Common use of Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Clause in Contracts

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- De overordnede strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeafta- len. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden vand tager udgangspunkt i MIMs og FVMs grundlæg- gende behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning, og de understøttes af rele- vante dele af AU’s forskningsstrategi for Technical Science. Den forskning, som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljøAU udfører inden for ydelsesaftalen Natur og vand, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges relevant i forhold til MIM’s og FVM’s behov. Videndeling om forskningsindsatser foregår i de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger faglige arbejdsgrupper. Rådgivningen er baseret på en bred og gennembrudhelhedsorienteret tilgang. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed AU’s formidling af videnskabelige resultater i den forskningsbaserede myndighedsbetjening er prioriteret højt og olieindvinding samt for udviklingen er målrettet brugerne. MST og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det AU er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønlandenige om, at der skal skabes et grundlag være transparens i økonomistyringen, der skal sikre gennemskuelighed i for- hold til leverancer og understøtte prioritering af ressourcer og budgetstyring. I kapitel 2 Faglige indsatsområder fremgår konkrete sigtelinjer for generering forsknings- og udviklingsindsatser, som AU og ministerierne har en fælles interesse i. AU søger gearing af indtægter fra udvinding MIMs bevilling for at sikre forskningsgrundlaget for den samlede rådgivning af mineralske råstoffer MIM og FVM defineret i Grøn- landydelsesaftalen for Natur og Vand og vil i videst muligt omfang søge gearing gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for ydelsesaftalens strategiske sigtelinjer. Forskningsbaseret Udmøntningen af sigtelinjerne afhænger derfor af AU’s muligheder for at skaffe ekstern forskningsfinansiering samt af MIMs og FVMs prioritering af udviklingsprojekter inden for de definerede sigtelinjer. Ydelsesaftalen for Natur og vand har til formål at sikre MIMs behov for forskningsbaseret rådgivning, overvågning samt bidrag til indberetning og afrapportering bl.a. i henhold til EU’s vandramme-, habitat- og fuglebeskyttelses-, oversvømmelsesdirektivet, nitrat- og havstrategidirektiver og EU’s biodiversitetsstrategi og EU forordning om in- vasive arter. Derudover skal Ydelsesaftalen for Natur og vand imødekomme MIMs behov for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i henhold til nationale love, herunder naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven, lov om råstofforvaltning vandplanlægning, lov om havstrategi, gødningsloven, husdyrloven og skovloven samt nationale indsatser herunder vand- og naturplaner samt natur- og biodiversitetspakke 2021-2024. Endelig skal ydelsesaftalen for Natur og vand imødekomme MIMs forskningsbaseret rådgivning og overvågning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse henhold til Biodiversitets-, Ramsar-, Bonn-, OSPAR-, Nordsø- og Helsinki-konventionerne – herunder Østersø- handlingsplanen (BSAP), Vandfugleaftalen (AEWA), ASCOBANS, EUROBATS og Vadehavssamarbejdet samt Konventionen om grænseoverskridende luftforurening (LRTAP/EMEP). Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MIMs behov i relation til NOVANA og varetage opgaver i rela- tion til ministeriets ansvar for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltningens be- hov, herunder landsdækkende datasamlinger for bl.a. overfladevand, natur og landovervågning. Krav om AU’s indhentning af råstoffer i Arktismandat hos MIM eller FVM og proces for mandatafgivelse fremgår af rammeaftalen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- De generelle strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeaftalens afsnit 1.1. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og Fødevareministeriet ønsker generelt Vand tager udgangspunkt MFVM’s grundlæggen- de behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning og de understøttes af relevante dele af AU’s forskningsstrategi for Science og Technology. Den stigende velstand og befolkningsudviklingen fører til et større forbrug og et øget pres på naturressourcerne både nationalt og globalt. Samtidig er der fokus på at have adgang skabe vækst og arbejdspladser. Det giver udfordringer i forhold til at sikre en god miljøtilstand og stabilt naturgrundlag både på kortere sigt og for fremtidige generationer. MFVM har derfor brug for et solidt fagligt grundlag for en forvaltning, der balancerer beskyttelse og benyttelse af naturressourcerne. Det forudsætter solid viden om naturens tilstand, miljøproblemernes omfang og geografi, samt kortlægning af og forståelse af årsagssammenhænge mellem påvirkninger fra mennesker og produktion på natur og miljø. Viden om dette samspil er fundamentet for en målrettet regulering af problemerne med effektive indsat- ser og virkemidler, efterspørgslen efter effektive og målrettede virkemidler skal ses i lyset af virkemidlernes pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. Naturressourcerne, den biologiske mangfoldighed og vandmiljøet skal beskyttes for at sikre den økologiske ba- lance, rent vand og økosystemydelser fra naturen. Der er således behov for et solidt videnskabeligt