K O N T R A K T
K O N T R A K T
mellem
Trafikministeriet Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxx K
(i det følgende benævnt Trafikministeriet) og
ARRIVA Danmark A/X Xxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxxxxx
XXX.xx.: 18 42 91 01
(i det følgende benævnt operatøren eller tilbudsgiver) om
udførelse af offentlig servicetrafik med tog
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forside.
Indholdsfortegnelse.
Bilagsfortegnelse.
A. Indledende bestemmelser
1. Definitioner.
2. Fortolkningsprincipper m.v.
B. Ydelser
3. Operatørens ydelser.
4. Ydelser, der stilles til operatørens rådighed.
5. Materiel.
6. Personale.
7. Genforhandling.
7.A Ophør.
C. Tid
8. Forberedelsesperioden.
9. Driftsstart.
10. Varighed og udløb.
D. Økonomi
11. Trafikindtægterne.
12. Vederlæggelse fra Trafikministeriet.
13. Betalingsbetingelser.
14. Operatørens sikkerhedsstillelse.
15. Servicemål - regularitet og pålidelighed.
16. Servicemål - kundetilfredshed.
E. Misligholdelsesbeføjelser
17. Mangler ved operatørens ydelser.
18. Trafikministeriets misligholdelsesbeføjelser.
19. Operatørens hæftelse for underleverandører.
20. Trafikministeriets misligholdelse af betalingsforpligtelser.
21. Xxxxx misligholdelse fra Trafikministeriets side.
22. Force majeure for Trafikministeriet.
23. Fordringshavermora.
F. Afsluttende juridiske bestemmelser
24. Myndighedskrav m.v.
25. Inspektion.
26. Tavshedspligt.
27. Overdragelse.
28. Tvistigheder.
29. Ændringer af kontrakten.
30. Forbehold.
31. Kontrakteksemplarer.
32. Underskrifter og datering.
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 Ydelsesspecifikation
Bilag 1 Appendiks 1: Minimums togbetjening af stationer Bilag 1 Appendiks 2: Statistikoplysninger
Bilag 1 Appendiks 3: Option Tønder - Niebüll, Ydelsesspecifikation
Bilag 2 Priser
Bilag 3 Servicemål
Bilag 4 Personale
Bilag 4 Appendiks 1: Listen over de medarbejdere, der ved udbudsmaterialets
udfærdigelse var omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven.
Bilag 4 Appendiks 2: Listen over de Tjenestemænd, der ved udbudsmaterialet
udarbejdelse, var omfattet af tilbudet om hhv. overdragelse, udlån eller orlov.
Bilag 4 Appendiks 3: Principper for etablering af udlånsaftale
Bilag 4 Appendiks 4: Principper for etablering af orlovsaftale med DSB
Bilag 4 Appendiks 5: Principper for aftale om overgang til ansættelse hos nye operatør Bilag 4 Appendiks 6: Procedurer for udvælgelse
Bilag 5 Materiel
Bilag 5 Appendiks 1: Aftale om leje af MR/MRD-togsæt m.m. (ikke medtaget)
Bilag 5 Appendiks 2: Priser for leje mm.
Bilag 6 Klargøringsanlæg og værksteder
Bilag 6 Appendiks 1: Oversigt over klargøringsanlæg og installationer (oversigtskort ikke medtaget)
Bilag 6 Appendiks 2: Oversigt over opstillingsspor på stationer (oversigtskort ikke
medtaget)
Bilag 6 Appendiks 3: Erhvervslejekontrakt for eftersynshal i Struer
Erhvervslejekontrakt for vaskehal i Struer
(bilag med den fysiske beskrivelse af vaskehallen i Struer er ikke medtaget)
Bilag 6 Appendiks 4: Priser vedrørende klargøringsanlæg samt eftersynshal i Struer
Bilag 7 Stationer
Bilag 7 Appendiks 1: Erhvervslejekontrakt om stationer mellem DSB Ejendomme og
operatør (særlige bestemmelser herunder leje for stationsfaciliteter samt oversigtskort er ikke medtaget)
Bilag 7 Appendiks 2: Service på stationer
Bilag 8 Distribution og salg
Bilag 8 Appendiks 1: Handicap transport ordning Bilag 8 Appendiks 2: Beregning af takststigningslofter
Bilag 8 Appendiks 3: Oversigt over afregningspartnere for billetter solgt til
amtskompetence
Bilag 8 Appendiks 4: Stationer der indgår i TOG+ aftaler
Bilag 8 Appendiks 5: Delepunkter ved indtægtsdeling for kombinerede billetter
Bilag 8 Appendiks 6: Aftaler mellem DSB og amter, kommuner og færgeselskaber om billetsamarbejde
Bilag 8 Appendiks 7: Bus og Tog Samarbejdets standardaftale
Bilag 8 Appendiks 8: Kompensationsmodel for operatøren ved amters takstændringer Bilag 8 Appendiks 9: Kompensationsmodellen for takstændringer under
operatørkompetence
Bilag 8 Appendiks 10: Kompensationsmodellen for takstændringer under den kombinerede kompetence.
Bilag 8 Appendiks 11: Beregning af prisen for at være bruger af Rejseplanen A/S Bilag 8 Appendiks 12: Operatørens muligheder for at få foretaget ændringer i ROSA
systemet
Bilag 8 Appendiks 13: Drift og vedligeholdelse af Almex M maskiner og Rebaut automater Bilag 8 Appendiks 14: Beregning af fordelingen af værnepligtige ved Forsvaret og
Beredskabsstyrelsen
Bilag 8 Appendiks 15: Beregning af andel af Socialministeriets bloktilskud Bilag 8 Appendiks 16: Lejepriser for udstyr
Bilag 8 Appendiks 17: Oversigt over operatørens strækninger
Bilag 8 Appendiks 18: Hovedprincipper vedrørende takstkompetencer
Bilag 9 Tidsplan (tidsplaner ikke medtaget)
Bilag 10 Forhold til Banestyrelsen
Bilag 10 Appendiks 1: Operatørkontrakt
Bilag 10 Appendiks 2: Lejeaftale for ATC anlæg
Bilag 11 Operatørens løsningsforslag
Bilag 11 Appendiks 1: Køreplan (køreplaner ikke medtaget)
Bilag 11 Appendiks 2: Materielbeskrivelse
Bilag 12 Definitioner (ikke medtaget)
Bilag 13 Udkast til anfordringsgaranti
Bilag 14 Fortolkningsbidrag fra udbudsprocessen
A. INDLEDENDE BESTEMMELSER
1. Definitioner
En række af de i nærværende kontrakt anvendte begreber er defineret i bilag 12 (definitioner). 2. Fortolkningsprincipper m.v.
Ved udarbejdelsen af nærværende kontrakt bestående af hovedkontrakt og bilag er der udfoldet store bestræbelser på at undgå modstrid mellem de enkelte bestemmelser, og kontrakten skal forstås og fortolkes ud fra en formodning om, at der ikke er modstrid.
Såfremt der alligevel konstateres modstrid, gælder følgende fortolkningsprincipper forud for dansk rets almindelige fortolkningsprincipper:
A. Hovedkontrakten og de i bilag 14 indeholdte fortolkningsbidrag gælder forud for de øvrige bilag.
B. Bilag 1 (ydelsesspecifikation) og de i bilag 14 indeholdte fortolkningsbidrag gælder forud for de øvrige bilag.
C. Operatøren kan ikke påberåbe sig, at det, der fremgår af bilag 11 (operatørens løsningsforslag) og de i bilag 14 indeholdte fortolkningsbidrag, medfører, at krav eller beskrivelser i de øvrige dele af kontrakten ikke kan opfyldes. Det, der fremgår af de øvrige dele af kontrakten, kan kun medføre, at beskrivelser i bilag 11 (operatørens løsningsforslag) og de i bilag 14 indeholdte fortolkningsbidrag ikke opfyldes, såfremt dette udtrykkeligt er angivet i de øvrige dele af kontrakten.
Det forhold, at nærværende kontrakt indeholder aftaler eller udkast til aftaler mellem operatøren og tredjemænd, herunder DSB og Banestyrelsen, medfører ikke, at Trafikministeriet på nogen måde er part i de pågældende aftaleforhold, og Trafikministeriet hæfter navnlig ikke for disse tredjemænds aftaleforpligtelser.
B. YDELSER
3. Operatørens ydelser
Operatørens ydelser skal opfylde de krav og beskrivelser, der fremgår af nærværende kontrakt, navnlig bilag 1 (ydelsesspecifikation), bilag 3 (servicemål), bilag 8 (distribution og salg) og bilag 11 (operatørens løsningsforslag).
4. Ydelser, der stilles til operatørens rådighed
Der stilles en række ydelser til operatørens rådighed til brug for operatørens opfyldelse af nærværende kontrakt. Disse ydelser er udtømmende beskrevet i nærværende kontrakt, herunder i bilagene.
Det fremgår af beskrivelserne, om ydelserne stilles til operatørens rådighed uden eller mod vederlag, og i givet fald med nærmere oplysning om vederlagets størrelse, betaling m.v.
5. Materiel
Operatøren har valgt at leje materiel af DSB i perioden indtil 31. december 2004 og herefter selv sørge for fabriksnyt materiel. Begge materielforhold er nærmere beskrevet i bilag 5 (materiel).
6. Personale
Om overdragelse af overenskomstansat personale, udlån af tjenestemænd, uddannelse m.v. henvises der til bilag 4 (personale).
7. Genforhandling
Det må forventes, at der indtil ophøret af nærværende kontrakt vil blive behov for at ændre i ydelserne, herunder ved udvidelser, indskrænkninger og bortfald samt ved, at egentlige nye ydelser tilføjes. Det må endvidere forventes, at det er en forudsætning for den optimale gennemførelse af nærværende kontrakt, at der i et vist omfang løbende mellem parterne vedtages ændringer.
I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte ydelser er der søgt taget højde herfor ved at beskrive tænkelige behov for ændringer, hvem der kan forlange ændringerne og i givet fald konsekvenserne af ændringerne. Eksempelvis er der i bilag 1 (ydelsesspecifikation) en nærmere beskrivelse af Trafikministeriets adgang til at ændre trafikomfanget med +/- 10%.
Det kan imidlertid bestemt ikke udelukkes, at der vil kunne opstå yderligere behov for ændringer end de således beskrevne.
Det er derfor aftalt, at såfremt en part mener, at der er behov for ændringer, da vil den anden part til enhver tid med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning være villig til hurtigst muligt at deltage i en genforhandling med henblik på at få afprøvet, om det er muligt at finde en ændringsløsning, der er acceptabel for begge parter. Genforhandlingen skal ske under overholdelse af de udbudsretlige regler samt de EU-retlige principper for medlemsstaternes betaling for offentlig servicetrafik og om muligt på grundlag af de i forvejen med nærværende kontrakt fastlagte opgavefordelinger, prissætninger og andre principper, og således at konsekvenserne af ændringerne står i forholdsmæssigt forhold til indholdet af ændringerne.
Såfremt det trods ihærdige forsøg fra begge parters side ikke viser sig muligt at opnå enighed om en ændring, da fortsætter nærværende kontrakt på uændrede vilkår.
7.A Ophør
I forbindelse med nærværende kontrakts ophør, uanset årsagen (f.eks. udløb, ophævelse eller annullation) hertil, har operatøren de i nærværende kontrakt, herunder i bilag 1 (ydelsesspecifikation), bilag 4 (personale) og bilag 8 (distribution og salg), angivne forpligtelser.
C. Tid
8. Forberedelsesperioden
Perioden fra ikrafttrædelsestidspunktet og frem til driftsstart skal benyttes af operatøren til at forberede sig, herunder indhente alle fornødne oplysninger bl.a. hos Trafikministeriet. De aktiviteter m.v., som operatøren som minimum skal foretage i denne forberedelsesperiode, samt tidspunkterne herfor, fremgår af bilag 9 (tidsplan) med henvisninger. Uanset indholdet af bilag 9 (tidsplan) med henvisninger påhviler det operatøren at forberede sig fuldt ud ved at foretage alle nødvendige aktiviteter m.v., således at operatøren i enhver henseende er klar ved driftsstart.
Operatøren skal månedsvis til Trafikministeriet indrapportere fremdriften af forberedelserne, herunder opfyldelsen af de milepæle, aktiviteter og terminer, der fremgår af bilag 9 (tidsplan).
9. Driftsstart
Det er aftalt, at operatøren udfører offentlig servicetrafik med tog i overensstemmelse med kravene og beskrivelserne i nærværende kontrakt fra den 5. januar 2003 ved driftsdøgnets begyndelse (driftsstart).
10. Varighed og udløb
Nærværende kontrakt udløber uden opsigelse.
Kontrakten udløber den 14. december 2007 ved driftsdøgnets ophør, uanset den faktiske driftsstart.
Dog gælder, at Trafikministeriet har option på med et skriftligt varsel på mindst 24 måneder at udskyde nærværende kontrakts udløb med 3 år. Ved Trafikministeriets udnyttelse af denne option gælder nærværende kontrakts bestemmelser i øvrigt uændret.
Endvidere gælder, at såfremt operatøren selv har sørget for indsættelse af nyt materiel i overensstemmelse med kravene i bilag 5 (materiel), da udløber nærværende kontrakt i stedet 3 år efter det i 2. afsnit specificerede udløbstidspunkt. Nærværende kontrakts bestemmelser gælder i øvrigt uændret, dog kan Trafikministeriet ikke udnytte optionen i 3. afsnit.
De i 2., 3. og 4. afsnit beskrevne udløbstidspunkter er fastsat, således at de er sammenfaldende med de forventede køreplansskifter. Såfremt et køreplansskifte finder sted på et andet tidspunkt end forventet, er Trafikministeriet berettiget til at ændre udløbstidspunktet, således at det bliver sammenfaldende med køreplansskiftet. Trafikministeriet skal give skriftlig meddelelse herom med mindst 12 måneders varsel, og udløbstidspunktet kan højst ændres 45 dage. Ved således ændret udløbstidspunkt reguleres vederlaget og den pligtige togkm.produktion for den berørte sidste periode forholdsmæssigt.
Bilag 9 (tidsplan) indeholder den detaljerede tidsplan.
D. Økonomi
11. Trafikindtægterne
Operatøren modtager billetindtægterne som fastlagt i bilag 8 (distribution og salg). I bilaget er endvidere beskrevet de rammer, inden for hvilke operatøren er berettiget til at prisfastsætte billetterne.
Operatøren må oppebære andre med trafikken og stationerne forbundne indtægter, f.eks. reklameindtægter. En forudsætning herfor er dog, at Trafikministeriet forud skriftligt har samtykket i den indtægtsgivende aktivitet. Trafikministeriet vil ikke uden rimelig grund nægte samtykke. Som nærmere beskrevet i bilag 7 (stationer) har Trafikministeriet på forhånd givet samtykke til, at operatøren kan sælge kioskvarer, fast food eller bortforpagte aktiviteten på stationen samt disponere over visse reklamepladser.
12. Vederlæggelse fra Trafikministeriet
Operatøren modtager for forberedelsesperioden det i bilag 2 angivne vederlag fra Trafikministeriet.
Operatøren modtager endvidere fra den faktiske driftsstart og indtil kontraktens ophør vederlag fra Trafikministeriet. Vederlagene er beskrevet i bilag 2 ved angivelse af en række perioder under drift samt vederlag og vederlagsmekanismer herfor. Trafikministeriet betaler forholdsmæssigt for eventuelle ikke fulde perioder.
Til brug for den i næstsidste og sidste afsnit beskrevne regulering på grundlag af nettoprisindekset skal vederlagene for perioderne fordeles forholdsmæssigt på de år, som perioderne vedrører.
Til brug for punkt 15 og 16 om betydningen af servicemål skal vederlagene for perioderne fordeles forholdsmæssigt på de kalendermåneder, kvartaler og halvår, som perioderne vedrører.
De angivne vederlag er i danske kroner (og eventuelt i EURO) og indeholder alle ved kontraktens indgåelse gældende afgifter bortset fra moms.
Vederlagene er faste og skal således ikke være genstand for nogen regulering, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i nærværende kontrakt.
Ved ændring af gældende danske afgifter skal vederlagene reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at operatøren stilles uændret.
Vederlagene vil med udgangspunkt i de angivne 2001-priser blive reguleret hvert år med den skønnede udvikling i nettoprisindekset, jf. nedenfor, beregnet som det årlige gennemsnit i nettoprisindekset i forhold til det årlige gennemsnit i nettoprisindekset et år før.
Reguleringen fra år n til år n+1 består af to elementer:
1. Finansministeriets skøn i forbindelse med Forslaget til Finanslov for år n+1 over udviklingen i nettoprisindekset fra gennemsnit år n til gennemsnit år n +1.
2. En niveaukorrektion for Finansministeriets nye skøn i forbindelse med Forslaget til Finanslov for år n +1 over udviklingen i nettoprisindekset fra gennemsnit år n-1 til gennemsnit år n.
Der foretages ikke nogen efterfølgende regulering for en eventuel konstateret forskel mellem den faktiske og den skønnede udvikling i nettoprisindekset.
13. Betalingsbetingelser
Det i bilag 2 angivne vederlag for forberedelsesperioden vil blive udbetalt af Trafikministeriet i 12 lige store rater senest 6 dage efter de 12 første månedsskifter efter den faktiske driftsstart.
Vederlaget for hver periode under drift vil blive udbetalt af Trafikministeriet i lige store rater senest 6 dage efter hvert månedsskifte i perioden.
Når et servicemål er opgjort, reguleres betydningen heraf, jf. punkt 15 og 16, i førstkommende rateudbetaling(er).
Såfremt operatøren ikke har leveret den pligtige togkm.produktion i en periode, da reguleres vederlaget for perioden med forholdet mellem den manglende togkm.produktion og den pligtige togkm.produktion. Reguleringen sker i førstkommende rateudbetaling(er).
14. Operatørens sikkerhedsstillelse
Samtidig med indgåelsen af nærværende kontrakt skal der ved separat dokument fra et anerkendt pengeinstitut stilles anfordringsgaranti på 10 procent af det samlede vederlag i kontraktsperioden til sikkerhed for operatørens opfyldelse af kontrakten. Anfordringsgarantien skal udformes i overensstemmelse med bilag 13 (udkast til anfordringsgaranti).
Trafikministeriet er forpligtet til at frigive anfordringsgarantien senest 1 måned efter nærværende kontrakts ophør, forudsat at operatøren har opfyldt samtlige sine forpligtelser i forbindelse med ophør, jf. punkt 7.A.
15. Servicemål - regularitet og pålidelighed
Hvert kvartal opgøres der en regularitet og pålidelighed for togtrafikken. Regulariteten og pålideligheden opgøres, herunder måles og beregnes, som angivet i bilag 3 (servicemål), og der beregnes en sammenvejet regularitets- og pålidelighedsfaktor.
Såfremt regularitets- og pålidelighedsfaktoren er i intervallet 95% til 97% (begge inklusive), da har det ingen betydning for operatørens vederlag.
Såfremt regularitets- og pålidelighedsfaktoren er mindre end 95%, da reduceres operatørens vederlag for de tre kalendermåneder i kvartalet med 2,5%.
Såfremt regularitets- og pålidelighedsfaktoren er større end 97%, da forhøjes operatørens vederlag for de tre kalendermåneder i kvartalet med 2,5%.
16. Servicemål - kundetilfredshed
Der skal halvårligt opgøres en kundetilfredshed for togtrafikken. Kundetilfredsheden opgøres, herunder måles og beregnes, som angivet i bilag 3 (servicemål).
Såfremt kundetilfredsheden er mindre end 2,0, da reduceres operatørens vederlag for de seks kalendermåneder i halvåret med 2,5%.
Såfremt kundetilfredsheden er 2,0 eller mere, men dog mindre end 2,5, da reduceres operatørens vederlag for de seks kalendermåneder i halvåret med 1,5%.
Såfremt kundetilfredsheden er 2,5 eller mere, men dog mindre end 3,5, da har det ingen betydning for operatørens vederlag.
Såfremt kundetilfredsheden er i intervallet 3,5 til 4,0 (begge inklusive), da forhøjes operatørens vederlag for de seks kalendermåneder i halvåret med 1,5%.
Såfremt kundetilfredsheden er større end 4,0, da forhøjes operatørens vederlag for de seks kalendermåneder i halvåret med 2,5%.
E. MISLIGHOLDELSESBEFØJELSER
17. Mangler ved operatørens ydelser
En mangel ved operatørens ydelser foreligger, såfremt de ikke opfylder samtlige krav og beskrivelser i nærværende kontrakt, eller såfremt de i øvrigt ikke er, som Trafikministeriet med føje kunne forvente.
Det påhviler operatøren at give skriftlig meddelelse til Trafikministeriet, straks operatøren må indse, at der vil forekomme eller er konstateret ikke uvæsentlige mangler.
18. Trafikministeriets misligholdelsesbeføjelser
Det påhviler operatøren uden anmodning fra Trafikministeriet uden ugrundet ophold at afhjælpe samtlige mangler i det omfang, som dette er muligt.
Såfremt operatøren ikke har afhjulpet en konstateret mangel senest 30 dage efter Trafikministeriets skriftlige påkrav herom, er Trafikministeriet berettiget til at lade afhjælpning udføre af tredjemand på operatørens regning.
Operatøren er erstatningspligtig over for Trafikministeriet efter dansk rets almindelige regler, jf. dog nedenfor om force majeure.
Operatøren skal ikke i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig over for Trafikministeriet for så vidt angår forhold, der ligger uden for operatørens kontrol, og som operatøren ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som operatøren ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure kan højst gøres gældende med det antal dage, som force majeure situationen varer.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt operatøren har givet skriftlig meddelelse herom til Trafikministeriet uden ugrundet ophold efter, at force majeure er indtrådt.
Trafikministeriet er berettiget til at annullere kontrakten med virkning for fremtidige ydelser, såfremt operatøren er i force majeure i mere end 90 dage.
Trafikministeriet kan med virkning for fremtidige ydelser hæve nærværende kontrakt helt eller delvist efter Trafikministeriets valg, såfremt der konstateres væsentlige mangler ved operatørens ydelser, og såfremt manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet.
Trafikministeriet vil altid kunne hæve kontrakten helt eller delvist efter Trafikministeriets valg, såfremt
- operatøren i en periode på 3 måneder trods Trafikministeriets skriftlige påkrav herom 3 gange ikke inden for 30 dage regnet fra påkravet har afhjulpet konstaterede mangler,
- regularitets- og pålidelighedsfaktoren i 4 på hinanden følgende kvartaler har været mindre end 90%,
- regularitets- og pålidelighedsfaktoren i et kvartal har været mindre end 75%,
- kundetilfredsheden i 2 på hinanden følgende halvår har været mindre end 1,5,
- togkm.produktionen i en måned har ligget mere end 30% under det aftalte, medmindre dette skyldes forhold for hvilke operatøren ikke er ansvarlig,
- togkm.produktionen i 3 måneder inden for et år har ligget mere end 10% under det aftalte, medmindre dette skyldes forhold for hvilke operatøren ikke er ansvarlig,
- operatøren ikke har opnået ret til at drive jernbanevirksomhed senest 1. juli 2002, eller
- operatøren mister retten til at drive jernbanevirksomhed.
