Common use of Sammenhængskraft og medborgerskab Clause in Contracts

Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Boligafdelingerne i helhedsplanen har en høj andel af udsatte voksne, der har brug for hjælp og støtte for at kunne bo selv, fx beboere med udfordringer som misbrug, psykisk sygdom, ensomhed og generel mistrivsel. Disse beboere deltager ikke i lokalområdets eller afdelingernes aktiviteter og er ofte i konflikt med naboer eller myndigheder. 22% af beboere fra Beboerprojekt Bispebjerg og 28% fra Beboerprojekt Puls angiver at være utrygge ved disse naboer, mod 18% i alle 66 helhedsplaner (VIVE 2018). Sundhedsprofil 2017 viser, at Bispebjerg ligger langt over KK-snit ift. risikofaktorer. Der er flest med højt stressniveau, dårlig mental sundhed og 23% har svage sociale relationer. Helhedsplanernes sociale viceværter/boligrådgivere havde i 2019 over 300 sager i afdelingerne. Der er et stort behov for en indsats målrettet udsatte voksne, der har brug for støtte for at deltage i samfundet. Hvilket også underbygges af netop det ønske fra bestyrelser og ejendomsfunktionærerne. Tal fra SOF’s Bolig- og beskæftigelsesenhed viser mange sager i området. I 2019 var der 104 rekvisitioner på fogedsager, 126 andre sager hos boligrådgiverne, og yderligere 30 SKP-indsatser. Københavns kommune har anvisningsret til 12 af de 14 afdelinger, og her var var der i 2019 42 boligsociale anvisninger. Registreringer fra boligorganisationerne i 2019 viser over 130 husordenssager og ca. 40 restanceudsættelser i helhedsplanens afdelinger. Lokalt engagement fx i beboerdemokrati, områdefornyelsens arbejdsgrupper, valg og lokalområdets andre muligheder for indflydelse er udfordret, særligt blandt indvandrere og efterkommere og blandt unge. Disse beboere deltager kun i meget lille omfang i afdelingsmøder og valg. Opstillingskredsens valgdeltagelse ved folketingsvalget 2019 var den næstlaveste i Danmark (tal fra DST). Beboerne bruger i højere grad fritidstilbud i og udenfor boligområdet end i andre områder omfattet af en helhedsplan, men samtidig er meget få aktive i frivilligt arbejde. Dette kan hænge sammen med, at kun 42 % (Beboerprojekt Bispebjerg) og 37% (Beboerprojekt Puls) af beboerne oplever, at boligområdet giver en følelse af fællesskab, mod 49% i alle områder omfattet af HHP (VIVE 2018). Undersøgelsen fra VIVE viser, at tilliden til at andre beboere i området vil reagere, hvis børn og unge har grænseoverskridende adfærd, er mindre end i andre områder. Den lave grad af tillid til naboerne og et ønske om at flytte fra hele 59% af beboerne understreger, at der er store udfordringer med sammenhængskraft og tryghed i området. Helhedsplanen bør have et væsentligt fokus på at hjælpe særligt udsatte beboere, både så de kommer tættere på den hjælp fra myndigheder mv. de har brug for, og så de kan komme ind i positive fællesskaber. Helhedsplanen fokuserer på aktiv deltagelse, på lokalområdets muligheder for indflydelse og på at skabe kontakt og dialog mellem beboergrupper i og udenfor boligområdet. Det gælder for en bred vifte af målgrupper, herunder udsatte voksne, børnefamilier og børn og unge.

Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks Ofte er der en forventning om at det er boligforeningerne og de bogligsociale medarbej- dere der skal konflikthåndtere ’nabokrige’ i opgangene, uheldig og lyssky affærer i kæl- dere, ulovlige kørsler på knallerter og andre køretøjer, hvor af flere forhold henhører under politiets myndighed, hvorfor der ligger en opgave her. Dette skal sammenholdes med den relative lave anmeldelsesgrad blandt beboerne. Derfor skal der i langt højere grad fokus på ændring i adfærd, (lokalt)samfundssyn, inklusion og medborgerskab. Endvidere er der en form for indsatsområdet Boligafdelingerne skævvridning i helhedsplanen har beboerdemokratiet, da stort set alle be- boer- og brugerdrevne aktiviteter styres af få stærke beboere. Derimod er der en høj andel af udsatte voksne, der har brug for hjælp og støtte for at kunne bo selv, fx beboere med udfordringer som misbrug, psykisk sygdom, ensomhed og generel mistrivsel. Disse beboere deltager ikke i lokalområdets eller afdelingernes aktiviteter og er ofte i konflikt med naboer eller myndigheder. 22% majo- ritet af beboere fra Beboerprojekt Bispebjerg og 28% fra Beboerprojekt Puls angiver at være utrygge ved disse naboerder ikke oplever sig inkluderet i fællesskabet, mod 18% hvoraf nogle heller ikke ønsker det. Lav valgdeltagelse i alle 66 helhedsplaner (VIVE 2018)boligområderne. Sundhedsprofil 2017 Nye data for valgdeltagelse viser, at Bispebjerg ligger langt over KK-snit iftde udsatte boligområder i Haderslev, halter efter til både Folketingsvalg og Kommunalvalg sammenlignet med kommunen generelt. risikofaktorerValgdel- tagelse ved folketingsvalget i 2019 var således på 73,7% i boligområderne, mens den i kommunen lå på 82,3%. Ved kommunalvalget i 2017 var der endnu større forskel mel- lem kommune og boligområder. Her stemte kun 57,7% af beboerne i boligområderne mod 72,30% i kommunen.27 Fraflytning og tilflytning i boligområderne. I gennemsnit er der fraflyttet 283 beboere de seneste 5 år beboere fra deres boligom- råde hvert år.28 Flytninger kan påvirke naboskab og sammenhængskraft både negativt og positivt alt efter hvilke ressourcepersoner der flytter ud. Er der mange ressource- stærke der flytter, vil det være sårbart for boligområdet. Graden af tilflytninger er derfor også et væsentligt parameter, idet de mange renoverin- ger indikerer attraktiviteten for et boligområde. Således er der tilsvarende i gennemsnit 248 beboere som de seneste år er flyttet ind i områderne. Netto er det lavere, men det skyldes først om fremmest den mærkbare nedrenovering der er sket de seneste år. Der er flest med højt stressniveau, dårlig mental sundhed og 23% har svage sociale relationer. Helhedsplanernes sociale viceværter/boligrådgivere havde i 2019 over 300 sager i afdelingerne. Der er et stort behov for en indsats målrettet udsatte voksne, der har brug for støtte for at deltage i samfundet. Hvilket også underbygges af netop det ønske fra bestyrelser og ejendomsfunktionærerne. Tal fra SOF’s Bolig- og beskæftigelsesenhed viser mange sager i området. I 2019 var der 104 rekvisitioner på fogedsager, 126 andre sager hos boligrådgiverne, og yderligere 30 SKP-indsatser. Københavns kommune har anvisningsret til 12 af de 14 afdelinger, og her var var der i 2019 42 boligsociale anvisninger. Registreringer fra boligorganisationerne i 2019 viser over 130 husordenssager og ca. 40 restanceudsættelser i helhedsplanens afdelinger. Lokalt engagement fx i beboerdemokrati, områdefornyelsens arbejdsgrupper, valg og lokalområdets andre muligheder for indflydelse er udfordret, særligt blandt indvandrere og efterkommere og blandt unge. Disse beboere deltager kun i meget lille omfang i afdelingsmøder og valg. Opstillingskredsens valgdeltagelse ved folketingsvalget 2019 var den næstlaveste i Danmark (tal fra DST). Beboerne bruger i højere grad fritidstilbud i og udenfor boligområdet end i andre områder omfattet af en helhedsplanganske enkelt færre, men samtidig flere attraktive lejligheder. 29 Mange på offentlig forsørgelse, herunder førtidspension. 