grundlag for ikke blot en effektiv overvågning af den eksisteren- de tilstand og vurdering af effekterne af instrumenter, men også for analyser og implementering af målrettet for- valtning, der rummer kompenserende tiltag for miljøpåvirkningen fra vores produktion. Der er desuden behov for løsninger, som kan understøtte sikre ressourceeffektivitet i hele cyklus af vandforsyning og spilde- vandshåndtering. Ydelsesaftalen for Natur og vand har til formål at sikre MFVMs behov for forskningsbaseret rådgivning, overvåg- ning samt bidrag til indberetning og afrapportering bl.a. i henhold til EU’s Vandramme-, Habitat- og Fuglebeskyt- telses-, Nitrat- og Havstrategidirektiver og EU’s biodiversitetsstrategi og EU forordning om invasive arter. Derudover skal Ydelsesaftalen for Natur og Vand sikre MFVMs behov for forskningsbaseret rådgivning og over- vågning i henhold til nationale love, herunder Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Gødningsloven, Husdyrsloven og Skovloven samt nationale indsatser herunder Vand- og Naturplaner, Naturpak- ken, og Fødevare- og Landbrugspakken. Endelig skal ydelsesaftalen for Natur og vand sikre MFVM forskningsbaseret rådgivning og overvågning i henhold til Biodiversitets-, Ramsar-, Bonn- (Ascobans), OSPAR-, Nordsø- og Helsinki-konventionerne – herunder Øster- søhandlingsplanen (BSAP), Vandfugleaftalen (AEWA), og Vadehavssamarbejdet samt Konventionen om græn- seoverskridende luftforurening (LRTAP/EMEP). Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MFVMs behov i relation til NOVANA og varetage opgaver i relation til ministeriets forvaltning af miljødataansvar herunder landsdækkende datasamling for bl.a. overfladevand, natur og fødevareområdetland- overvågning. Miljø- AU og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger MFVM afklarer behovet for og truslerindhenter i givet fald mandat, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen vegne af dette områdeMFVM. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen Mandatet skal være baseret skriftligt og mandatets indhold og omfang skal være entydigt og godkendt på et solidt datagrundlagrelevant niveau i MFVM. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til videnDette er særligt vigtigt, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv., som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige har betydning for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisregulering.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til Ydelsesaftalen udmønter de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til videnstrategiske sigtelinjer, som kan bidrage til MFVM har udarbejdet bl.a. med hen- blik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og forbrugerproduktervækst i fødevareklyngen. De politiske målsætninger om fødevarekvalitet, grønne løsnin- ger sundhed, eksport, vækst og beskæftigelse medvirker til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret efterspørgsel efter viden om miljøet udviklingen i markedet for fødevarer, forbruget af fødevarer og aktiviteternes potentielt skadelige effekter såledesforbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og sundhed, at myndighederne kan tage stilling til behovet der er behov for regulering øget viden om efterspørgsel efter sunde og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for rådgivningen en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigel- se, samt udvikling og fremme af myndighedernesunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder Hertil kommer også et behov for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges gå nye veje i forhold til de ude- stående miljøudfordringertraditionelle adfærdsregulerende instrumenter, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og gennembrudstøtte. Grønland Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltids- vaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, fx baseret på partner- skaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et stort potentiale behov for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte betydningen af myndighedernes interventioner og nye BAT- formidlingens betydning for forbrugernes sundhed. Samtidig har Danmark en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og BET-teknologier dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning at pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om relevant miljøteknologiernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der ikke alene omhandler næringsstoffer, men også produktion og forbrugsmøn- stre. Flere mennesker Den eksisterende og øget global velstand skaber et større fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, større affaldsmængder fødevarer og mere konkurrence fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i forhold til virke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark nødvendighed og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisoptimal udnyttel- se.