Revisionens udførelse eksempelklausuler

Revisionens udførelse. Ved tilrettelæggelse af revisionen forudsætter vi som udgangspunkt, at de etablerede forret- ningsgange samt kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer sikkerhedsmæssigt betryg- gende. For at påse at disse forudsætninger er opfyldt, vurderes og testes udvalgte dele af de tilrette- lagte forretningsgange samt kontroller for væsentlige områder, herunder også kommunens administrative it-anvendelse. Vi lægger vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen af det enkelte område. Vi fokuserer på kommunens målsætninger og strategier for området, samt hvorvidt de tilret- telagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsæt- ninger. Når der er sammenhæng mellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Vi undersøger, om regnskabets udgifter og indtægter har hjemmel i de vedtagne bevillinger, og om de er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser samt indgåede kontrak- ter m.m., ligesom det undersøges, om tilsynsmyndighedens godkendelse er indhentet til di- spositioner, hvortil en sådan kræves. Revisionen omfatter endvidere en vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn, som kommunens ledelse har lagt til grund ved regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med formkravene i de gældende konteringsregler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det kontrolleres, om de i balancen opførte aktiver og passiver har været undergivet fornøden kontrol, ligesom det undersøges, om de forpligtelser, bl.a. garantiforpligtelser, eventualret- tigheder og leasingaftaler, der os bekendt påhviler kommunen, er korrekt registreret. Det gælder generelt, at revisionen udføres ved stikprøver og omfanget af tests fastlægges ud fra vores samlede vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation.
Revisionens udførelse. Vi vil udføre revisionen i årets løb og i forbindelse med revision af årsregnskabet. De i årets løb udførte revisionsarbejder er en forberedelse til årsregnskabets revision, og kan derfor ikke betragtes som en afslutning af revisionen for en bestemt periode. Revi- sionen er ikke afsluttet, før ledelsen har taget endeligt stilling til årsregnskabet, og vi har forsynet årsregnskabet med vor påtegning og underskrift. I overensstemmelse med bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. udføres revisionen i samarbejde med selskabets interne revision. Der indgås årligt aftale om samarbejdet, arbejdsdelingen og informationsudvekslingen mel- lem ekstern og intern revision. I overensstemmelse med god revisionsskik vil revisionen blive tilrettelagt ud fra et væ- sentlighedskriterium og ud fra en analyse af virksomhedens risikoforhold. Revisionen vil blive gennemført ved observationer, eftersyn, forespørgsler, efterretninger, afstem- ninger, efterprøvning af regnskabsmæssige skøn, gennemgang af skriftlige aftaler, stik- prøvevis kontrol af bilag og analyser. Hovedvægten af revisionshandlinger vil blive lagt på de regnskabsposter og de områder i registreringssystemet, hvor risikoen for væsent- lige fejl vurderes som størst. I det omfang virksomhedens forretningsgang og interne kontroller kan danne basis her- for, og i det omfang det er hensigtsmæssigt, tilrettelægges revisionen som en test af for- retningsgange og interne kontroller. Herudover indhentes de revisionsbeviser, der an- ses for påkrævet til bekræftelse eller sandsynliggørelse af regnskabsposter og andre regnskabsoplysninger. Ved revisionen af årsregnskabet indhentes de revisionsbeviser, der vurderes at være nødvendige for at sikre høj grad af sikkerhed for […]
Revisionens udførelse. Bilagskontrollanterne har til enhver tid ret og 4 x årligt pligt til, uopfordret, at efterse bilag og kassebeholdning. Revisorerne og bilagskontrollørerne er pligtige til mindst 1 x årligt at foretage uanmeldt kasseeftersyn. Findes regnskabet eller kassebeholdningen at være i uorden skal dette straks anmeldes til afdelingsbestyrelsen.

