Resume. Formålet med forslaget er at gennemføre den aftale om gennemførelse af ILO’s konvention nr. 188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, som er indgået af arbejdsmarkedets parter i 2013. Forslaget indeholder herudover bestemmelser, hvorefter medlemsstater- ne kan opretholde eller indføre bestemmelser, som er gunstigere for ar- bejdstagerne end de, som fremgår af parternes aftale. Gennemførelsen af EU regler kan ikke anvendes som begrundelse for at sænke det generelle niveau for arbejdstagere i en medlemsstat. Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationa- le bestemmelser, som implementerer direktivet. Kommissionen ønsker med forslaget at skabe en konsolideret lovramme, som skal regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren og herigennem at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for arbejdstagere i fiskerisektoren og sikre dem tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtige jobs. Direktivudkastet indeholder som bilag den aftale, som er indgået af par- terne. Aftalen indeholder i lighed med ILO-konventionen bestemmelser om lægeundersøgelse, hviletid for fiskere, krav om skriftlig ansættelsesaf- tale, hjemsendelse og om private arbejdsmarkedstjenester. De danske regler på området lever i vid udstrækning allerede op til kra- vene i arbejdsmarkedets parters aftale. Forslaget kan dog give anledning til mindre præciseringer i det danske regelsæt, herunder i lov om søfa- rendes ansættelsesforhold m.v. Direktivets ikrafttræden knytter sig til ikrafttræden af konvention nr. 188, som på forslagets fremsættelsestidspunkt alene er ratificeret af Frankrig i EU. Regeringens holdning overordnet er positiv over for gennemførsel af af- talen, samtidig med at Danmark vil arbejde for, at direktivets anvendel- sesområde ikke indskrænkes.
Resume. EU-Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 to forslag. Det ene er et forslag til ændring af direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet (”ATB”). Det andet er et forslag til forordning om ophævelse af forordning for den europæiske online tvistbilæggelsesplatform (”OTB”). Alternativ tvistbilæggelse indebærer at løse tvister på en anden måde end ved at gå rettens vej f.eks. gennem Forbrugerklagenævnet, det finansielle ankenævn eller pakkerejsenævnet. Formålet med forslagene er bl.a. at tilpasse rammen for alternative tvistbilæggelse til de digitale markeder, at øge brugen af alternativ tvistbilæggelse i grænseoverskridende tvister samt at forenkle procedurerne for alle aktørerne. Det vil bl.a. xxxxxx at forbrugerbeskyttelsen styrkes både inden for og uden for det indre marked, samt at der vil være færre oplysningsforpligtelser for erhvervsdrivende, hvilket vil reducere omkostninger for erhvervsdrivende. Dette opnås bl.a. gennem nedlæggelse af den online platform for tvistbilæggelse. Det har vist sig, at platformen ikke har bidraget til behandling af tvister mellem forbrugere og online erhvervsdrivende på tilfredsstillende vis. Derfor lægges der op til at nedlægge platformen. En vedtagelse af direktivforslaget om alternativ tvistbilæggelse vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Forordningsforslaget om ophævelse af OTB-forordningen vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagene forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, men forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske besparelser. Regeringen støtter generelt forslagene, idet de opretholder og forbedrer det nuværende forbrugerklagesystem og styrker forbrugerbeskyttelsen. Regeringen hilser desuden reduktionen af de administrative byrder for erhvervslivet velkomment. De to forslag komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet samlet.
Resume. Ved gennemførelse af fusionen vil der med udgangspunkt i 2014-regnskaberne være væsentlige regnskabsmæssige konsekvenser på følgende regnskabsposter:
Resume. Benchmark enheden skelner ikke mellem de forskellige store områder med decentral ledelse. I analysen ses på områderne: Daginstitutioner, folkeskoler, bosteder og plejehjem. I analysen sammenlignes med Aabenraa, Tønder, Skive, Rødovre samt Vesthimmerlands kommuner. Haderslev Kommunes folkeskoler har det laveste antal børn pr. lederstilling i forhold til sammenligningskom- munerne. En nærliggende konklusion ville være at tilskrive dette forhold Haderslev Kommunes skolestruktur, hvor antallet af elever pr. matrikel ligger i den lave ende af sammenligningskommunerne sammen med Tønder og Skive. Det er dog ikke muligt ud fra disse tal at konkludere, at ledelsesniveauet i Haderslev Kommunes skoler skulle være det dobbelte af niveauet i f.eks. Skive Kommune. Dette skyldes, at datagrundlaget ikke tager højde for ledernes andel af undervisningstid. På daginstitutioner, plejehjem og bosteder har Haderslev Kommune ikke højere udgifter til ledelse i forhold til sammenligningskommunerne. Benchmark enheden skelner ikke mellem de forskellige store områder med myndighedspersonale. Analysen skelner mellem: Beskæftigelsesområdet, Det Sociale område og Det tekniske område. Den største udgift lig- ger på det Sociale område, men det gælder alle kommunerne. Næste skridt I fase 2 af analysen undersøges det på Skoleområdet om Tønder og Skive kommuner vil deltage i en nærmere analyse for at afklare om, der reelt er et markant højere forbrug af afdelingsledere pr. elev i Xxxxxxxxx Xxx- mune.