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødeva- rer og Fødevareministeriet ønsker generelt forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder, der alle har til formål at understøtte en sund, sikker og bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og i fødevareforbruget. − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MIM og FVM opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan prioritere/udvælge specifikke forskningsområder herunder op- bygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nød- vendigt at have adgang viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikrobiotaen indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også de mere eller mindre eksotiske, importerede produk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden som på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte ministeriets forvaltning arbejdet med at sikre fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af miljøantibiotikaresistens er der behov for systemer, natur som muliggør global (geografisk og fødevareområdetpå detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Miljø- Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og naturforvaltning vil skulle forholde zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for kemiske forureninger med f.eks. fluo- rerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræft- fremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om ekspone- ring og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig til de til enhver tid værende påvirkninger ligesom velfærdssamfundet generelt og truslerhar en me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. Her hjerte/karsygdomme, diabetes). Lige- ledes har klimaændringerne en meget markant påvirkning underernæring og mangel på det marine miljø visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i Arktis nogle befolknings- og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette områdealdersgrupper. Det er ministeriets ønskederfor af stor vigtighed med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at råd- givningen skal kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og dels som baggrund for forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og en sundere måltidskultur. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til tilvejebringe evidensbaseret viden, som der kan bidrage til understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsar- bejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger måltider. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, at minimere effekter på miljø- og vækst i fø- devareklyngenklima. Med vigende havisudbreddelse Indsatsen på området skal have fokus på at et mere bæredygtig fødevareforbrug også er et sundere forbrug og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige i indsatsen beskrevet ovenfor mod overvægt og at bevare livsstilssygdomme og for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen fremme af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhedfolkesundheden. Der er mange for- holdbehov for at producere sunde og sikre fødevarer på en måde, der påvirker befolkningens sundhedsikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. MadGlobale udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressource- besparelser er således udfordringer, miljø der kræver stadigt stigende opmærksomhed og de forbrugerprodukterforskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, vi omgiver os medder har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressourcer tabes. Skal der ændres herpå, er blandt de essentielle komponenter der behov for data, der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved an- vendelse af disse processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til at forstå viden og dermed forbedre vores sundhedindsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog I løbet af de samme forbrugsvarerkommende 3-5 år bør der opbygges viden, som den øvrige del af befolkningen i Danmark så konsekvenserne for klima og EUmiljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Desuden Endelig er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat der stadig behov for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges forskning i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger sikker indvinding og gennembrud. Grønland (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig tildrikkevandskvalitet, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktio- nen. Et mål for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning kommende år vil være udvikling af guidelines for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering brug af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer vand i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisfødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen, hvil- ket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning. IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende koncentratio- ner af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosyste- mer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske oceanArktiske Ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukterforbrugerproduk- ter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, særligt marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanterkonta- minanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning satsning på miljøteknologiske miljøtek- nologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceretre- duceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeafta- len) ved 4.2 Animalsk produktion og Fødevareministeriet ønsker generelt forarbejdning. De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med at have adgang markedernes og politi- ske krav til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning en effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og manage- ment, herunder anvendelse af miljøfoder, ressourcer