Trafikministeriet bestemmer i ophævelsesskrivelsen, fra hvornår ophævelsen skal have virkning. Ophævelsen skal dog senest have virkning 6 måneder efter ophævelsesskrivelsens afsendelse.
Bestemmelserne i punkt 15 og 16 finder anvendelse, uafhængigt af om Trafikministeriet i øvrigt gør misligholdelsesbeføjelser gældende overfor operatøren.
19. Operatørens hæftelse for underleverandører
Operatøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter nærværende kontrakt på ganske samme måde som for sine egne ydelser.
20. Trafikministeriets misligholdelse af betalingsforpligtelser
Såfremt Trafikministeriet misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til nærværende kontrakt, er operatøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler.
Operatøren er endvidere berettiget til at ophæve nærværende kontrakt med virkning for fremtidige ydelser, såfremt operatøren overfor Trafikministeriet skriftligt har afgivet påkrav om, dels at Trafikministeriet på nærmere specificeret måde har misligholdt sine betalingsforpligtelser, dels at manglende betaling inden 30 dage vil medføre, at kontrakten ophæves, og såfremt Trafikministeriet ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser inden fristens udløb.
21. Xxxxx misligholdelse fra Trafikministeriets side
Såfremt der foreligger anden misligholdelse fra Trafikministeriets side, skal leverandøren straks reklamere heroverfor.
I øvrigt gælder dansk rets almindelige regler om misligholdelsesbeføjelser, jf. dog nedenfor om force majeure.
22. Force majeure for Trafikministeriet
Trafikministeriet skal ikke i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig overfor operatøren for så vidt angår forhold, der ligger uden for Trafikministeriets kontrol, og som Trafikministeriet ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Trafikministeriet ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure kan højst gøres gældende med det antal dage, som force majeure situationen varer.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt Trafikministeriet har givet skriftlig meddelelse herom til operatøren uden ugrundet ophold efter, at force majeure er indtrådt.
Operatøren er berettiget til at annullere kontrakten med virkning for fremtidige ydelser, såfremt Trafikministeriet er i force majeure i mere end 90 dage.
23. Fordringshavermora
Om Trafikministeriets fordringshavermora gælder dansk rets almindelige regler. F. AFSLUTTENDE JURIDISKE BESTEMMELSER
24. Myndighedskrav m.v.
Operatøren indestår for, at operatøren og alle operatørens ydelser opfylder samtlige relevante myndighedsforskrifter, herunder de af Trafikministeriet fastsatte, og for, at alle nødvendige
godkendelser, tilladelser, certifikater m.v. fra myndigheder, herunder Trafikministeriet, tilvejebringes, samt for, at alle nødvendige aftaler m.v. med myndigheder, herunder Trafikministeriet, samt DSB og andre transportvirksomheder, indgås.
25. Inspektion
Trafikministeriet, herunder Trafikministeriets repræsentanter, skal til enhver tid, herunder også i forberedelsesperioden, uden varsel have adgang til materiel, bygninger og andre fysiske lokaliteter med henblik på at konstatere, hvorvidt de aftalte ydelser leveres. Ved sådan inspektion vil Trafikministeriet optræde hensynsfuldt og overholde oplyste sikkerheds- og ordensregler, og operatøren vil yde Trafikministeriet fornøden assistance, herunder oplysninger.
26. Tavshedspligt
Operatøren, dennes personale, underleverandører og disses personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Trafikministeriets eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af nærværende kontrakt.
For Trafikministeriets personale gælder reglerne for ansatte i den offentlige forvaltning. Konsulenter og andre, der bistår Trafikministeriet, pålægges tilsvarende forpligtelse med hensyn til oplysninger om operatørens forhold, som gælder for operatøren med hensyn til Trafikministeriets forhold.
Operatøren må uden Trafikministeriets samtykke bruge Trafikministeriet som reference. Trafikministeriet har ret til at offentliggøre nærværende kontrakt helt eller delvist.
Offentliggørelse vil kun finde sted efter forudgående drøftelse med operatøren.
27. Overdragelse
Trafikministeriet har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler. Staten indestår for, at vedkommende institution, til hvem overdragelse finder sted, opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten.
Operatøren kan ikke uden Trafikministeriets skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand.
Operatøren kan ej heller uden Trafikministeriets skriftlige samtykke overlade kontraktens opfyldelse vedrørende selve togdriften til underleverandører i videre udstrækning end angivet i tilbuddet.
28. Tvistigheder
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede
forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal parterne søge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.
Hver af parterne er berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift.
Voldgiftsretten sammensættes af 3 medlemmer, der udpeges af præsidenten for Højesteret. Formanden skal opfylde betingelserne for at være dommer. Parterne kan afgive indstilling om de to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab, der må anses for ønskelig ved bedømmelsen af den uoverensstemmelse, som er indbragt for voldgiftsretten.
Såfremt der ikke er flertal for et resultat, er formandens stemme afgørende.
Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure. Voldgiftsrettens kendelse, som skal være motiveret, skal afsiges snarest muligt og om muligt inden et halvt år efter voldgiftsrettens nedsættelse.
29. Ændringer af kontrakten
Nærværende kontrakt kan kun ændres ved skriftlig aftale underskrevet af parternes dertil bemyndigede repræsentanter.
Alle ændringer af kontrakten skal udformes som fortløbende nummererede tillæg til kontrakten. 30. Forbehold
Nærværende kontrakt er kun bindende for Trafikministeriet, såfremt Folketingets Finansudvalg godkender indgåelsen. Såfremt godkendelse fra Folketingets Finansudvalg ikke foreligger senest 30 dage efter kontraktens indgåelse, er operatøren ej heller bundet af kontrakten.
31. Kontrakteksemplarer
Nærværende kontrakt oprettes i to eksemplarer, der opbevares hos henholdsvis Trafikministeriet og operatøren.
32. Underskrifter og datering
København, den 30. januar 2002 København, den 30. januar 2002
For Trafikministeriet: For ARRIVA Danmark A/S:
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx X. Xxxxxxxxxxx
Trafikminister Næstformand i bestyrelsen for ARRIVA Danmark A/S
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx
Departementschef Adm. direktør for ARRIVA Danmark A/S
Bilag 1 Ydelsesspecifikation
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Krav til trafikydelse 1
2.1 Passagertrafik på strækninger og togbetjening af stationer 1
2.2 Disponering af den samlede produktion 2
2.3 Ændringer i trafikomfang 3
2.4 Option på reduktion af trafikomfang fra køreplansskiftet 2005/2006. 3
2.5 Option på betjening af strækningen Tønder - Niebüll 3
2.6 Sammenhæng med anden trafik 3
2.7 Driftsforstyrrelser 3
3. Krav til kvalitet 4
3.1 Siddepladskapacitet i togene 4
3.2 Regularitet og pålidelighed 4
3.3 Kundetilfredshed 4
3.4 Tilgængelighed 4
3.5 Tryghed 4
4. Generelle krav 5
4.1 Sikkerhed 5
4.2 Kontrakt med Banestyrelsen 5
4.3 Køreplanlægning og handlingsplan 5
4.4 Relationer til pendlergrupper 6
4.5 Personaleforhold 6
4.6 Materiel 7
4.7 Krav til kvalitet og indretning af medbragt materiel 7
4.7.1 Alder 7
4.7.2 Passagerkomfort 7
4.7.3 Ind- og udstigningsforhold 8
4.7.4 Miljøforhold 8
4.7.5 Krav til nyindkøbt materiel 8
4.8 Klargøringsanlæg og værksteder 8
4.9 Salg af billetter, takster, fribefordring, befordringsbestemmelser, information og rejseordninger for andre ministerier 9
4.10 Stationer 11
4.10.1 Stationer, der alene togbetjenes af operatøren 11
4.10.2 Fællesstationer 12
4.11 Ledelse og organisation 12
4.12 Krav til forberedelsesperioden 12
4.13 Rapportering 12
4.14 Fri trafik 13
4.15 Ophør 14
Appendiks 1: Minimums togbetjening af stationer Appendiks 2: Statistikoplysninger
Appendiks 3: Option Tønder - Niebüll, Ydelsesspecifikation
Liste over anvendte begreber og fagudtryk
Ord, udtryk, begreb | Betydning |
Ydelsesspecifikation | Beskrivelse af krav til operatørens ydelse samt retningslinier, forudsætninger og vilkår herfor på et overordnet niveau, der detaljeres i de øvrige Bilag. |
Tomkørsel | Kørsel med materiel, der ikke er køreplanlagt |
Køreplanlagte tog | Tog, der er optaget i den offentliggjorte køreplan og som medtager passagerer |
Fjerntrafik | DSBs landsdækkende togsystem, der beståer af InterCity som grundstammen, og InterCityLyn samt aflastningstog. |
IC tog | DSB fjerntrafik tog - InterCity |
Pendlerklubber | Frivillig sammenslutning af faste rejsende (pendlere) i et geografisk område, der vælger sig en talsmand |
Forhandlet kontrakt | Den del af trafikken udført som offentlig service, der ikke bringes i udbud, men hvorom kontrakt indgås efter forhandling med DSB fra den 1. januar 1999. |
Standsningsmønster | Plan, der angiver, hvilke stationer et tog skal standse ved |
MWSt | Mehrwertsteuer - tysk moms |
IC/EC tog | InterCity tog (tysk fjerntrafik) og EuroCity tog (europæisk, internationalt tog) |
RE tog | Tysk regional tog |
Strækningsindøvelse | En del af uddannelsen af lokomotivførere, der skal sikre, at de har kendskab til strækningens forløb, signaler, kurve- og oversigtsforhold mv |
1. Indledning
I dette Bilag beskrives ydelsesspecifikationen.
Afsnittene "Krav til trafikydelse" beskriver den produktion af togtrafik, som operatøren skal levere, og "Krav til kvalitet" beskriver kvalitative krav til trafikydelsen.
"Generelle krav" beskriver yderligere krav, retningslinier samt forudsætninger og vilkår for operatørens ydelser. De fleste "Generelle krav" er omfattende behandlet i kontraktens bilag.
2. Krav til trafikydelse
2.1 Passagertrafik på strækninger og togbetjening af stationer
Kravene er opdelt i Nordpakken og Sydpakken.
Operatøren har ansvaret for planlægning, drift og vedligeholdelse samt markedsføring af offentlig servicetrafik med tog på strækningerne:
Nordpakken | Sydpakken |
Århus-Langå-Struer, Struer-Thisted og Struer-Skjern. | Tønder-Esbjerg, Esbjerg-Skjern, Skjern-Herning og Herning-Århus. |
I alt 308 km med 35 stationer. | I alt 274 km med 48 stationer. |
Samlet produktion fra driftsstart. | Samlet produktion fra driftsstart. |
Operatøren er forpligtet til at udføre en togkm. produktion på mindst | Operatøren er forpligtet til at udføre en togkm. produktion på mindst |
• 2,91 mio. togkm. i perioden fra 5/1 2003 og indtil 14/12 2003 • 3,09 mio. togkm. pr. køreplans- periode (365 dage) fra 15/12 2003 og indtil 14/12 2005 • 3,64 mio. togkm. pr. køreplans- periode (365 dage) fra 15/12 2005 og i de efterfølgende perioder. | • 3,31 mio. togkm. i perioden fra 5/1 2003 og indtil 14/12 2003 • 3,68 mio. togkm. pr. køreplans- periode (365 dage) fra 15/12 2003 og indtil 14/12 2005 • 4,02 mio. togkm. pr. køreplans- periode (365 dage) fra 15/12 2005 og i de efterfølgende perioder. |
Forpligtelsen kan kun opfyldes ved køreplanlagte togkm., der kan benyttes af passagerer med standardbilletter og specialbilletter, som operatøren er forpligtet til at acceptere som gyldig rejsehjemmel, jf. Bilag 8. Tomkørsel og fri trafik indgår således ikke i opgørelsen. Såfremt operatøren ikke leverer den pligtige togkm. produktion i de i Bilag 2, tabel 3 anførte perioder, i fuldt omfang, vil der ske en regulering af vederlaget, jf. bestemmelserne herom i Bilag 3. Minimumsbetjening. Af den samlede produktion er operatøren forpligtet til at forsyne alle stationer med en minimums togbetjening, der fremgår af Appendiks 1. Endvidere er operatøren forpligtet til at opretholde 4 daglige forbindelser i begge retninger mellem stationerne på strækningen Holstebro – Skjern på den ene side og Herning på den anden side - for at skabe gode forbindelser med fjerntogene til/fra København, jf. bestemmelserne i Appendiks 1. Andre operatører er forpligtet til at betjene strækninger hørende til Nordpakken. En del af denne betjening kan af operatøren indregnes i opfyldelsen af minimumsbetjeningen, jf. Appendiks 1. | Forpligtelsen kan kun opfyldes ved køreplanlagte togkm., der kan benyttes af passagerer med standardbilletter og specialbilletter, som operatøren er forpligtet til at acceptere som gyldig rejsehjemmel, jf. Bilag 8. Tomkørsel og fri trafik indgår således ikke i opgørelsen. Såfremt operatøren ikke leverer den pligtige togkm. produktion i de i Bilag 2, tabel 4 anførte perioder, i fuldt omfang, vil der ske en regulering af vederlaget, jf. bestemmelserne herom i Bilag 3. Minimumsbetjening. Af den samlede produktion er operatøren forpligtet til at forsyne alle stationer med en minimums togbetjening, der fremgår af Appendiks 1 Endvidere er operatøren forpligtet til at opretholde 4 daglige forbindelser i begge retninger mellem stationerne på strækningen Esbjerg-Skjern på den ene side og Ringkøbing og Lem på den anden side, jf bestemmelserne i Appendiks 1. Andre operatører er forpligtet til at betjene strækninger hørende til Syd- pakken, som af operatøren kan indregnes i opfyldelsen af minimums- betjeningen, jf. Appendiks 1. |
2.2 Disponering af den samlede produktion
Ved disponering af de pligtige togkm. jf afsnit 2.1 skal operatøren opfylde minimumsbetjeningen og tilgodese betjeningen af flest mulige passagerer.
2.3 Ændringer i trafikomfang
Trafikministeriet kan med 12 måneders varsel kræve en regulering af omfanget af produktionen inden for +/- 10 % af togkm. for hver af de i afsnit 2.1 angivne perioder for hhv. Nord- og Sydpakken mod regulering af vederlaget.
Operatøren skal i sit tilbud prissætte sådanne ændringer, jf. Bilag 2.
2.4 Option på reduktion af trafikomfang fra køreplansskiftet 2005/2006. Trafikministeriet skal med virkning fra køreplansskiftet 2005/2006 have mulighed for, at reducere den årlige togkm. produktion pr. køreplansperiode (365 dage) for Nordpakken til 3,09 mio. togkm og for Sydpakken til 3,68 mio. togkm.
Trafikministeriet vil inden 1. april 2002 meddele operatøren, om denne option vil blive aktiveret.
2.5 Option på betjening af strækningen Tønder - Niebüll
Fra driftsstart er der mulighed for, at strækningen Tønder - Niebüll skal betjenes efter de i Appendiks 3 beskrevne retningslinier.
Trafikministeriet og LVS (se Appendiks 3) vil samtidig med tildeling af kontakten meddele operatøren, om denne option vil blive aktiveret.
2.6 Sammenhæng med anden trafik
Operatøren skal virke for et sammenhængende kollektivt trafiksystem med koordination mellem tog og bus og med andre operatørers tog.
Operatøren skal ligeledes søge at nedbringe ventetiden for omstigende passagerer. Vedr. køreplanlægningen se afsnit 4.3
2.7 Driftsforstyrrelser
Operatøren skal sikre, at der ved forsinkelser og driftsforstyrrelser gives fyldestgørende information til passagererne.
Planlagte aflysninger og forsinkelser af tog bl.a. som følge af vedligeholdelse af infrastrukturen, skal varsles senest 72 timer før afgang- hvis dette er muligt - gennem opslag eller anden form for annoncering på berørte stationer, via Internettet og gennem minimum et offentligt medium i øvrigt (avis eller radio/TV).
Operatøren skal bestræbe sig på at afbøde virkningerne for passagererne i tilfælde af forsinkelser og aflysninger af tog og skal have planer herfor.
Operatøren skal sikre erstatningstransport for passagererne i tilfælde af større planlagte eller uplanlagte driftsforstyrrelser. Forpligtelsen til erstatningstransport indtræder, hvor passagerer ellers ville blive forsinket mere end en time eller mister dagens sidste forbindelse. Forpligtelsen gælder dog ikke såfremt forstyrrelsen skyldes forhold uden for operatørens kontrol, såsom ekstraordinære vejrforhold, naturbegivenheder, påkørsler, offentlige myndigheders påbud, strejke eller andre tilsvarende forhold. Se også Bilag 3 herom.
3. Krav til kvalitet
3.1 Siddepladskapacitet i togene
Operatøren er forpligtet til at tilrettelægge togproduktionen, så alle passagerer kan få siddeplads ved 95 pct. af togafgangene fra samtlige stationer på de strækninger, som operatøren har ansvaret for.
3.2 Regularitet og pålidelighed
Operatøren er forpligtet til at overholde et minimumskrav for et sammenvejet udtryk for regulariteten og pålideligheden af den omhandlede trafik, benævnt regularitets- og pålidelighedsfaktoren. Minimumskravet for denne faktor er fastsat til 95%.
Med udgangspunkt i kvartalsvise opgørelser er regulariteten og pålideligheden genstand for regulering af vederlaget.
Mål, målemetoder samt beregning af vederlagets regulering er beskrevet i Bilag 3.
3.3 Kundetilfredshed
Kundernes tilfredshed med kvaliteten af operatørens ydelse vurderes højt.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af kundetilfredsheden, som operatøren er forpligtet til at gennemføre hvert halve år, er kundetilfredsheden genstand for regulering af operatørens vederlag.
Mål, målemetoder samt beregning af vederlagets regulering som følge af kundetilfredsheden er beskrevet i Bilag 3.
Hvis en måling viser en markant forværring af kundetilfredsheden i forhold til tidligere målinger, og hvis der konstateres utilfredshed på enkelte parametre, skal operatøren udarbejde en redegørelse til Trafikministeriet, der beskriver hvilke foranstaltninger, målingen giver anledning til at iværksætte.
I sidste halvår af forberedelsesperioden gennemføres i samarbejde med DSB en foranalyse på de omhandlede strækninger og ud fra en i forberedelsesperioden aftalt metodik, som muliggør sammenligning med operatørens egne analyser i driftsfasen. Denne foranalyse finansieres af Trafikministeriet.
3.4 Tilgængelighed
Den kollektive trafik skal være et tilbud, der sikrer bevægelsesfrihed for alle dele af befolkningen. Derfor er operatøren forpligtet til at prioritere god tilgængelighed højt.
Bestemmelser vedr. handicaptransport og medtageordning for cykler er beskrevet i Bilag 8 og i henseende til materiellets fysiske indretning i Bilag 5.
3.5 Tryghed
Operatøren er forpligtet til at arbejde for at sikre trygheden for rejsende i tog og på de stationer, som, jf. Bilag 7, er henført til operatøren.
4. Generelle krav
4.1 Sikkerhed
Operatøren skal før driftsstart have opnået sikkerhedscertifikat i overensstemmelse med Jernbanetilsynets krav hertil i Bekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1999.
4.2 Kontrakt med Banestyrelsen
Det påhviler operatøren at ansøge Banestyrelsen om og opnå den fornødne kapacitet på infrastrukturen, betale afgifter herfor og indgå den i Bilag 10 foreskrevne operatørkontrakt.
Afgifterne forudsættes reguleret med nettoprisindekset - i tilfælde af reale satsændringer - reguleres vederlaget med den økonomiske nettogevinst heraf, således at operatøren stilles uændret.
Kontrakten regulerer også forholdet mellem Banestyrelsen og operatøren vedrørende den del af stationsfaciliteterne, der ejes af Banestyrelsen, jf. Bilag 7.
Operatøren skal i sit tilbud og i sin planlægning tage højde for planlagte arbejder i infrastrukturen og hastighedsnedsættelser.
Operatørens køreplan skal være robust over for forudsigelige, kortvarige repara- tionsarbejder.
Operatøren kan gennem Banestyrelsen få foretaget mindre tilpasninger af spor og signalanlæg mod betaling af de medfølgende omkostninger.
4.3 Køreplanlægning og handlingsplan
Operatøren skal én gang årligt udarbejde en handlingsplan som grundlag for den kommende køreplan.
Planen skal beskrive, hvorledes operatøren vil søge at få flere passagerer, imødekomme kundeønsker, minimere omstigningstider samt foretage de hensigtsmæssige justeringer, som de indvundne erfaringer med belægnings- procenter og målinger af kundetilfredsheden m.v. giver anledning til.
Planen fremlægges for Trafikministeriet hvert år inden 1. oktober - første gang 1. oktober 2003 - sammen med udkast til køreplanen, der dokumenterer, at kravene til trafikydelsen i dette Bilags afsnit 2 er opfyldt.
Ved køreplanens udarbejdelse skal det i afsnit 2.6 krævede sammenhængende kollektive trafiksystem sikres gennem et samarbejde med amterne, DSB og andre togoperatørers køreplansproces.
DSB har oplyst, køreplanen for fjerntrafikken i 2003 i det store og hele vil svare til køreplanen for 2001. Operatøren kan derfor ved udarbejdelse af tilbudets køreplan forudsætte dette.
Det årlige køreplanskifte ændres fremtidigt til 15. december. Det er imidlertid aftalt med Banestyrelsen, at køreplansskiftet 2002/2003 finder sted den 5. januar 2003. Operatøren skal i øvrigt gennem driftsperioden respektere de af Banestyrelsen fastsatte køreplansterminer.
Større ændringer skal, inden de gennemføres, forelægges for og godkendes af Trafikministeriet. De skal så vidt muligt indeholdes i handlingsplanen.
Operatøren skal dokumentere de gevinster, der forventes ved større ændringer af trafikkens omfang, herunder nedlæggelse hhv. oprettelse af standsningssteder, eller ved ændringer i øvrigt, der i betydelig grad har betydning for betjeningen af passagererne. Såfremt ændringerne bliver godkendt, skal operatøren evaluere disse ændringer det efterfølgende år og oplyse Trafikministeriet herom i handlingsplanen.
4.4 Relationer til pendlergrupper
Operatøren er forpligtet til at inddrage pendlerklubberne som høringspart i forbindelse med køreplansprocessen samt i forbindelse med andre væsentlige spørgsmål og ændringer vedrørende produktet mv. Operatøren skal tilstræbe et konstruktivt samarbejde med pendlerklubberne.
