Common use of Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Clause in Contracts

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- De generelle strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeaftalens afsnit 1.1. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og Fødevareministeriet ønsker generelt Vand tager udgangspunkt MFVM’s grundlæggen- de behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning og de understøttes af relevante dele af AU’s forskningsstrategi for Science og Technology. Den stigende velstand og befolkningsudviklingen fører til et større forbrug og et øget pres på naturressourcerne både nationalt og globalt. Samtidig er der fokus på at have adgang skabe vækst og arbejdspladser. Det giver udfordringer i forhold til at sikre en god miljøtilstand og stabilt naturgrundlag både på kortere sigt og for fremtidige generationer. MFVM har derfor brug for et solidt fagligt grundlag for en forvaltning, der balancerer beskyttelse og benyttelse af naturressourcerne. Det forudsætter solid viden som kan understøtte ministeriets forvaltning om naturens tilstand, miljøproblemernes omfang og geografi, samt kortlægning af miljø, og forståelse af årsagssammenhænge mellem påvirkninger fra mennesker og produktion på natur og fødevareområdetmiljø. Miljø- Viden om dette samspil er fundamentet for en målrettet regulering af problemerne med effektive indsat- ser og naturforvaltning vil skulle forholde sig virkemidler, efterspørgslen efter effektive og målrettede virkemidler skal ses i lyset af virkemidlernes pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til enhver tid værende påvirkninger belastningen af de offentlige udgifter. Naturressourcerne, den biologiske mangfoldighed og truslervandmiljøet skal beskyttes for at sikre den økologiske ba- lance, rent vand og økosystemydelser fra naturen. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det Der er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på således behov for et solidt datagrundlagvidenskabeligt grundlag for ikke blot en effektiv overvågning af den eksisteren- de tilstand og vurdering af effekterne af instrumenter, men også for analyser og implementering af målrettet for- valtning, der rummer kompenserende tiltag for miljøpåvirkningen fra vores produktion. Ministeriet ønsker Der er desuden at have adgang til videnbehov for løsninger, som kan bidrage til sundere fødevarer sikre ressourceeffektivitet i hele cyklus af vandforsyning og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisspilde- vandshåndtering.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen, hvil- ket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning. IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende koncentratio- ner af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosyste- mer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske oceanArktiske Ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukterforbrugerproduk- ter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, særligt marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanterkonta- minanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning satsning på miljøteknologiske miljøtek- nologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceretre- duceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- De generelle strategiske sigtelinjer for AU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeaftalens afsnit 1.1. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og Fødevareministeriet ønsker generelt Vand tager udgangspunkt MFVM’s grundlæggen- de behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning og de understøttes af relevante dele af AU’s forskningsstrategi for Science og Technology. Den stigende velstand og befolkningsudviklingen fører til et større forbrug og et øget pres på naturressourcerne både nationalt og globalt. Samtidig er der fokus på at have adgang skabe vækst og arbejdspladser. Det giver udfordringer i forhold til at sikre en god miljøtilstand og stabilt naturgrundlag både på kortere sigt og for fremtidige generationer. Naturressourcerne, den biologiske mangfoldighed og vandmiljøet skal beskyttes for at sikre den økologiske ba- lance, rent vand og økosystemydelser fra naturen. MFVM har derfor brug for et solidt fagligt grundlag for en forvaltning, der balancerer mellem beskyttelse og benyt- telse af naturressourcerne, Det forudsætter solid viden som kan understøtte ministeriets forvaltning om naturens tilstand, miljøproblemernes omfang og geo- grafi, samt kortlægning af miljø, og forståelse af årsagssammenhænge i forhold til påvirkninger af natur og fødevareområdetmiljø. Miljø- Dette er fundamentet for en målrettet regulering af problemerne med effektive indsatser og naturforvaltning vil skulle forholde sig virkemidler. Efterspørgslen efter stadigt mere effektive og målrettede virkemidler skal ses i lyset af virkemidlernes pris i forhold til den vækst og udvikling, de sætter rammerne for og i forhold til enhver tid værende påvirkninger og truslerbelastningen af de offentlige udgifter. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det Der er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på således behov for et solidt datagrundlagvidenskabeligt grundlag for ikke blot en effektiv overvågning af den eksisteren- de tilstand og vurdering af effekterne af instrumenter, men også for analyser og implementering af målrettet for- valtning, der rummer kompenserende tiltag for miljøpåvirkningen fra vores produktion. Ministeriet ønsker Der er desuden at have adgang til videnbehov for løsninger, som kan bidrage til sundere fødevarer sikre ressourceeffektivitet i hele cyklus af vandforsyning og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngen. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisspilde- vandshåndtering.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning givning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen, hvilket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning. IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsu- res som følge af den globale opvarmning og stigende koncentrationer af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtræk- kende konsekvenser for havets økosystemer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske oceanArktiske Ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige ska- delige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter understøtter bæredygtigheds- målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender Nærværende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databankerdataban- ker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, marine havpattedyrhavpat- tedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning satsning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration de- monstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerneres- sourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder forretnings- muligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og GrønlandGrøn- land, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- landGrønland. Forskningsbaseret Forsk- ningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen. IPCC's nylige (2019) særrapport om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende kon- centrationer af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radi- kalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvanding af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender værende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- holdforhold, der påvirker påvir- ker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning befolk- ning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret ba- seret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som Miljø- og Fødevareministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning af miljø, natur og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne en meget markant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage udarbejdet vedrø- rende vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger til en verden forbrugerprodukter i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenDanmark. Med vigende havisudbreddelse og -tykkelse bliver arktiske havområder lettere tilgængelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika og Rus- land. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse heraf ar- bejdes i regi af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske ocean. MFVM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Dette omfatter særligt 3 områder: − Kemiske stoffer og deres virkning − Ernæring − Fødevaresikkerhed Miljø- og fødevareministeriet arbejder Fødevareministeriet opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’er, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre befolkningens sundhedforsk- ningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering, referencelaboratorier og beredskab. Dette bevirker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er nødvendige til den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden, også indenfor aftaleperioden, kunne føre til ændrede priori- teringer. Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark med særligt fokus på fødevarebårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter eller som påvirker menneskers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man samtidigt kunne understøtte en vækst hos de pågældende producenter. Der er mange for- holdbl.a. behov for forskning, der påvirker befolkningens sundhedhar fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressource- besparende tiltag som f.eks. Madnye temperaturprofiler, miljø længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og de forbrugerprodukterrestprodukter til foder og fødevarer samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen. I forhold til kemiske stoffer er der behov for viden om toksikologiske virkninger af kemiske stoffer, vi omgiver os medsom mennesker bliver udsat for gennem fødevarer og produkter eller gennem forekomsten i miljøet. Den frembragte viden er en forud- sætning for at kunne udføre risikovurderinger og opstilling af kvalitetskriterier. Såvel reguleringen af kemiske stoffer i fødevareemballage, forbrugerprodukter og industrikemikalier, som reguleringen af biocider, bekæmpelsesmidler i produkti- onen af fødevarer og foder, er blandt områder som både har stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning. Disse områder berører mange virksomheder, fordi de essentielle komponenter fleste produktionsvirksomheder anvender kemiske stoffer i en eller anden form, eller deres produktion kan føre til dannelse af uønskede stoffer. En meget stor andel af produkter, som sælges i Danmark, er produceret uden for landets grænser og viden om effekter af kemiske