og antibiotika, i relation til ikke kun dyrenes sundhed men også den humane sundhed. De politiske målsætninger om økologi, natur og fødevareområdet. Miljø- miljø, biodiversitet, klima, dyre- og naturforvaltning vil skulle forholde sig plantesundhed, medicinforbrug samt dyrevelfærd medvirker alle til de til enhver tid værende påvirkninger en efterspørgsel af nye teknologiske løsninger, produktionssystemer og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønskedriftsformer m.v., at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som der kan bidrage til sundere fødevarer beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst menneskers sundhed samt større miljøhensyn. Målsætningerne bidrager i en verden med begrænsede ressourcer, stigende kompleksitet til en efterspørgsel af stadigt mere effektive og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- holdmålrettede virkemidler, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges går nye veje i forhold til de ude- stående miljøudfordringertraditionelle instrumenter med påbud, som ligeledes kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på produ- centansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevel- færdsmærke), cost /benefit samt risk/benefit. Samtidig skal løses det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem nye teknologiske udviklinger og gennembruden bred forskningsind- sats indenfor husdyrproduktion. Grønland har et stort potentiale Der er overordnet set behov for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber forskning, herunder på et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomhedertværvidenskabeligt grundlag, som kan levere løsninger fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet, dyrs sundhed og forplantningsevne, bæredygtighed og produktkvalitet samt effekten på udfordringennatur, mil- jø og human sundhed. Det Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i for- brugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i forhold til den markeds- drevne dyrevelfærd. Der er en målsætning behov for Danmark vidensopbygning både i relation til konventionel, frilands og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisøkolo- gisk husdyrproduktion.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødeva- rer og Fødevareministeriet ønsker generelt forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder: − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MFVM opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndig- hedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevir- ker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der lige- ledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have adgang viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikro- biotaen stor indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, såvel de ønskede som de uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarm- mikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også de mere eller mindre eksotiske, importerede produk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden som på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte ministeriets forvaltning arbejdet med at sikre fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autenticitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af miljøantibiotikaresistens er der behov for systemer, natur som muliggør global (geografisk og fødevareområdetpå detailniveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og realtids grundlag. Miljø- Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og naturforvaltning vil skulle forholde zoonotisk betydning og herunder for samarbejde med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus. Ligeledes inden for kemiske forureninger med f.eks. my- kotoksiner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stof- fer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at ud- vide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig til de til enhver tid værende påvirkninger ligesom velfærdssamfundet generelt og truslerhar en me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. Her hjerte/karsygdomme, diabetes). Lige- ledes har klimaændringerne en meget markant påvirkning underernæring og mangel på det marine miljø visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i Arktis nogle befolknings- og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette områdealdersgrupper. Det er ministeriets ønskederfor af stor vigtighed med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at råd- givningen skal kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og dels som baggrund for forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og en sundere måltidskultur. Indsatsen de næste 3-5 år vil på dette område være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til tilvejebringe evidensbaseret viden, som der kan bidrage til understøtte Fødevarestyrelsens (FVST’s) informationsar- bejde og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhedmåltider. Der er mange for- holdbehov for at producere sunde og sikre fødevare på en måde, der påvirker befolkningens sundhedsikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. MadGlobale udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressource- besparelser er således udfordringer, miljø der kræver stadigt stigende opmærksomhed og de forbrugerprodukterforskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, vi omgiver os medder