Sundhedsplejen. Sundhedsplejersken tilrettelægger sine sundhedsfrem- mende og forebyggende ydelser, så gravide og børn med særlige behov tilgodeses med ekstra besøg ved behov5. Herunder tilrettelægges indsatsen således, at den søger at udligne ulighed i sundhed. Gravide med særlige behov vil oftest være i kontakt med sundhedsplejen allerede i graviditeten således, at der tidligt i forløbet kan ydes støtte og rådgivning. Hvis ikke der allerede er andre samarbejdspartnere omkring den gravide, vurderer sundhedsplejen, om der er et behov for et koordineret samarbejde med andre relevante fagpersoner og kontakter disse, så familien kan få yderligere hjælp og støtte. Sundhedsplejersken er forpligtet til at underrette den kommunale familieafdeling (myndighed) ved bekym- ring om et barns trivsel og udvikling. Dette gælder også under graviditet, både i forhold til bekymring for barnet i fostertilstanden eller bekymring for familien/ barnet efter fødslen. Ved gentagne udeblivelser eller fravalg af forebyggende tilbud overvejes det, om der er baggrund for en underretning.
Sundhedsplejen. Sundhedsplejen på skolen identificerer børn med overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne, samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse og på mellemtrinnet. Den kommunale tandpleje, personalet på barnets skole, SFO og ungdomsklub kan inddrages i opsporing, indsats og opfølgning. Således kan de kommunale aktører have en skær- pet opmærksomhed på barnets trivsel, sociale relationer, mobning mv. Sundhedsplejersken kan, i samarbejde med for- ældrene, vurdere, hvilket tilbud, der er relevant for barnet/den unge - eksempelvis forløb hos skole- sundhedsplejen, henvisning til et kommunalt livs- stilstilbud eller tilbud i civilsamfundet – f.eks. jule- mærkehjem. Sundhedsplejen sikrer, at forældre og almen praksis orienteres og inddrages løbende. Sundhedsplejen sikrer ligeledes, at der er en klar tovholder på familiens forløb og klare aftaler med alle involverede parter.
Sundhedsplejen. Såfremt sundhedsplejersken har relevant viden fra udskolingsundersøgelsen, kan dette med fordel videreformidles til almen praksis eller kommunal sundhedsafdeling med samtykke fra den unge og den unges familie. Almen praksis kan forholde sig til konkrete hen- vendelser fra unge mennesker relateret til over- vægt, men kan med fordel også have en skærpet opmærksomhed i forbindelse med andre hen- vendelser, hvor overvægt ikke direkte italesættes af den unge. Almen praksis antages at have fokus på den unges generelle trivsel, herunder mentalt helbred og forhold til mad, krop, søvn og bevæ- gelse. Der kan også med fordel være skærpet op- mærksomhed på unge mennesker, hvor der er overvægt hos én eller begge forældre, og/eller risiko for udvikling af diabetes og/eller hjertekar- sygdom. Såfremt den praktiserende læge vurderer, at den unge oplever udfordringer med mad, krop og/eller trivsel, henvises den unge til et kommunalt livsstil- stilbud. Almen praksis kan desuden henvise til for- løb i specialistregi med henblik på udredning for, og behandling af, eventuelle følgesygdomme, hvis den unge har svær overvægt eller der er mistanke om kompliceret overvægt.
Sundhedsplejen. Den kommunale sundhedspleje tilbyder sundheds- fremmende og forebyggende indsatser til og har tilsyn med alle børn i alderen 0-16 år+. Sundhedsplejen tilbyder i flere kommuner fore- byggende hjemmebesøg hos familier med børn i førskolealderen, som bl.a. omfatter en snak om mad, krop og trivsel. Såfremt et barn har moderat/ svær overvægt, kan sundhedsplejen henvise fami- lien til et forløb, der tager hånd om barnets vægt- udvikling og familiens behov i forhold til dette. Sundhedsplejersken kan med fordel påtage sig et koordinerende ansvar, da sundhedsplejen i for- vejen har en bred vifte af samarbejdspartnere og hurtigt kan få adgang til sparring imellem invol- verede aktører, eksempelvis barnets dagtilbud. Sundhedsplejen kan også selv varetage indsatsen. I socialt sårbare familier, hvor der er samtidige ind- satser af f.eks. socialfaglig karakter, kan sundheds- plejen sikre den relationelle koordinering i samar- bejde med den kommunale socialforvaltning. Sundhedsplejen og dagtilbud kan også etablere lokale samarbejder, f.eks. ved at etablere trivsels- besøg, således at familien oplever en sammen- hængende indsats.