Resume. Analysen viser, at antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i Haderslev Kommune er højere end i resten af landet og omegnskommunerne. Et højt sygefravær har økonomiske konsekvenser for kommunen, negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og på medarbejdernes trivsel. Hvis sygefraværet i Haderslev Kommune blev reduceret med 1 sygefraværsdag pr. fuldtidsbeskæftigede, sva- rer det til 17,1 årsværk, som kan arbejde. Et lavere sygefravær vil på flere område reducere udgifterne til vikarer. Erfaringen viser, at vedvarende fokus gør en forskel i forhold til sygefravær. Næste skridt Direktionen får til opgave fremadrettet at øge fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne i Haderslev Kommune. Sygefraværet skal nedbringes ved at anvende redskaberne i sygefraværspolitikken.
Resume. Xxxxxxxx drives af den interne afdeling Gastro. Erfaringen er, at der fokus på kvalitet, varierende udbud og fleksibilitet omkring mødeforplejning. Udfordringen ved den nuværende drift er, at der forventes et underskud for 2023. Regnskab 2022 viste ligeledes et underskud, som imidlertid forventes at blive mindre i 2023. Ved udlicitering konkurrenceudsættes kantinedriften med mulighed for en billigere drift. I forbindelse med ud- budsprocessen vil der skulle tages stilling til en række forhold blandt andet rammerne for salg til offentligheden, placering af ansvar for vedligeholdelse af inventar, virksomhedsoverdragelse af medarbejderne og størrelsen af driftstilskuddet. Næste skridt Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om kantinedriften skal fortsætte som nu eller konkurrenceudsættes.
Resume. Analysen sammenligner udgiftsniveauet med Aabenraa Kommune, der er organiseret som Haderslev Kom- mune (Helhedsorienteret drift, HOD) og Tønder Kommune, der er organiseret ved en Bestiller-Udfører-Mod- tager model (BUM-model). Tønder Kommune er billigere end Haderslev og Aabenraa kommuner på Grønne områder og naturpladser. Tønder Kommune er også billigere end Haderslev og Aabenraa kommuner på Vejvedligeholdelse og – belægninger m.v. Om det lavere udgiftsniveau skyldes sammensætningen af elementer, der driftes, et lavere serviceniveau eller en mere effektiv drift kan på det foreliggende ikke afgøres, da analysen hviler på overord- nede data. Tønder Kommune har udliciteret mere end Haderslev og Aabenraa kommuner på Grønne områder og natur- pladser samt Vejvedligeholdelse og -belægninger m.v. Det er vanskeligt at få detaljerede data på området. 47 kommuner deltager i samarbejdet ”Nøgletal på vejom- rådet”, som KL faciliterer og får dermed adgang til data til anvendelse i f.eks. benchmark analyser. Næste skridt Fase 2 af analysen igangsættes i løbet af efteråret 2023 med afrapportering til Økonomiudvalget i februar 2024.
Resume. Der er lavet en analyse af Haderslev Kommunes skoleruter med henblik på at undersøge, om der kan laves en effektivisering af skoleruterne, og om der fremadrettet kan laves en forbedret organisering og planlægning af ruterne. Analysen peger på, at der på kort sigt kan laves en forbedret planlægning af kørslerne ved en bedre organi- sering af samarbejdet mellem Sydtrafik og de relevante fagforvaltninger. Den største gevinst vil komme, hvis den samlede skolerute kørsel overgår til Sydtrafik, hvilket kan ske den 31. juli 2025. Dermed skal der træffes beslutning, om man ønsker at lade de nuværende 7 skolebusser fra Tide Bus overgå til Sydtrafik, når kontrak- ten udløber. Næste skridt Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om der skal arbejdes på, at den samlede skolerutekørsel skal overgå til Sydtrafik pr. 31. juli 2025. Efter analyserne blev præsenteret for gruppeformændene, har forvaltningen udarbejdet et notat med et alter- nativ, som er beskrevet i notat fremsendt til gruppeformændene ultimo august 2023.
Resume. Flere kommunale bygninger har en dårlig energimærkning. Derudover er der udarbejdet en konverteringsplan for bygninger, der opvarmes med olie eller gas, så disse overgår til opvarmning via vedvarende energi. Kon- verteringen er aktuelt tiltænkt finansieret via bygningsvedligeholdspuljen. Derudover er der fokus på løbende energioptimering omkring belysning og tekniske installationer. Næste skridt Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om der skal oprettes en klimapulje til fremtidig finansiering af energiop- timering i Haderslev Kommune. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at oprette en klimapulje, får Direktøren for Teknik og Klima opgaven med at administrere klimapuljen.
Resume. Analysen har undersøgt, hvornår i anlægsprocessen og til hvilket formål midlerne til uforudsete udgifter er disponeret. Analysen er foretaget via en repræsentativ stikprøve af store og mellemstore igangværende og gennemførte anlægsprojekter i de sidste 3 år. Som beskrevet i analysen følges der ikke særskilt op på uforudsete udgifter, da fokus i stedet er på den sam- lede rammeoverholdelse i anlægsprojektet. Overordnet set rammer anlægsprojekterne tæt på det budgetlagte. Der er ikke en tendens til, at overskydende penge i projekterne bruges til en ”nice to have” opgradering. Et øget fokus på konteringen og den administra- tive opfølgning af de uforudsete udgifter vil kunne tegne et klarer billede af håndteringen af midlerne afsat til uforudsete udgifter. Dette vil dog kræve ekstra administration, hvilket der ud fra det samlede forbrug i anlægs- projekterne ikke ligner at give en økonomisk effekt. Det kan være nødvendigt at indtænke indeksering mere i anlægsprocessen for, at det er muligt at kunne gennemføre anlægsprojekterne indenfor de afsatte midler.