Common use of Udmøntning af de strategiske sigtelinjer Clause in Contracts

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som FVM har udarbejdet bl.a. med henblik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngen. Rammen for forskningen, der omfattes af denne ydelsesaftale er de politiske målsætninger om grøn omstilling, som bl.a. forudsætter bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva- reproduktion og -forbrug, herunder fokus på menneskers sundhed samt reduktion af klimabe- lastningen fra fødevareproduktion- og forbrug samt reduktion af madspild. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø- og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug og derfor er afgørende i indsatsen mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Målsætningernes centrale temaer om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst i fødevare- klyngen, grøn omstilling og beskæftigelse indebærer en efterspørgsel efter viden om: - udviklingen i markedet for fødevarer, - forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand og be- hov for øget viden derom, - efterspørgsel efter sunde og bæredygtigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse, - udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for viden om nye muligheder i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt vi- denskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltidsva- ner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, f.eks. baseret på partner- skaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning for forbrugernes sundhed. Samtidig er Danmark forpligtet til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at produktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om bæredygtige forbrugerindsatser skal således anskues i et bredt perspektiv, der både omhandler næringsstoffer, produktions- og forbrugermønstre samt madspild. Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer, brug af sidestrømme i produktionen, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i for- hold til virkeligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opti- mal udnyttelse af ressourcer. Under hvert indsatsområde er der fastlagt konkrete strategiske mål.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som FVM MFVM har udarbejdet bl.a. med henblik hen- blik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngen. Rammen for forskningen, der omfattes af denne ydelsesaftale er de De politiske målsætninger om grøn omstilling, som bl.a. forudsætter bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva- reproduktion og -forbrug, herunder fokus på menneskers sundhed samt reduktion af klimabe- lastningen fra fødevareproduktion- og forbrug samt reduktion af madspild. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø- og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug og derfor er afgørende i indsatsen mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Målsætningernes centrale temaer om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst i fødevare- klyngen, grøn omstilling og beskæftigelse indebærer medvirker til en efterspørgsel efter viden om: - om udviklingen i markedet for fødevarer, - forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og be- hov sundhed, at der er behov for øget viden derom, - om efterspørgsel efter sunde og bæredygtigt bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelsebeskæftigel- se, - samt udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for viden om at gå nye muligheder veje i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt vi- denskabeligt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltidsva- nermåltids- vaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, f.eks. fx baseret på partner- skaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning for forbrugernes sundhed. Samtidig er har Danmark forpligtet en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at produktion pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om bæredygtige forbrugerindsatser ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der både ikke alene omhandler næringsstoffer, produktions- men også produktion og forbrugermønstre samt madspildforbrugsmøn- stre. Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer, brug af sidestrømme i produktionenfødevarer og fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i for- hold forhold til virkelighedenvirke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opti- mal udnyttelse af ressourcer. Under hvert indsatsområde er der fastlagt konkrete strategiske måloptimal udnyttel- se.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som FVM har udarbejdet bl.a. med henblik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngen. Rammen for forskningen, der omfattes af denne ydelsesaftale er de politiske målsætninger om grøn omstilling, som bl.a. forudsætter bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva- reproduktion fødevareproduktion og -forbrug, herunder fokus på menneskers sundhed samt reduktion af klimabe- lastningen klimabelastningen fra fødevareproduktion- og forbrug samt reduktion af madspild. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø- miljø og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug og derfor er afgørende i indsatsen mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Målsætningernes centrale temaer om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst i fødevare- klyngenfødevareklyngen, grøn omstilling og beskæftigelse indebærer en efterspørgsel efter viden om: - udviklingen i markedet for fødevarer, - forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand og be- hov behov for øget viden derom, - efterspørgsel efter sunde og bæredygtigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse, - udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for viden om nye muligheder i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt vi- denskabeligt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltidsva- nermåltidsvaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, f.eks. baseret på partner- skaberpartnerskaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning for forbrugernes sundhed. Samtidig er Danmark forpligtet til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle alle, samt at produktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om bæredygtige forbrugerindsatser skal således anskues i et bredt perspektiv, der både omhandler næringsstoffer, produktions- og forbrugermønstre samt madspild. EU’s "jord til bord strategi" og afledte initiativer sætter rammer for omstilling til et mere bæredygtigt fødevaresystem, herunder gennem mærkningsordninger og ved at indarbejde bæredygtighedsbegrebet i ny sektorlovgivning., herunder som en del af godkendelsen af nye produkter Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer, brug af sidestrømme i produktionen, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i for- hold forhold til virkeligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opti- mal optimal udnyttelse af ressourcer. Under hvert indsatsområde er der fastlagt konkrete strategiske mål.