49,64% af alle offentligt forsørgede fuldtidspersoner i boligområderne er meget få førtidspensioni- ster.30 Som tidligere beskrevet er disse beboere ikke længere aktive i på arbejdsmarke- det, men kan stadig have både lyst og ressourcer til at bidrage til boligområdets fælles- skab eller andre fællesskaber. Første skridt på vejen kan være frivilligt arbejde. Dette Forskellige tilgange til boligområderne. Alle boligområder kan hænge sammen med, karakteriseres som multikulturelle minisamfund. Beboerdata viser at kun 42 der gennemsnitligt er ca. 50% (Beboerprojekt Bispebjerg) og 37% (Beboerprojekt Puls) af beboerne oplever, at boligområdet giver en følelse af fællesskab, mod 49% i alle områder omfattet af HHP (VIVE 2018). Undersøgelsen fra VIVE viser, at tilliden til at andre etnisk danske beboere i området vil reagere, hvis børn og unge har grænseoverskridende adfærd, er mindre end i andre områder. Den lave grad tre af tillid til naboerne og et ønske om at flytte fra hele 59% af beboerne understreger, at der er store udfordringer med sammenhængskraft og tryghed i området. Helhedsplanen bør have et væsentligt fokus på at hjælpe særligt udsatte beboere, både så de kommer tættere på den hjælp fra myndigheder mv. de har brug forområderne, og så de kan komme ind følgelig tilsvarende med anden etnisk baggrund end dansk. Varbergparken i positive fællesskaber. Helhedsplanen fokuserer på aktiv deltagelsesærdeleshed er pa- triarkalsk og præget af stærke interne familiebånd, på lokalområdets muligheder for indflydelse traditioner og på at skabe kontakt og dialog mellem beboergrupper i og udenfor boligområdet. Det gælder for en bred vifte af målgrupperkultur samt ofte et 27 Landsbyggefondens boligsociale data, herunder udsatte voksne, børnefamilier og børn og unge.2020

Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Boligafdelingerne Økonomisk utryghed er et udbredt fænomen i helhedsplanen har afdelingerne særligt blandt beboere på overførselsindkomst, og den er ikke blevet mindre i takt med, at kontanthjælpsloftet i løbet af de seneste år er indfaset. Fattigdom og økonomisk utryghed er tæt forbundet til forskellige former for social udsathed herunder ensomhed, misbrug, fysisk og psykisk sygdom og kort middellevetid. En del beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse kæmper med sådanne komplekse udfordringer, og for mange er den boligsociale beboerrådgiverordning en høj vigtig indgang til hjælp. Alene i 2018 gennemførte beboerrådgiveren 150 unikke rådgivninger og 188 beboere er henvist til rådgivning hos andre aktører. Det er beboerrådgivernes erfaring, at der blandt mange beboere med indvandrer- eller flygtningebaggrund er en form for eksistentiel utryghed, der knytter sig til, at de ikke forstår det danske system og ofte føler sig magtesløse, fordi de ikke ved, hvor de kan søge hjælp til at ændre deres situation. En betydelig andel af beboerne i Tingbjerg-Utterslevhuse er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 73% af beboerne i kvarteret har anden baggrund end dansk og en rigtig stor del af disse stammer fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 25% af københavnerne indvandrere og efterkommere. Som nævnt er de fleste af verdens mange nationaliteter repræsenteret i Tingbjerg-Utterslevhuse, men de største grupper kommer fra Somalia, Tyrkiet og de nordafrikanske lande. Lige som det er tilfældet i andre udsatte voksneboligområder, har der i Tingbjerg-Utterslevhuse været en tendens til, at de forskellige netværk, klubber og foreninger er etableret med afsæt i etnicitet eller kulturel baggrund. De boligsociale aktiviteter har dog i nogen grad medvirket til at bryde dette mønster, og det er tydeligt, at de kommende generationer har et helt anderledes udgangspunkt; det er ikke så meget din etniske baggrund som det du vil, der har brug betydning for hjælp den måde grupperinger opstår. Andelen af personer der stemte ved kommunalvalget i hhv. 2013 og støtte for at kunne bo selv2017, fx beboere med udfordringer som misbrug, psykisk sygdom, ensomhed og generel mistrivsel. Disse beboere deltager ikke i lokalområdets eller afdelingernes aktiviteter og er ofte i konflikt med naboer eller myndigheder. 22steget fra 44% af beboere fra Beboerprojekt Bispebjerg og 28til 55% fra Beboerprojekt Puls angiver at være utrygge ved disse naboer, mod 18% i alle 66 helhedsplaner (VIVE f. LBF, gennemført 2018). Sundhedsprofil 2017 viser, og selvom der stadig er tale om en relativt lav valgdeltagelse, er der noget der tyder på, at Bispebjerg ligger langt over KK-snit iftflere unge end tidligere har benyttet sig af deres stemmeret. risikofaktorerDet er klart, at særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever at det kan være svært at navigere imellem 2 kulturer, ikke mindst i den vanskelige overgang mellem ung og voksen. Lejlighedsvis hører de boligsociale medarbejdere, hvordan unge stiller spørgsmål til hinanden om hvordan man agerer hvis man er ”en god muslim”, men det er det generelle indtryk – også blandt de kommunale samarbejdspartnere, at social kontrol ikke opleves som et