Vedligeholdelsesstand. Overtage som beset. Evt. istandsættelse gennemføres af lejer.
Vedligeholdelsesstand. Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der dog noteret en del tæring og råd i træværket.
Vedligeholdelsesstand. Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der dog noteret en del mindre punkter, der trænger til vedligeholdelse.
Vedligeholdelsesstand. Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der kun noteret få mindre punk- ter, der trænger til vedligeholdelse.
Vedligeholdelsesstand. I havnen er der reelt kun to forskellige konstruktioner. Konstruktion A er en svelle-pæle konstruktion, som er repræsenteret i 2/3 del af havnen. Den ældste del på Østkajen og især den østlige del af Nordkajen har forskellige defekter på pæle og svellevæg, som det er nødvendigt at udbedre i den nærmeste fremtid. Konstruktion B er et brodæk på pæle, som er placeret langs Søndre Havnevej. Denne konstruktion har et problem med stabiliteten, og det bliver nødvendigt at foretage en renovering, hvor en ny type konstruktion vil være den mest fordelagtige Samlet investering beløber sig til 1.658.000 kr. Oprensningen af den 1,2 km lange sejlrende, som deles med Nibe Lystbådehavn, varetages af Aalborg Kommune efter en aftale, der er indgået med daværende Nibe Kommune. Det indstilles til at Den selvejende institution Nibe Havn opløses, og Nibe Bådelaug overtager al drift og administration af hele området, inkl. bygværker. Dette vil formentligt kræve, at Aalborg Kommune afbetaler det omtalte lån samt forestår renoveringen af bolværket langs Søndre Havnevej. Brugsretsaftalen skal være vedlagsfri og uden tilskud fra Aalborg Kommune. Mou Bro blev bygget af Aalborg Havn og stod færdig i 1909. Den blev ført ud til 4 m vanddybde og var 220 m lang. Den blev brugt som anløbsbro for båden mellem Aalborg og Hals. Efter overenskomsten blev den overgivet til Mou Sogn 50 år senere. Da blev den ikke rigtig brugt mere og var i meget dårlig stand. Man fik den sikret mod direkte forfald, og derefter skete der ikke noget i mange år. I 1977 blev Mou Bådelaug stiftet, og herefter begyndte havnen at tage form. I 1982 blev Nordmolen bygget, og i 1986 blev havnen indviet. I 2001 blev Midterbroen udbygget med en tværbro, og i 2002 blev Gæstebroen etableret.
Vedligeholdelsesstand. Havnen bærer præg af en god løbende vedligeholdelse og er generelt i meget fin stand. I 2012/13 er der blevet foretaget en gennemgribende renovering af både vest- og østmolen, hvor trædækkene er udskiftet og stenkastningen, som er grundlaget for havnen, er alle i perfekt form. På de resterende broer vil der være noget vedligeholdelse i nærmeste fremtid. Overbygningen på Midterbroen H er ved at trænge til en renovering, og der er en enkelt pæl, som skal udskiftes ved samme lejlighed. Gæstebroen F har begyndende råd i alle pæle og defekte diagonaler. Pælene kan holde nogle år endnu, hvorefter en udskiftning af broen er nærliggende. Diagonalerne derimod skal skiftes inden næste vinter. Brodækket og bærerørene på løbebroen K i slæbestedet er ved at være færdige. En udskiftning af broen indenfor de næste par år er nødvendig. Endelig er der Monteringskajen D, hvor det var en god ide at etablere katodisk beskyttelse på spunsvæggen. Slæbestedet J trænger til mindre vedligeholdelse af betonbunden.
Vedligeholdelsesstand. Ved gennemgangen af havnen, fremgik det tydeligt, at størstedelen af havnen er af nyere dato, og at der ikke er fundet defekter på de nye konstruktioner. På spunsvægskonstruktionerne A og B er der fundet tæringshuller, som bør tætnes, og på den katodiske beskyttelse er der 4 anoder, som er slået løs. Herudover anbefales det, at etablere katodisk beskyttelse på spunsvæggene B og E, inden der opstår gennemtæringer, som kræver dyre reparationer.
Vedligeholdelsesstand. Bortset fra nogen få rådangreb i pæletoppene og en i en hammer, er der ikke så mange defekter på den synlige del af konstruktionerne. Der hvor der virkelig er problemer er på spunsvæggene. De østligste 204 m nordkaj B har nogen utætheder i samlinger, som stammer fra ramningen. De kan repa- reres ved påsætning af en plastplade hvert sted. På den resterende Nordkaj C, Vestkajen D og Pieren F er spunsvæggen derimod meget tæret og med ad- skillige gennemgående huller. En løsning vil være at montere plader af genbrugsplast med rustfrie skruer. Desuden er der tæringer på endespunsvæggen A, som med tiden kræver en reparation med stålplader. Slæbestedet E er tæret, og der bør udføres betonreperationer.
Vedligeholdelsesstand. Prisen på andelsboligen kan være yderligere begrænset af vedtægterne eller generalforsamlingsbeslutninger, idet det står generalforsamlingen frit for at hensætte beløb til fremtidig vedligeholdelse eller friholde værdi til brug for belåning af andelsboligforeningen. Maksimalprisen for den enkelte andelsbolig fremgår af Nøgleoplysningsskema for andelsbolig til salg. Sælger må ikke kræve en pris, der overstiger maksimalprisen – hverken som en del af overdragelsesaftalen eller ved siden af denne, f.eks. i form af ”penge-under-bordet”.
Ad 1) Andelen i foreningens formue (andelsværdien)
a) Anskaffelsesprisen
b) Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom (valuarvurdering)
c) Den offentlige ejendomsvurdering. Opgørelsen af foreningens gæld er nærmere reguleret i andelsboliglovens § 5, stk. 4.
Vedligeholdelsesstand. Ved beregning af maksimalprisen kan andelsboligens vedligeholdelsesstand også have en betydning, såfremt den afviger væsentligt fra det sædvanlige. Hvis vedligeholdelsesstanden er væsentligt dårligere end sædvanligt, kan det betinge et fradrag i prisen. Modsat, hvis vedligeholdelsesstanden er væsentligt bedre end sædvanligt, kan det betinge et pristillæg. Såfremt der gives et fradrag eller et tillæg, bør det fremgå af opgørelsen af maksimalprisen i overdragelsesaftalen, da bestyrelsen ligeledes har pligt til at kontrollere dette.