4.5 Personaleforhold
Operatøren skal ifølge lov om virksomhedsoverdragelse overtage overenskomst ansat personale knyttet til de pågældende strækninger.
Derudover kan der, i det omfang det er muligt og har den omfattede tjenestemands interesse, indgås aftale med DSB og den enkelte tjenestemand om hhv. en overgangs-, udlåns- eller orlovsordning.
Dette tilbud gives udelukkende til tjenestemænd, der har været beskæftiget med den omhandlede trafik.
DSB er forpligtet til at stille en lokomotivføreruddannelse til rådighed for operatøren i forberedelsesperioden.
I forbindelse med uddannelse af lokoførere vil der fremover gælde en række myndighedsfastsatte standardkrav til en lokoføreruddannelse. Disse er under udarbejdelse af Jernbanetilsynet og vil fra deres ikrafttrædelse omfatte alle operatører i Danmark.
Der stilles krav om, at operatøren ved driftsstart har det nødvendige antal lokoførere med den i Bilag 4 beskrevne baggrund og uddannelse.
Vilkår og forhold vedr. overdragelse af personalet, arbejdsforhold, uddannelse og sociale vilkår fremgår i øvrigt af Bilag 4.
4.6 Materiel
Operatøren skal udføre trafikken med dertil egnet materiel efter eget valg indenfor følgende kategorier:
1. Materiel, som er lejet af DSB. Det omfatter det materiel, som i dag udfører hovedparten af den udbudte trafik samt det materiel, der inden for driftsperioden er planlagt indsat på de enkelte strækninger.
2. Operatørens medbragte materiel, som kan være ejet af operatøren eller lejet andetsteds.
De nærmere betingelser vedrørende materiel herunder betingelser for leje af DSB samt krav til operatørens eget samt nyt materiel er beskrevet i Bilag 5.
4.7 Krav til kvalitet og indretning af medbragt materiel
Der stilles følgende krav til operatørens medbragte materiel, som skal anvendes i den udbudte trafik. I afsnit 4.7.1 - 4.7.4 er de generelle krav til det medbragte materiel anført. I afsnit 4.7.5 er der anført særlige krav (udover de i afsnit 4.7.1 -
4.7.4 nævnte) til materiel, som operatøren medbringer og får leveret fabriksnyt til den udbudte trafik.
4.7.1 Alder
Der lægges vægt på at materiellet er nyt eller nyere.
En kontraktlængde på 8 år på henholdsvis Sydpakken og Nordpakken opnås ved fra driftsstart at indsætte nyt materiel i alle tog på alle operatørens strækninger hørende til den pågældende pakke. Ved nyt materiel forstås i denne sammenhæng, materiel inklusiv reservemateriel, der har en alder, der ved driftsstart er højst 3 år.
Endvidere gælder, at dersom materiel bestilles og leveres fabriksnyt til den omhandlede trafik er det tilstrækkeligt, at det nye materiel er i drift i fuldt omfang senest den 1. jan. 2005.
En kontraktlængde på 8 år kan således også opnås ved at kombinere indsættelse ved driftsstart af materiel af en alder på højst 3 år med for det resterende del af materiellets vedkommende at indsætte fabriksnyt materiel, som er i drift i fuldt omfang senest den 1. jan. 2005.
4.7.2 Passagerkomfort
Materiellets passagerafdelinger skal fremstå med et moderne, velholdt interiør. Siddepladser skal være polstrede og stofbeklædte.
Der skal være særlige afdelinger for ikke rygere. Indstigningsområder skal være røgfri.
Materiellet skal være egnet til også at transportere barnevogne, kørestole og cykler.
Siddepladsinddelingen skal være mindst 1700 mm for sæder vendt imod hinanden og 800 mm for sæder i rækkeopstilling.
Minimums sædebredde skal være 450 mm.
Mindst 85 % af siddepladserne skal være i særlige afdelinger for ikke-rygere.
Røg fra rygerafdelinger må ikke via ventilationsanlæg kunne trænge ind i ikke ryger afdelinger.
Der skal være mindst 1 toilet for hver mindste materielenhed (togsæt), og der skal være adgangsmulighed hertil for passagerer under kørsel.
4.7.3 Ind- og udstigningsforhold
Indstigningsforhold skal være tilpasset 55 cm perronhøjde. Lavere perronhøjder forekommer.
Ved fjernstyret dørlukning f.eks. i forbindelse med afgangsprocedure skal der være akustisk advarsel i mindst 5 sekunder inden dørlukning, og personale skal overvåge sikker ind- og udstigning.
Løs eller mekanisk rampe til hjælp ved indstigning med kørestole skal findes i toget.
4.7.4 Miljøforhold
Materiellet skal opfylde EURO II norm for emissioner.
4.7.5 Krav til nyindkøbt materiel
Udover de i afsnittene 4.7.1 - 4.7.4 nævnte krav stilles følgende krav til materiel, som operatøren indkøber og får leveret fabriksnyt til den udbudte trafik:
I mindst eet dørparti for hver 2 vogne skal der være niveaufri indstigning fra 55 cm perroner til et lavgulvsområde og flexareal i samme højde til kørestole og barnevogne mv.
Der skal være særligt afsatte pladser til kørestole i passagerafdelinger med direkte adgang fra lavgulvområder.
Der skal være mindst 1 toilet for hver mindste materielenhed (togsæt), og der skal være adgangsmulighed hertil for passagerer under kørsel. Toilettet skal også kunne benyttes af kørestolsbrugere og skal have bekvem adgang fra pladser for kørestols- brugere.
Materiellets skal opfylde EURO III norm for emissioner.
4.8 Klargøringsanlæg og værksteder
Med henblik på servicering og parkering af materiel har operatøren adgang til klargøringsanlæg og opstillingsspor i tilknytning til de aktuelle strækninger.
Klargøringsanlæg ejes af DSB, mens opstillingsspor ejes dels af Banestyrelsen dels af DSB. Operatøren skal betale en forholdsmæssig afgift for at benytte disse anlæg og har mulighed for at leje anlægget i Struer.
Adgang til eksisterende værksteder skal ske på operatørens eget initiativ gennem aftale herom med de respektive ejere. Derimod er DSBs værksted i Struer til rådighed for leje fortrinsvis for operatøren af Nordpakken.
De nærmere vilkår er beskrevet i Bilag 6.
4.9 Salg af billetter, takster, fribefordring, befordringsbestemmelser, information og rejseordninger for andre ministerier
Operatøren er forpligtet til at sælge rejsehjemler til egne tog, til andre operatørers tog (kombinerede billetter og kort) og til busser og tog i de amter som gennemløbes af operatørens linier inden for de i Bilag 8 specificerede rammer.
Operatørens pligt omfatter information om takster og salg af billetter og kort.
Salg af indenamtsbilletter og kort skal ske i overensstemmelse med Bus og Tog aftalerne med de respektive amter.
Forpligtelsen til salg af rejsehjemler omfatter - for operatørens egne billetter og kort og for de kombinerede billetter og kort - de standardbillettyper, der er defineret i Bilag 8. Ligeledes omfatter forpligtelsen følgende specialbillettyper: Ledsagebilletter, Ungdomsbilletter, Pensionistbilletter, SU-kort, Værnepligtskort og Cykelbilletter. Forpligtelsen omfatter ligeledes accept af andre operatørers rejsehjemler (kombinerede billetter og kort og amtsbilletter og kort).
Operatøren er forpligtet til at sælge Tog+ billetter i forhold til de eksisterende aftaler.
Operatøren er forpligtet til at sælge pladsbilletter i forbindelse med salg af kombinerede billetter på de i Bilag 8 nævnte salgssteder.
Operatøren skal kunne sælge og acceptere internationale billetter. Salget skal kunne finde sted fra de i Bilag 8 nævnte stationer.
Udgangspunktet for takstniveauet i kontraktperioden er DSBs takster pr. 1. juli 2001 målt i faste priser.
Operatøren skal årligt indsende dokumenteret anmodning om takstændring til Trafikministeriet, ligesom andre operatører skal informeres betids om ændringer af priser og takstsystem.
Operatøren vil være underlagt tre typer takstsystemer:
• Rejser inden for ét amt på operatørens strækninger: Operatøren anvender det pågældende amts takstsystem og takster.
• Rejser på tværs af amtsgrænser; men inden for operatørens strækninger: Operatøren kan etablere eget takstsystem eller fortsætte med DSBs takstsystem. Udgangspunktet for taksterne for standardbilletter er DSB
taksterne pr. 1. juli 2001. Taksterne må i gennemsnit højst reguleres i forhold til de forventede stigninger i Nettoprisindekset.
• For at sikre at passagerer kan nøjes med at købe én gennemgående rejsehjemmel for rejser fra en station på operatørens strækninger til en station på en anden operatørs strækninger etableres et system med kombinerede billetter. Taksterne må i gennemsnit højst reguleres i forhold til de forventede stigninger i Nettoprisindekset
De specificerede regler for takstændringer og regler for kompensation/betalingsreduktion ved takstændringer, der afviger fra Nettoprisindekset, er beskrevet i Bilag 8.
Operatøren er ansvarlig for at medvirke til afregning for indenamtslige rejser med de respektive amter og kommuner, som operatøren trafikerer. Operatøren skal medvirke til at fremskaffe de til afregningen nødvendige passager- og indtægtsdata. De detaljerede krav fremgår af Bus og Tog samarbejdets aftaler med de respektive amter og kommuner.
Operatøren er ansvarlig for at medvirke til afregning af tværamtslige kombinerede togrejser sammen med de øvrige togoperatører inden for givne tidsrammer.
Ligeledes skal operatøren medvirke til fremskaffelse af nødvendige data til afregning.
De nærmere regler for afregning af kombinerede tværamtslige rejser mellem togoperatørerne er beskrevet i Bilag 8.
Operatøren kan anvende DSBs billet- og reservationssystem. Regler for anvendelse af Rosa er specificeret i Bilag 8.
Ønsker operatøren ikke at anvende ROSA for egne strækninger, stiller operatøren selv billetteringsudstyr til rådighed for øvrige togoperatører og amter, der skal udstede billetter til operatørens strækninger.
Operatøren skal stille valideringsudstyr for 10-turskort til rådighed.
Regler for leje hhv. brug i henhold til Bus & togaftalen af Almex M automater og billetautomater er specificeret i Bilag 8.
Operatøren skal 3 måneder før idriftsættelse udarbejde et sæt forretnings- betingelser på grundlag af Trafikministeriets retningslinier, som er specificeret i Bilag 8.
Særlige rejsehjemmeltyper aftalt med staten administreres efter de af Trafikministeriet udarbejdede retningslinier. Retningslinierne for disse, der omfatter Værnepligtskort, SU-kort, Ledsage-billetter, Ungdomsbilletter/kort og Pensionistbilletter/kort, er beskrevet i Bilag 8.
Xxxxxxxxx for operatørens personale i forhold til øvrige operatørers tog fastlægges ved forhandling mellem operatørerne.
Operatøren er pligtig til at forestå salg af billetter og kort for de amter og kommuner, som har indgået aftale herom med Trafikministeriet fra de stationer, som operatører togbetjener (bortset fra fællesstationer). Ligeledes skal operatøren kunne sælge billetter og kort til alle andre stationer i Danmark fra de omtalte stationer.
Operatøren skal kunne yde service overfor handicappede kunder, som mindst svarer til den service, som DSB leverer i dag, jf. Bilag 8.
Operatøren har pligt til at uddanne sit personale, så det har et indgående kendskab til billetter og køreplaner som specificeret i Bilag 8.
Operatøren har pligt til at stille telefon- og internetservice til rådighed for publikum som specificeret i Bilag 8.
Operatøren skal som minimum stille en fuldt opdateret version af køreplanen inklusiv prisinformation elektronisk til rådighed for alle interesserede. Operatøren skal tilmelde sig Rejseplanen A/S som bruger efter de regler, som er udarbejdet af Bus og Tog Samarbejdet.
4.10 Stationer
En station er enhver lokalitet, som fungerer i tilknytning til banenettet med henblik på passagerers ind- og udstigning af tog.
Stationerne opdeles i stationer, der som offentlig servicetrafik alene betjenes med tog af operatøren og fællesstationer, der som offentlig servicetrafik betjenes med tog af flere operatører.
4.10.1 Stationer, der alene togbetjenes af operatøren
Operatøren er ansvarlig for driften af stationerne og for at disse fremtræder indbydende, ryddelige, rengjorte og vel vedligeholdte overfor passagererne.
For at sikre et ensartet serviceniveau over hele landet, er operatøren forpligtet til at stille nærmere, i Bilag 7, definerede faciliteter til rådighed for passagererne.
På alle stationer skal være opsat tavler, der viser togenes ankomst- og afgangstider.
Operatøren skal på visse stationer sikre personlig betjening af billetsalg og information enten ved eget personale eller ved agent. Omfang og de nærmere bestemmelser herfor fremgår af Bilag 7.
Der stilles faciliteter på stationerne og ydelser til rådighed for operatøren af hhv. DSB og Banestyrelsen, der har et delt ejerskab af stationerne.
Af DSB lejes faciliteterne i overensstemmelse med lejekontrakt, der i øvrigt fastsætter leje og regulerer forholdene mellem udlejer og lejer, jf. Bilag 7.
Banestyrelsen stiller faciliteter og ydelser til rådighed og forholdet reguleres, jf. kontrakten i Bilag 10.
Operatøren skal leve op til de generelle krav til salg af billetter, uddannelse af personalet og oplysningsforpligtelse, jf. Bilag 8.
Operatøren er forpligtet til at give andre operatører adgang til de lejede stationer efter samme retningslinier, som er fastsat for DSB i Bekendtgørelse om modtagepligt på stationer.
Operatøren kan kun efter særskilt overenskomst med Trafikministeriet, og hvis særlige forhold taler herfor, oprette hhv. nedlægge stationer. Betingelser og fremgangsmåde er beskrevet i Bilag 7.
4.10.2 Fællesstationer
På stationer, der drives af DSB - se Bilag 7 - forestår DSB billetsalg og informa- tion. Operatøren kan overlade disse funktioner til DSB, eller selv forestå dem, på de i Bilaget anførte vilkår.
4.11 Ledelse og organisation
Operatørens organisation i Danmark skal have en kompetent og erfaren ledelse, der kan planlægge og gennemføre en sikker og pålidelig drift. Der skal forefindes en service- og kundeorienteret holdning blandt virksomhedens personale, og organisationen skal besidde den fornødne kompetence til at varetage relationerne til Trafikministeriet.
Kommunikation til kunder, i driftsorganisationen, med Trafikministeriet og myndigheder skal foregå på dansk.
4.12 Krav til forberedelsesperioden
Operatøren skal i overensstemmelse med Bilag 9 udarbejde en detaljeret plan for, hvorledes forberedelsesperioden planlægges. Planen skal indeholde tidsplan og milepæle, for de væsentlige opgaver, således at det vil være muligt at følge og måle fremdriften.
4.13 Rapportering
Operatøren skal til Trafikministeriet levere følgende oplysninger: Straks efter udløbet af et kvartal:
• antallet af præsterede togkm.
• erstatningskørsel med bus, jf. Bilag 3
• de i Bilag 3 nævnte oplysninger omkring regularitet og pålidelighed
• andelen af togafgange, hvor antallet af passagerer har været større end togets siddepladskapacitet.
Hvert år inden 1. oktober
• Handlingsplan
Straks efter udløbet af 2. og 4. kvartal:
• Resultatet af kundetilfredshedsmåling samt de redegørelser dette giver anledning til
Efter udgangen af hvert kalenderår:
• En udtømmende og forklarende rapport om trafikafviklingen i henhold til kontrakten. Rapporten skal indeholde:
• En redegørelse om opfyldelse af krav til trafikydelse og kvalitet i henhold til Bilag 1 samt hvilke foranstaltninger, der på disse områder er gennemført
• en redegørelse for eventuelle ulykker og uheld
• en redegørelse for samarbejde med pendlerklubber
• Selskabets årsberetning og årsregnskab Andre oplysninger
Operatøren er endvidere forpligtet til uopfordret at fremsende statistikoplysninger i henhold til Appendiks 2.
Der skal udover de ovennævnte rapporter og oplysninger fremsendes de i de øvrige dele af kontraktens Bilag krævede rapporter og indberetninger.
Trafikministeriet kan forlange indsigt i alle oplysninger om passagertrafikkens omfang og fordeling i tog udført i henhold til kontrakten, indtægter herfra, køreplaner og produktionsdata.
4.14 Fri trafik
Operatøren kan for egen regning udvide produktionen ud over kontraktens omfang, i form af ekstra tog til almindelig befordring, særtog eller helt nye produkter.
Kun tog, som er åbne for passagerer med standardbilletter og specialbilletter, som operatøren er forpligtet til at acceptere som gyldig rejsehjemmel, jf. Bilag 8, betragtes som offentlig servicetrafik, der kan opnå 1. prioritet ved kapacitets- tildelingen.
Kørsel på andre strækninger end de, der er omfattet af kontrakten, er tilladt som fri trafik, hvortil der skal søges om tildeling af kapacitet efter de i Bekendtgørelse 1186 af 15. december 2000 gældende regler. Efter samme regler er andre operatører, herunder DSB, berettiget til at søge om kapacitet til kørsel på de strækninger, som er omfattet af kontrakten.
Efter Bekendtgørelsen vil offentlig servicetrafik altid have 1. prioritet ved kanaltildelingen – forud for fri trafik.
4.15 Ophør
Ved kontraktens ophør overdrages opgaverne og dertil knyttet materiale, informationer og data til Trafikministeriet eller en af dette udpeget tredjemand.
Operatøren skal planlægge og medvirke aktivt og positivt i overdragelsesfor- retningen, således at denne kan foregå sikkert, smidigt og uden gener for passagererne.
Operatøren skal sikre, at kontrakterne om leje af faciliteter og evt. materiel mv. med DSB og Banestyrelsen afsluttes så betids og på en sådan måde, at en evt. ny operatør uden forsinkelse og gener vil kunne overtage driften heraf.
Operatøren skal medvirke til, at en evt. ny operatør instrueres og gøres bekendt med de informationer, der er nødvendige for den fortsatte drift.
Operatøren skal medvirke til strækningsindøvelse og evt. prøvedrift af den evt. nye operatørs personale.
Operatøren skal sikre en hurtig afregning af bl.a. billetter og kort.
Operatøren er ved kontraktens ophør forpligtet til fjerne det medbragte materiel fra Banestyrelsens strækninger, medmindre det ved salg eller udlejning er sikret fortsat anvendelse i udbudt eller fri trafik på disse strækninger.
Operatøren skal endvidere følge de anvisninger, der er i kontraktens bilag, herunder vedrørende data for regularitet, pålidelighed og kundetilfredshed samt supplerende kundeundersøgelse i Bilag 3, personale i Bilag 4 og materiel i Bilag 5.
Bilag 1, Appendiks 1
Minimums togbetjening af stationer
Krav til operatøren
Operatøren er forpligtet til som minimum at betjene nedennævnte stationer som anført. For endestationer gælder kravet kun i en retning.
Århus Nærbane, der omfatter strækningen mellem Århus og Skanderborg, etableres fra køreplansskiftet 15/12 2003. På dette tidspunkt vil der på strækningen være anlagt 2 nye stationer, Viby og Hørning. Betjeningsomfang - også for perioden fra driftsstart til etablering - fremgår af bemærkningerne nedenfor vedr. Sydpakken.
Minimumskravet er opdelt i kategori 11, 15, 18 og 31 betegnet efter det mindste antal togafgange pr. retning på mandage til fredage.
Betjeningsniveauet er fastsat på grundlag af passagertal for de enkelte stationer. Såfremt der sker væsentlige ændringer heri, kan operatøren foreslå ændringer i den årlige handlingsplan til Trafikministeriet, der herefter tager stilling til forslaget.
Godkendes forslaget, reguleres vederlaget i overensstemmelse med Bilag 1, afsnit 2.3.
Kravene til de 4 kategorier er anført nedenfor og i de efterfølgende tabeller relateret til stationerne:
Xxxx- xxxx | Mandage- fredage | lørdage | søn- og helligdage 1) |
11 | Stationen skal pr. dag have 11 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 9 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 8 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 09.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. |
15 | Stationen skal pr. dag have 15 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 14 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 12 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 09.00 og sidste tog skal afgå efter kl 22.00. Der må højst være 2 timer og 59 min mellem to tog i samme retning. |
Xxxx- xxxx | Mandage- fredage | lørdage | søn- og helligdage 1) |
18 | Stationen skal pr. dag have 18 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 17 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 14 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 09.00 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. |
31 | Stationen skal pr. dag have 31 tog i begge retninger. I hver af klokketimerne 6-18 skal der være halvtimedrift i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 06.30 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 24 tog i begge retninger. I hver af klokketimerne 8 -13 skal der være halvtimedrift i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 07.00 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. | Stationen skal pr. dag have 14 tog i begge retninger. Første tog skal afgå før kl 09.00 og sidste tog skal afgå efter kl 23.00. Der må højst være 1 time og 59 min mellem to tog i samme retning. |
1) Helligdage er: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Påske- og 2. Påskedag, Store Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx samt Pinse- og 2. Pinsedag.
Den 24. og 31. december er kravene til minimumsbetjening som på søn- og helligdage. Dog kan betjeningen fra kl 17.00 til kl. 21.59 reduceres under minimumskravene.
Operatøren har endvidere ret til at reducere køreplanen Grundlovsdag.
Minimums togbetjening Nordpakken Århus - Struer
Station | Kategori |
Århus | 18 |
Hinnerup | 18 |
Hadsten | 18 |
Langå | 18 |
Ulstrup | 18 |
Xxxxxxxxxxx | 00 |
Rødkærsbro | 18 |
Viborg | 18 mod Århus |
15 mod Skive | |
Stoholm | 15 |
Højslev | 11 |
Skive | 15 mod Viborg |
11 mod Struer | |
Vinderup | 11 |
Struer | 11 |
Struer - Thisted
Station | Kategori |
Struer | 11 |
Humlum | 11 |
Oddesund Nord | 11 |
Uglev | 11 |
Hvidbjerg | 11 |
Lyngs | 11 |
Ydby | 11 |
Hurup Thy | 11 |
Bedsted Thy | 11 |
Hørdum | 11 |
Snedsted | 11 |
Xxxxxxxx | 00 |
Thisted | 11 |
Skjern-Holstebro
Station | Kategori |
Skjern | 11 |
Lem | 11 |
Ringkøbing | 11 |
Hee | 11 |
Tim | 11 |
Ulfborg | 11 |
Vemb | 11 |
Bur | 11 |
Holstebro | 11 |
Holstebro-Struer
Station Kategori Holstebro 11 Hjerm 11 Struer 11 |
Station | Kategori |
Århus *) | 31 |
Viby *) | 31 |
Hørning *) | 31 |
31mod Århus | |
Skanderborg *) | 18 mod Silkeborg |
Alken | 11 |
Ry | 18 |
Laven | 11 |
Svejbæk | 18 |
Silkeborg | 18 mod Århus |
15 mod Herning | |
Engesvang | 15 |
Bording | 15 |
Ikast | 15 |
Hammerum | 11 |
Birk Parkcenter | 11 |
Herning | 15 |
Minimums togbetjening Sydpakken Århus - Herning
*) Århus Nærbane etableres fra køreplansskiftet 15/12 2003. På dette tidspunkt vil der på strækningen være anlagt 2 nye stationer, Viby og Hørning.