stoffer er også relevant for importører af disse pro- dukter. En tilsvarende udfordring kommer fra den øgede globale handel med fødevarer, som vil indebære nye fødevarepro- dukter på det danske marked. Globalisering giver særlige udfordringer i relation til fødevaresvindel specielt for det voksende fokus på fødevarers autenticitet og naturlighed. Der er desuden stadig er behov for mere viden for en række kendte udfordringer. Det drejer sig bl.a. om mikrobiologi- ske patogener som f.eks. listeria, salmonella og campylobacter samt inden for kemiske forureninger med f.eks. myko- toksiner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). For fødevareområdet gælder endvidere behovet for at kende omfanget af eksponering med disse stoffer. Tusinder af kemiske stoffer findes i produkter, der bruges i hverdagen, og en af de helt store udfordringer er mangel- fuld viden om disse stoffers uønskede effekter. Mere viden om disse stoffers effekter vil kunne bruges til at forstå understøtte reguleringsmæssige tiltag og dermed forbedre vores sundhedkan derved sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen. Den danske del Der er i den forbindelse også behov for udvikling af Arktis er meget tyndt befolket testmetoder og har kun i ringe grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog forbedring af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del eksisterende metoder til vurdering af befolkningen i Danmark kemiske stoffer herun- der både in vivo og EUin vitro metoder samt vurderingsprincipper. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske kostder behov for at udvikle og forbedre alter- native vurderingsmetoder, marine havpattedyrherunder computermodeller, udsat der kan forudsige kemiske stoffers giftige effekter og andre egenskaber (QSAR). Der er stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i fødevarer, hvorfor forskning bør rettes mod problemer af zoonotisk betydning. I forhold til fødevaresikkerheden er der især behov for nye metoder og værktøjer til at afsløre mikrobiologiske og kemi- ske risici i fødevarer. Der er brug for hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden men også direkte for de enkelte fødevarevirksomheder. Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske forureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analyser samt kemiske og genombase- rede metoder til dokumentation for autenticitet. Også metodiske tilgange, der baseres på helhedsvurderinger bør få en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanterhøjere prioritering, f.eks. Denne forurening kan når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinationseffekter af forskellige stoffer. Den humane sundhed er ikke kun reduceres gennem globale aftalerafhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter og i miljøet, men også af de kost- og globale indsatser på kemikalieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske del af Arktis måltidsmønstre. Kosten udvikler sig ligesom velfærdssamfundet generelt og forskningsbaseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem har en gennemgående sats- ning på miljøteknologiske løsninger inden meget central betydning for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologiovervægt, fedme og en lang række miljøproblemer livsstilssygdomme (f.eks. hjerte/karsygdomme, diabetes). Ligeledes har underernæring for visse aldersgrupper og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer betyd- ning i nogle befolkningsgrupper. Derfor er således løst via teknologiske løsningerdet for det første vigtigt med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus og forskning i hvilke tiltag, mens andre er væsentlig reduceretder kan skabe et sundere udbud af fødevarer, en sundere måltidskultur og hjælpe forbrugere med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Samme ambitiøse tilgang skal bruges Den nyeste forskning viser desuden, at ko- stens indflydelse på tarmens bakteriesammensætning spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling af både de ude- stående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding nævnte livsstilssygdomme samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerneflere andre sygdomme. Det er en udfordringderfor vigtigt at forskning bidrager med ny forståelse af i sam- menhængen mellem kost, som det globale samfund skal ruste sig tiltarmmikrobiota og sygdomsforebyggelse. Inden for brug af genteknologi ligger aktiviteterne på både indesluttet anvendelse af GMO, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringenimport af GMO afgrøder til fødevare- og foderbrug samt udsætning i miljøet. Selve den miljømæssige vurdering indgår ikke denne ydelsesaftale. Det er en målsætning for Danmark og Grønlandmå forventes, at antallet af ansøgninger om godkendelse af nye afgrøder og produkter vil stige i de kommende år, ligesom der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer også forventes opmærksomhed på grænsedragning i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte forhold til en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktisrække ny teknikker, de såkaldt NBT’er.