har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressourcer tabes. Skal der ændres herpå, er blandt de essentielle komponenter der behov for data, der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved an- vendelse af disse processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til at forstå viden og dermed forbedre vores sundhedindsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog I løbet af de samme forbrugsvarerkommende 3-5 år bør der opbygges viden, som den øvrige del af befolkningen i Danmark så konsekvenserne for klima og EUmiljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Desuden Endelig er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat stadig behov for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges forskning i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger sikker indvinding og gennembrud. Grønland (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig tildrikkevandskvalitet, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktio- nen. Et mål for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning kommende år vil være udvikling af guidelines for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering brug af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer vand i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisfødevareproduktionen.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- De generelle strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeaftalens afsnit 1.1. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og Fødevareministeriet ønsker generelt Vand tager udgangspunkt MFVM’s grundlæggen- de behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning og de understøttes af relevante dele af AU’s forskningsstrategi for Science og Technology. Den stigende velstand og befolkningsudviklingen fører til et større forbrug og et øget pres på naturressourcerne både nationalt og globalt. Samtidig er der fokus på at have adgang skabe vækst og arbejdspladser. Det giver udfordringer i forhold til at sikre en god miljøtilstand og stabilt naturgrundlag både på kortere sigt og for fremtidige generationer. Naturressourcerne, den biologiske mangfoldighed og vandmiljøet skal beskyttes for at sikre den økologiske ba- lance, rent vand og økosystemydelser fra naturen. MFVM har derfor brug for et solidt fagligt grundlag for en forvaltning, der balancerer mellem beskyttelse og benyt- telse af naturressourcerne, Det forudsætter solid viden om naturens tilstand, miljøproblemernes omfang og geo- grafi, samt kortlægning af og forståelse af årsagssammenhænge i forhold til påvirkninger af natur og miljø. Dette er fundamentet for en målrettet regulering af problemerne med effektive indsatser og virkemidler. Efterspørgslen efter stadigt mere effektive og målrettede virkemidler skal ses i lyset af virkemidlernes pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter. Der er således behov for et solidt videnskabeligt grundlag for ikke blot en effektiv overvågning af den eksisteren- de tilstand og vurdering af effekterne af instrumenter, men også for analyser og implementering af målrettet for- valtning, der rummer kompenserende tiltag for miljøpåvirkningen fra vores produktion. Der er desuden behov for løsninger, som kan understøtte sikre ressourceeffektivitet i hele cyklus af vandforsyning og spilde- vandshåndtering. Ydelsesaftalen for Natur og vand har til formål at sikre MFVMs behov for forskningsbaseret rådgivning og over- vågning bl.a. i henhold til EU’s Vandramme-, Habitat- og Fuglebeskyttelses-, Nitrat- og Havstrategidirektiver og EU’s biodiversitetsstrategi og EU forordning om invasive arter. Derudover skal Ydelsesaftalen for Natur og Vand sikre MFVMs behov for forskningsbaseret rådgivning og over- vågning i henhold til nationale love, herunder Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven, og Skovloven samt nationale indsatser herunder Vand- og Naturplaner, Naturpakken, og Fødevare- og Landbrugs- pakken. Endelig skal ydelsesaftalen for Natur og vand sikre MFVM forskningsbaseret rådgivning og overvågning i henhold til Biodiversitets-, Ramsar- Bonn- (Ascobans), OSPAR-, Nordsø- og Helsinki-konventionerne – herunder Øster- søhandlingsplanen (BSAP), Vandfugleaftalen (AEWA), og Vadehavssamarbejdet samt Konventionen om græn- seoverskridende luftforurening (LRTAP/EMEP). Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MFVMs behov i relation til NOVANA og varetage opgaver i relation til ministeriets forvaltning af miljødataansvar herunder landsdækkende datasamling for bl.a. overfladevand, natur og fødevareområdetland- overvågning. Miljø- AU afklarer behovet for og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og truslerindhenter i givet fald mandat, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen vegne af dette områdeMFVM. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen Mandatet skal være baseret skriftligt og mandatets indhold og omfang skal være entydigt og godkendt på et solidt datagrundlagrelevant niveau i MFVM. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til videnDette er særligt vigtigt, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv., som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige har betydning for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslipregulering. I erkendelse heraf ar- bejdes 2017 fastlægger MFVM og AU i regi fællesskab en detaljeret procedure for udarbejdelse og godkendelse af Arktisk Råd med en regional miljøaftale mandat for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette både nationale og internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisaktiviteter.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen, hvil- ket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning. IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende koncentratio- ner af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosyste- mer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske oceanArktiske Ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender Nærværende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen hensynta- gen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukterforbrugerproduk- ter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet kemika- lieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret forsknings- baseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning satsning på miljøteknologiske miljøtek- nologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceretre- duceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen. IPCC's nylige (2019) særrapport om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende kon- centrationer af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radi- kalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvanding af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender værende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- holdforhold, der påvirker påvir- ker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning befolk- ning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret ba- seret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage udarbejdet vedrø- rende vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden forbrugerprodukter i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenDanmark. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Dette omfatter særligt 3 områder: − Kemiske stoffer og deres virkning − Ernæring − Fødevaresikkerhed Miljø- og fødevareministeriet arbejder Fødevareministeriet opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’er, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre befolkningens sundhedforsk- ningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er nødvendige til den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden, også indenfor aftaleperioden, kunne føre til ændrede priori- teringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark med særligt fokus på fødevarebårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter eller som påvirker menneskers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man samtidigt kunne understøtte en vækst hos de pågældende producenter. Der er mange for- holdbl.a. behov for forskning, der påvirker befolkningens sundhedhar fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressource- besparende tiltag som f.eks. Madnye temperaturprofiler, miljø længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og de forbrugerprodukterrestprodukter til foder og fødevarer samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. I forhold til kemiske stoffer er der behov for viden om toksikologiske virkninger af kemiske stoffer, vi omgiver os medsom mennesker bliver udsat for gennem fødevarer og produkter eller gennem forekomsten i miljøet. Den frembragte viden er en forud- sætning for at kunne udføre risikovurderinger og opstilling af kvalitetskriterier. Såvel reguleringen af kemiske stoffer i fødevareemballage, forbrugerprodukter og industrikemikalier, som reguleringen af biocider, bekæmpelsesmidler i produkti- onen af fødevarer og foder, er blandt områder som både har stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning. Disse områder berører mange virksomheder, fordi de essentielle komponenter fleste produktionsvirksomheder anvender kemiske stoffer i en eller anden form, eller deres produktion kan føre til dannelse af uønskede stoffer. En meget stor andel af produkter, som sælges i Danmark, er produceret uden for landets grænser og viden om effekter af kemiske stoffer er også relevant for importører af disse pro- dukter. En tilsvarende udfordring kommer fra den øgede globale handel med fødevarer, som vil indebære nye fødevarepro- dukter på det danske marked. Globalisering giver særlige udfordringer i relation til fødevaresvindel specielt for det voksende fokus på fødevarers autenticitet og naturlighed. Der er desuden stadig er behov for mere viden for en række kendte udfordringer. Det drejer sig bl.a. om mikrobiologi- ske patogener som f.eks. listeria, salmonella og campylobacter samt inden for kemiske forureninger med f.eks. myko- toksiner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). For fødevareområdet gælder endvidere behovet for at kende omfanget af eksponering med disse stoffer. Tusinder af kemiske stoffer findes i produkter, der bruges i hverdagen, og en af de helt store udfordringer er mangel- fuld viden om disse stoffers uønskede effekter. Mere viden om disse stoffers effekter vil kunne bruges til at forstå understøtte reguleringsmæssige tiltag og dermed forbedre vores sundhedkan derved sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen. Den danske del Der er i den forbindelse også behov for udvikling af Arktis er meget tyndt befolket testmetoder og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog forbedring af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del eksisterende metoder til vurdering af befolkningen i Danmark kemiske stoffer herun- der både in vivo og EUin vitro metoder samt vurderingsprincipper. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kostder behov for at udvikle og forbedre alter- native vurderingsmetoder, marine havpattedyrherunder computermodeller, udsat der kan forudsige kemiske stoffers giftige effekter og andre egenskaber (QSAR). Der er stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i fødevarer, hvorfor forskning bør rettes mod problemer af zoonotisk betydning. I forhold til fødevaresikkerheden er der især behov for nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiologiske og kemi- ske risici i fødevarer. Der er brug for hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden men også direkte for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske forureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analyser samt kemiske og genombase- rede metoder til dokumentation for autenticitet. Også metodiske tilgange, der baseres på helhedsvurderinger bør få en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanterhøjere prioritering, f.eks. Denne forurening kan når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinationseffekter af forskellige stoffer. Den humane sundhed er ikke kun reduceres gennem globale aftalerafhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter og i miljøet, men også af de kost- og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis måltidsmønstre. Kosten udvikler sig ligesom velfærdssamfundet generelt og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem har en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden meget central betydning for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologiovervægt, fedme og en lang række miljøproblemer livsstilssygdomme (f.eks. hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring for visse aldersgrupper og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betyd- ning i nogle befolkningsgrupper. Derfor er således løst via teknologiske løsningerdet for det første vigtigt med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus og forskning i hvilke tiltag, mens andre er væsentlig reduceretder kan skabe et sundere udbud af fødevarer, en sundere måltidskultur og hjælpe forbrugere med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Samme ambitiøse tilgang skal bruges Den nyeste forskning viser desuden, at ko- stens indflydelse på tarmens bakteriesammensætning spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling af både de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding nævnte livsstilssygdomme samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerneflere andre sygdomme. Det er en udfordringderfor vigtigt at forskning bidrager med ny forståelse af i sam- menhængen mellem kost, som det globale samfund skal ruste sig tiltarmmikrobiota og sygdomsforebyggelse. Inden for brug af genteknologi ligger aktiviteterne på både indesluttet anvendelse af GMO, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringenimport af GMO afgrøder til fødevare- og foderbrug samt udsætning i miljøet. Selve den miljømæssige vurdering indgår ikke denne ydelsesaftale. Det er en målsætning for Danmark og Grønlandmå forventes, at antallet af ansøgninger om godkendelse af nye afgrøder og produkter vil stige i de kommende år, ligesom der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer også forventes opmærksomhed på grænsedragning i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte forhold til en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisrække ny teknikker, de såkaldt NBT’er.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som er udarbejdet vedrørende vejen til sundere fødeva- rer og Fødevareministeriet ønsker generelt forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder: − Et sundere Danmark i en sundere verden − En bæredygtig fødevareproduktion og en bæredygtig ernæring − Data på tværs af discipliner og institutioner MFVM opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forskningsbaseret myndig- hedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevir- ker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er det nødvendige grundlag for den forskningsbaserede rådgivning. Da der lige- ledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden kunne føre til ændrede prioriteringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark i en sundere verden med særligt fokus på fødevare- bårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter, eller som påvirker menne- skers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man kunne under- støtte en vækst hos de pågældende producenter samtidig med at forebygge sygdom hos befolkningen. Både eksisterende og nye fødevarer udgør en udfordring, eksempelvis i form af øget forekomst af fødevareallergi samt risiko for sensibilisering ved nye anvendelser i fx kosmetiske produkter. For at kunne vurdere disse områder, er det nødvendigt at have adgang viden om de forhold, der bidrager til en øget risiko for sensibilisering. Ligeledes har tarmmikro- biotaen stor indflydelse på den humane helbredsstatus ved at have betydning for optag og omdannelse af kostens elementer, de ønskede som uønskede, samtidig med at kosten kan påvirke sammensætningen af tarmmikrobiotaen og dermed influere på vores sundhed. Til gruppen af nye fødevarer på det danske marked hører også de mere eller mindre eksotiske, importerede produk- ter, der i stigende omfang er tilgængelige enten direkte eller via