Stationerne Viby og Hørning togbetjenes fra 15/12 2003.
Fra driftsstart og indtil dette tidspunkt er minimums togbetjening for Århus og Skanderborg Kategori 18.
Herning - Skjern
Station | Kategori |
Herning | 11 |
Studsgård | 11 |
Kibæk | 11 |
Troldhede | 11 |
Borris | 11 |
Skjern | 11 |
Skjern - Esbjerg
Station | Kategori |
Skjern | 11 |
Tarm | 11 |
Ølgod | 11 |
Gårde | 11 |
Tistrup | 11 |
Sig | 11 |
Varde Nord | 11 |
Arnbjerg (Varde | Efter behov |
Sommerland) | |
Varde | 11 mod Skjern |
15 mod Esbjerg | |
Varde kaserne | 11 |
Guldager | 11 |
Gjesing | 11 |
Esbjerg Nord | 15 |
Esbjerg | 15 |
Esbjerg - Tønder
Station | Kategori |
Esbjerg | 15 |
Tjæreborg | 15 |
Bramming | 15 |
Sejstrup | 15 |
Gredstedbro | 15 |
Ribe Nørremark | 11 |
Ribe | 15 mod Esbjerg |
11 mod Tønder | |
Hviding | 11 |
Rejsby | 11 |
Brøns | 11 |
Skærbæk | 11 |
Døstrup Sønderjylland | 11 |
Bredebro | 11 |
Visby | 11 |
Tønder Nord | 11 |
Tønder | 11 |
Aftale med DSB og andre operatører om ydelser på strækninger hørende til Nordpakken og Sydpakken
For at sikre direkte forbindelser uden skift og sammenhængen med det landsdækkende IC trafiksystem er der aftalt visse offentlige servicetrafikydelser med DSB og andre operatører på strækninger hørende til Nordpakken og Sydpakken.
Disse krav vedrører:
• DSB minimum togbetjening af vigtige stationer/knudepunkter på strækninger, der betjenes af operatøren
• gennemgående forbindelser med IC tog mellem København og visse af de strækninger, som operatøren betjener.
• Operatøren af Nordpakkens togbetjening af forbindelsen Skjern - Herning
• Operatøren af Sydpakkens togbetjening af forbindelsen Skjern - Ringkøbing
Aftale med DSB om offentlig service trafik
DSB skal med fjerntog til og fra København betjene Hadsten, Langå, Bramming, Esbjerg, Herning, Holstebro og Struer én gang i timen pr. retning og Århus og Skanderborg 2 gange i timen pr. retning. For endestationer kun i én retning.
Det står DSB frit at togbetjene Hinnerup, Viby, Hørning, Hjerm og Tjæreborg.
DSB skal tillade alle lokale passagerer i sine tog på disse fællesstrækninger uden særlige restriktioner.
Regler for indtægtsfordelingen på disse strækninger fremgår af Bilag 8.
Krav til DSB om kørsel for operatøren af Nordpakken med gennemgående IC tog
DSB skal 15 gange om ugen køre gennemgående tog København – Langå – Struer og omvendt samt to gange dagligt København – Herning - Struer – Thisted og omvendt. DSB leverer toget, kørslen, lokomotivfører og servicepersonale- uden vederlag fra operatøren.
Operatøren fastlægger standsningsmønster og køreplan for togene lokalt på strækningerne Århus-Struer hhv. Struer-Thisted med udgangspunkt i ankomsttids- punkter i Århus hhv. Struer fra København og afgangstidspunkter i modsat retning
- begge fastsat af DSB.
Parterne aftaler indbyrdes den hensigtsmæssige koordinering.
Såfremt enighed ikke opnås, skal DSB ved fastlæggelse af overgangstidspunkterne
1) for et givet fjerntog afsætte tilstrækkelig tid til at toget kan anvendes til betjening af samtlige stationer mellem Århus og Struer hhv. Struer og Thisted i begge retninger, og nødvendig ekspeditionstid vendetid i Struer hhv. Thisted. Operatøren er forpligtet til at modtage hhv. aflevere toget på overgangsstationerne på de hermed fastsatte tidspunkter.
1) Tidspunkt, hvor toget overgår fra DSB's til operatørens køreplanskompetence
Disse tog udført af DSB kan indregnes i opfyldelsen af minimumsbetjeningen for Nordpakken.
Da DSBs betjening udføres for operatøren af Nordpakken, gælder de almindelige bestemmelser vedr. takster, således at operatøren modtager indtægterne herfor, jf. Bilag 8.
Krav til operatøren af Nordpakken om kørsel for operatøren af Sydpakken Skjern - Herning
Operatøren af Nordpakken skal, jf. Bilag 1, afsnit 2.1, uden udgifter for operatøren af Sydpakken opretholde 4 daglige forbindelser i begge retninger mellem stationerne på strækningen Holstebro - Skjern på den ene side og Herning på den anden side.
Køreplanen og standsningsmønster for strækningen mellem Skjern og Herning skal aftales med operatøren af Sydpakken, der har ansvaret for driften og dermed minimumsbetjeningen af denne strækning.
Produktionen af togkm. udført af operatøren af Nordpakken kan indregnes i opfyldelsen af minimumsbetjeningen for Sydpakken.
Da betjeningen udføres for operatøren af Sydpakken, gælder de almindelige bestemmelser vedr. takster, således at operatøren af Sydpakken modtager indtægterne herfor, jf. Bilag 8.
Krav til Operatøren af Sydpakken om kørsel for operatøren af Nordpakken Skjern - Ringkøbing
Operatøren af Sydpakken skal, jf. Bilag 1, afsnit 2.1, uden udgifter for operatøren af Nordpakken opretholde 4 daglige forbindelser i begge retninger mellem stationerne på strækningen Esbjerg - Skjern på den ene side og Ringkøbing og Lem på den anden side.
Køreplanen for strækningen mellem Skjern og Ringkøbing skal aftales med operatøren af Nordpakken, der har ansvaret for driften og dermed minimumsbetjeningen af denne strækning.
Produktionen af togkm. udført af operatøren af Sydpakken kan indregnes i opfyldelsen af minimumsbetjeningen for Nordpakken.
Da betjeningen udføres for operatøren af Nordpakken, gælder de almindelige bestemmelser vedr. takster, således at operatøren af Nordpakken modtager indtægterne herfor, jf. Bilag 8.
Bilag 1, Appendiks 2 Statistikoplysninger
Nedenstående statistikoplysninger skal indsamles og fremsendes til Trafikministeriet, når de foreligger:
1. Månedlig statistik for udvikling i rejser og indtægter
2. Passagerstatistik, som danner grundlag for afregning med amter
3. Geografisk oversigt over rejser til og fra de enkelte stationer samt rejserelationsstatistik for stationer i forskellige amter - en gang årligt
4. Indtægter fra kort og billetter for rejser i offentlig service-tog nedbrudt på kort og billettyper ovenstående)
5. Indtægtsafregning med amter
6. Køreplaner
7. Oprangeringsplaner for de enkelte tognumre (antal vogne/sæt og typer)
Operatøren skal derudover på anfordring fra Trafikministeriet levere alle andre oplysninger indenfor samme emnekreds og som operatøren måtte indsamle til eget brug eller medvirke – mod dækning af de hermed forbundne udgifter – til særlige tællinger og undersøgelser.
Bilag 1,Appendiks 3
Optionen Tønder Niebüll, Ydelsesspecifikationen
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
1.1 Den ordregivende myndighed 1
1.2 Supplerende oplysninger 1
2. Kort beskrivelse af strækning og marked 2
2.1 Strækningen, infrastruktur 2
2.2 Markedsforhold 3
3. Tilbud og kontraktvilkår 3
3.1 Den danske strækning 3
3.2 Den tyske strækning 4
3.3 Alternative tilbud 4
4. Ydelsesspecifikation 4
4.1 Krav til trafikydelse 4
4.1.1 Minimumsbetjening 4
4.1.2 Ændringer i trafikomfang (Bilag 1, afsnit 2.3) 5
4.1.3 Sammenhæng med anden trafik 5
4.1.4 Stationer 5
4.1.5 Salg af billetter, takster og information 6
4.1.5.1 Salg af billetter og kort 6
4.1.5.2 Takster 6
4.2 Krav til kvalitet 7
4.2.1 Siddepladskapacitet i togene 7
4.2.2 Regularitet og pålidelighed 7
4.2.3 Kundetilfredshed 7
4.2.4 Opfyldelse af togkm. produktionen 8
4.3 Generelle krav 8
4.3.1 Sikkerhed 8
4.3.2 Kontrakt med infrastrukturforvalter 8
4.3.3 Køreplanlægning og trafikomfang 8
4.3.4 Personaleforhold 8
4.3.5 Materiel 9
4.3.6 Klargøringsanlæg og værksteder 9
4.3.7 Rapportering 9
4.4 Kontaktpersoner 9
1. Indledning
Trafikministeriet i Danmark og Ministerium für Wirtschaft, Technologie und Verkehr des Landes Schleswig-Holstein ønsker at koble strækningen
Tønder - Niebüll på den danske strækning Tønder - Esbjerg, således at der kan etableres direkte forbindelser mellem Niebüll og Esbjerg, og i Niebüll etableres forbindelser til de hurtige togforbindelser til Hamburg.
Trafikministerierne er derfor enige om, at offentlig servicetrafik (i Tyskland SPNV) på strækningen Niebüll - Tønder udbydes som en option sammen med det danske udbud. Ministerium für Wirtschaft, Technologie und Verkehr des Landes Schleswig-Holstein har derfor givet Trafikministeriet i Danmark fuldmagt til at forestå selve udbudet.
Tilbudsgivere på Sydpakken, skal derfor også afgive tilbud på strækningen Tønder
- Niebüll som en option.
Trafikministeriet og LVS (se nedenfor) vil senest den 1. marts 2002 meddele operatøren, om denne option vil blive aktiveret.
1.1 Den ordregivende myndighed
Trafikministeriet i Danmark forestår som nævnt udbudet, men kontrakterne for de 2 delstrækninger indgås af hver part.
For den danske del af strækningen (Tønder - Tønder Grænse) er det danske Trafikministerium ordregivende myndighed.
For den tyske strækning (Tønder Grænse - Niebüll) er den ordregivende myndighed på vegne af Ministerium für Wirtschaft, Technologie und Verkehr des Landes Schleswig-Holstein:
LVS Schleswig-Holstein
Landesweite Verkehrsservicegeschellschaft mbH Walkerdam 17
D-24103 Kiel
Telefon x00 000 00000-0
Fax x00 000 00000-00
Kontaktperson: Dipl.-Kfm., Dipl,-Geogr. Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx Vekehrswirtschaft. E-mail x.xxxx@xxx-xx.xx
1.2 Supplerende oplysninger
Alle spørgsmål relateret til uklarheder i dette appendiks stiles til Trafikministeriet i Danmark, som foranlediger besvarelsen.
Oplysninger og rådgivning i øvrigt kan indhentes hos Banestyrelsen og Jernbanetilsynet.
2. Kort beskrivelse af strækning og marked
I det følgende beskrives kort forhold vedrørende strækningen, som er modtaget fra forskellige kilder. Trafikministeriet kan ikke gøres ansvarlig for disse oplysninger.
Strækningen togbetjenes i øjeblikket af DSB i sommermånederne som fri trafik.
2.1 Strækningen, infrastruktur
Strækningen er 17,2 km lang, 13,3 km på tysk og 3,9 km på dansk side. Ejerforholdet er opdelt således:
Fra sporskifte 60 i Niebüll (km 162,320) til grænsen (km 175,290) ejes af NVAG, Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG i Niebüll.
Niebüll station hører under DB Netz og den danske strækning fra grænsen til Tønder hører under Banestyrelsen.
Strækningen er en enkeltsporet sidebane i strækningsklasse CE uden krydsningsmuligheder undervejs og uden linieblok.
Fra 2001 oprettes en station i Süderlügum med perronlængde 53 m og højde 55 cm. En forlængelse af perronen er mulig og vil i givet fald blive finansieret af den tyske ordregiver.
Inden 2003 vil 3 overkørsler på tysk strækning (Bosbüll, Uphusum og Süderengweg i Süderlügum) blive sikret.
På dansk strækning vil skinner blive fornyet og sikringsanlægget på Tønder station blive ændret.
Disse forbedringer vil medføre, at den nuværende køretid på 28 min forudsættes at kunne reduceres til 23 min, således at et omløb Tønder - Niebüll - Tønder vil være muligt indenfor 1 time.
Trafikafviklingen på Tønder station vil blive styret af Banestyrelsen fra fjernstyringscentralen i Esbjerg. Niebüll station styres af DB Netz.Trafikafviklingen mellem de to stationer styres af Banestyrelsen og DB Netz i et samspil.
Indkørsel til Niebüll station kan kun foregå i spor 4. Det tilstræbes, at sikringsteknikken indrettes således, at tog godkendt til danske strækninger ikke har behov for ekstra udstyr på det tyske strækningsafsnit (f. eks. Indusi). Tilbudet kan baseres herpå.
Med de ovennævnte forbedringer af infrastrukturen vil den nuværende ordning med tysk lods ikke længere være nødvendig.
Grænseoverenskomsten mellem Banestyrelsen og NVAG - Vereinbarung für die deutsch-dänische Grenzstrecke Niebüll - Süderlügum - Tønder - samt stræknings oversigtsplan - NVAG Streckenübersichtsplan Niebüll - Tondern - er tilgængelig i datarummet.
Overenskomsten indeholder bl.a tegninger af Niebüll og Tønder stationer, signaler, meldinger og regler for den forenklede trafikafvikling på strækningen.
2.2 Markedsforhold
Befolkningstal pr 01.01.97:
Süderlügum 2.000
Niebüll 7.500
5,7% af pendlere til Niebüll, svarende til 114 pr dag kommer fra Süderlügum.
Der findes gymnasium samt skoler for videregående og erhvervsuddannelser i Niebüll.
Mandag til lørdag kører der 4 busser i begge retninger mellem Tønder og Niebüll. Mellem Süderlügum og Niebüll kører der ca 10 busser i begge retninger på skoledage.
Om sommeren er der et marked for kørsel med turister, idet der på begge sider af grænsen er store koncentrationer af feriecentre.
I datarummet er en passagertælling for sommeren 2000 tilgængelig - Fahrgastzählung ab 02.07.2000 Strecke Niebüll - Tønder.
Langt de fleste af disse passagerer har rejst på DSBs turistbilletter mellem Niebüll og stationer på den danske vestkyst.
Prisen for en turistbillet (hen- og tilbagerejse) var i 2000 mellem Niebüll og Tønder 20 kr, Ribe 70 kr og Esbjerg 96 kr.
I umiddelbar nærhed af Süderlügum station findes et stort grænsehandelscenter, hvorfor der er et marked for endagshandlende fra Danmark.
Ved enkelte lejligheder har der været arrangeret særture fra Esbjerg til Süderlügum.
3. Tilbud og kontraktvilkår
3.1 Den danske strækning
Den danske del af strækningen skal indeholdes i tilbudet og pristilbudet for Sydpakken, og vil indgå som en integreret del af kontrakten for Sydpakken.
Antallet af togkm. for strækningen Tønder - Tønder Grænse er indeholdt i den samlede produktion af togkm., jf. Bilag 1, afsnit 2.1.
Såfremt optionen ikke aktiveres, kan operatøren disponere antallet af togkm. efter bestemmelsen i Bilag 1, afsnit 2.2.
3.2 Den tyske strækning
Der skal afgives et tilbud og pristilbud, der alene omfatter den tyske del af strækningen. Pristilbud skal afgives i EURO eksl. MWSt.
Der indgås en kontrakt på tysk, der svarer til indholdet i den danske kontrakt med nedenstående ændringer og tilføjelser.
Kontrakten indgås i EURO.
Delstaten Schleswig-Holstein erklærer, at man ikke, uden at det danske Trafikministerium er indforstået hermed, vil foretage handlinger, der vil få virkning på den samlede kontrakt - som f.eks. opsigelse af kontrakten, ændringer i trafikomfanget, indføring af andre tekniske standarder eller andre kvalitetskrav.
Forhold vedrørende bilag 1 - 9 og 11 – 13 er behandlet i afsnit 2, Ydelsesspecifikation. Bilag 10 erstattes med en kontrakt med infrastrukturforvalteren NVAG, jf afsnit 2.1.1
3.3 Alternative tilbud
Der kan afgives alternative tilbud til denne option efter samme bestemmelser som angivet i "Indledning og vejledning".
4. Ydelsesspecifikation
Alle krav og betingelser i udbudsmaterialets Indledning og vejledning samt i Bilag 1-9 og 11 – 13 er - i det omfang, det er muligt - gældende for strækningen, medmindre andet er anført eller tilføjet i dette Appendiks.
Regler, der tydeligt, alene er relateret til rent danske forhold, gælder ikke for strækningen.
Hvor det er anført, at operatøren i driftsperioden skal informere, høre eller underrette Trafikministeriet, skal dette for den tyske strækning ske til LVS.
4.1 Krav til trafikydelse
4.1.1 Minimumsbetjening
Stationerne Tønder, Süderlügum og Niebüll skal mandag til lørdag togbetjenes med 8 tog i begge retninger. Søn- og helligdage med 7 tog i begge retninger - for endestationerne kun i én retning.
Der skal tages hensyn til skoletrafikken mellem Süderlügum og Niebüll.
Togene skal køre til hhv. fra Esbjerg, således at passagererne ikke får togskifte. Dette kan dog frafaldes i enkelte tilfælde, hvis betjeningen af skoletrafikken Süderlügum - Niebüll gør det nødvendigt.
4.1.2 Ændringer i trafikomfang (Bilag 1, afsnit 2.3)
For tysk strækning skal operatøren prissætte sådanne ændringer. For dansk strækning gælder prissætningen jf. Bilag 1, afsnit 2.3.
4.1.3 Sammenhæng med anden trafik
Der skal tages hensyn til den gennemgående trafik mellem Esbjerg og Hamburg ved attraktive korrespondancer i Niebüll med de hurtige forbindelser til/fra Hamburg .
Land Schleswig-Holstein tilstræber en fremtidig hurtig forbindelse Hamburg- Niebüll-Westerland med 1 times frekvens. Samtidig skal køretiderne for IC/EC og RE tog harmoniseres og reduceres.
Dette system er endnu ikke endeligt udarbejdet, men det kan forudsættes, at disse hurtige tog i en stiv køreplanstruktur vil afgå fra Niebüll i alle retninger i minuttal 00 eller 30.
4.1.4 Stationer
NVAG ejer stationen i Süderlügum og DB AG ejer Niebüll. Ejerne har ansvaret for information til passagererne (informationstavler og højttaler information), renholdelse, reparation og vedligeholdelse, samt ryddeligholdelse for bl.a. sne.
Kontrakten med NVAG om infrastrukturen, jf. afsnit 3.4.2 omfatter også stationen i Süderlügum.
Der skal indgås aftale med DB AG Station & Service om benyttelse af Niebüll station.
Standsningsafgift for Süderlügum station er for tiden 1,51 EURO pr standsning Standsningsafgift i Niebüll for tiden 7,59 EURO pr standsning.
Ændringer i ovennævnte tyske standsningsafgifter kompenseres af den tyske ordregiver - under forudsætning af, at operatøren dokumenterer, at alle muligheder for at opnå laveste udgifter er udnyttet. Ved nedsættelse af standsningsafgifterne reguleres den tyske kontraktbetaling tilsvarende.
Reisezentrum Niebüll betjenes af DB Reise und Touristik AG, der kan sælge operatørens billetter mod provision. Størrelsen af provisionen er ikke bekendt, men ligger mellem 8 og 13 %. Automat kan også sælge operatørens billetter. Pris for ændringer og provision kan fås hos Reisezentrum.
I Niebüll findes også NVAG billetsalg ved NVAG-stationen.
Operatøren kan selv opstille automater mod at afholde de hermed forbundne udgifter. Areal hertil kan lejes af ejerne af stationerne.
DB AG's automater i Niebüll kan sælge operatørens billetter. Hvilken provision, der i givet fald opkræves, vides ikke. Oplysninger kan indhentes hos DB AG.
4.1.5 Salg af billetter, takster og information
Bestemmelserne i Bilag 8 er kun gældende fsva. afsnit 16 om køreplaninformation og afsnit 17 om forretningsbetingelser.
4.1.5.1 Salg af billetter og kort
Der skal som minimum udstedes enkeltbilletter til børn og voksne samt månedskort til skolesøgende samt til voksne .
Ved afrejse fra stationer på strækningen skal det være muligt at købe billetter til andre stationer på strækningen og til stationer på strækningen Tønder - Esbjerg.
Operatøren kan for månedskort og evt. særlige kort have begrænsede salgstidspunkter.
På tyske stationer skal salget kunne ske i EURO .
Fra stationerne på strækningen Esbjerg - Tønder skal der kunne sælges billetter til stationerne Süderlügum og Niebüll.
Ribe og Tønder skal sælge et begrænset sortiment af internationale billetter til visse stationer nord for Hamburg.
4.1.5.2 Takster
For rejser mellem Tønder og Niebüll kan operatøren frit fastsætte taksterne inden for de følgende retningslinier.
For den lokale tyske trafik gælder, at prisniveauet for en voksen enkeltbillet mellem Süderlügum og Niebüll må ligge mellem 1,50 og 3,00 Euro og mellem 35 og 45 Euro for et månedskort til en voksen .
For operatørbilletter fra Niebüll og Süderlügum til operatørens danske stationer må taksterne maksimalt svare til operatørens takster for strækningen Niebüll - Tønder adderes til taksterne for operatørens takster for operatørens danske stationer .
Hvis operatøren ønsker at sælge kombinerede billetter fra Niebüll og Süderlügum til stationer i Danmark må taksterne maksimalt svare til, at operatørens takster for Strækningen Niebüll - Tønder adderet til taksterne for rejser i Danmark.
På tysk side planlægges et landsdækkende takstsystem for Schleswig - Holstein sandsynligvis fra 2004, med følgende billet- og korttyper: Enkeltbillet voksen,
barn; dags-, uge- og månedskort; dagskort for grupper og månedsabonnementskort for voksne og skolesøgende.
Når det nye takstsystem indføres, forpligter operatøren sig til at indføre dette mellem tyske stationer .