Sundhedsplejen. Sundhedsplejen kan, efter henvisning fra almen praksis eller sygehus, tilbyde graviditetsbesøg i 2.-3. trimester med henblik på tidlig indsats. I be- søget bør der være en skærpet opmærksomhed i forhold til gravide, der oplever mistrivsel i relation til mad, krop og bevægelse. Sundhedsplejen kan desuden tilbyde besøg med fokus på amning. Efter besøget sendes korrespondance – efter afta- le med den gravide - til jordemoder med relevante oplysninger for videre opfølgning og optimering af sammenhængende patientforløb. Fokus ved de første barselsbesøg er, ud over am- ning og barnets trivsel, også på hensigtsmæssige kost- og motionsvaner, samt mental trivsel hos den nybagte familie. Sundhedsplejersken kan ved behov henvise kvinden og eventuelt partner til et livsstilsforløb i forbindelse med barselsbesøg.
Sundhedsplejen. Sundhedsplejen inddrages, når der er børn og unge i aldersgruppen 0-16 år, herunder børn og unge med flygtninge- eller indvandrebaggrund eller fra familiesammenførte familier. Sundhedsplejerskens opgave er først og fremmest at afdække den enkelte families behov for sundhedsfaglig bistand i relation til børnenes sundhed og trivsel. Den sundhedsfaglige indsats tilrettelægges individuelt efter behov og involverer typisk andre fagprofessionelle som praktiserende læger, speciallæger, psykologer, osv. Derudover samarbejder sundhedsplejerskerne med relevante fagprofessionelle i kommunen, herunder ved deltagelse i dagtilbud og skolernes tværfaglige grupper, hvor indsatser til børn og unge med særlige behov koordineres og iværksættes.
Sundhedsplejen. Kontaktinfo
Sundhedsplejen. Alle børnefamilier i Randers Kommune kan hente råd og vejledning hos sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne er særligt uddannede til at arbejde med sundhed hos familier med børn, såvel spædbørn som småbørn og skolebørn. I forbindelse med fødsler omfatter sundhedsplejens tilbud et besøg i hjemmet under graviditeten samt et antal besøg efter fødslen. Sundhedsplejerskerne fungerer også som konsulenter for daginstitutionerne og tilbyder en række undersøgelser i forbindelse med skolegangen. Som en del af budgetaftalen 2024-27 har sundhedsplejen får tilført 1 mio. kr. i 2024 til flere sundhedsplejebesøg, med fokus på forebyggelse, motorik og ernæring hos vuggestue- og børnehavebørn. Ved budgetlægningen for 2014 blev projekt ”Familieiværksættere” iværksat. Det er et undervisningstilbud med fødsels- og forældrekursus til førstegangsforældre. Sundhedsplejen har desuden givet tilbud om parterapi med henblik på at øge trivslen i familierne og reducere antallet af skilsmisser (PREP). Projekterne er løbende forlænget ved senere budgetlægninger, senest ved budgetaftalen for 2024-27, hvor bevillingen er forlænget, således at der nu er afsat midler til og med 2025. Sundhedsplejen har siden 2014 været en del af et projekt for moderat og svært overvægtige børn. Tilbuddet har vist særdeles gode resultater og har på grund af den store efterspørgsel haft længere ventelister. Derfor har der siden 2020 været afsat yderligere midler til nedbringelse af ventelisten, og denne ekstra bevilling blev ved budgetaftalen for 2024-27 gjort permanent.
