Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.
Underdatabehandlere 4.1 Kunden giver Leverandøren en forudgående generel skriftlig godkendelse til at gøre brug af underdatabehandlere. På tidspunktet for indgåelsen af Aftalen anvender Leverandøren de i Appendiks 2 anførte underdatabehandlere. Leverandøren skal skriftligt underrette Xxxxxx om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af underdatabehandlere senest 2 måneder inden ændringen træder i kraft, hvorefter Kunden inden 2 uger fra afgivelsen af meddelelsen om ændringen uden begrundelse kan gøre indsigelse mod ændringen ved at nægte brugen af den nye underdatabehandler, i hvilket tilfælde Leverandøren er berettiget til at opsige alle aftaler med Kunden, i henhold til hvilke Leverandøren behandler personoplysninger for Kunden, med 1 måneds varsel. 4.2 Leverandøren skal forinden brug af en underdatabehandler indgå en skriftlig aftale med underdatabehandleren, hvori underdatabehandleren som minimum pålægges forpligtelser svarende til dem som Leverandøren har påtaget sig ved Aftalen, herunder pligten til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af, at behandlingen opfylder kravene i Persondataforordningen. 4.3 Kunden har ret til at få udleveret en kopi af de dele af Leverandørens aftale med en underdatabehandler, som vedrører databeskyttelsesforpligtelser, som er obligatoriske i henhold til punkt 4.2. 4.4 Hvis en underdatabehandler ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver Leverandøren fuldt ansvarlig over for Kunden for opfyldelsen af underdatabehandlerens forpligtelser.
Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.
Undersøgelse Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.
Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Underskrift Denne aftale underskrives i to eksemplarer, hvor den godkendte skole opbevarer det ene eksemplar, mens afholdende skole opbevarer det andet.
Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Tillidsrepræsentantens opgaver Stk. 1 Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2 Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, vedkom- mende er valgt iblandt. Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen. Stk. 3 Det anbefales, at virksomheden orienterer tillidsrepræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser. Stk. 4 Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen. Stk. 5 Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvil- kår for medarbejderne forhandlet med ledelsen. Hvis medarbejde- ren begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågælden- des individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6 Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes per- sonlige anliggender, bør vedkommende selv forelægge klager eller henstillinger over for ledelsen. Stk. 7 Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten. Stk. 8 På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisationen ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virk- somheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organi- sationerne. Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisati- onsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentan- ten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begærin- gen. Stk. 9 For møder i henhold til Samarbejdsaftalen og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræ- sentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Stk. 10 Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens §§ 16-22, nævnt i følgende bestemmelser: • § 8, stk. 8, pkt. 8.5, litra c Skift af firmapensionsleverandør • § 11, stk. 2. Overarbejde • § 23 Lokalaftaler • § 24. stk. 1, litra b og f Lokal forhandling • § 25, stk. 6 Kompetenceudvikling • Bilag 13 Tele-, distance- og hjemmearbejde • Bilag 00, xxx. 6 Information og beskæftigelsesmuligheder Organisationsaftaler: • Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31 • IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90 • IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95 • Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124 • Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 127 • Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134 • Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153 • Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75 Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisati- onsaftaler 2020-2023. Listen er ikke udtømmende.