Ordregiver forpligter sig til at kompensere operatøren eventuelle, dokumenterede og revisorbevidnede tab herved. Såfremt et ekstra provenu kan dokumenteres, reduceres betalingen til operatøren tilsvarende.
Det skal være muligt at sælge internationale billetter mellem Tyskland og Danmark via strækningen (TCV).
Cykler skal undtagen mandage til fredage i tidsrummet 6 - 9 kunne medtages uden betaling mellem Niebüll og Süderlügum.
Operatøren har pligt til at uddanne sit personale (eget eller agent), så det har et indgående kendskab til de billetter, de sælger og til de køreplaner, der er gældende.
Operatøren afstemmer sine markedsførings- og kommunikationsplaner med den tyske ordregiver.
4.2 Krav til kvalitet
4.2.1 Siddepladskapacitet i togene
Der stilles ikke krav om højere kapacitet end på strækningen Tønder - Esbjerg.
4.2.2 Regularitet og pålidelighed
Som forudsætning for regulering i vederlag vedrørende regularitet og pålidelighed ligger en forventning om, at der i samarbejde mellem Banestyrelsen og DB Netz i Niebüll etableres et system for måling af regularitet og pålidelighed, der svarer til det danske system.
Registreringen vil da ske i Niebüll og Tønder.
Regulering af vederlag vedrørende regularitet og pålidelighed for den tyske del af strækningen afregnes med den tyske ordregiver .
4.2.3 Kundetilfredshed
Foranalysen kan kun gennemføres, såfremt DSB betjener strækningen i år 2002, på det tidspunkt, hvor foranalysen skal gennemføres.
Den praktiske gennemførelse af foranalysen betales af den tyske ordregiver.
Regulering af vederlag vedrørende kundetilfredshed for den tyske del af strækningen afregnes med den tyske ordregiver .
4.2.4 Opfyldelse af togkm. produktionen
Regulering af vederlag som følge af manglende opfyldelse af den pligtige togkm. produktion i en periode, for den tyske del af strækningen, afregnes med den tyske ordregiver.
4.3 Generelle krav
4.3.1 Sikkerhed
Operatøren skal i Tyskland ansøge om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed.
Operatøren skal kunne opnå sikkerhedscertifikat hos de tyske myndigheder. Det forudsættes, at dette er uden problemer, hvis certifikat opnås hos Jernbanetilsynet i Danmark.
4.3.2 Kontrakt med infrastrukturforvalter
Det påhviler operatøren for den tyske strækning at ansøge om og opnå den fornødne kapacitet på infrastrukturen hos NVAG og indgå en kontrakt om benyttelsen af infrastrukturen med denne.
Den danske strækning vil være indeholdt i kontrakt med Banestyrelsen, Bilag 10.
Infrastrukturafgiften til NVAG er for tiden 2,03 EURO pr. togkm. Prisen er baseret på minimumsbetjeningen.
Afgift for benyttelsen af spor 4 i Niebüll er indeholdt i infrastrukturafgiften til NVAG.
Ændringer i ovennævnte tyske infrastrukturafgifter kompenseres af den tyske ordregiver - under forudsætning af, at operatøren dokumenterer, at alle muligheder for at opnå laveste udgifter er udnyttet. Ved nedsættelse af infrastrukturafgifterne reduceres vederlaget tilsvarende.
Afgifter på dansk strækning, jf. kontrakt med Banestyrelsen, Bilag 10.
4.3.3 Køreplanlægning og trafikomfang
Handlingsplan for strækningen indsendes såvel til Trafikministeriet som LVG.
4.3.4 Personaleforhold
Lokomotivførere skal udover dansk have over et grundkendskab til tysk, således at den forudsatte kommunikation for driften kan finde sted på en sikker måde, jf. Vereinbarung für die deutsch-dänische Grenzstrecke Niebüll - Süderlügum - Tønder, som er til rådighed i datarummet.
Lokomotivførere skal være strækningsindøvet.
Efter oplysning fra NVAG forventes strækningsindøvelse at kunne gennemføres ved 3 dag og 3 nat kørsler.
Eventuelt togpersonale og servicepersonale på stationer i Tyskland skal kunne tale tysk.
4.3.5 Materiel
Det kan forudsættes, at det materiel, der kan godkendes til kørsel mellem Tønder og Esbjerg, også kan indsættes mellem Tønder og Niebüll.
4.3.6 Klargøringsanlæg og værksteder
Der findes værkstedsfaciliteter i Niebüll (NVAG), Westerland (DB AG) og Flensburg (Angeln Bahn).
4.3.7 Rapportering
Rapporteringen for strækningen skal ske til såvel Trafikministeriet som LVS.
4.4 Kontaktpersoner
NVAG: hr. Schütz, Bahnhofstr. 6, D-25899 Niebüll, 0000-0000-00000-00 (tlf.), - 88 (fax)
DB Station&Service: Herr Xxxxxx, Weilburger Str. 22, D-60326 Frankfurt/Main , 0000 00-000-00000 (tlf.), 0000-00-000-00000 (fax)
Bilag 2 Priser
1. Terminologi m.v.
De angivne priser er opgjort i 2001 priser.
Priserne er inklusive alle operatørens omkostninger.
Når der i dette bilag anvendes begrebet ”pris”, dækker det, det vederlag Trafikministeriet skal betale til operatøren.
I dette bilag anvendes begrebet ”periode” som betegnelse for det tidsrum, vederlaget relaterer sig til. Den første (drifts)periode er fastsat til tidsrummet 5/1 2003 til 14/12 2003. De følgende (drifts)perioder er forudsat at udstrække sig over en køreplansperiode, som er forudsat at strække sig fra 15/12 til 14/12 næste år.
Køreplansskiftet kan dog ikke hvert år forudsættes at ske på samme dato og operatøren må forventes at køreplansskiftet vil kunne finde sted i tidsrummet mellem 30. oktober og 28. januar i det følgende år. Operatørens forpligtelser gælder enhver køreplansperiode ud, og vederlaget og den pligtige togkm. produktion reguleres proportionalt med det faktiske antal dage i hver periode.
2. Priser
2.1.1 Pris for ydelsen i forberedelsesperioden
Samlet pristilbud på begge pakker i forberedelsesperioden | |
Pris i alt | 18,700,000 DKK |
Forventet varighed af forberedelsesperioden | 12 Mdr. |
2.1.2 Pris for ydelsen i driftsperioden
Samlet pristilbud på begge pakker i driftsperioden | ||
Materiel Lejet af DSB Nyt medbragt materiel Andet | ||
Periode | Antal mio. togkm. | Samlet vederlag |
5/1 2003 -14/12 2003 | 6,22 mio. togkm | 133,092,000 DKK |
15/12 2003 - 14/12 2004 | 6,77 mio. togkm | 144,721,000 DKK |
15/12 2004 - 14/12 2005 | 6,77 mio. togkm | 144,721,000 DKK |
15/12 2005 - 14/12 2006 | 7,66 mio. togkm | 161,555,000 DKK |
15/12 2006 - 14/12 2007 | 7,66 mio. togkm | 161,555,000 DKK |
15/12 2007 - 14/12 2008 | 7,66 mio. togkm | 161,555,000 DKK |
15/12 2008 - 14/12 2009 | 7,66 mio. togkm | 161,555,000 DKK |
15/12 2009 - 14/12 2010 | 7,66 mio. togkm | 161,555,000 DKK |
2.1.3 Pris for optioner
2.1.3.1 Option på reduktion af togkm. fra 2005/2006
Option på reduktion ved samlet tilbud på begge pakker | ||
Periode | Samlet antal årlige togkilometer der skal leveres | Reduktion af vederlaget i forhold til samlet vederlag (Tabel 9) |
15/12 2005 - 14/12 2006 | ||
15/12 2006 - 14/12 2007 | ||
15/12 2007 - 14/12 2008 | ||
15/12 2008 - 14/12 2009 | ||
15/12 2009 - 14/12 2010 | ||
2.1.3.2 Option på strækningen Tønder-Niebüll1
Option på strækningen Tønder-Niebüll ved samlet tilbud på begge pakker | ||
Periode | Samlet vederlag | Vederlag pr. togkm. |
5/1 2003 -14/12 2003 | 782,180 Euro | 8,50 Euro |
15/12 2003 - 14/12 2004 | 843,712 Euro | 8,61 Euro |
15/12 2004 - 14/12 2005 | 843,712 Euro | 8,61 Euro |
15/12 2005 - 14/12 2006 | 910,080 Euro | 9,19 Euro |
15/12 2006 - 14/12 2007 | 910,080 Euro | 9,19 Euro |
15/12 2007 - 14/12 2008 | 910,080 Euro | 9,19 Euro |
15/12 2008 - 14/12 2009 | 910,080 Euro | 9,19 Euro |
15/12 2009 - 14/12 2010 | 910,080 Euro | 9,19 Euro |
1 1 Trafikministeriet og LVS vil senest den 1. marts 2002 meddele operatøren, om optionen på strækningen Tønder-Niebüll vil blive aktiveret.
2.1.4 Ændring af trafikomfanget
Samlet tilbud på begge pakker - ændring af vederlag pr. yderligere eller færre togkilometer | |||
Omfang af regulering i antal togkm. | Ved produktion på 6,22 eller 6,77 mio. togkm. årligt. | Ved produktion på 7,66 mio. togkm. årligt. | For den tyske delstrækning |
+ 5 -10% | |||
+ 0 – 5 % | |||
- 0 – - 5 % | |||
- 5 – -10 % | |||
Bilag 3 Servicemål
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Regularitet og pålidelighed 1
2.1 Hovedprincipper i vederlagsreguleringen som følge af regularitet og pålidelighed 1
2.2 Definition og principper for måling og beregning af regularitet og pålidelighed samt den hermed forbundne regulering af vederlaget 2
2.2.1 Produktregularitet generelt 2
2.2.2 Beregning af den korrigerede produktregularitet (KorrPR) 3
2.2.3 Trafikpålidelighed generelt 3
2.2.4 Beregning af den korrigerede trafikpålidelighed (KorrTP) 4
2.2.5 Beregning af vederlagsreguleringen ud fra regularitets-og pålidelighedsfaktoren 5
2.3 Bod/bonus aftale med Banestyrelsen om kanalregularitet 6
2.4 Rapportering samt måling af regularitet og pålidelighed 6
2.4.1 Rapportering vedrørende regularitet og pålidelighed 6
2.4.2 Måling af regularitet og pålidelighed samt afgørelse af årsager til forsinkelser og aflysninger 7
2.5 Vederlagsregulering som følge af regularitet og pålidelighed for Tønder-Niebüll 8
3. Regulering af vederlag som følge af manglende togkm. produktion 8
4. Kundetilfredshed 9
4.1 Hovedprincipper i vederlagsregulering vedrørende kundetilfredsheden 9
4.2 Rapportering vedrørende kundetilfredsheden 10
4.3 Parametre i kundetilfredshedsopgørelsen 10
4.4 Undersøgelsesmetode og foranalyse 11
4.5 Principper for beregning af tilfredshed 12
4.6 Vederlagsregulering vedrørende kundetilfredshed for Tønder-Niebüll 13
Liste over anvendte begreber og fagudtryk
Ord, udtryk, begreb | Betydning |
Registreringsstationer | Udvalgte stationer på en strækning, som anvendes til registrering og/eller opgørelse af trafikmængden, forsinkelser og aflysninger. |
Trafikmængde | Xxxxx registrerede ankomster på udvalgte registreringsstationer |
Planlagt trafikmængde | Antal planlagte ankomster på udvalgte registreringsstationer ifølge køreplanen. |
Forsinket ankomst | Ankomst på udvalgte registreringsstationer som er forsinket med over 5 minutter |
Rettidig varslet aflysning | Aflysninger af tog eller ankomster, som er varslet senest 72 timer før planlagt afgang på togets første station gennem opslag eller anden form for annoncering på berørte stationer, via internettet og gennem som minimum et offentligt medium i øvrigt (avis eller radio/TV). |
Produktregularitet | Rettidigheden af operatørens gennemførte togtrafik, hvor forsinkelser på over 5 minutter betragtes som urettidig. Regulariteten udtrykker i %, andelen af rettidige ankomster på udvalgte registreringsstationer i forhold til den samlede registrering af ankomster på de pågældende stationer. |
Trafikpålidelighed | Forholdet mellem operatørens planlagte ankomster, på udvalgte registreringsstationer og aflyste ankomster, som ikke er rettidigt varslet. Trafikpålideligheden udtrykker i % andelen af planlagte ankomster, som er upåvirket af urettidige aflysninger. |
Korrigeret produktregularitet (KorrPR) | Produktregulariteten, men korrigeret for den relative andel af hændelser, som har været årsag til forsinkede tog på strækningen, og som ikke overvejende skyldes forhold, for hvilke den pågældende operatør er ansvarlig. |
Korrigeret trafikpålidelighed (KorrTP) | Trafikpålideligheden, men korrigeret for den relative andel af urettidig varslede aflyste tog, som ikke overvejende skyldes forhold, for hvilke den pågældende operatør er ansvarlig samt en ekstra vægtning af urettidig varslede aflysninger med 6-dobbelt vægt. |
Regularitets- og pålidelighedsfaktoren | Sammenvejet udtryk for h.h.v. den korrigerede produktregularitet og den korrigerede trafikpålidelighed. Regularitets- og pålidelighedsfaktoren anvendes til fastlæggelse af niveauet regulering af operatørens vederlag. |
Kanalregularitet | Udtryk for antallet af kanaler, som Banestyrelsen, til tiden (dvs. inden for en max. forsinkelse på 5 minutter), stiller til rådighed for operatøren, sat i forhold til operatørens trafikmængde. |
Udligningskørsel | Den ekstra kørsel, som operatøren skal udføre for at udligne manglende opfyldelse af den pligtige produktion af togkm. Udligningskørslen skal udføres i overensstemmelse med Bilag 1, afsnit 2.2. |
Kundetilfredshed | Sammenvejet udtryk for resultaterne af gennemførte kundetilfredshedsundersøgelser på en 1-5 skala, hvor 1 svarer til ”meget utilfreds” og 5 svarer til ”meget tilfreds”. |
1. Indledning
Med fokus på de stillede kvalitetskrav beskrives herunder mål og målemetoder for de parametre, som vil have en direkte økonomisk effekt i kontrakten mellem operatør og Trafikministeriet.
Således er i kontrakten om den omhandlede togtrafik indarbejdet bestemmelser om regulering af vederlaget, som knytter sig til h.h.v. trafikkens regularitet og pålidelighed, opfyldelsen af de stillede krav til togkm. produktion samt kundetilfredshed.
2. Regularitet og pålidelighed
Trafikkens regularitet defineres som rettidighed af den faktisk gennemførte trafik og fokuserer således på forsinkelser i trafikken. Pålideligheden defineres ud fra størrelsen af faktisk gennemført trafik i forhold til det i køreplanen planlagte og fokuserer således her på størrelsen af aflysninger. Regulariteten og pålideligheden vil være genstand for regulering af vederlaget fra Trafikministeriet til operatøren. Reguleringen kan være i form af et forholdsmæssigt afslag i samt forholdsmæssigt tillæg til vederlaget.
2.1 Hovedprincipper i vederlagsreguleringen som følge af regularitet og pålidelighed
Den maximale regulering, som knytter sig til regularitet og pålidelighed, vil ikke kunne overstige +/- 2,5% af vederlaget til operatøren.
Regulariteten og pålideligheden samt den hermed forbundne regulering af vederlaget baseres på kvartalsvise opgørelser. Reguleringen vil således kvartalsvis kunne beregnes som +/- 2,5% af et beløb, som svarer til ¼ af det for året gældende vederlag.
Som beskrevet herunder opgøres denne regulering ud fra beregningen af et særligt og korrigeret regularitets- og pålidelighedsnøgletal (herefter benævnt regularitets- og pålidelighedsfaktoren).
Regularitets- og pålidelighedsfaktoren beregnes ud fra en sammenvejning af hhv. et korrigeret udtryk for produktregulariteten (dvs. den af passagererne oplevede rettidighed af trafikken) samt et korrigeret udtryk for trafikpålideligheden (dvs. den af passagererne oplevede pålidelighed hvad angår forholdet mellem planlagt trafik og urettidig aflyste ankomster). I beregningen af regularitets- og pålidelighedsfaktoren, og som det mere detaljeret fremgår under afsnit 2.2., indregnes:
• en korrektion for det forhold, at en relativ andel af forsinkelserne ikke overvejende skyldes forhold, for hvilke operatøren er ansvarlig.
• en korrektion for det forhold, at en relativ andel af de urettidig varslede aflysninger ligeledes ikke overvejende skyldes forhold, for hvilke operatøren er ansvarlig
• en korrektion for det forhold, at en urettidig varslet aflysning tillægges stor betydning og således indregnes med 6-dobbelt vægt.
Disse forhold indgår i beregningen af det, der herunder er benævnt hhv. det korrigerede udtryk for produktregulariteten (KorrPR) og det korrigerede udtryk for trafikpålideligheden (KorrTP).
Beregningen af den regularitets- og pålidelighedsfaktor, som danner basis for reguleringen af vederlaget ser herefter således ud, jfr. den uddybende forklaring i afsnit 2.2:
Regularitets-og pålidelighedsfaktor = Xxxx.XX * Korr.TP
100
Såfremt regularitets og pålidelighedsfaktoren opgøres til at være lavere end det stillede minimumskrav på 95 %, modregnes et forholdsmæssigt afslag i vederlaget på 2,5%. Såfremt regularitets- og pålidelighedfaktoren opgøres til 95 – 97%, reguleres vederlaget ikke p.g.a. regulariteten og pålideligheden. Overstiger regularitet- og pålidelighedsfaktoren 97%, reguleres vederlaget med et forholdsmæssig tillæg på 2,5%.
I skematisk form ser dette således ud:
Regularitets- og pålideligheds- faktoren | < 95% | 95 til og med 97% | > 97% |
Regulering af vederlag | afslag på 2,5% | ingen regulering | tillæg på 2,5% |
2.2 Definition og principper for måling og beregning af regularitet og pålidelighed samt den hermed forbundne regulering af vederlaget
Herunder beskrives i detaljer de principper, som vil være gældende for opgørelse af regularitet og pålidelighed samt den hermed forbundne opgørelse af vederlagets regulering som følge heraf.
Hvor muligt indikeres samtidig nogle erfaringstal for den hidtidige trafik på de omhandlede strækninger under eet.
2.2.1 Produktregularitet generelt
Ud fra fastsatte forsinkelseskriterier beregnes produktregulariteten normalt som et udtryk for, hvor stor en andel af den afviklede togtrafik, som ankommer rettidigt til udvalgte registreringsstationer og dermed den præcision, som opleves af kunderne.
Produktregulariteten opgøres således alene på den afviklede trafik og ikke på planlagt, men aflyst trafik.
Formelen for produktregulariteten er følgende (hvor trafikmængden er lig med antallet af registrerede ankomster):
(Trafikmængden – antal forsinkede ankomstregistreringer) * 100 Trafikmængden
Med det gældende forsinkelseskriterium på max. 5 minutter er produktregulariteten på de omhandlede strækninger for år 2000 og efter ovenstående formel opgjort til 97,3%.
2.2.2 Beregning af den korrigerede produktregularitet (KorrPR)
For den omhandlede trafik ønskes en vederlagsregulering, som tager højde for at regulariteten af operatørens trafik også påvirkes af forhold, for hvilke operatøren ikke er ansvarlig. Derfor opereres med et korrigeret udtryk for produktregulariteten.
Korrektionen foretages ud fra periodens registreringer af antallet af påvirkede tog (såvel operatørens som andre operatørers), som er forsinket med >5 minutter p.g.a. hændelser på strækningerne samt en opgørelse af hvem, der har forårsaget disse hændelser.
Den relative betydning af hændelser, som overvejende skyldes forhold, for hvilke operatøren er ansvarlig (herefter benævnt OP – operatørens påvirkning), kan opgøres som følger:
OP = antal påvirkede tog som følge af operatørens hændelser
xxxxx påvirkede tog i alt
Formelen for den korrigerede produktregularitet (KorrPR), som vil danne baggrund for beregning af vederlagsreguleringen for de omhandlede strækninger, vil herefter se således ud:
(Trafikmængden – (antal forsinkede ankomstregistreringer * OP)) * 100
Trafikmængden
Baseret på en gennemsnitsbetragtning for hhv. Nordpakken og Sydpakken samt på erfaringstal for en kortere periode, hvor det fremgår at, ca. 52% af de påvirkede tog er forårsaget af forhold, for hvilke DSB som den nuværende operatør er ansvarlig, er den nuværende, men korrigerede produktregularitet, opgjort til ca.
98,6% for de omhandlede strækninger.
2.2.3 Trafikpålidelighed generelt
Trafikpålideligheden udtrykker generelt forholdet mellem planlagt trafik og antallet af urettidig varslede aflysninger.
Opgjort på udvalgte registreringsstationer og baseret på, at et aflyst tog ikke nødvendigvis omfatter hele strækningen, men måske kun dele heraf, kan formelen for trafikpålideligheden opstilles således:
(Planlagt trafikmængde – antal urettidig varslede ankomstaflysninger) * 100 Planlagt trafikmængde
”Planlagt trafikmængde” defineres som antal planlagte ankomster ifølge køreplanen for de udvalgte registreringsstationer.
”Xxxxx urettidig varslede ankomstaflysninger” defineres som aflysninger af ankomster for de udvalgte registreringsstationer, som ikke er varslet senest 72 timer før planlagt afgang fra togets første station gennem opslag eller anden form for annoncering på berørte stationer, via Internettet og gennem som minimum et offentligt medium i øvrigt (avis eller radio/TV).
Udregnet efter ovenstående formel, men dog baseret på, at opgørelsen er foretaget på en begrænset periode, samt at der i dag ikke sker en systematisk bearbejdning af oplysningerne om årsagerne hhv. sondringen mellem rettidig og urettidig varsling af aflysninger, er den nuværende trafikregularitet på de omhandlede strækninger opgjort til at ligge i intervallet 98,6 – 99,6%.
2.2.4 Beregning af den korrigerede trafikpålidelighed (KorrTP)
For den omhandlede trafik ønskes en vederlagsregulering, som tager højde for at pålideligheden af operatørens trafik også påvirkes af forhold, for hvilke operatøren ikke er ansvarlig. Endvidere ønskes i udmålingen af vederlagsreguleringen en særlig høj vægtning af urettidig varslede aflysninger. Derfor opereres med et korrigeret udtryk for trafikpålideligheden.
Korrektionen for den tillagte betydning af urettidig varslede aflysninger foretages ved, at disse aflysninger indgår med 6-dobbelt vægt i det korrigerede udtryk for trafikpålideligheden.
Korrektionen for det forhold, at urettidig varslede aflysninger kan skyldes forhold, for hvilke operatøren ikke er ansvarlig, foretages ud fra periodens registreringer af antal af operatørens helt eller delvist aflyste tog, hvor varsling ikke er foregået rettidig samt en opgørelse af årsagerne til disse aflysninger.