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøministeriet ønsker generelt at have adgang til viden som kan understøtte ministeriets forvaltning for- valtning af miljømiljø-, natur natur- og fødevareområdet. Miljø- og naturforvaltning vil skulle forholde sig til de til enhver tid værende påvirkninger og trusler. Her har klimaændringerne klimaforandringerne en meget markant mar- kant påvirkning på det marine miljø i Arktis og ministeriet ønsker en fremtidig råd- givning rådgivning, som kan understøtte forvaltningen af dette område. Det er ministeriets ønske, at råd- givningen rådgivningen skal være baseret på et solidt datagrundlag. Ministeriet ønsker desuden at have adgang til viden, som kan bidrage til sundere fødevarer og forbrugerprodukter, grønne løsnin- ger løsninger til en verden i forandring, vækst i en verden med begrænsede ressourcer, og vækst i fø- devareklyngenfødevareklyngen, hvil- ket er foreneligt med målsætningerne i Roadmap for Forskning. IPCC's rapport (2021) om klimaforandringer, havet og kryosfæren dokumenterer, at havene opvarmes, taber ilt og forsures som følge af den globale opvarmning og stigende koncentratio- ner af CO2 i atmosfæren. Ændringerne har vidtrækkende konsekvenser for havets økosyste- mer ikke mindst i Arktis, hvor de fysiske, kemiske og biologiske forhold ændres radikalt som følge af de geografiske og tidsmæssige forskydninger i vand/isforholdet og hvor der sker en indvandring af arter fra sydligere breddegrader. Med vigende havisudbreddelse havisudbredelse og -tykkelse bliver arktiske havområder samtidig lettere tilgængelige tilgæn- gelige for menneskelige aktiviteter i form af fiskeri, krydstogtsskibe og råstofindvinding, ligesom lige- som der i de kommende årtier forventes øget sejlads via søtransportruter nord om Nordamerika Nordame- rika og Rus- landRusland. Disse nye eller intensiverede aktiviteter kan potentielt true det sårbare arktiske arkti- ske havmiljø i form af forstyrrelser af dyrelivet eller ved forureninger fra fx olieudslip. I erkendelse erken- delse heraf ar- bejdes arbejdes i regi regí af Arktisk Råd med en regional miljøaftale for det arktiske oceanArktiske Ocean. MFVM MIM ønsker derfor at styrke opbygning af den nødvendige viden for fremtidig rådgivning, som kan under- støtte understøtte ministeriets arbejde på dette internationale område. Denne ydelsesaftale medvirker til løbende opdateret forskningsbaseret viden om miljøet og aktiviteternes potentielt skadelige effekter således, at myndighederne kan tage stilling til behovet for regulering og den under- støtter målet understøtter bæredygtighedsmålet om ’Et hav i god miljøtilstand’. Under eksisterende aftaler og gennem finansiering udenfor rammeaftalen er der indsamlet en lang række data om miljø og natur i Arktis, som det er afgørende at gøre tilgængelige og at bevare for fremtidig forskning og rådgivning, som grundlag for rådgivningen af myndighederne. Nær- værender Nærværende aftale er første skridt mod en konsolidering af disse databanker, under hensyntagen hensynta- gen til andre aftaler om ejerskab af særlige data. Kemiske stoffer og deres virkning Miljø- og fødevareministeriet Miljøministeriet arbejder for at sikre befolkningens sundhed. Der er mange for- hold, der påvirker befolkningens sundhed. Mad, miljø og de forbrugerprodukterforbrugerproduk- ter, vi omgiver os med, er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores kan indeholde kemiske stoffer, der kan påvirke befolkningens sundhed. Den danske del af Arktis Grønland er meget tyndt befolket og har kun i ringe begrænset grad selv industri, som påvirker området, men den arktiske befolkning påvirkes dog af de samme forbrugsvarer, som den øvrige del af befolkningen i Danmark og EU. Desuden er den arktiske befolkning gennem den traditionelle grønlandske traditionel kost, marine havpattedyr, udsat for en betydelig påvirkning fra global forurening med kontaminanter. Denne forurening kan kun reduceres gennem globale aftaler, og globale indsatser på kemikalieområdet kemika- lieområdet er i høj grad baseret på data fra den danske arktiske del af Arktis Rigsfællesskabet og forskningsbaseret forsknings- baseret rådgivning om samme. Miljøteknologi Danmarks globale førerposition på miljøområdet er etableret gennem en gennemgående sats- ning satsning på miljøteknologiske miljøtek- nologiske løsninger inden for stort set alle miljøbetydende samfundsaktiviteter. Danmark har gennem årene gennemført betydelige investeringer i udvikling og demonstration af miljøteknologi, og en lang række miljøproblemer er således løst via teknologiske løsninger, mens andre er væsentlig reduceretre- duceret. Samme ambitiøse tilgang skal bruges i forhold til de ude- stående udestående miljøudfordringer, som ligeledes skal løses gennem nye teknologiske udviklinger og gennembrud. Grønland har et stort potentiale for minevirksomhed og olieindvinding samt for udviklingen og etableringen af vedvarende energikilder som vand- og vindkraft. Denne udvik- ling udvikling understøttes af viden om kendte og nye BAT- og BET-teknologier samt en veludviklet forskningsbaseret rådgivning om relevant miljøteknologi. Flere mennesker og øget global velstand skaber et større forbrug, større affaldsmængder og mere konkurrence om ressourcerne. Det er en udfordring, som det globale samfund skal ruste sig til, men som også åbner betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringen. Det er en målsætning for Danmark og Grønland, at der skal skabes et grundlag for generering af indtægter fra udvinding af mineralske råstoffer i Grøn- land. Forskningsbaseret rådgivning om råstofforvaltning i Arktis kan understøtte en hensigts- mæssig udnyttelse af råstoffer i Arktis.