Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Indledning Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.
Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet
Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