Den relative betydning af årsager til urettidig varslede aflysninger på strækningerne, som overvejende skyldes forhold, for hvilke operatøren er ansvarlig (herefter benævnt OAA – operatørens ansvar for egne aflysninger), kan opgøres som følger:
OAA = antal urettidig varslede aflysninger af tog som skyldes operatøren antal urettidig varslede tog i alt
Formelen for den korrigerede trafikpålidelighed (KorrTP), som vil danne baggrund for beregning af vederlagsreguleringen for de omhandlede strækninger, vil herefter se således ud:
(Planlagt trafikmængde – (antal urettidig varslede ankomstaflysninger * OAA) * 6) * 100
Planlagt trafikmængde
Udregnet efter ovenstående korrigerede formel, men igen baseret på, at opgørelsen er foretaget på en begrænset periode samt at der i dag ikke sker en systematisk bearbejdning af oplysningerne om årsagerne hhv. sondringen mellem rettidig og urettidig varsling af aflysninger, er den nuværende, men korrigerede trafikregularitet for de omhandlede strækninger opgjort til at ligge i intervallet 96,2
– 98,1%.
2.2.5 Beregning af vederlagsreguleringen ud fra regularitets-og pålidelighedsfaktoren
Den konkrete afslag, som operatøren skal give i vederlaget fra Trafikministeriet eller det tillæg i vederlaget, som operatøren skal modtage fra Trafikministeriet, beregnes ud fra en sammenvejning af de ovenfor beskrevne korrigerede tal for produktregulariteten (KorrPR) og trafikpålideligheden (KorrTP).
Sammenvejningen sker gennem en beregning af det, som er benævnt regularitets- og pålidelighedsfaktoren.
Formelen for regularitets- og pålidelighedsfaktoren er følgende:
Korrigeret ProduktRegularitet * Korrigeret TrafikPålidelighed
100
Baseret på tidligere indikerede erfaringstal og ud fra en gennemsnitsbetragtning for trafikken på de omhandlede strækninger, vil regularitets- og pålidelighedsfaktoren herefter kunne beregnes således:
98,7 * 98,1
100 = 96,8 %
I tilfælde af dette eksempel vil regularitets- og pålidelighedsfaktoren ligge inden for det interval (95-97%), hvor der ikke sker en regulering af vederlaget som følge af regulariteten/pålideligheden. I forbindelse med en relativt beskeden forbedring af enten regulariteten eller pålideligheden i forhold det viste eksempel, vil regularitets- og pålidelighedsfaktoren overstige det fastlagte mål på 97%, hvilket i så fald ville medføre et forholdsmæssigt tillæg på 2,5% i vederlaget til operatøren for den opgjorte periode.
2.3 Bod/bonus aftale med Banestyrelsen om kanalregularitet
I tillæg til og uafhængig af aftalen mellem Trafikministeriet og operatør vil der særskilt blive indgået aftale mellem operatør og Banestyrelsen omkring adgang til infrastruktur og den kanalregularitet, som stilles til rådighed fra Banestyrelsens side.
Denne aftale mellem operatøren og Banestyrelsen indeholder elementer af bod/bonus og er nærmere beskrevet i Bilag 10, hvorfor der herunder blot er indsat en overordnet beskrivelse.
I kontrakten mellem operatør og Banestyrelsen fokuseres på den kvalitet i form af kanalregularitet, som Banestyrelsen kan levere. Kanalregulariteten er et udtryk for antallet af kanaler, som Banestyrelsen til tiden (dvs. inden for en max. forsinkelse på 5 minutter) stiller til rådighed for operatøren, sat i forhold til operatørens trafikmængde (antallet af togankomster, registreret på udvalgte ankomststationer).
Hovedprincipperne i denne kontrakt mellem operatøren og Banestyrelsen er, at Banestyrelsen betaler bod til operatøren, hvis den lovede kanalregularitet ikke er opfyldt. Hvis den leverede kanalregularitet er højere end lovet, betaler operatøren en bonus til Banestyrelsen.
Bod/bonus-afregning mellem operatør og Banestyrelsen sker på månedsbasis og udregnes efter et fast beløb pr. rettidigt tog som ligger hhv. over eller under det, der svarer til den lovede kanalregularitet. Som det fremgår af Bilag 10, opereres med et såvel nedre som øvre loft for størrelsen på bod/bonus mellem operatør og Banestyrelsen.
2.4 Rapportering samt måling af regularitet og pålidelighed
Operatøren er i forhold til aftalen med Trafikministeret forpligtet til løbende og på forlangende at kunne levere konkrete opgørelser over trafikkens regularitet og pålidelighed samt årsager til eventuelle forsinkelser og aflysninger.
Hovedparten af disse oplysninger vil skulle tilvejebringes af Banestyrelsen som led i aftalen om anvendelse af infrastukturen, jfr. Bilag 10.
2.4.1 Rapportering vedrørende regularitet og pålidelighed
Operatøren skal som minimum og uopfordret senest 10 arbejdsdage efter udgangen af hvert kvartal levere følgende oplysninger omkring regularitet og pålidelighed, jfr. definitionerne i afsnit 2.2. Oplysningerne angives for kvartalet samt for år til dato:
• en opgørelse af produktregulariteten generelt for operatørens trafik – bilagt de anvendte tal for trafikmængden og forsinkede ankomster på >5 minutter
• en opgørelse af den korrigerede produktregularitet for operatørens trafik – bilagt de anvendte tal og opgørelser i øvrigt omkring antal påvirkede tog som følge af operatørens hændelser, typer af hændelser, der har medvirket til påvirkning af tog og anvendte tal for påvirkede tog i alt.
• en samlet opgørelse over rettidig varslede aflysninger - opgjort i hhv. helt eller delvist aflyste tog og aflyste ankomster – bilagt en redegørelse for hvornår og hvorledes disse aflysninger er varslet over for passagererne, som på forlangende skal kunne dokumenteres.
• en opgørelse af trafikpålideligheden generelt – bilagt de anvendte tal for planlagt trafikmængde samt urettidig aflyste ankomster.
• en opgørelse af den korrigerede trafikpålidelighed – bilagt de anvendte tal samt opgørelser i øvrigt omkring antal urettidig varslede aflysninger af tog, som skyldes operatøren samt antal urettidig varslede aflysninger for operatørens trafik – opgjort i aflyste tog og aflyste ankomster.
• en sammenregning af regularitets- og pålidelighedsfaktoren efter de i dette bilag beskrevne principper.
I forbindelse med kontraktophør og eventuelt senere udbud af togtrafikken er operatøren forpligtet til at stille disse data til rådighed for Trafikministeriet til videregivelse til eventuelle tilbudsgivere.
2.4.2 Måling af regularitet og pålidelighed samt afgørelse af årsager til forsinkelser og aflysninger
De oplysninger omkring regularitet og pålidelighed, som operatøren skal levere til Trafikministeriet baseres på oplysninger fra Banestyrelsen – primært på baggrund af Banestyrelsens RDS-system (Regularitets- og Driftsstatistik). Idet det forudsættes, at operatøren overholder sine forpligtelser til underretning og rapportering til Banestyrelsen (jfr. Bilag 10), vil Banestyrelsen senest fra januar 2003 være i stand til at levere de nødvendige oplysninger om trafikken til brug for operatørens afrapportering over for Trafikministeriet.
I al væsentlighed foretages de nødvendige registreringer af ankomster mv. automatisk på registreringsstederne – på enkelte steder dog manuelt.
Ud fra gældende praksis udarbejdes ved hver ankomst, som er forsinket med over 5 min. en driftsrapport med oplysninger om bl.a. sted, forsinkelse, følgeforsin- kelser og årsag til forsinkelse.
Oplysninger omkring aflyste tog og aflyste ankomster samt opgørelser omkring hvorvidt aflysningerne er rettidig varslede over for Banestyrelsen samt årsager til aflysninger vil blive opsamlet af Banestyrelsen – bl.a. på indberetning fra operatørerne. Oplysninger om, hvor og hvorledes rettidige varslinger af aflysninger er offentliggjort over for passagererne, vil dog alene skulle tilvejebringes af operatøren.
For den omhandlede trafik vil regulariteten og pålideligheden blive opgjort ud fra registreringer eller opgørelser på følgende registreringsstationer:
Nordpakken: | Sydpakken: |
▪ Århus ▪ Langå ▪ Viborg ▪ Struer ▪ Hurup Thy ▪ Thisted ▪ Holstebro ▪ Skjern ▪ Herning ▪ Ringkøbing | ▪ Tønder ▪ Ribe ▪ Esbjerg ▪ Bramming ▪ Varde ▪ Skjern ▪ Ringkøbing ▪ Herning ▪ Silkeborg ▪ Skanderborg ▪ Århus |
I forhold til aflyste tog vil indregningen af berørte registreringsstationer således også udelukkende omfatte de fra ovennævnte liste stationer, som er berørt af aflysningen.
Som del af Banestyrelsens RDS system registreres oplysninger omkring årsager til eksempelvis forsinkelser eller aflysninger, hvor de indtræffer, og således ikke kun på de herunder fastlagte registreringsstationer. Banestyrelsen afgør ud fra sine oplysninger skyldsspørgsmålet, og disse afgørelser lægges til grund for de af operatøren afrapporterede udtryk for regulariteten og pålideligheden af operatørens trafik. I tilfælde af uenighed om Banestyrelsens systemer og overordnede principper for fordeling af skyldsspørgsmål kan dette bringes op i Koordineringskomiteen (KKO), som er sammensat af repræsentanter fra Banestyrelsen, operatører samt Trafikministeriet.
2.5 Vederlagsregulering som følge af regularitet og pålidelighed for Tønder- Niebüll
Såfremt operatøren af Sydpakken opnår kontrakt omkring trafikken mellem Tønder og Niebüll, vil regularitetsmålingerne for denne del ske i Tønder og Niebüll. Der vil i givet fald særskilt skulle afrapporteres og foretages vederlagsregulering på denne del mellem operatøren og den tyske ordregiver efter samme principper, som gør sig gældende i kontrakten mellem operatør og Trafikministeriet.
3. Regulering af vederlag som følge af manglende togkm. produktion
I tillæg til den ovenfor beskrevne regulering af vederlaget som følge af regularitet og pålidelighed vil også operatørens samlede togkm. produktion være genstand for regulering af vederlaget.
I forhold til den planlagte togkm. produktion kan den faktiske produktion reduceres med op til ½ % som følge af rettidig og urettidig varslede aflyste tog.
Operatøren kan erstatte togafgange med busbetjening ved infrastrukturarbejder samt ved uforudsete afbrydelser af togtrafikken på grund af vejrlig, tekniske fejl, ulykker m.v. Produktionen udført af ekstraordinære togbusser kan indgå i beregningen af operatørens samlede produktion af togkm.
Såfremt operatøren ikke har leveret den pligtige togkm. produktion i en periode - med de ovennævnte, mulige korrektioner - da reguleres vederlaget i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser herom.
4. Kundetilfredshed
Kundetilfredsheden, som skal afdækkes gennem halvårlige undersøgelser blandt passagererne, vil være også være selvstændig genstand for regulering af vederlaget fra Trafikministeriet til operatøren.
4.1 Hovedprincipper i vederlagsregulering vedrørende kundetilfredsheden Den maximale regulering, som knytter sig til kundetilfredsheden, vil ikke kunne overstige +/- 2,5% af vederlaget til operatøren.
Operatøren er forpligtet til hvert ½ år at gennemføre og levere resultater af kundetilfredshedsundersøgelser til Trafikministeriet.
Undersøgelsernes gennemførelse, metode og fokus skal godkendes af Trafikministeriet under respekt af den overordnede beskrivelse i afsnit 4.3. og 4.4.
Det sammenvejede udtryk for passagerernes tilfredshed opregnes på en 1-5 skala jfr. nedenstående kategorier.
Meget utilfreds | Utilfreds | Hverken/eller | Tilfreds | Meget tilfreds |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
Vederlagsreguleringen vedrørende kundetilfredsheden beregnes herefter ud fra en vægtet sammenvejning af de enkelte kvalitetsparametre (jfr. afsnit 4.5).
Niveauet for vederlagsreguleringen, som knytter sig til kundetilfredsheden samt kriterierne herfor, er vist i nedenstående skema:
Tilfredshed | < 2,0 | fra og med 2,0 til 2,5 | fra og med 2,5 til 3,5 | fra og med 3,5 til og med 4,0 | > 4,0 |
Regulering i % af ½ års vederlag | Afslag på 2,5% | Afslag på 1,5% | Ingen regulering | Tillæg på 1,5 % | Tillæg på 2,5 % |
4.2 Rapportering vedrørende kundetilfredsheden
Operatøren er forpligtet til hvert ½ år at levere resultater af de gennemførte kundetilfredshedsundersøgelser til Trafikministeriet. Undersøgelserne skal gennemføres i hhv. 2. og 4. kvartal og resultaterne leveres umiddelbart efter udgangen af disse kvartaler.
Sammen med resultaterne skal leveres en redegørelse, som i tilfælde af en markant forværring af kundetilfredsheden generelt eller på specifikke punkter i forhold til tidligere målinger eller i tilfælde af, at kundetilfredshedsundersøgelsen afspejler utilfredshed på enkeltparametre, beskriver, hvilke tiltag målingen giver operatøren anledning til at iværksætte.
En markant forværring af kundetilfredsheden generelt eller på specifikke punkter, som vil fordre en redegørelse fra operatørens side, forudsættes at foreligge, dersom tilfredsheden falder med 1,0 point eller derover på den viste skala fra 1-5 fra en undersøgelse til den næste. En redegørelse fordres også i tilfælde, hvor enkeltpara- metre opnår en tilfredshedsgrad på under 2,5 - dvs. hovedsageligt i kategorierne ”utilfreds eller meget utilfreds”.
Undersøgelserne skal gennemføres i 2. og 4. kvartal, ligesom afrapporteringen på kundetilfredshedsundersøgelserne skal foreligge umiddelbart efter udgangen af 2. og 4. kvartal.
I forbindelse med kontraktophør er operatøren ligeledes forpligtet til at medvirke til gennemførelse af en supplerende kundeundersøgelse, som måtte indgå i en eventuel kommende operatørs forberedelsesarbejde inden overtagelse. Den praktiske gennemførelse af en sådan supplerende undersøgelse finansieres af Trafikministeriet. I forbindelse med kontraktophør er operatøren samtidig forpligtet til at stille resultater af gennemførte kundeundersøgelser til rådighed for Trafikministeriet til videregivelse til eventuelle tilbudsgivere.
4.3 Parametre i kundetilfredshedsopgørelsen
Operatøren er berettiget til og ønskes at foretage mere vidtgående kundeundersøgelser end det, som kræves i forhold til udregning af vederlagsreguleringen som følge af kundetilfredsheden.
Som minimum vil de leverede analyseresultater skulle afdække følgende hovedparametre, hvor det dog forudsættes, at detaljeringsniveauet for den konkrete undersøgelse vil være større, men at der vil kunne foretages en opregning af tilfredsheden på det aggregerede niveau samlet og for hver hovedparameter:
• Samlet tilfredshed (alt i alt) med rejsen, hvor undersøgelsen er foretaget
• Generel tilfredshed med operatørens serviceniveau
• Tilfredshed med informationen, som er givet i toget
• Tilfredshed med rettidigheden (regulariteten) på det tog hvor undersøgelsen er foretaget
• Tilfredshed med mulighed for siddeplads
• Tilfredshed med togpersonalet
• Tilfredshed med togets standard – herunder rengøring
• Tilfredshed med rejsetiden
Trafikministeriet betinger sig retten til efter eget valg at kræve op til 2 yderligere hovedparametre afdækket gennem kundeundersøgelsen og indregnet i beregningen af den samlede score.
Det forudsættes, at undersøgelsen gennemføres således, at der også sker en registrering af relevante baggrundsvariable, således at tilfredsheden kan synliggøres på relevante segmenter mv. – herunder bl.a.:
Rejsehjemmel:
• business rejsende (enkelt/returbillet)
• rejsende på standardbillet (enkelt/retur)
• klippekort
• skole- uddannelseskort
• frikort
• måneds-eller periodekort
• 65- eller ungdomsbillet o.s.v.
Rejseformål:
• pendlere for uddannelse
• pendlere for arbejde
• forretningsrejsende/tjenesterejsende
• kursusrejsende
• privatrejsende (indkøb, privat besøg) osv.
Endvidere vil undersøgelsen skulle afdække, hvorfra og hvortil den enkelte respondent rejser, samt hvorvidt hele turen er foretaget med én eller flere operatører. Sidstnævnte vil indgå i vægtningen af de enkelte besvarelser i den samlede tilfredshedsopgørelse.
4.4 Undersøgelsesmetode og foranalyse
Den endelige undersøgelsesmetode inkl. eventuelle detailspørgsmål og den nøjagtige vægtning heraf mv. vil skulle aftales mellem operatør og Trafikmini- steriet i forberedelsesperioden og således godkendes af Trafikministeriet.
Operatøren skal udarbejde oplæg til undersøgelseskoncept så rettidigt, at en foranalyse kan gennemføres i 4. kvartal af forberedelsesperioden (2002).
I sidste halvår af forberedelsesperioden gennemføres i samarbejde med DSB en foranalyse på de omhandlede strækninger og ud fra den aftalte metodik, som muliggør sammenligning med operatørens egne analyser i driftsperioden. Den praktiske gennemførelse af denne foranalyse finansieres af Trafikministeriet.
Udgangspunktet vil være, at undersøgelserne foretages som halvårlige stikprøveundersøgelser i form af spørgeskemaer, som uddeles i operatørens tog. Undersøgelsen skal foretages af eller som minimum gennemføres under kontrol af ekstern ekspertise, der kan fungere som garant for undersøgelsens validitet og kvalitet.
4.5 Principper for beregning af tilfredshed
Beregningen af den sammenvejede kundetilfredshed på den viste 1-5 skala vil i hovedprincipper foregå ud fra følgende forudsætninger.
Forudsætning 1: En beregning af kundetilfredsheden hvor der sker:
• en 75% vægtning af indkomne besvarelser for rejsende der udelukkende har rejst med den operatør, som konkret skal måles på den gennemførte undersøgelse
• en 25% vægtning af indkomne besvarelser for rejsende, som har rejst i en kombination af flere togoperatører. (dvs. over en længere strækning end den trafik, som operatøren selv er ansvarlig for).
Forudsætning 2: En vægtning af de enkelte parameter, jfr. følgende fordeling:
Hovedparameter | Vægtning |
Samlet tilfredshed (alt i alt) med rejsen, hvor undersøgelsen er foretaget | 25% |
Generel tilfredshed med operatørens serviceniveau | 25% |
Specifikke forhold – herunder: • Tilfredshed med informationen som er givet i toget • Tilfredshed med rettidigheden (regulariteten) • Tilfredshed med mulighed for siddeplads • Tilfredshed med togpersonalet • Tilfredshed med togets standard – herunder rengøring • Tilfredshed med rejsetiden • Evt. supplerende parametre (max 2) som Trafikministeriet måtte fordre målt i undersøgelserne (jfr. afsnit 4.3) | samlet 50% med en ligelig fordeling mellem de 6-8 parametre. (dvs. 6,25% til hver i tilfælde af 8 parametre) |
Forudsætning 3: Såfremt undersøgelsen aftales at skulle gennemføres på et mere detaljeret niveau med flere underspørgsmål til ovenstående parametre, vil tilfredsheden for den enkelte hovedparameter opregnes med en ligelig vægtning af de enkelte underspørgsmål.
I simpel form og forudsat, at tilfredsheden på de enkelte parametre er opregnet på baggrund af eventuelle underspørgsmål, vil beregningen af kundetilfredsheden herefter se således ud.
Tilfredshed for rejsende, der udelukkende har rejst med operatøren | Xxxxxxxxxxx for rejsende, der har rejst i kombination med flere togoperatører |
Samlet tilfredshed med rejsen * 25% | Samlet tilfredshed med rejsen * 25% |
+ Generel tilfredshed med operatøren * 25% | + Generel tilfredshed med operatøren * 25% |
+ Sum af tilfredshed på de øvrige parametre * 50% | + Sum af tilfredshed på de øvrige parametre * 50% |
= tilfredshed for rejsende, der udelukkende har rejst med operatøren | = tilfredshed for rejsende på kombinationsrejser med flere operatører |
* 75% = TO (tilfredshed m. operatøren) | *25% = TK (tilfredshed m. kombirejse) |
Samlet tilfredshed = TO + TK | |
Den samlede tilfredshed vil herefter danne baggrund for beregningen af den eventuelle regulering i form af afslag i eller tillæg til operatørens vederlag.
4.6 Vederlagsregulering vedrørende kundetilfredshed for Tønder-Niebüll Såfremt operatøren af Sydpakken opnår kontrakt på strækningen Tønder-Niebüll, vil kundetilfredsheden særskilt skulle opgøres på den tyske strækning efter ovennævnte principper, ligesom reguleringen af vederlaget afregnes efter samme principper med den tyske ordregiver.
Foranalysen omkring kundetilfredshed vil, såfremt DSB betjener den tyske strækning i 2002 på undersøgelsestidspunktet, også skulle omfatte denne del. Den praktiske gennemførelse af foranalysen på den tyske strækning finansieres af den tyske ordregiver.
Bilag 4 Personale
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Medarbejdere omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven 1
2.1 Lovgrundlag 1
2.2 Hvem er omfattet 1
2.3 Tidsplan for forberedelsesperioden af overenskomstansatte 2
3. Tjenestemænd 3
3.1 Lovgrundlag 3
3.2 Hvem er omfattet 3
3.3 Udlån af tjenestemænd 3
3.3.1 Vilkår i forbindelse med udlån 4
3.3.2 Udbetaling af løn 4
3.3.3 Tidsfrist for tjenestemænds foreløbige og endelige tilsagn om udlån 4
3.4 Orlovsordning for tjenestemænd 5
3.4.1 Vilkår i forbindelse med orlov 5
3.4.2 Udbetaling af løn 6
3.4.3 Tidsfrist for tjenestemænds varsel af ønske om orlov 6
3.5 Overgang til overenskomstansættelse 6
3.5.1 Vilkår for overgang til overenskomstansættelse 6
3.5.2 Udbetaling af løn 7
3.5.3 Tidsfrist for tjenestemænds ønske om overgang 7
4. Information til og om alle omfattede medarbejdergrupper 7
4.1 Information til medarbejderne 7
4.2 Refusionsopgørelse 8
4.3 Særlige forhold 8
5. Operatørens forpligtigelse i forhold til rekruttering af nye medarbejdere8
6. Operatørens forpligtigelse i forhold til uddannelse 9
6.1 Minimumskrav vedr. personalets uddannelse 9
6.1.1 Salgspersonale 9
6.1.2 Lokoførere 9
6.2 Uddannelsesmuligheder for lokoførere i forberedelsesperioden 10
6.3 Tidsrammer for lokoføreruddannelse i forberedelsesperioden 10
6.4 Omkostninger ved uddannelse i forberedelsesperioden 10
6.5 Omkostninger ved uddannelse i driftsperioden 11
6.6 Efteruddannelse 11
7. Sociale klausuler 11
7.1 Ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår 11
7.2 Efterlevelse af principper om etnisk ligestilling 12
7.3 Krav om en personalepolitik 12
8. Arbejdsmiljø 12
9. Forhold ved kontraktophør 12
9.1 Overdragelse af opgaver og medarbejdere 12
Appendiks 1 Listen over de medarbejder, der ved udbudsmaterialets udfærdigelse var omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven
Appendiks 2 Listen over de Tjenestemænd, der ved udbudsmaterialets udarbejdelse var omfattet af tilbudet om hhv. overdragelse, udlån eller orlov.
