Common use of Tillægsydelser Clause in Contracts

Tillægsydelser. Borger 1 Borger 2 Borger 3 Borger 4 Behov Tillægsydelse Negativ tillægsydelse Gennemsnitstakst I eksemplet i figur 4 er der taget udgangspunkt i borgerne fra figur 1. Her har borger 1 i en periode et lavere støttebehov, fx ved længevarende indlæggelse, hvorfor der kan aftales en negativ tillægsydelse. Borger 3 oplever i en midlertidig periode et væsentligt højere støttebehov end, hvad der lægger inden for gennemsnitstaksten, hvorfor borgeren kan tildeles en positiv tillægsydelse. Borger 4 har i en periode et støttebehov, som er lidt lavere end gennemsnitstaksten, men her gives ikke en negativ tillægsydelse, da forskellen er så beskeden, at det kan holdes inden for gennemsnitstaksten. Dette kunne også have været sket med omvendt fortegn. Positive tillægsydelser er midlertidige ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelsen. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelserne. Det er op til den enkelte driftsherre at vurdere, hvad der indgår i den enkelte hovedydelse, og dermed også hvad der kan udløse en tillægsydelse. Tillægsydelse kan være følgende eksempler: • Ekstra opsyn • Ekstra pleje • Ekstraordinær ledsagelse udover det som indgår i den omkostningsbaserede ydelse • 1:1 normering • Skærmning Ovenstående er en ikke-udtømmende liste. Et væsentligt kriterium for tildeling af en tillægsydelse er, at der ikke må herske tvivl om, at behovet rent faktisk ligger udover det, der er indeholdt i ydelsesbeskrivelsen. Sammenholdes dette med at taksten for en hovedydelse er et udtryk for et gennemsnit af brugernes behov vil det betyde, at tillægsydelser alt andet lige bør være af en ikke uvæsentlig størrelse, da ekstra behov ellers ikke vil kunne skelnes fra de naturlige variationer i det gennemsnitlige behov. Tillægsydelser kan både forekomme i en takststruktur baseret på gennemsnitstakster og en takststruktur baseret på differentierede takster. Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning hvor der kan indarbejdes et tillæg på 5 % af marginalomkostningerne, der vedrører variable følgeomkostninger. For beregning af tillægsydelser se i øvrigt bilag 2 til Styringsaftalen ”Principper for takstfastsættelse af tillægsydelser”.

Tillægsydelser. Borger 1 Borger 2 Borger 3 Borger 4 Behov Tillægsydelse Negativ tillægsydelse Gennemsnitstakst I eksemplet i figur 4 2 er der taget udgangspunkt i borgerne fra figur 1. Her har borger 1 i en periode et lavere støttebehov, fx ved længevarende indlæggelsesom er markant lavere end gennemsnitstaksten, hvorfor der kan aftales gives en negativ tillægsydelse. Borger 3 oplever i en midlertidig periode har et væsentligt markant højere støttebehov end, hvad der lægger inden for gennemsnitstakstenstøttebehov, hvorfor borgeren kan tildeles en positiv tillægsydelse. Borger 4 har i en periode et støttebehov, som er lidt lavere end gennemsnitstaksten, men her gives ikke en negativ tillægsydelse, da forskellen er så beskeden, at det kan holdes inden for gennemsnitstaksten. Dette kunne også have været sket med omvendt fortegn. Positive tillægsydelser er midlertidige ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelsen. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelserne. Det er op til den enkelte driftsherre at vurdere, hvad der indgår i den enkelte hovedydelse, og dermed også hvad der kan udløse en tillægsydelse. Tillægsydelse kan være følgende eksempler: • Ekstra opsyn • Ekstra pleje • Ekstraordinær ledsagelse udover det som indgår i den omkostningsbaserede ydelse • 1:1 normering • Skærmning Ovenstående er en ikke-udtømmende liste. Et væsentligt kriterium for tildeling af en tillægsydelse er, at der ikke må herske tvivl om, at behovet rent faktisk ligger udover det, der er indeholdt i ydelsesbeskrivelsen. Sammenholdes dette med at taksten for en hovedydelse er et udtryk for et gennemsnit af brugernes behov vil det betyde, at tillægsydelser alt andet lige bør være af en ikke uvæsentlig størrelse, da ekstra behov ellers ikke vil kunne skelnes fra de naturlige variationer i det gennemsnitlige behov. Tillægsydelser kan både forekomme i en takststruktur baseret på gennemsnitstakster og en takststruktur baseret på differentierede takster. Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning hvor der kan indarbejdes et tillæg på 5 % af marginalomkostningerne, der vedrører variable følgeomkostninger. For beregning af tillægsydelser se i øvrigt bilag 2 til Styringsaftalen ”Principper for takstfastsættelse af tillægsydelser”.

Tillægsydelser. Borger 1 Borger 2 Borger 3 Borger 4 Behov Tillægsydelse Negativ tillægsydelse Gennemsnitstakst I eksemplet i figur 4 2 er der taget udgangspunkt i borgerne fra figur 1. Her har borger 1 i en periode et lavere støttebehov, fx ved længevarende indlæggelsesom er markant lavere end gennemsnitstaksten, hvorfor der kan aftales gives en negativ tillægsydelse. Borger 3 oplever i en midlertidig periode har et væsentligt markant højere støttebehov end, hvad der lægger inden for gennemsnitstakstenstøttebehov, hvorfor borgeren kan tildeles en positiv tillægsydelse. Borger 4 har i en periode et støttebehov, som er lidt lavere end gennemsnitstaksten, men her gives ikke en negativ tillægsydelse, da forskellen er så beskeden, at det kan holdes inden for gennemsnitstaksten. Dette kunne også have været sket med omvendt fortegn. Positive tillægsydelser er midlertidige ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelsen. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelsernehovedydelser. Det er op til den enkelte driftsherre at vurdere, hvad der indgår i den enkelte hovedydelse, og dermed også hvad der kan udløse en tillægsydelse. Tillægsydelse kan være følgende eksempler: • Ekstra opsyn • Ekstra pleje • Ekstraordinær ledsagelse udover det som indgår i den omkostningsbaserede ydelse • 1:1 normering • Skærmning Ovenstående er en ikke-udtømmende liste. Et væsentligt kriterium for tildeling af en tillægsydelse er, at der ikke må herske tvivl om, at behovet rent faktisk ligger udover det, der er indeholdt i ydelsesbeskrivelsen. Sammenholdes dette med at taksten for en hovedydelse er et udtryk for et gennemsnit af brugernes behov vil det betyde, at tillægsydelser alt andet lige bør være af en ikke uvæsentlig størrelse, da ekstra behov ellers ikke vil kunne skelnes fra de naturlige variationer i det gennemsnitlige behov. Tillægsydelser kan både forekomme i en takststruktur baseret på gennemsnitstakster og en takststruktur baseret på differentierede takster. Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning hvor der kan indarbejdes et tillæg på 5 % af marginalomkostningerne, der vedrører variable følgeomkostninger. For beregning af tillægsydelser se i øvrigt bilag 2 til Styringsaftalen ”Principper for takstfastsættelse af tillægsydelser”.