Sundhedsplejen. Den kommunale sundhedspleje tilbyder sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til og har tilsyn med alle børn i alderen 0-16 år+. Sundhedsplejen tilbyder i flere kommuner forebyggende hjemmebesøg hos familier med børn i førskole- alderen, som bl.a. omfatter en snak om mad, krop og trivsel. Såfremt et barn har moderat/svær overvægt, kan sundhedsplejen henvise familien til et forløb, der tager hånd om barnets vægtudvikling og familiens behov i forhold til dette. Sundhedsplejersken kan med fordel påtage sig et koordinerende ansvar, da sundhedsplejen i forvejen har en bred vifte af samarbejdspartnere og hurtigt kan få adgang til sparring imellem involverede aktører, eksempelvis barnets dagtilbud. Sundhedsplejen kan også selv varetage indsatsen. I socialt sårbare familier, hvor der er samtidige indsatser af f.eks. socialfaglig karakter, kan sundhedsplejen sikre den relationelle koordinering i samarbejde med den kommunale socialforvaltning. Sundhedsplejen og dagtilbud kan også etablere lokale samarbejder, f.eks. ved at etablere trivselsbesøg, således at familien oplever en sammenhængende indsats. Dagtilbud Dagtilbud spiller en vigtig rolle i indsatsen – både i forhold til forebyggelse, opsporing og behandling af barnet med overvægt. Dagtilbud kan henvise barn og forældre til sundhedsplejen, men også selv spille en aktiv rolle ved fx en kost- og bevægelsespolitik, der understøtter hensigtsmæssige madvaner og bevægelse. Derudover kan dagtilbud med fordel samarbejde og sparre med barnets forældre om sunde vaner og hensigtsmæssige rutiner. Der bør være en skærpet opmærksomhed i forhold til de familier, der ikke har ressourcer til at omsætte forebyggende vejledning, således at så mange familier som muligt får den rette rådgivning. Sygehus Hvis der er mistanke om følgesygdomme eller fysiologiske årsager til overvægten, henvises til udredning i specialistregi på en børne- og ungeafdeling. Sygehuset bør have en konsulterende funktion i forhold til at afdække fysiske lidelser, men kostvejledning og øvrige interventioner bør fortsat være forankret i kommunalt regi - tæt på familien. Forløbene foregår således sideløbende, hvilket kræver et tæt og formaliseret samarbejde imellem de kommunale tilbud og den lokale Børne- og ungeafdeling. Sygehuset skal sikre et tværsektorielt samarbejde, således at den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis orienteres og inddrages i den videre proces. Sygehuset kan ligeledes, efter endt forløb i regionalt regi, henvise barnet og famil...
Sundhedsplejen. Sundhedsplejen kan, efter henvisning fra almen praksis eller sygehus, tilbyde graviditetsbesøg i 2.-3. trimester med henblik op tidlig indsats. I besøget bør der være en skærpet opmærksomhed i forhold til gravide, der oplever mistrivsel i relation til mad, krop og bevægelse. Sundhedsplejen kan desuden tilbyde besøg ved specialuddannet sundhedsplejerske (IBCLC). Efter besøget sendes korrespondance – efter aftale med den gravide - til jordemoder med relevante oplysninger for videre opfølgning og optimering af sammenhængende patientforløb. Fokus ved de første barselsbesøg er, ud over amning og barnets trivsel, også på hensigtsmæssige kost- og motionsvaner, samt mental trivsel hos den nybagte familie. Sundhedsplejersken kan ved behov henvise kvinden og eventuelt partner til et livsstilsforløb i forbindelse med barselsbesøg. Hvis andre kommunale tilbud er iværksat, sikrer sundhedsplejersken den relationelle koordinering, og at familien altid oplever sig inddraget. Sundhedsplejersken sikrer ligeledes, at almen praksis er orienteret. Ved mistanke om nyopstået stofskiftesygdom eller lignende, henvises kvinden til egen læge for udredning og opfølgning før henvisning til kommunal visitationssamtale.