Appendiks 3 Principper for etablering af udlånsaftale Appendiks 4 Principper for etablering af orlovsaftale med DSB
Appendiks 5 Principper for aftale om overgang til ansættelse hos nye operatør
Appendiks 6 Procedurer for udvælgelse
1. Indledning
Formålet med dette bilag er at beskrive de forpligtelser og vilkår, operatøren skal opfylde ved overtagelse og/eller lån af medarbejdere, der er ansat i DSB og beskæftiget på de omfattede strækninger.
Det er ikke muligt at stille garanti for, at medarbejderne vælger at lade sig overdrage, udlåne eller ansætte. Der er derfor indgået en aftale mellem Trafikministeriet og DSB, som sikrer en evt. ny operatør gode vilkår for at tiltrække medarbejdere i forbindelse med overdragelsen af driften.
Begrebet medarbejdere omfatter samtlige medarbejdergrupper, der har relevans for dette udbud, herunder; lokoførere, salgspersonale, stationspersonale, togpersonale, klargøringspersonale og lokale trafikplanlæggere (tjenestefordelere dedikeret den udbudte trafik).
2. Medarbejdere omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven
2.1 Lovgrundlag
For overenskomstansatte vil der være tale om overdragelse i henhold til lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, der er baseret på EU-direktiv nr. 77/187/EØF af 14. februar 1977 om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter og dele af bedrifter, som senest ændret ved EU-direktiv nr. 98/50/EF af 29. juni 1998 (herefter benævnt : Virksomhedsoverdragelsesloven).
Overdragelsen omfatter alene de ansatte, der er tilknyttet de udbudte strækninger.
I medfør af Virksomhedsoverdragelsesloven indtræder den nye operatør umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale (herunder kutymer), bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastlagt eller godkendt af offentlige myndigheder og eventuelle individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold.
Forpligtigelser vedr. overenskomstkrav er gældende, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller indtil anden kollektiv overenskomst træder i kraft, eller får virkning.
2.2 Hvem er omfattet
Ved fastlæggelsen af, hvilke medarbejdere der skal anses for tilknyttet til udbudte strækninger, er det besluttet, at overdragelsen af overenskomstansatte til en ny operatør omfatter personer, der i det sidste halve år inden overdragelsen i overvejende grad har været beskæftiget med den udbudte togtrafik.
For stationspersonale på overenskomst vil overdragelse ske, når den pågældende i mere end 50 pct. af arbejdstiden er beskæftiget på en eller flere stationer, der er tilknyttet de udbudte strækninger. For togpersonale og lokomotivførere vil overdragelse ske, når den pågældende i mere end gennemsnitlig 50 pct. af arbejdstiden har været beskæftiget med den udbudte togtrafik.
Listen over medarbejdere, der på tidspunktet for udbudsmaterialets udarbejdelse, ville have være omfattet af denne bestemmelse, er vedlagt i Appendiks 1 til dette bilag.
Der kan ikke stilles garanti for, at sammensætningen og antallet af overenskomstansatte vil være det samme ved kontraktens indgåelse og ved driftstart.
2.3 Tidsplan for forberedelsesperioden af overenskomstansatte
Der er besluttet, at de overenskomstansatte, der er omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven, senest 3 måneder før overdragelsen skal give bindende meddelelse til DSB om, hvorvidt de agter at lade sig overdrage til den nye operatør.
Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer alene en ret, men ikke en pligt, for de berørte medarbejdere til at overgå til den nye operatør. Dette indebærer, at den nye operatør ikke kan kræve, at de omfattede medarbejdere overdrages.
Hvis den pågældende medarbejder ikke ønsker at lade sig overdrage til den nye operatør, er dette at betragte som en opsigelse til DSB.
Operatøren skal umiddelbart i forbindelse med overdragelsen underrette det/de pågældende fagforbund, såfremt operatøren ikke ønsker at indtræde som overenskomstpart i den/de kollektive overenskomst(er), der måtte omfatte medarbejdere, der er blevet overdraget i henhold til Virksomhedsoverdragelses- loven. Det bemærkes, at passivitet kan medføre, at den nye operatør anses som indtrådt i overenskomstforholdet/overenskomstforholdene.
Det bemærkes videre, at der af arbejdsministeren den 31. marts 2001 blev fremsat et ændringsforslag til Virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket forslag blandt andet indebærer, at der fastsættes frister for, hvornår erhververen senest skal give meddelelse om, hvorvidt han ønsker at indtræde som overenskomstpart. Efter forslaget skal erhververen inden 5 uger efter det tidspunkt, hvor han vidste eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte, der overdrages, har været omfattet af en kollektiv overenskomst, dog tidligst 3 uger efter driftsstart, underrette det pågældende fagforbund, såfremt erhververen ikke ønsker at tiltræde overenskomsten. I modsat fald anses erhververen for at have tiltrådt over- enskomsten. Der gøres opmærksom på, at ændringsforslaget endnu ikke er vedtaget, og at der kan ske ændringer undervejs.
3. Tjenestemænd
3.1 Lovgrundlag
Tjenestemænds ansættelsesforhold anses for særegne i en sådan grad, at det ikke er muligt at lade dette regulere af Virksomhedsoverdragelsesloven.
Den nye operatør er således ikke i kraft af Virksomhedsoverdragelsesloven forpligtet til at indtræde i rettigheder og forpligtelser i relation til tjenestemænd eller lønmodtagere ansat på tjenestemandslignende vilkår, ligesom en tjenestemand ikke er forpligtet til at overgå til den nye operatør, idet de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne stillinger (herunder rådighedsløn, tjenstligt forhør, pension m.v.) ikke nødvendigvis er sikrede hos den nye operatør.
Tjenestemandsansatte er heller ikke forpligtede til at lade sig udlåne til den nye operatør for at udføre deres hidtidige arbejde, idet dette efter omstændighederne kan udgøre en væsentlig ændring af de pågældendes stilling.
Mulige løsningsmodeller må derfor hvile på frivillighedsprincippet. Der vil således være følgende frivillige muligheder for de omfattede tjenestemænd:
• Udlån til den nye operatør
• Orlov fra DSB og midlertidig ansættelse på overenskomst hos den nye operatør
• Overgang til overenskomstansættelse hos den nye operatør De tre muligheder uddybes nærmere i det følgende.
3.2 Hvem er omfattet
Fælles for de tre muligheder er, at tilbudet herom gives til togpersonale, lokomotivførere, tjenestefordelere dedikeret den udbudte trafik, salgsmedarbejdere, stationsbetjente samt eventuelt andet stationspersonale , der er ansat som tjenestemænd eller lønmodtagere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved driftsstart (5. januar 2003), og som i 1. halvår 2002 i gennemsnitlig mindst 10
% af arbejdstiden har været beskæftiget med den trafik, der er omfattet af udbudet.
Listen over de medarbejdere, der ved udbudsmaterialet udarbejdelse, vil være omfattet af tilbudet om hhv. overgang, udlån eller orlov er vedlagt i Appendiks 2 til dette bilag. Der kan ikke stilles garanti for, at sammensætningen og antallet af tjenestemænd vil være det samme ved kontraktens indgåelse og 1. halvår 2002.
Appendiks 6 til dette bilag beskriver de procedurer, der i tilfælde af overtal vil blive anvendt til at udvælge de tjenestemænd, der vil få mulighed for at anvende de frivillige ordninger.
3.3 Udlån af tjenestemænd
Udlån af tjenestemænd vil ske efter nedenstående overordnede retningslinier. Principper for etablering af udlånsaftale fremgår af Appendiks 3 til dette bilag.
3.3.1 Vilkår i forbindelse med udlån
Under udlånet bibeholder tjenestemanden sit ansættelsesforhold til DSB med de rettigheder og forpligtelser der følger heraf. Under udlånet optjenes anciennitet på vanlig vis, ligesom muligheden for naturligt avancement fortsat er tilstede. Den nye operatør vil have mulighed for at udlodde en forholdsmæssig andel af eventuelle lokallønsmidler til udlånte tjenestemænd. Den enkelte tjenestemand har mulighed for at opsige udlånsaftalen med et års varsel med virkning ved udgangen af det 2. år af udbudsperioden. Dog kan højst 20 pct. af de udlånte tjenestemænd returnere til DSB og højst 30 pct. i en enkelt medarbejderkategori. Hvis mere end 20 pct. (respektive 30 pct. inden for en enkelt medarbejderkategori) ønsker at returnere til DSB, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning.
Tilbagevenden til DSB i kontraktperioden er herefter kun muligt, såfremt den pågældende tjenestemand søger og får en ledig stilling i DSB.
Hvis den udlånte tjenestemand bliver opsagt af den nye operatør i udlånsperioden, skal operatøren betale DSB et beløb svarende til 18 måneders aktuel bruttoløn (inkl. pensionsbidrag) ved opsigelsen.
Hvis tjenestemanden inden for de første 6 måneder af udlånsperioden tager imod et tilbud om ansættelse – på overenskomst- eller på kontraktvilkår – hos den nye operatør, og medarbejderen dermed opsiger sin tjenestemandsstilling, betaler DSB en godtgørelse efter principperne for overgang til ansættelse på overenskomstmæssige vilkår.
3.3.2 Udbetaling af løn
Udbetaling af løn og evt. rådighedsløn vil fortsat blive varetaget af DSB.
Den nye operatør refunderer DSB lønudgifter (inkl. administrationsomkostninger og pension) til de udlånte tjenestemænd.
Refusionen sker månedsvis og således, at refusionsbeløbet skal være anvist DSB senest samtidig med lønudbetalingen til de udlånte tjenestemænd.
Den praktiske tilrettelæggelse af refusionsordningen aftales mellem DSB og operatøren senest 1 måned inden driftsstart.
3.3.3 Tidsfrist for tjenestemænds foreløbige og endelige tilsagn om udlån Tjenestemænd skal senest 9 mdr. før driftsstart over for DSB tilkendegive, hvorvidt de påtænker at lade sig udlåne til den nye operatør.
Tjenestemænd skal senest 4 mdr. før driftsstart endeligt og bindende over for DSB tilkendegive, hvorvidt de vil lade sig udlåne til den nye operatør.
DSB orienterer umiddelbart derefter (henholdsvis primo april og primo september) den/de nye operatør(er) om udfaldet.
3.4 Orlovsordning for tjenestemænd
Tjenestemænd kan få orlov fra deres tjenestemandsstilling hos DSB efter nedenstående overordnede retningslinier.
Principper for etablering af orlovsaftale med DSB fremgår af Appendiks 4 til dette bilag.
3.4.1 Vilkår i forbindelse med orlov
I forbindelse med orlovsperiodens etablering overgår de pågældende tjenestemænd til ansættelse hos den nye operatør.
I hele orlovsperioden er den nye operatør og ikke DSB arbejdsgiver, og de pågældende tjenestemænd kan i orlovsperioden ikke påberåbe sig de rettigheder, som følger af tjenestemandsansættelsen. Dette indebærer blandt andet, at tjenestemændene i orlovsperioden ikke er omfattet af reglerne om rådighedsløn.
Under orlovsperioden er de pågældende tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår reguleret af den for den nye operatør gældende overenskomst eller de gældende kontraktvilkår.
Tjenestemandspensionsalder optjenes under orloven, under forudsætning af, at operatøren indgår aftale med de berørte faglige organisationer om, at der ikke samtidig betales overenskomstmæssigt pensionsbidrag.
Orlovsperioden gælder for hele kontraktens løbetid Tilbagevenden til DSB i kontraktperioden er kun mulig, såfremt den pågældende tjenestemand søger og får en ledig stilling i DSB.
Hvis tjenestemanden inden for de første 6 måneder af orlovsperioden tager imod et tilbud om ansættelse – på overenskomst- eller på kontraktvilkår – hos den nye operatør, og medarbejderen dermed opsiger sin tjenestemandsstilling, betaler DSB en godtgørelse efter principperne for overgang til ansættelse på overenskomstmæssige vilkår.
Såfremt en medarbejder med orlov fra DSB bliver opsagt af den nye operatør, kan medarbejderen, såfremt årsagen til opsigelsen har baggrund i arbejdsmarkedsmæssige forhold (f.eks. nedskæringer eller effektiviseringer), returnere til DSB før orlovens ophør, såfremt DSB har passende beskæftigelse.
Såfremt dette ikke er tilfældet eller såfremt opsigelsen ikke er begrundet i arbejdsmarkedsmæssige forhold, kan medarbejderen søge anden beskæftigelse i den resterende del af orlovsperioden.
Ved ophør af orlovsperioden genindtræder de pågældende tjenestemænd i lønvilkår, der svarer til, at ansættelsen hos DSB ikke havde været afbrudt. Det er en forudsætning for genindtrædelse i DSB tjeneste, at den pågældende tjenestemand ikke på tidspunktet for orlovens ophør på grund af alder, sygdom eller uegnethed er ude af stand til at overtage en stilling, som den pågældende ville have pligt til at overtage.
3.4.2 Udbetaling af løn
Den nye operatør udbetaler under orlovsperioden løn direkte til den ansatte.
DSB er som udgangspunkt ikke involveret i personaleadministrative opgaver i løbet af orlovsperioden.
Såfremt der i orlovsperioden optjenes tjenestemandspensionsalder, jf. afsnit 3.4.1, indbetaler den nye operatør et beløb til DSB svarende til DSBs pensionsbidrag i den stilling, der er ydet orlov fra.
3.4.3 Tidsfrist for tjenestemænds varsel af ønske om xxxxx
Tjenestemænd skal senest 9 mdr. før driftsstart over for DSB tilkendegive, hvorvidt de påtænker at tage orlov fra tjeneste i DSB for at overgå til overenskomstansættelse hos den nye operatør.
Tjenestemænd skal senest 4 mdr. før driftsstart endeligt og bindende over for DSB tilkendegive, hvorvidt de vil tage orlov fra tjeneste i DSB, for at overgå til overenskomstansættelse hos den nye operatør.
DSB orienterer umiddelbart derefter (henholdsvis primo april og primo september) den/de nye operatør(er) om udfaldet.
3.5 Overgang til overenskomstansættelse
Tjenestemænd kan overgå til ansættelse hos den nye operatør efter nedenstående overordnede retningslinier.
Principper for aftale om overgang til ansættelse hos nye operatør fremgår af Appendiks 5 til dette bilag.
3.5.1 Vilkår for overgang til overenskomstansættelse
Såfremt en tjenestemand frivilligt vælger overgang til ansættelse på overenskomstmæssige vilkår, tilbydes tjenestemanden én af følgende kompensationsmuligheder:
• 4 års opskrivning af pensionsalder.
• 3 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 3,75 måneders løn.
• 2 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 7,5 måneders løn.
• 1 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 11,25 måneders løn.
• Særlig godtgørelse svarende til 15 måneders løn.
Der kan maksimalt tillægges pensionsalder for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen som tjenestemand til det fyldte 70. år, og ingen kan opnå mere end 37 års pensionsalder.
Den særlige godtgørelse beregnes af den i henhold til lov om tjenestemandspension pensionsgivende løn. Der ydes ikke feriegodtgørelse og betales ikke pensionsbidrag af den særlige godtgørelse.
Ved overgang til overenskomstansættelse ophører tjenestemandsansættelsen definitivt, og beslutningen kan ikke omgøres.
Den særlige godtgørelse forfalder til betaling ved fratrædelsen som tjenestemand og betales af DSB.
3.5.2 Udbetaling af løn
Samtlige opgaver i forbindelse med lønudbetaling og personaleadministrationen varetages fra driftsstart af den nye operatør, dog jf. pkt. 5.
3.5.3 Tidsfrist for tjenestemænds ønske om overgang
Tjenestemænd skal senest 9 mdr. før driftsstart over for DSB tilkendegive, hvorvidt de påtænker at overgå til den nye operatør.
Tjenestemænd skal senest 4 mdr. før driftsstart endeligt og bindende over for DSB tilkendegive, hvorvidt de vil overgå til den nye operatør.
DSB orienterer umiddelbart derefter (henholdsvis primo april og primo september) den/de nye operatør(er) om udfaldet.
4. Information til og om alle omfattede medarbejdergrupper
4.1 Information til medarbejderne
I forhold til de omfattede medarbejdere (såvel overenskomst- som tjenestemandsansatte) orienterer DSB i løbet af 2. halvår 2001 de overenskomst- og tjenestemandsansatte om årsag, tidspunkt og rammevilkår for overdragelsen samt de fastlagte frister for tilkendegivelse af kommende arbejdstilhørsforhold.
DSB er pålagt i rimelig tid efter afgørelsen vedr. fremtidige operatører af Syd- og Nordpakken at indlede de nødvendige forhandlinger med medarbejdernes repræsentanter, eller såfremt sådanne ikke er valgt eller udpeget, de berørte medarbejdere med henblik på at nå frem til de nødvendige aftaler.
Den nye operatør orienteres, såfremt medarbejdere har påberåbt sig ejerskiftet som fratrædelsesgrund. Disse medarbejdere er herefter ikke omfattet af nærværende aftale, og DSB påtager sig at honorere eventuelle forpligtelser i forbindelse hermed.
I det omfang, der er behov for at orientere medarbejdere, der skal overdrages til den nye operatør, stilles disse frit til at deltage i sådanne informationsaktiviteter i nødvendigt omfang (aftales konkret).
4.2 Refusionsopgørelse
Med overdragelsestidspunktet som skæringsdag skal der udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse.
Saldoen berigtiges kontant på anfordring.
Refusionsopgørelsen skal være udarbejdet senest 3 måneder efter overdragelsen og skal indeholde alle reguleringer parterne imellem, herunder feriepenge, overtidsbetaling, pensionsforpligtelser og søgne- og helligdagsbetaling mv.
De ved overtagelsen optjente, men ikke forfaldne krav til bonus, diæter, søgne- og helligdagsbetaling mv. opgøres på overdragelsestidspunktet og berigtiges over refusionsopgørelsen.
Derudover berigtiger DSB optjent feriegodtgørelse indtil overtagelsesdagen over refusionsopgørelsen eller dokumenterer, at indbetaling er sket via feriekort. For medarbejdere, der modtager ferie med løn, refunderes alene et beløb svarende til optjent feriegodtgørelse med ferietillæg, såvel for det løbende som for det følgende ferieår.
Saldoen på refusionsopgørelsen forfalder til betaling senest 21 arbejdsdage efter godkendelse.
Ovenstående gælder tilsvarende ved kontraktens ophør, hvor operatøren vil være den overdragende part.
4.3 Særlige forhold
Krav, der rejses mod DSB eller operatøren efter overdragelsen, men som vedrører forhold, der er opstået inden kontraktens ikrafttræden, er den nye operatør uvedkommende. DSB er forpligtet til at holde den nye operatør skadesløs for ethvert krav i forbindelse hermed.
Operatøren er i den forbindelse forpligtet til straks at gøre DSB opmærksom på sådanne sagsanlæg.
5. Operatørens forpligtigelse i forhold til rekruttering af nye medarbejdere
I forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, der skal uddannes til lokoførere, skal operatøren til enhver tid, leve op til de minimumsbetingelser for ansættelser der fastsættes af Jernbanetilsynet.
De omfattede betingelser gælder bl.a.:
• Alderskrav
• Minimumshøjde
• Synskrav
• Høreevne
• Helbredsattest
• Uddannelsesniveau
6. Operatørens forpligtigelse i forhold til uddannelse
Da det ikke kan tages for givet, at operatøren kan overtage et tilstrækkeligt antal medarbejdere fra DSB til at dække sine driftsforpligtigelser, er operatøren forpligtiget til at forestå uddannelse af nyt personel i såvel forberedelsesperioden, som i den efterfølgende driftsperiode.
6.1 Minimumskrav vedr. personalets uddannelse
Nedenstående afsnit beskriver de krav, der stilles til uddannelse af hhv. salgspersonale og lokoførere.
6.1.1 Salgspersonale
Der stilles krav om at salgspersonalet er bekendt med såvel operatørens produkter som DSBs produkter. Det er op til operatøren, at sikre, at dette produktkendskab er tilstede. DSB stiller alle nødvendige oplysninger og evt. undervisningsmateriale til rådighed vedr. nye og eksisterende produkter. jf. beskrivelsen af disse uddannelseskrav i Bilag 8.
6.1.2 Lokoførere
For lokoførere gælder, at der stilles følgende krav til uddannelse:
På kort sigt vil operatøren skulle anvende allerede uddannet personale eller benytte sig af de uddannelsestilbud, der stilles til rådighed af DSB og Privatbanerne.
Kravet til lokoføreres uddannelse vil derfor være, at de er;
• uddannede lokoførere fra DSB og inden for 5 år har kørt på den pågældende strækning (samt litra),
eller
• lokoførere, der er uddannet ved Privatbanerne med særlig strækningsindøvelse forestået af DSB i forberedelsesperioden,
eller
• nyuddannede lokoførere, der har gennemgået en grunduddannelse og en særlig stræknings- og materieluddannelse hos hhv. DSB eller Privatbanerne (eller andre uddannelsesleverandører) efter aftale med Trafikministeriet og godkendt af Jernbanetilsynet.
På længere sigt vil det være muligt at rekruttere offentligt uddannede lokoførere. Der er ved at blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvori angives hvilke emner en lokomotivfører skal uddannes i samt en bekendtgørelse om krav til helbred. Det forventes at uddannelsesforløb med udgangspunkt i disse kan påbegyndes i 2003. Uddannelsen vil være underlagt myndighedsfastsatte krav, herunder sikkerhedskrav. Fremover vil alle nyuddannede lokoførere have gennemgået en uddannelse, der som minimum opfylder disse krav.
6.2 Uddannelsesmuligheder for lokoførere i forberedelsesperioden
I forberedelsesperioden vil der være muligt at uddanne og strækningsindøve lokoførere på de vundne strækninger. Uddannelsen kan varetages af hhv. DSB eller Privatbanerne. Uddannelsen vil finde sted under de af Jernbanetilsynet udstukne rammer og opfylde de krav, der er opstillet i de to bekendtgørelser vedrørende uddannelse og helbred.