Internet-butikker. Der skal løbende arbejdes med at udbygge viden som på områder og udvikle relevante testmetoder, der kan understøtte ministeriets forvaltning arbejdet med at sikre fødevaresik- kerhed og mindske risiko for svindel bl.a. i forhold til autencitet og naturlighed. For både importerede og danskproducerede fødevarer er der stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i pro- dukterne. For en global overvågning af miljøantibiotikaresistens er der behov for systemer, natur som muliggør global (geografisk og fødevareområdetpå detail niveau) indsamling og integration af data, således at beslutninger kan tages på et konkret og real-tids grund- lag. Miljø- Der er derfor behov for forskning rettet mod problemer af human og naturforvaltning vil skulle forholde zoonotisk betydning og herunder for samarbej- de med humansektoren. Der er desuden behov for mere viden om en række kendte udfordringer bl.a. mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella, campylobacter og fødevarebårne virus samt inden for kemiske forureninger med f.eks. mykotoksi- ner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). Et fokus for de kommende år er at udvide viden om eksponering og toksiske effekter på de væsentligste områder. Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter samt i miljøet, men også af kost- og måltidsmønstre. Kosten udvikler sig til de til enhver tid værende påvirkninger ligesom velfærdssamfundet generelt og truslerhar en me- get central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. Her hjerte/karsygdomme, diabetes). Lige- ledes har klimaændringerne en meget markant påvirkning underernæring og mangel på det marine miljø visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betydning i Arktis nogle befolknings- og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette områdealdersgrupper. Det er ministeriets ønskederfor af stor vigtighed med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus, dels for at råd- givningen skal kunne bidrage med valide eksponeringsdata til brug for risikovurderinger og dels som baggrund for forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer og en sundere måltidskultur. Indsatsen på de næste 3-5 år vil på dette område være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til t tilvejebringe evidensbaseret viden, som der kan bidrage til understøtte Fødevarestyrelsens informationsarbejde og og hjælpe forbrugerne med et nemmere valg af sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhedmåltider. Der er mange for- holdbehov for at producere sunde og sikre fødevare på en måde, der påvirker befolkningens sundhedsikrer, at vi både kan brødføde den voksende globale befolkning og samtidig sikre, at jordens globale biodiversitet og økologiske systemer bevares. MadGlobale udfordrin- ger og muligheder skal af myndighederne håndteres så vidt muligt proaktivt og rettidigt. Klimaforandringer og ressource- besparelser er således udfordringer, miljø der kræver stadigt stigende opmærksomhed og de forbrugerprodukterforskningsindsats også i en samlet indsats for at leve op til FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. behov for forskning, vi omgiver os medder har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressource- besparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restprodukter til foder og fødevarer, reduktion af madspild samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. Den eksisterende foder- og fødevarelovgivning begrænser anvendelsen af sidestrømme og organisk affald, hvorved vigtige ressourcer tabes. Skal der ændres herpå, er blandt de essentielle komponenter der behov for data, der både dokumenterer sikkerhed og kvalitet ved anvendelse af disse processer og ressourcer af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse. Med den viden vil det være muligt at foretage risikovurderinger, der kan danne grundlag for justeringer af lovgivningen uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Med udgangspunkt i ønsket om en mere klimavenlig produktion kan der imødeses et stigende antal produkter fremstillet ved anvendelse af genteknologi eller andre New Breeding Techniques (NBT’er), der stiller krav til at forstå viden og dermed forbedre vores sundhedindsigt i disse teknologier, så der kan foretages kvalificerede risikovurderinger. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog I løbet af de samme forbrugsvarerkommende 3-5 år bør der opbygges viden, som den øvrige del af befolkningen i Danmark så konsekvenserne for klima og EUmiljø kan vurderes for råvarer, sammensatte fødevarer og kostanbefalinger. Desuden Endelig er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat stadig behov for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges forskning i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger sikker indvinding og gennembrud. Grønland (gen)brug af ferskvand i fødevareproduktionen; vand der ikke nødvendigvis har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig tildrikkevandskvalitet, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder alligevel kan finde anvendelse i foder- og fødevareproduktio- nen. Et mål for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning kommende år vil være udvikling af guidelines for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering brug af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer vand i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisfødevareproduktionen.