsforstyrrelser af betydning. Ved udformning af særligt udsatte konstruktionsdele, hvor der kan påregnes udskiftning/reparation indenfor levetiden, eller konstruktionsdele, der kræver meget vedligehold, skal der tages hensyn til, at disse arbejder kan udføres uden væsentlige driftsgener. Såfremt der undtagelsesvis påtænkes udformet konstruktioner, således at enkelte konstruktionselementer ikke er tilgængelige for inspektion, i forbindelse med bygværkets drift, herunder lejekonstruktioner og lignende, skal disse i projekteringsfasen godkendes af Bygherren.
Projekteringsgrundlag 

Related to Projekteringsgrundlag

  • Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

  • Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.

  • Grundløn Stk. 1 [O.15]Grundlønnen er: Stillingsbetegnelse Grundløn 1. april 2015 Grundløn 1. april 2016 Vejledere 30 + 3.000 kr. 31 + 3.000 kr. Konsulenter 44 + 12.000 kr. 45 + 12.000 kr. Bemærkning: Det forudsættes, at personer, der er omfattet af Protokollat 2, bevarer denne ret i forbindelse med umiddelbar overgang til Ungdommens Uddannelsesvej- ledning, jf. § 1, stk. 9 i samme protokollat. Ved umiddelbar overgang forstås, at ansættelse finder sted inden for 2 måneder efter ophøret af den tidligere stil- ling. Lærere i ”den lukkede gruppe” eller mellemgruppen bevarer denne tilknytning ved ansættelse som vejleder eller konsulent efter denne bestemmelse. Der gælder særlige bestemmelser for personer, der indgår i et personligt løn- forløb. Regler for denne gruppe findes i Protokollat 2. Lønseddeltekst: Grundlønstillæg Stk. 2 Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2016 sker med fuldt gennemslag. Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares medmindre, der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Der foretages modregning i udlig- ningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte. Stk. 3 For vejledere, som pr. 31. marts 2016 i henhold til central og lokal aftale samlet er af- lønnet på løntrin 45 eller derover, ydes pr. 1. april 2016 et tillæg på 7.000 kr. i stedet for grundlønsforbedringen i stk. 1 og kvalifikationslønsforbedringerne i § 4, stk. 2. Stk. 4 For konsulenter, som pr. 31. marts 2016 i henhold til central og lokal aftale samlet er af- lønnet på løntrin 45 eller derover, ydes 1. april 2016 et tillæg på 5.500 kr. i stedet for grundlønsforbedringen i stk. 1.[O.15]

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Begrundelse Afspejler norm A5.1.4, stk. 11, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.

  • Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.