Rehabilitering og genoptræning eksempelklausuler

Rehabilitering og genoptræning. Kommunerne har hovedansvaret for det meste af genoptræningen efter hospitalsbehandling, hvor hospitalerne sender genoptræningsplanerne til kommunen. Genoptræningen foregår primært ved Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter og i Nelle- mann-huset. Nellemann-huset er organiseret under omsorgsområdet. Fra 1. juli 2018 har borgeren kunnet vælge en godkendt privat leverandør, hvis ikke genoptræningsplanen har kunnet igangsættes inden for syv kalenderdage. Der er samtidig også iværksat en række rehabiliteringsprogrammer i forhold til personer med KOL, kræft, senhjerneskade, hjerteproblemer, diabetes og lænderyg. Antallet af borgere, der skal have en optræningsplan eller et kronikerforløb er steget kraftigt siden kommunesammenlægningen. Dette betyder, at Sundhedscenterets faciliteter ikke kan rumme de mange borgere, og der derfor er behov for yderligere lokalefaciliteter. Forvaltningen er derfor gået i gang med at finde nye lokaler, hvilket der i budgetaftalen for 2024-27 er besluttet kan ske inden for det givne budget på sundhedsområdet, blandt andet med en forventet besparelse på høreområdet.

Related to Rehabilitering og genoptræning

  • Uafhængighed og habilitet Parterne erklærer ved sin underskrift, at det står Organisationen frit at samarbejde med flere lægemiddelvirksomheder, ligesom Virksomheden har mulighed for at samarbejde med en eller flere organisationer. Parterne erklærer samtidig, at der ikke i samarbejdet stilles krav om eneret i forhold til konkrete produkt- eller terapiområder. Virksomheden erklærer ved sin underskrift af nærværende samarbejdsaftale ikke at stille betingelser for organisationens faglige og interessepolitiske standpunkter. Virksomheden erklærer ved sin underskrift ikke at have et tillidshverv i Organisationen, der har betydning for nærværende samarbejdsaftale.

  • Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis Xxxxxx ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis Xxxxxx misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på xxx.xxxxx.xx, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Byggemodning 7.1 Favrskov Kommune udfører og bekoster i henhold til projektbeskrivelsen for udstykningen samtlige veje og stier i udstykningsområdet som del af byggemodningen. 7.2 Køber accepterer, at områdets udstykning og endelig byggemodning først færdiggøres, når en passende del af området er bebygget og i øvrigt efter Favrskov Kommunes nærmere be- stemmelse, hvilket køber skal tåle. 7.3 Der må ikke foretages ændringer af rabatternes udformning uden Favrskov Kommunes god- kendelse. Køber bærer det fulde ansvar, hvis vejstrækninger, beplantninger, gadeinventar ra- batter og grønne arealer og lignende beskadiges, enten som følge af opgravninger eller trans- porter i forbindelse med byggearbejdet. Kommunen retablerer for købers regning. Retablering sker eventuelt først i forbindelse med områdets færdiggørelse. Beløbet til dækning af den skete beskadigelse skal betales, inden byggeriet kan færdigmeldes og inden ibrugtagning. 7.4 Køber respekterer eventuelle drænledninger, der måtte være på grunden. Overgraves et dræn, skal det enten retableres eller tilsluttes grundens regnvandssystem efter nærmere af- tale med Favrskov Kommune og uden udgift for Favrskov Kommune. 7.5 Ved grundens overtagelse skal køber senest 1 måned efter overtagelsesdagen påse, at samt- lige skelpæle forefindes i overensstemmelse med det udleverede kort. Sker der ikke anmel- delse til Favrskov Kommune inden ovennævnte frist, kan Favrskov Kommune ikke påtage sig udgiften til retablering af eventuelt manglende skelpæle. Ødelægges eller fjernes skelpælene på et senere tidspunkt, skal skellene retableres for kø- bers egen regning. I byggeperioden skal skellene respekteres, og det er ikke tilladt at disponere over nabogrun- dene ved oplag af byggematerialer, kørsel og lignende. 7.6 Ejendommens ubebyggede arealer skal vedligeholdes i overensstemmelse med den gæl- dende lokalplan indtil bebyggelse finder sted. 7.7 Favrskov Kommune sikrer en hensigtsmæssig vedligeholdelse af usolgte byggegrunde inden- for udstykningsområdet.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Regulering For at denne ansættelsesform kan anvendes, skal der forudgående være lavet en lokal virksomhedsaftale, der regulerer aflønningen for denne kørsel.