nærværende eller påtrængende problem. Konflikter kan primært henføres til familiemæssige forhold eller som noget der opstår imellem markante personligheder. Inden for de seneste 2 år har det boligsociale team én gang henvendt sig til Københavns Kommunes enhed for antiradikalisering, VINK. Det skete på baggrund af forældrehenvendelser om bekymring for et forsøg på rekruttering til et yderligtgående religiøst miljø. Der er flest med højt stressniveau, dårlig mental sundhed og 23% har svage sociale relationer. Helhedsplanernes sociale viceværter/boligrådgivere havde i 2019 over 300 sager i afdelingerne. Der er var tale om et stort behov for en indsats målrettet udsatte voksneovergangsfænomen, der har brug for støtte for at deltage i samfundet. Hvilket også underbygges mest af netop det ønske fra bestyrelser og ejendomsfunktionærerne. Tal fra SOF’s Bolig- og beskæftigelsesenhed viser mange sager i området. I 2019 var der 104 rekvisitioner på fogedsager, 126 andre sager hos boligrådgiverne, og yderligere 30 SKP-indsatser. Københavns kommune har anvisningsret til 12 af de 14 afdelinger, og her var var der i 2019 42 boligsociale anvisninger. Registreringer fra boligorganisationerne i 2019 viser over 130 husordenssager og ca. 40 restanceudsættelser i helhedsplanens afdelinger. Lokalt engagement fx i beboerdemokrati, områdefornyelsens arbejdsgrupper, valg og lokalområdets andre muligheder for indflydelse er udfordret, særligt blandt indvandrere og efterkommere og blandt unge. Disse beboere deltager kun i meget lille omfang i afdelingsmøder og valg. Opstillingskredsens valgdeltagelse ved folketingsvalget 2019 var den næstlaveste i Danmark (tal fra DST). Beboerne bruger i højere grad fritidstilbud i og udenfor boligområdet end i andre områder omfattet af en helhedsplan, men samtidig er meget få aktive i frivilligt arbejde. Dette kan hænge sammen med, at kun 42 % (Beboerprojekt Bispebjerg) og 37% (Beboerprojekt Puls) af beboerne oplever, at boligområdet giver en følelse af fællesskab, mod 49% i alle områder omfattet af HHP (VIVE 2018). Undersøgelsen fra VIVE viser, at tilliden til at andre beboere i området vil reagere, hvis børn og unge har grænseoverskridende adfærd, er mindre end i andre områder. Den lave grad af tillid til naboerne og et ønske om at flytte fra hele 59% af beboerne understregeralt viste, at der i boligområdet er store opmærksomhed på udfordringer omkring radikalisering, og at man reagerer når man møder det. På de lokale daginstitutioner er forældrenes deltagelse og engagement et fokusområde. Hvad enten der er tale om forskellige traditioner, kulturelle normer eller manglende personlige ressourcer er der fortsat udfordringer i forhold til forældres involvering i bestyrelsesarbejdet, deltagelse på forældremøder mv. – en udfordring der kræver nye tiltag og løbende dialog. Den samme udfordring har man arbejdet med på Tingbjerg Skole, hvor man dog har oplevet en positiv effekt af tydelig kommunikation omkring normer og krav samt et vedvarende fokus på gensidig forventningsafstemning. Som nævnt ovenfor har skolen inden for få år formået at øge optaget af nye elever markant, hvilket skolen selv tilskriver det forhold, at man er lykkedes med at italesætte skolen som en institution, der bygger på danske værdier og traditioner. Erfaringsmæssigt kan mange beboere med ikke-vestlig baggrund således have vanskeligt ved at navigere i det danske (kommunale) system; de kan have sproglige udfordringer, ligesom de kan være fremmede overfor de normer og krav, der følger med det at have børn i daginstitution eller skole. I samarbejde med helhedsplanen i Husum Nord, kommunale parter og relevante frivilligorganisationer skal den boligsociale indsats derfor tilvejebringe tilbud om • Vejledning og brobygning til kommunal kernedrift og til danskundervisning • Netværksskabende og inkluderende aktiviteter og • Støtte til ungenetværk/rollemodeller der arbejder med sammenhængskraft og tryghed medborgerskab Aktiviteterne skal – på samme måde som det gør sig gældende for de øvrige delaftaler – virke i området. Helhedsplanen bør have et væsentligt fokus på at hjælpe særligt udsatte beboere, både så de kommer tættere på den hjælp fra myndigheder mv. de har brug for, og så de kan komme ind i positive fællesskaber. Helhedsplanen fokuserer på aktiv deltagelse, på lokalområdets muligheder for indflydelse og på at skabe kontakt og dialog mellem beboergrupper i og udenfor boligområdet. Det gælder for en bred vifte af målgrupper, herunder udsatte voksne, børnefamilier og børn og ungesamspil med helhedsplanens andre aktiviteter.