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som FVM MFVM har udarbejdet bl.a. med henblik hen- blik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngen. Rammen for forskningen, der omfattes af denne ydelsesaftale er de De politiske målsætninger om grøn omstilling, som bl.a. forudsætter bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva- reproduktion og -forbrug, herunder fokus på menneskers sundhed samt reduktion af klimabe- lastningen fra fødevareproduktion- og forbrug samt reduktion af madspild. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø- og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug og derfor er afgørende i indsatsen mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Målsætningernes centrale temaer om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst i fødevare- klyngen, grøn omstilling og beskæftigelse indebærer medvirker til en efterspørgsel efter viden om: - om udviklingen i markedet for fødevarer, - forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og be- hov sundhed, at der er behov for øget viden derom, - om efterspørgsel efter sunde og bæredygtigt bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelsebeskæfti- gelse, - samt udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningenbefolknin- gen. Hertil kommer også et behov for viden om at gå nye muligheder veje i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende adfærdsregule- rende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt vi- denskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltidsva- ner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, f.eks. fx baseret på partner- skaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning for forbrugernes sundhed. Samtidig er har Danmark forpligtet en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at produktion pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om bæredygtige forbrugerindsatser ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der både ikke alene omhandler næringsstoffer, produktions- men også produktion og forbrugermønstre samt madspildforbrugsmøn- stre. Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer, brug af sidestrømme i produktionenfødevarer og fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i for- hold forhold til virkelighedenvirke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opti- mal udnyttelse af ressourceroptimal udnyt- telse. Under hvert indsatsområde er der fastlagt konkrete strategiske mål.

Udmøntning af de strategiske sigtelinjer. Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som FVM har udarbejdet MFVM er ved at udarbejde i 4 målbil- leder bl.a. med henblik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne den- ne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngenfødeva- reklyngen. Rammen for forskningen, der omfattes af denne ydelsesaftale er de De politiske målsætninger om grøn omstilling, som bl.a. forudsætter bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva- reproduktion og -forbrug, herunder fokus på menneskers sundhed samt reduktion af klimabe- lastningen fra fødevareproduktion- og forbrug samt reduktion af madspild. Fødevareerhvervet skal kontinuerligt udvikles i forhold til at minimere effekter på miljø- og klima. Indsatsen på området skal have fokus på, at et mere bæredygtigt fødevareforbrug også er et sundere forbrug og derfor er afgørende i indsatsen mod overvægt og livsstilssygdomme og for fremme af folkesundheden. Målsætningernes centrale temaer om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst i fødevare- klyngen, grøn omstilling og beskæftigelse indebærer medvirker til en efterspørgsel efter viden om: - om udviklingen i markedet for fødevarer, - forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og be- hov sundhed, at der er behov for øget viden derom, - om efterspørgsel efter sunde og bæredygtigt bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelsebeskæftigel- se, - samt udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for viden om at gå nye muligheder veje i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte. Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt vi- denskabeligt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltidsva- nermåltids- vaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, f.eks. fx baseret på partner- skaber, producentansvar og producentansvar, markedsdrevne modeller, cost /benefit og risk/benefit. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning betyd- ning for forbrugernes sundhed. Samtidig er har Danmark forpligtet en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at produktion pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om bæredygtige forbrugerindsatser ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der både ikke alene omhandler næringsstoffer, produktions- men også produktion og forbrugermønstre samt madspildforbrugsmøn- stre. Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer, brug af sidestrømme i produktionenfødevarer og fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i for- hold forhold til virkelighedenvirke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og opti- mal udnyttelse af ressourcer. Under hvert indsatsområde er der fastlagt konkrete strategiske måloptimal udnyttel- se.