Det står samtidig operatøren frit for at oprette sin egen uddannelse, blot skal dennes indhold og varighed kunne godkendes af Jernbanetilsynet.
6.3 Tidsrammer for lokoføreruddannelse i forberedelsesperioden
Både DSB og Privatbanerne har tilkendegivet, at de vil stille uddannelseskapacitet til rådighed i løbet af 2002.
Tilbudet er følgende :
DSB | Privatbanerne | |
Uddannelsens varighed | 23 uger | 17 uger |
Holdstørrelse | Ca. 20 personer | Ca. 20 personer |
Holdstart i 2002 | Aftales konkret med DSB | 1.april 2002 1.august 2002 |
Frist for tilmelding til hold | Ca. 6 uger før holdstart | 4 uger før holdstart |
Uddannelsesindhold | DSBs almindelige grunduddannelse, dog undtaget : Strækningsindøvelse | Almindelige grunduddannelse dog undtaget : ATC Strækningsindøvelse |
Litrauddannelse | Kan først planlægges, når Litratypen er kendt. | Kan først planlægges når Litratypen er kendt. |
6.4 Omkostninger ved uddannelse af lokoførere i forberedelsesperioden Uddannelsesomkostninger i forhold til DSB eller Privatbanerne refunderes af Trafikministeriet.
Refusionen finder sted på baggrund af en dokumentation af, at operatøren har gjort en tilstrækkelig indsats for at tiltrække allerede uddannede lokoførere.
Trafikministeriet refunderer ligeledes den løn, der udbetales i uddannelsesperioden, men ikke den løn, der afholdes mellem uddannelsens afslutning og driftsstart.
6.5 Omkostninger ved uddannelse af lokoførere i driftsperioden Uddannelsesomkostninger vil fra driftsstart og frem til ikrafttrædelsen af det offentlige uddannelsestilbud blive refunderet efter samme principper som forud for driftsstart.
Refusionen finder sted på baggrund af en dokumentation for, at der er behov for de pågældende medarbejdere på de udbudte strækninger.
Herefter vil der kunne rekrutteres direkte fra den offentligt finansierede uddannelse. Hvis der udbetales løn under uddannelsen, vil arbejdsgiveren kunne få refunderet et beløb svarende til max. dagpengesats. Dertil kommer udgifter vedrørende oplæring i bestemte Litra samt omkostninger forbundet med strækningsindøvelse.
Eventuelle omkostninger til certifikater m.v. afholdes af arbejdsgiveren.
6.6 Efteruddannelse
Der stilles ikke specifikke krav til fortsat efteruddannelse af overdragne eller udlånte medarbejder. Blot skal operatøren sikre, at medarbejderen i tilfælde af ny lovgivning eller nye krav til sikkerhed modtager den nødvendige uddannelse.
7. Sociale klausuler
Trafikministeriet har i forbindelse med nærværende udbud valgt at foreskrive en række sociale klausuler for at sikre, at operatøren deltager aktivt i skabelsen af det rummelige arbejdsmarked. Operatøren er således forpligtiget til løbende at efterleve disse krav.
Der stilles krav om 3 forhold;
• Ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår
• Etnisk ligestillingspolitik
• Personalepolitik
7.1 Ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår
Operatøren skal tilkendegive, at operatøren har eller vil indføre en formuleret politik med henblik på at ansætte medarbejdere på særlige vilkår på den udbudte arbejdsopgave. Ved medarbejdere på særlige vilkår forstås personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte.
Ved ansatte på særlige vilkår forstås også arbejdstagere fra andre EU-lande, som tilhører en persongruppe, der svarer til den ovennævnte.
7.2 Efterlevelse af principper om etnisk ligestilling
Operatøren skal tilkendegive, at operatøren for de ansatte på den udbudte arbejdsopgave har eller vil indføre en formuleret politik med henblik på at ligestille personer med forskellig etnisk oprindelse. Ligestillingspolitikken skal omfatte ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, uddannelse, forfremmelse samt løn- og arbejdsvilkår. Den skal gælde hele kontraktperioden.
7.3 Krav om en personalepolitik
Operatøren skal tilkendegive at have eller ville indføre en formuleret personalepolitik for ansættelserne på den udbudte arbejdsopgave.
Personalepolitikken skal fremme integration og fastholdelse af disse ansatte i virksomheden. Den skal mindst gælde for den tidsperiode, som det tager at udføre den udbudte arbejdsopgave. Operatøren skal på Trafikministeriets anmodning orientere Trafikministeriet om personalepolitikken og dens udmøntning.
8. Arbejdsmiljø
I forbindelse med udførelsen af opgaven stilles der en række krav i forbindelse med de arbejdsmiljøforpligtigelser, operatøren skal varetage.
• Der skal etableres et system, der sikrer, at Trafikministeriet løbende har overblik over omfanget og karakteren af arbejdsskader hos den kommende operatør.
• Alle ansatte skal være dækket af bedriftssundhedstjenesten (BST).
• Arbejdspladsvurderinger (APV) bør udarbejdes årligt.
• Der skal være adgang til opholdslokaler med toilet og håndvask for det kørende personale.
• Operatøren skal fremlægge en årlig arbejdsmiljøhandlingsplan med konkrete løsninger og prioriteringer af disse.
• Der skal være mulighed for at personale, der har alenearbejde, har adgang til passende kommunikationsmidler.
• Tidligere givne påbud og anvisninger fra Arbejdstilsynet skal følges hos den kommende operatør.
• Der skal etableres en ordning, der hjælper medarbejderne ved traumatiske oplevelser i forbindelse med eks. togulykker, personpåkørsel, vold mv.
9. Forhold ved kontraktophør
9.1 Overdragelse af opgaver og medarbejdere
Ved kontraktens ophør tilbageføres opgaverne til Trafikministeriet eller en af denne udpeget tredjemand.
Den nye operatør er derfor forpligtet til at overdrage Trafikministeriets eller den udpegede tredjemand alt nødvendigt materiale, herunder informationer og data.
Denne overdragelse er vederlagsfri for Trafikministeriet eller den udpegede tredjemand.
Krav, der rejses mod DSB eller den nye operatør efter tilbageførslen af opgaverne til Trafikministeriet, men som vedrører forhold, der er opstået i kontraktperioden, er Trafikministeriet uvedkommende. Den nye operatør er forpligtet til at holde Trafikministeriet skadesløs for ethvert krav i forbindelse hermed.
Udover opgaveoverdragelsen vil der ske en overdragelse af medarbejdere fra den nye operatør til Trafikministeriet eller en af denne udpeget tredjemand. For overenskomstansattes vedkommende vil denne overdragelse ske i overensstemmelse med Virksomhedsoverdragelsesloven.
Den nye operatører er derfor tillige forpligtet til at overdrage alle relevante informationer om medarbejderne, deres løn og øvrige ansættelsesforhold.
Den nye operatør hæfter ved kontraktophør over for Trafikministeriet eller en af denne udpeget tredjemand for opfyldelse af samtlige forpligtelser, der påhviler operatøren indtil overdragelsestidspunktet.
Med mindre andet aftales skriftligt, sørger operatøren for, at disse forpligtelser opfyldes inden overdragelsestidspunktet.
Appendiks 1
Listen over de medarbejdere, der ved udbudsmaterialets udfærdigelse var omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven
Nordpakken
Personalegrupper Xxxxx ansatte (marts 2001) |
Lokale trafikplanlæggere 0 Lokoførere (Struer depot) 9 Salgspersonale 6 Togpersonale 0 |
Total 15 |
Sydpakken
Personalegrupper Xxxxx ansatte (marts 2001) |
Lokale trafikplanlæggere 0 Lokoførere (Esbjerg depot) 15 Salgspersonale 7 Togpersonale 0 |
Total 22 |
Tabel 1 Oversigt over overenskomstansatte tilknyttet den omhandlede trafik pr. marts 2001
Xxxxx | Xxxxxxxx | Pens. | Fastløn+Pens | Sum |
1 | 15.150,17 | 1.734,99 | 16.885,16 | 16.885,16 |
1 | 18.479,92 | 1.073,76 | 19.553,68 | 19.553,68 |
4 | 18.479,92 | 2.310,00 | 20.789,92 | 83.159,68 |
15 | 19.545,33 | 1.135,65 | 20.680,98 | 310.214,70 |
3 | 19.545,33 | 2.443,17 | 21.988,50 | 65.965,50 |
Total | 495.778,72 | |||
Gennemsnit | 20.657,45 |
Tabel 2 - Løndata for overenskomstansatte Lokoførere
Appendiks 2
Listen over de Tjenestemænd, der ved udbudsmaterialet udarbejdelse var omfattet af tilbudet om hhv. overdragelse, udlån eller orlov.
Tjenestemænd Nordpakken
Xxxxx ansatte (marts 2001) | |
Lokale trafikplanlæggere/tjenestefordelere | 1 |
Lokoførere (Struer depot) | 114 |
Salgspersonale | 14 |
Togpersonale | 28 |
Total | 157 |
Tjenestemænd Sydpakken
Xxxxx ansatte (marts 2001) | |
Lokale trafikplanlæggere/tjenestefordelere | 1 |
Lokoførere (Esbjerg depot) | 63 |
Salgspersonale | 24 |
Togpersonale | 31 |
Total | 111 |
Tabel 3 - Oversigt over Tjenestemænd tilknyttet den omhandlede trafik pr. marts 2001
Aldersfordeling blandt lokoførere
14
12
10
8
6
4
2
0
Alder i dag
Antal lokoførere (TJM og OVK)
23
25
28
30
32
34
36
38
40
42
44
46
48
50
52
54
56
Tabel 4 - Aldersfordeling over Lokoførere tilknyttet den omhandlede trafik
Antal | Skalaløn | Pensionsbidrag | Fastløn+Pens | Sum |
1 | 10.797,61 | 2.026,30 | 12.823,91 | 12.824 |
1 | 10.973,10 | 2.063,52 | 13.036,62 | 13.037 |
2 | 16.655,42 | 3.081,00 | 19.736,42 | 39.473 |
1 | 17.164,25 | 3.197,33 | 20.361,58 | 20.362 |
13 | 17.423,17 | 3.256,25 | 20.679,42 | 268.832 |
2 | 17.545,67 | 3.197,33 | 20.743,00 | 41.486 |
2 | 17.700,75 | 3.315,00 | 21.015,75 | 42.032 |
6 | 17.804,67 | 3.256,25 | 21.060,92 | 126.366 |
5 | 17.986,67 | 3.375,42 | 21.362,09 | 106.810 |
3 | 18.071,58 | 3.315,00 | 21.386,58 | 64.160 |
22 | 18.279,00 | 3.437,42 | 21.716,42 | 477.761 |
9 | 18.347,17 | 3.375,42 | 21.722,59 | 195.503 |
10 | 18.578,17 | 3.501,00 | 22.079,17 | 220.792 |
8 | 18.628,25 | 3.437,42 | 22.065,67 | 176.525 |
4 | 18.883,67 | 3.566,25 | 22.449,92 | 89.800 |
2 | 18.915,25 | 3.501,00 | 22.416,25 | 44.833 |
4 | 19.207,83 | 3.566,25 | 22.774,08 | 91.096 |
5 | 19.515,58 | 3.702,00 | 23.217,58 | 116.088 |
3 | 19.811,33 | 3.702,00 | 23.513,33 | 70.540 |
4 | 20.122,42 | 3.772,50 | 23.894,92 | 95.580 |
1 | 20.176,08 | 3.844,92 | 24.021,00 | 24.021 |
8 | 20.866,17 | 3.995,33 | 24.861,50 | 198.892 |
7 | 21.093,00 | 3.995,33 | 25.088,33 | 175.618 |
25 | 21.587,50 | 4.153,83 | 25.741,33 | 643.533 |
12 | 21.773,33 | 4.153,83 | 25.927,16 | 311.126 |
5 | 21.960,00 | 4.236,17 | 26.196,17 | 130.981 |
6 | 22.340,75 | 4.320,58 | 26.661,33 | 159.968 |
2 | 22.480,58 | 4.320,58 | 26.801,16 | 53.602 |
1 | 23.148,92 | 4.499,67 | 27.648,59 | 27.649 |
1 | 23.148,92 | 4.641,72 | 27.790,64 | 27.791 |
1 | 24.963,08 | 4.153,83 | 29.116,91 | 29.117 |
1 | 26.697,72 | 5.152,94 | 31.850,66 | 31.851 |
177 | 4.128.047 | |||
Gennemsnit | 23.322 |
Tabel 5 - Løndata over Tjenestemandsansatte Lokoførere
Appendiks 3
Principper for etablering af udlånsaftale
DSB indgår sammen med den/de nye operatør(er) på de udbudte strækninger aftale om etablering af en frivillig udlånsordning for tjenestemænd efter nedenstående principper.
Tilbud om at lade sig udlåne til den operatør, der har vundet udbudet for den pågældende trafik, skal gives til togpersonale, lokomotivførere, tjenestefordelere dedikeret den udbudte trafik, salgsmedarbejdere, stationsbetjente samt eventuelt andet stationspersonale, der vil være ansat som tjenestemænd ved overdragelsesdatoen (5. januar 2003) og som i 1. halvår af 2002 i mindst gennemsnitligt 10 pct. af arbejdstiden er beskæftiget med den trafik, der er omfattet af udbudet. Udlånet er knyttet til den udbudte trafik. Flytning af tjenestested ud over de udbudte strækninger kan således kun ske, såfremt den enkelte udlånte tjenestemand indvilliger heri.
Under udlånet bibeholder tjenestemanden sit ansættelsesforhold til DSB med de rettigheder og forpligtelser, der følger heraf (herunder retten til rådighedsløn/ven- tepenge). Der optjenes anciennitet på vanlig vis, ligesom muligheden for naturligt avancement fortsat er tilstede. Den nye operatør vil have mulighed for at udlodde en forholdsmæssig andel af eventuelle lokallønsmidler til udlånte tjenestemænd.
Der forventes at blive indgået kontrakter med operatører af 5 eller 8 års varighed. Når udlånet ophører efter de 5 henholdsvis 8 år, returnerer medarbejderen til DSB, med de samme rettigheder og forpligtelser som forud for udlånet, herunder lønvilkår, som om man ikke havde været udlånt.
Hvis tjenestemanden inden for de første 6 måneder af kontraktperioden tager imod et tilbud om ansættelse – på overenskomst- eller på kontraktvilkår – hos den nye operatør, og medarbejderen dermed opsiger sin tjenestemandsstilling, betaler DSB en godtgørelse efter principperne for overgang til ansættelse på overenskomst- mæssige vilkår.
Lønudbetalinger, håndtering af personalesager m.v. vil fortsat ske via DSB, der dog får refunderet udgifterne (inkl. administrationsomkostningerne) til tjenestemændene hos den nye arbejdsgiver. Staten vil således være garant for, at tjenestemændenes rettigheder opretholdes.
Udlånsaftalens løbetid skal svare til trafikkontraktens løbetid – dvs. 5 eller 8 år. Den enkelte tjenestemand har mulighed for at opsige aftalen med et års varsel med virkning ved udgangen af det 2. år af udbudsperioden. Dog kan højst 20 pct. af de udlånte tjenestemænd returnere til DSB og højst 30 pct. i en enkelt medarbejder- kategori. Hvis mere end 20 pct. (respektive 30 pct. inden for en enkelt medarbej- derkategori) ønsker at returnere til DSB, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning.
Denne rettighed forbeholdes alene de udlånte tjenestemænd.
Herefter er aftalen bindende i resten af udbudsperioden. En medarbejder kan således kun returnere til DSB inden periodens udløb, såfremt denne søger og får en ledig stilling i DSB.
Ved udbudets ophør returneres de udlånte medarbejdere til DSB.
Såfremt en tjenestemand opsiges i løbet af udlånsperioden (foranlediget af den nye operatør), pålægges den nye operatør at refundere DSB for 18 måneders rådighedsløn. DSB betaler de resterende 18 måneders rådighedsløn. Hvis en 5-årig trafikkontrakt med den nye operatør af Trafikministeriet forlænges med 3 år til i alt 8 år, påbegyndes en ny 3-årig udlånsaftale (som ligeledes vil være frivillig for såvel tjenestemanden som operatøren). De ovenfor beskrevne principper vil også gælde for den nye aftale.
Appendiks 4
Principper for etablering af orlovsaftale med DSB
Tilbud om orlov fra DSB for at opnå ansættelse hos den operatør, der har vundet udbudet for den pågældende trafik, skal gives til togpersonale, lokomotivførere, tjenestefordelere dedikeret den udbudte trafik, salgsmedarbejdere, stationsbetjente samt eventuelt andet stationspersonale, der vil være ansat som tjenestemænd ved driftsstart (5. januar 2003) og som i 1. halvår af 2002 i mindst 10 pct. af arbejdstiden er beskæftiget med den trafik, der er omfattet af udbuddet.
Orlovsordningen indebærer, at DSB giver de omfattede tjenestemænd orlov i udbudsperioden med henblik på en tidsbegrænset ansættelse på overenskomst hos den nye operatør. Indbetaling til tjenestemandspension kan dog opretholdes, således at den nye operatør indbetaler et beløb svarende til DSBs pensionsbidrag i den stilling, der er ydet orlov fra. Dette forudsætter, at operatøren indgår aftale med de berørte faglige organisationer om, at der ikke samtidig betales overenskomstmæssigt pensionsbidrag.
Når udbudsperioden er afsluttet, returnerer medarbejderen til DSB med de samme rettigheder m.v., der var tilstede forud for orloven. Under orloven optjenes anciennitet i forhold til tjenestemandsstillingen. Eventuelle løntillæg m.v. givet hos den nye operatør videreføres ikke ved returnering til DSB.
Orloven er bindende i hele perioden. En medarbejder kan således kun returnere til DSB inden periodens udløb, såfremt denne søger og får en ledig stilling i DSB.
Hvis tjenestemanden inden for de første 6 måneder af kontraktperioden tager imod et tilbud om ansættelse – på overenskomst- eller på kontraktvilkår – hos den nye operatør, og medarbejderen dermed opsiger sin tjenestemandsstilling, betaler DSB en godtgørelse efter principperne for overgang til ansættelse på overenskomstmæssige vilkår.
Såfremt en medarbejder med orlov fra DSB bliver opsagt af den nye operatør, kan medarbejderen, såfremt årsagen til opsigelsen har baggrund i arbejdsmarkedsmæssige forhold (f.eks. nedskæringer eller effektiviseringer), returnere til DSB før orlovens ophør, såfremt DSB har passende beskæftigelse.
Såfremt dette ikke er tilfældet eller såfremt opsigelsen ikke er begrundet i arbejdsmarkedsmæssige forhold, kan medarbejderen søge anden beskæftigelse i den resterende del af orlovsperioden.
Hvis en 5-årig trafikkontrakt med den nye operatør af Trafikministeriet forlænges med 3 år til i alt 8 år påbegyndes en ny 3-årig orlovsperiode (som ligeledes vil være frivillig for såvel tjene-stemanden som operatøren). De ovenfor beskrevne principper vil også gælde for den nye aftale.
Appendiks 5
Principper for aftale om overgang til ansættelse hos nye operatør
Tilbud om at overgå til overenskomstansættelse hos den nye operatør skal gives til skal gives til togpersonale, lokomotivførere, tjenestefordelere dedikeret den udbudte trafik, salgsmedarbejdere, stationsbetjente samt eventuelt andet stationspersonale, der vil være ansat som tjenestemænd ved driftsstart (5. januar 2003) og som i 1. halvår 2002 er beskæftiget med den trafik, der er omfattet af udbudet.
Ved overgang til ansættelse på overenskomstmæssige vilkår hos den nye operatør tilbydes tjenestemandsansatte en af følgende kompensationsmuligheder:
• 4 års opskrivning af pensionsalder
• 3 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 3,75 måneders løn
• 2 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 7,5 måneders løn
• 1 års opskrivning af pensionsalder samt særlig godtgørelse svarende til 11,25 måneders løn
• Særlig godtgørelse svarende til 15 måneders løn
Pensionsalderen kan højst opskrives med et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen som tjenestemand til det fyldte 70. år, og ingen kan opnå mere end 37 års pensionsalder.
Den særlige godtgørelse beregnes af den i henhold til lov om tjenestemandspension pensionsgivende løn. Der ydes ikke feriegodtgørelse af den særlige godtgørelse.
Den særlige godtgørelse forfalder til betaling ved fratrædelsen som tjenestemand og udbetales af DSB.
Appendiks 6
Procedurer for udvælgelse
Såfremt antallet af personer, der tager mod et tilbud om udlån, orlov eller overgang til overenskomstansættelse er lavere end det antal, den nye operatør har meddelt, at han skal bruge, er den nye operatør forpligtet til at ansætte/beskæftige alle, der har taget mod disse tilbud.
Såfremt antallet af tjenestemænd, der ønsker at lade sig udlåne, gå på orlov eller overgå til overenskomstansættelse, overstiger de nye operatørers behov for personale, vil udvælgelse ske på følgende vis:
1. De forskellige tilbud er ligestillede.
2. Første prioritet gives til tjenestemænd, der i 1. halvår af 2002 i mindst 50 pct. af tiden har været tilknyttet den pågældende strækning/station. Såfremt dette tal overstiger behovet, vil der blive trukket lod.
3. Herefter trækkes der lod blandt de øvrige.
Bilag 5 Materiel
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Anvendelse af lejet DSB materiel 1
2.1 Materiel til rådighed for leje 1
2.2 Lejebetingelser for leje af materiel 1
2.2.1 Aftale om leje 1
2.2.2 Fastsættelse af antal af lejede togsæt 1
2.2.3 Lejeperiode 1
2.2.4 Vedligeholdelse af togsæt 2
2.2.5 Særlige reparationer 2
2.2.6 Reservedele 2
2.2.7 Klargøring 3
2.2.8 Godkendelse af lejede togsæt 3
2.2.9 Ændringer af de lejede togsæt 3
2.2.10 Udførelse af fri trafik 3
2.2.11 Reklamepladser 3
2.3 Pris for leje af materiel 3
3. Anvendelse af medbragt materiel 4
3.1 Krav til kvalitet og indretning af medbragt materiel 4
3.1.1 Alder 4
3.1.2 Passagerkomfort 4
3.1.2.1 Standardkrav 4
3.1.2.2 Særlige krav I 5
3.1.2.3 Særlige krav II 5
3.1.3 Ind- og udstigningsforhold 5
3.1.4 Miljøforhold 5
3.1.5 Krav til nyindkøbt materiel 5
3.2 Godkendelse af materiel 5
3.3 Indbygning af ATC anlæg 6
3.4 Vedligeholdelse 6
3.5 Klargøring 6
3.6 Fri trafik 6
3.7 Forhold ved kontraktophør 6
Appendiks 1 Aftale om leje af MR/MRD-togsæt m.m. Appendiks 2 Priser for leje m.m.