Common use of RÅDERUM TIL LOKAL LØNDANNELSE Clause in Contracts

RÅDERUM TIL LOKAL LØNDANNELSE. Stk. 1. Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af CFD’s økonomi. Stk. 2. Der er ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte virksomheder kan anvende til lokal løn. Det er ikke overordnet aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, CFD har anvendt til lokal løn. Nye penge til lokal løn må findes på budgettet, fx gennem prioriterede bevillinger, besparelser eller effektiviseringer. Stk. 3. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række forhold. Der kan ske ændringer i overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler på CFD, der kan bevirke, at der løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx kan der ved overenskomstforhandlingerne være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lønforhandlingerne. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode forhandlingsproces. BEMÆRKNING CFD præsenterer årligt kvalificeret statistisk materiale for lønudvikling og lønniveau for medarbejdere på CFD sammenlignet med medarbejdere ansat på det kommunale område som baggrundsmateriale til lokale lønforhandlinger. Stk. 4. Det samlede råderum påvirkes af en række elementer, jf. nedenfor. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af lokal løn, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

RÅDERUM TIL LOKAL LØNDANNELSE. Stk. 1. Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af CFD’s økonomi. Stk. 2. Der er ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge de enkelte virksomheder kan anvende til lokal løn. Det er ikke overordnet aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, CFD har anvendt til lokal løn. Nye penge til lokal løn må findes på budgettet, fx gennem prioriterede bevillinger, besparelser eller effektiviseringer. Stk. 3. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er til rådighed til lokal løndannelse, påvirkes af en række forhold. Der kan ske ændringer i overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler på CFD, der kan bevirke, at der løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannelse. Fx kan der ved overenskomstforhandlingerne være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående forhold kan sammen med de allerede aftalte midler til lokal løn anvendes som pejlemærke for, hvad der kan forhandles om ved lønforhandlingerne. Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode forhandlingsproces. BEMÆRKNING CFD præsenterer årligt kvalificeret statistisk materiale for lønudvikling og lønniveau for medarbejdere på CFD sammenlignet med medarbejdere ansat på det kommunale område som baggrundsmateriale til lokale lønforhandlinger. Stk. 4. Det samlede råderum påvirkes af en række elementer, jf. nedenfor. De ændringer, som kan øge eller mindske råderummet til forhandling af lokal løn, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:

RÅDERUM TIL LOKAL LØNDANNELSE. Stk. 1 For ledende personale er der afsat i alt 2,5% af personalegruppernes lønsummer excl. særydel- ser til lokal løndannelse. Midlerne fordeles såle- des, at 1,25% af lønsummen excl. særydelser er til rådighed 1. Den april 2009 og 1,25% af lønsummen excl. særydelser er til rådighed 1. april 2010. De afsatte midler til lokal løndannelse kaldes også for ”forlodsfinansiering”. Der henvises i øvrigt til det lokale løndannelse sker inden for rammerne økonomiske rå- derum jf. § 8, stk. 2. For ikke-ledende personale er der afsat 1,25% af CFD’s økonomipersonalegruppernes lønsummer excl. særydel- ser til lokal løndannelse. Midlerne er til rådighed 1. april 2010. Midlerne indgår i den enkelte kommunes samle- de råderum til lokal løndannelse. Midlerne er så- ledes ikke organisationsopdelte. Stk. 2. Der er ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange penge 2 Ud over de enkelte virksomheder kan anvende til lokal løn. Det er ikke overordnet aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løn. Det er dog ikke målsætningen med lokal løndannelse at opnå besparelser på lønbudgettet. Der er allerede midler til lokal løn, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere afsatte nye midler, CFD har anvendt til lokal lønjf. Nye penge til lokal løn må findes på budgettetstk. 1, fx gennem prioriterede bevillinger, besparelser eller effektiviseringer. Stk. 3. Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. Hvor mange penge, der er mid- ler til rådighed til lokal løndannelse, jf. bilag 1 (Det lokale økonomiske råderum). BEMÆRKNING: Det samlede råderum for de lokale forhandlinger påvirkes i betydeligt omfang af en række forholdstørrelsen af de af- satte midler. I år, hvor der ikke er afsat nye midler, må der således forventes et mere begrænset råde- rum for den lokale løndannelse, hvilket naturligt vil præge indhold og omfang af de lokale forhand- linger. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrel- sen af midlerne til løn, som kan ske ændringer i overenskomster aftales anvendt lokalt. De afsatte midler er ikke en pulje, og aftaler, der er ikke hermed centralt fastsat loft for den lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler på CFD, der kan bevirke, at der løbende bliver flere eller færre penge til rådighed an- vendelse af midler til lokal løndannelse. Fx kan der Der er ved overenskomstforhandlingerne være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dynamisk størrelse. Nedenstående forhold kan sammen med de allerede aftalte i 2008 afsat nye midler til lokal løn anvendes løndannelse pr. 1. april 2009 samt 1. april 2010. Afledte virkninger på særydelser, som pejlemærke forfølge af lokalt aftalte lønændrin- ger, hvad er der allerede betalt for ved de centrale for- handlinger. Eventuelle merudgifter som følge af den afledte virkning på særydelser skal derfor ikke belaste de beløb, der er afsat til lokal løndannelse. Der er aftalt en udmøntningsgaranti for de afsatte midler til ikke-ledende stillinger i 2010 jf. § 9. I forbindelse med centralt aftalte ændringer i grundløn mv. kan forhandles om ved lønforhandlingerneder af de centralt aftalte overens- komstmidler være finansieret forventede afledte decentrale konsekvenser (jf. Dialog og åbenhed herom også bilag 1, pkt.12). Denne finansiering er vigtigt i den gode forhandlingsproces. BEMÆRKNING CFD præsenterer årligt kvalificeret statistisk materiale for lønudvikling og lønniveau for medarbejdere på CFD sammenlignet med medarbejdere ansat på et af flere elementer, der på- virker det kommunale område som baggrundsmateriale til lokale lønforhandlinger. Stk. 4. Det samlede råderum påvirkes af en række elementerøkonomiske råderum, jf. Sundhedskar- tellets kommentar om bilag 1 nedenfor. De ændringerDet er i budgetfasen, at den enkelte kommune ta- ger stilling til, hvor meget der anvendes til løn, herunder hvor meget der afsættes til dækning af de lønforbedringer m.v. Sundhedskartellets OK08- resultat indeholder. Desuden skal kommunen tage stilling til håndteringen af den lønstigning, som eventuelt ligger ud over OK08 resultatet – samt til andre faktorer, der påvirker lønudviklin- gen fx personalesammensætningen. I bilag 1 er oplistet 12 forskellige elementer, som kan øge påvirke det økonomiske råderum i opadgående eller mindske råderummet til forhandling ned- adgående retning. Ω Den samlede virkning af de enkelte kommuners dispositioner omkring lokal lønløndannelse er helt afgørende for, kan overordnet opdeles om der udmøntes generelle løn- stigninger pr. automatik over reguleringsordnin- gen, eller om midlerne er brugt mere ”aktivt” i to hovedgrupper:overensstemmelse med intentionerne bag lokal løndannelse.‌