Related to Revisionens udførelse

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Udbuddets omfang Trafikselskabet Movia, herefter kaldet Movia, udbyder i A12 ca. 350.000 køreplantimer pr. år med 83 busser. Den udbudte kørsel, der udføres i Movias nordlige område samt i København og omegn, er fordelt på 5 udbudsenheder. Enhed Pakke Område Linjenr. Køreplan- timer pr. normalår Buskrav Busover tagelse Lokaler Regelsæt 3 Tællebusser Antal Længde Type Antal Type Når linjerne i skemaet er angivet i ( ), køres der kun enkelte ture på linjen i den pågældende vognplan. Hovedparten af linjens ture vil findes i en anden vognplan Udbudsmaterialet tager med nogle få undtagelser udgangspunkt i linjernes ruteføring og køreplan gældende fra køreplanskiftet den 14. december 2014. Det vil for langt de fleste linjers vedkommende være identisk med den nuværende ruteføring og køreplan. Ændringerne er beskrevet i afsnit 1.1. De nuværende køreplaner kan findes på Movias hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Alle linjekort for Movias linjer kan findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/Xxxxx/Xxxx.xxxx Movia fastsætter ruteføring, køreplanintervaller, driftsomfang, overordnede korrespondancer, stoppestedsplacering, øvrige stoppestedsforhold mv. samt varetager forhandlinger med kommuner, politi og vejmyndigheder herom. Operatørerne inddrages i størst muligt omfang. Movias mål for køreplanernes pålidelighed er 85%. Pålideligheden sammensættes af rettidigheden (køreplanoverholdelse på -1 til + 5 minutter på tjekpunktsniveau) for linjer med færre end 6 afgange pr time, og regularitet (intervaloverholdelse på intervallet + 5 minutter på tjekpunktsniveau) på linjer med 6 eller flere afgange i timen. Køreplanen er dannet med udgangspunkt i dette mål. Hvis køreplanernes udførelse har en pålidelighed på under 80% i tre måneder i træk vil Movia indgå i dialog med operatøren om årsager og muligheder for ændringer i betingelserne for køreplanen eller justering af selve køreplanen, så hurtigt som muligt. Således at der målrettet arbejdes mod pålideligheden på 85%. Se afsnit 10 med hensyn til drift og driftsuregelmæssigheder. Til brug for tilbudsgivningen indgår der for udbudsenhederne vognplaner og afregningsark. Afregningsarket giver en oversigt over kørslen (timer, km mm.) i de enkelte udbudsenheder. Detaljeret information om de enkelte vognløb og køreplaner findes i de HASTUS-filer eller tekst-filer, der i lighed med afregningsarket kan downloades fra Movias udbudshjemmeside under menupunktet Udbudsmateriale af prækvalificerede bydere. Her findes ligeledes vejledninger til læsning af filerne. HASTUS er Movias køreplanlægningssystem. 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til de nuværende køreplaner

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Afskedigelse Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges. Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Stk. 2. Inden en tillidsrepræsentant afskediges, skal sagen være forhandlet mellem regionen og den personaleorganisation, som tillidsrepræsentanten er anmeldt af. Regionen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter, at organisationen har modtaget meddelelsen om den påtænkte opsigelse. Stk. 3. Hvis personaleorganisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse ikke er rimeligt be- grundet i tillidsrepræsentantens eller regionens forhold, kan personaleorganisationen in- den en frist på 14 dage efter den i stk. 2 nævnte forhandling over for regionen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/aftale. Xxxx af begæring om forhandling sendes til RLTN. Forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelse af forhandlingsbegæringen. Forhandlingen har opsættende virkning for den påtænkte opsigelse. Stk. 4. Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle aftale- eller overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskedigelsen af en tillidsrepræsentant ske med et varsel, der følger af den overenskomst eller aftale, som vedkommende er om- fattet af, dog ikke under 35 dages varsel til udgangen af en måned. Stk. 5. I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2-4. I sådanne tilfælde skal regi- onen snarest muligt tage skridt til at afholde en forhandling med den personaleorganisa- tion, tillidsrepræsentanten er anmeldt af. Hvis personaleorganisationen skønner, at bort- visningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens forhold, skal personaleorga- nisationen inden en frist på 14 dage efter forhandlingen over for regionen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst. Stk. 6. Spørgsmålet om afskedigelsens berettigelse samt om eventuel godtgørelse for uberettiget afskedigelse af en tillidsrepræsentant afgøres af en voldgiftsret nedsat i henhold til § 18. Godtgørelsen ydes efter de regler herom, som måtte være indeholdt i den overenskomst, som vedkommende er omfattet af. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig. For tjenestemænds vedkommende ydes tilsvarende godtgørelse som i overenskomsten for tilsvarende personalegruppe. For grupper, som ikke i deres overenskomster har godtgørelsesbestemmelser i tilfælde af usaglig afskedigelse ydes en godtgørelse, fastsat i henhold til sædvanlige regionale afske- digelsesnævnsbestemmelser. Begæring om voldgiftsbehandling forudsætter, at forhandling efter stk. 2, 3 og 5 har fun- det sted. Denne begæring må fremsættes skriftligt senest 3 måneder efter den senest af- holdte forhandling. Stk. 7. Ved afskedigelse af en prøveansat tjenestemand, der er valgt som tillidsrepræsentant, fin- der stk. 1-6 ikke anvendelse. Stk. 8. Stk. 1-7 gælder tilsvarende for andre medarbejderrepræsentanter, der er valgt i henhold til denne aftale.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Protokollat Der er enighed mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om, at overenskomster og aftaler på det regionale område fornys for perioden 1. april 2021 - 31. marts 2024 på nedennævnte vilkår. Hvor intet andet fremgår, træder de aftalte ændringer i kraft 1. april 2021. Procentvise lønforhøjelser gives i deres helhed som lønforhøjelse i forhold til lønniveauet pr. 31. marts 2021.

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.