Virksomhedssegmentering eksempelklausuler

Virksomhedssegmentering. For at muliggøre en måling af spredningen af oplevelseszonernes aktiviteter på tværs af de seks temaer har zonerne leveret CVR-numre på de virksom- heder, der har deltaget i zonernes aktiviteter. Der skal tages et vist forbehold over for sammenligningen mellem zonerne, eftersom det må forventes, at der er forskelle på de kreative virksomheder inden for hver af de fire brancher, som zonerne dækker. De fire brancher er således meget forskellige med hensyn til både virksomhedsstørrelse og virk- somhedsform, og de forskellige mønstre for de forskellige brancher, som resultaterne viser, vil således afspejle dels forskelligheder i branchernes virk- somhedsstruktur som sådan, dels forskelligheder i de virksomheder, der har været i kontakt med oplevelseszonerne. Herudover er det særdeles vanskeligt at definere, hvilke virksomheder der på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder kan betegnes som for ek- sempel kreative virksomheder i computerspilbranchen. En problemstilling, som både Computerspilzonen og Musikzonen også har identificeret i forbin- delse med deres analyser af omsætningen blandt kreative virksomheder i de pågældende brancher. I alt har 881 virksomheder deltaget i de fire zoners arrangementer. Figur 4 viser, hvordan de 881 virksomheder fordeler sig på de fire zoner og på virk- somhedernes størrelse. 18% 14% 17% 14% 32% 18% 30% 45% 35% 39% 31% Computerspil- zonen Madkultur- zonen Mode- zonen Musik- zonen 10-50 50-99 Modezonen har samlet set haft den største kontakt med de danske virksom- heder. 344 virksomheder har deltaget i zonens aktiviteter, mens henholdsvis 281 og 210 virksomheder har deltaget i Musikzonens og Computerspilzonens aktiviteter. Madkulturzonen har haft mindst succes med at sikre høj spredning blandt danske virksomheder. Kun 46 virksomheder har på nuværende tids- punkt deltaget i zonens aktiviteter. De virksomheder, der har deltaget i zonernes aktiviteter, er generelt små. Cirka to tredjedele af Computerspilzonens, Modezonens og Musikzonens virksomheder har under ti ansatte. Igen skiller Madkulturzonen sig ud. Her har kun en tredjedel af virksomhederne under ti ansatte. Nedenstående figur viser de 881 virksomheder fordelt på virksomhedsform. 43% 49% 41% 54% 43% 54% Computerspil- zonen Madkultur- zonen Mode- zonen Musik- zonen Private virksomheder Fond, (andels)forening, anpartsselskab mv.

Related to Virksomhedssegmentering

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Retshjælpsforsikring Retshjælpsforsikringen forudsætter, at der er etableret en kasko- eller stilstandsforsikring.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Fakturering I henhold til lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. august 2007 med senere ændringer) skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0 Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN-nummer) med angivelse af ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold. Ordrer, der er afgivet via ordregivers e-handelssystem, skal fremsendes således, at den elektroniske faktura kan modtages direkte i e-handelssystemet, hvilket muliggør efterfølgende automatisk kontrol, bogføring og betaling. Fakturaen skal indeholde: • Udstedelsesdato (fakturadato) • Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen) • Leverandørens CVR/SE-nummer • Leverandørens navn og adresse samt ordregivers/brugers navn og adresse • Tydelige varenavne og éntydige varenumre • Mængde og art af de leverede produkter/ydelser • Pris pr. enhed eksklusiv moms • Leveringsadresse • Sidste rettidige betalingsdato Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler. Bestillinger fra ordregiver til ordregivers egne enheder skal faktureres enkeltvis. Der må ikke blandes varelinjer fra forskellige ordrer sammen på den samme faktura. Bestillinger fra og til brugere faktureres på samle fakturaer med varelinje for hvert xxx.xx, dog med opdeling i forhold til alder (over og under 67). Leverandøren skal kunne håndtere ændrede krav til fakturering i aftaleperioden. Leverandøren skal uden beregning for ordregiver ændre fakturering, hvis lovgivning medfører behov for ændring af fakturering. Varelinjerne skal fremgå af selve OIOUBL-fakturaen, dvs. de må ikke ligge i et vedhæftet dokument. CVR/SE-nummer: CVR/SE-nummeret som fakturaen afsendes fra, skal være i fuld overensstemmelse med det CVR/SE-nummer, som er opgivet i kontrakthavers tilbud, og som fremgår af rammeaftalen.

  • Finansiering TV SYD public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem: • et tilskud over finansloven • TV SYD’s andel af licensprovenuet (til og med år 2021) samt • øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. (herunder overskud i forbindelse med TV SYD’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven). De regionale TV 2-virksomheder skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor. TV SYD kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV SYD opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV SYD oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten. TV SYD kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv. I kontraktperioden modtager TV SYD følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden: I samme periode er TV SYD’s udgifter og indtægter forbundet med public service- virksomheden (ekskl. offentlige tilskud) af TV SYD anslået til følgende: Forskellen mellem TV SYD’s nettoomkostninger og TV SYD’s offentlige tilskud fremgår af tabel 3. Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og -tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostninger ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. I opgørelsen af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden fremgår fra 2019 evt. forventet overskud ved TV SYD anden virksomhed. Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV SYD kan de offentlige tilskud overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse. I henhold til brev af 18. februar 2011 fra TV SYD’s revisor bør TV SYD’s egenkapital, der pr. 31. december 2018 udgjorde 12,2 xxx.xx., udgøre ca. 20 xxx.xx. efter en planlagt investering i nyt hovedsæde og indkøb af nyt udstyr i forbindelse hermed. På den baggrund kan den fortsatte anvendelse af offentlig tilskud til opbygning af TV SYD’s egenkapital accepteres, idet det lægges til grund, at de i nærværende kontrakt fastlagte forpligtelser opfyldes. Samtidig bemærkes, at selskabets egenkapital kun i det omfang, den stammer fra overskud af ”anden virksomhed”1, kan anvendes til finansiering af kommercielle aktiviteter. Et eventuelt akkumuleret overskud for tidligere og indeværende kontraktperiode, der indebærer, at TV SYD’s egenkapital ved indeværende kontraktperiodes udløb vil overstige 20 xxx.xx., skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør. Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV SYD’s egenkapital og indgår herudover ved vurderingen af TV SYD’s finansielle behov for en kommende kontraktperiode. TV SYD’s regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser. Såfremt TV SYD i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.

  • Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

  • Ansvarsforsikring Forsikringen dækker Forsikringen dækker ikke ansvar for skade