NBB eksempelklausuler

NBB. De oprindelige tre boligafdelinger i NørreBrobyggerne DGN: Det Gode Naboskab, Blågården og Prater Alle 66 HHP: 18 % Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: • Boligsociale viceværter – systemguider • Medborgersskabsstigen - flere stemmer skal høres • Klimadagsordenen – vi tænker lokalt • Lærende ungefællesskaber Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Familierådgivere (finansieret af og organisatorisk forankret i SOF Borgecenter Børn og Unge, men udstationeret i helhedsplanen) Procenterne anvist herunder er alle procenter af en fuldtidsstilling 130 % boligsocial vicevært (fordelt på tre medarbejdere, fysisk knyttet til hhv. Lundtoftegade, Blågården og Titanparken) 40 % boligsocial medarbejder 25 % dedikeret medarbejder (med fokus på Lundtoftegade) Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Boligrådgivere fra Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen har kontakt til udsatte beboere og hjælper, fx når beboere sættes ud af deres lejligheder. De kommer dog sjældent i kontakt med beboerne, før det er gået galt. Den boligsociale vicevært kan i mange tilfælde være bindeled mellem beboere og kommunen og dermed være med til at forebygge gennem bl.a. økonomisk rådgivning, udredning af komplicerede sociale sager etc. Det er Lokaludvalgenes opgave, at sikre dialog mellem borgere og politikere lokalt og i Borgerrepræsentationen. Den dialog kan være svær i de mest udsatte boligområder. Nørrebro Lokaludvalg (Økonomiforvaltningen), helhedsplanen og beboerdemokratiet i boligafdelingerne går sammen om at sikre denne dialog. Teknik- og Miljøforvaltningen skal sikre, at borgerne i Københavns kommune omstiller sig til et mere bæredygtigt liv med øget affaldssortering, bytteøkonomi og CO2 reducerende adfærd. Det er vigtigt, at beboergrupper, der ikke bliver nået af Teknik- og Miljøforvaltningens kampagner og indsatser, bliver inddraget i klimadagsordenens krav og forventninger. Det kan ske via en mangfoldig gruppe beboeres opkvalificering, så de kan rådgive deres naboer i tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Områdefornyelsen Aldersrogade etc.

Related to NBB

  • Hvornår går dækningen fra og til? Forsikringen starter den dato, vi aftaler. Herefter løber den et år ad gangen. Vi forlænger den automatisk for yderligere et år, medmindre du opsiger den inden.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.

  • Vandinstallationer Mv I Jord 8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug. 8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren. 8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.

  • Mangler og reklamation Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give inu:it a/s skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. inu:it a/s kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden inu:it a/s’ skriftlige samtykke fritager inu:it a/s for enhver forpligtelse. Såfremt inu:it a/s anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til inu:it a/s i original emballage. inu:it a/s forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt inu:it a/s har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter service-forpligtelsen alene de solgte produkter. Inu:it a/s forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis inu:it a/s finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil inu:it a/s foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

  • BEfiRÆNSNINfiER I tilfælde af hospitalsophold der varer udover 3 dage, skal anmeldelse ske til Ifs rejsehjælp så snart det er muligt efter indlæggelsen. Undlades dette, kan sikredes ret til erstatning bortfalde.

  • ATP ATP-sats A gælder for alle ansatte.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter med op til 50.000 kr. pr. person, pr. skade til redning eller afhentning.

  • Generelt Vedrørende Vandinstallationer 8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. 8.1.2 Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandselskabets forsyningsanlæg, skal anmeldes til vandselskabet. 8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder jordledning og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS– installatører med undtagelse forhold til bekendtgørelse om simpel installationer10. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, herunder under iagttagelse af bygningsreglementets regler samt DS 439 (norm for vandinstallationer). ’ Ved nyanlæg, væsentlige ændringer af vandinstallationen eller væsentlige ændringer i anvendelsen af vandinstallationen skal der etableres en tilbagestrømningssikring i overensstemmelse med DS/EN 1717 eller de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, med mindre andet er aftalt med vandselskabet. Vandselskabet kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret og at den fungerer forskriftsmæssigt 8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være11 a) godkendt til drikkevand i henhold til GDV-ordningen, eller b) certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den i Tyskland gældende ordning, c) godkendt i Holland i overensstemmelse med den i Holland gældende ordning, eller d) typegodkendt i Sverige. 8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet. Der må ikke findes utætheder eller på anden måde voldes ulemper på installationerne. Hvis der konstateres utætheder eller er begrundet mistanke om utætheder, herunder utæthed på jordledning, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vandselskabet om forholdet. 8.1.6 Vandselskabet kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandselskabet finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandselskabets tilladelse. Der skal installeres tilbagestrømningssikringsventiler type BA iflg. DS/EN 1717 på alle installationer som ikke er rene husholdningsinstallationer. 8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandselskabet kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes korrekt.