Virksomhedens køretøj. Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgø- relse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel. Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkom- mende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende time- lønsbetaling og overtidstillæg i henhold til § 13.
Virksomhedens køretøj. Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgørelse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nød- vendigt motorudstyr for denne kørsel. Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkom- mende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende timelønsbe- taling og overtidstillæg i henhold til § 13. Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er over 40 km i luftlinje, betales de udsendte elektrikere med kostpenge i henhold til denne §’s stk. 2, samt rejsetid og transportudgifter i forbindelse hermed i henhold til denne §’s stk. 6. Såfremt rejsetiden uden for normal arbejdstid ikke overstiger 3 timer pr. dag, kan afregning alene ske i henhold til denne §’s stk. 6. Parterne er enige om, at arbejdsgiveren ikke kan forlange, at elektrikeren skal stille egne befordringsmidler til rådighed. Når arbejdsgiveren stiller cykler eller knallerter til disposition til brug inden for ar- bejdstiden, kan elektrikeren ikke kræve godtgørelse for at anvende disse. Hvis elektrikerne stiller cykler eller knallerter til rådighed, skal der betales en godt- gørelse herfor. Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen og til enten virksomhedens hjemsted (faste adresse) eller til en anden arbejdsplads, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.
Virksomhedens køretøj. Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgørelse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel. Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkommende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende timelønsbetaling og overtidstillæg i henhold til § 13.” 1971-Elektrikeroverenskomsten indeholdt i § 9, ”Almindelige timelønsbestemmelser”, i stk. 1 en bestemmelse om ”den mindste betaling ved timelønsarbejde” og i stk. 2 og 3 bestemmelser svarende til den gældende § 9, stk. 3, 1. afsnit, og stk. 5 om individuelt aftalt løn og personligt tillæg. Mindstebetalingen pr. 1. marts 1971 var 1170 øre pr. time. § 9 indeholdt endvidere følgende bestemmelser om betaling for rejsetid mv.: ”6. Ventetid, flyttetid, rejsetid og vejtid, der falder inden for den normale arbejdstid, betales med den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling. Ventetid, flyttetid, rejsetid og vejtid, der falder uden for den normale arbejdstid, betales med 400 øre pr. time.” Afsnittet i den gældende overenskomsts § 14, stk. 6, om kørsel i virksomhedens køretøj kom ind i 1971-overenskomstens § 18, stk. 3: ”For elektrikernes kørsel med firmaets motorkøretøjer ydes ingen godtgørelse, men firmaerne er pligtige at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel. Kørsel med firmaets motorkøretøjer i den normale arbejdstid betales med den aftalte timeløn, jfr. § 9, stk. 6. Kørsel med firmaets motorkøretøjer uden for den normale arbejdstid betales for førerens vedkommende desuden med overtidstillæg i henhold til § 13, stk. 3.”