Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om Arbejdernes Landsbank A/S’ vilkår
Arbejdernes Landsbank A/X Xxxxxxxxxxxxx 0
1502 København V
Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om Arbejdernes Landsbank A/S’ vilkår
Konkurrencerådet har truffet afgørelse om, at visse af Arbejdernes Lands- bank A/S’ vilkår ikke er i overensstemmelse med § 63, stk. 1.
Konkurrencerådet har udelukkende taget stilling til de dele af vilkårene i ’Risikotolerance og risikostyring på hvidvaskområdet i Arbejdernes Landsbank A/S koncernen’1, som er gengivet i nærværende afgørelse. Det betyder, at Konkurrencerådet ikke har taget stilling til pengeinstituttets øv- rige vilkår.
Parterne har efter det oplyste indgået en rammeaftale, hvori der fremgår vilkår for Clearhaus A/S’ adgang til Arbejdernes Landsbank A/S’ beta- lingskontotjenester. Parterne har imidlertid på forskellig vis gjort gæl- dende, at aftalen enten helt eller delvist ikke er gældende i forholdet mel- lem de to virksomheder. Konkurrencerådet har ikke taget stilling til denne rammeaftale. Det skyldes, at pengeinstituttets opsigelse af Clearhaus A/S’ kundeforhold og dermed adgang til pengeinstituttets betalingskontotjene- ster under alle omstændigheder strider mod betalingslovens § 63, stk. 1.
1. Afgørelse
Arbejdernes Landsbank A/S har overtrådt betalingslovens § 63, stk. 12 ved at have fastsat vilkår for betalingsinstitutters adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester, der ikke er objektive, ikke-diskriminerende og proportionale.
2. Påbud
Konkurrencerådet påbyder i henhold til betalingslovens § 145, stk. 2, Ar- bejdernes Landsbank A/S at sikre, at pengeinstituttets vilkår for adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester er objektive, ikke-diskrimine- rende og proportionale i henhold til betalingslovens § 63, stk. 1.
Dato: 27. april 2022
Sag: TECH-21/11840-63
Sagsbehandler: /FHW
KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf. 0000 0000
CVR-nr. 10 29 48 19
EAN-nr. 0000000000000
KONKURRENCERÅDET
1 Bilag 1
2 Jf. lovbekendtgørelsen nr. 2710 af 7. december 2021, Bekendtgørelse af lov om beta- linger.
3. Baggrund
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 3. november 2021 en un- derretning fra Arbejdernes Landsbank A/S (herefter ’Arbejdernes Lands- bank’) om, at pengeinstituttet samme dag havde opsagt Clearhaus A/S’ (herefter ’Clearhaus’) kundeforhold og således betalingsinstituttets adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester.
I Arbejdernes Landsbanks underretning af 3. november 2021, fremgår det om årsagen til opsigelsen, at:
”I forbindelse med salget af Clearhaus A/S til et udenlandsk selskab og dettes koncern, har vi i Arbejdernes Landsbank gennemgået kun- deforholdet og selskabets nye ejerstruktur.
Som det fremgår af det vedlagte brev af d.d. til Clearhaus A/S, er det bankens opfattelse, at vi ikke kan tilbyde et fortsat kundeforhold som følge af selskabets nye ejerstruktur, der falder uden for bankens risi- kotolerance.”3
Det følger heraf, at Arbejdernes Landsbank har vurderet, at Clearhaus som følge af salget til et udenlandsk selskab og dermed ændret ejerstruktur fal- der uden for pengeinstituttets risikotolerance.
Unzer Group GmbH er et tysk selskab, der ejer flere betalingsinstitutter i Europa. Unzer Group ejes i sidste ende af KKR & Co, en amerikansk ka- pitalfond, der er børsnoteret på NYSE4.
I Arbejdernes Landsbanks brev med opsigelse til Clearhaus af 3. november 2021, fremgår at:
”[Det følger] af Arbejdernes Landsbanks (herefter ”banken”) in- terne procedurer, at kundeforhold, hvor en virksomhed skifter legale og/eller reelle ejere, betragtes som et nyt kundeforhold, som derfor skal gennem en fornyet godkendelsesproces internt i banken.”5 [Sty- relsens parentes]
Det følger heraf, at Arbejdernes Landsbank som følge af deres interne pro- cedurer har foretager en fornyet godkendelsesproces af kundeforholdet, da der er sket et skifte i de legale og/eller reelle ejere.
Det fremgår endvidere af opsigelsen af 3. november 2021, at:
3 Bilag 2
4 New York Stock Exchange
5 Bilag 3
”Vi har nu haft lejlighed til at revurdere kundeforholdet med Clear- haus og må desværre konkludere, at et fortsat kundeforhold med Clearhaus falder uden for bankens risikotolerance for respondent- forbindelser, idet Clearhaus efter salget til Unzer Group GmbH har fået en helt anden ejerstruktur, end hvad der hidtil var tilfældet.
Efter salget til Unzer Group GmbH har Clearhaus fået en væsentlig anderledes og kompleks ejerstruktur, idet Unzer Group GmbH udgør et af mange selskaber i KKR & Co Inc.-koncernen.
Den samlede koncernstruktur involverer blandt andet en række sel- skaber, hvoraf flere er beliggende i lande som Cayman Islands og Delaware, der må anses for skattelylande uden transparens i forhold til ejere og midlernes oprindelse. Banken anerkender, at KKR & Co. Inc., der har hjemsted i Delaware, er børsnoteret på New York Stock Exchange, NYSE, men finder ikke, at dette i sig selv udgør en risiko- begrænsende faktor, da de øvrige selskaber i koncernen ikke er børs- noterede.”6
Det følger heraf, at Arbejdernes Landsbank i deres revurdering af kunde- forholdet med Clearhaus har vurderet, at Clearhaus’ nye ejerstruktur med- fører, at betalingsinstituttet falder uden for pengeinstituttet risikotolerance. Det skyldes især, at den nye ejerstruktur efter Arbejdernes Landsbanks vur- dering er kompleks og uden transparens i forhold til ejere og midlernes oprindelse.
Derudover henviser Arbejdernes Landsbank til pengeinstituttets risikoto- lerance7 og anfører i opsigelsen til Clearhaus, at:
”Banken har fastsat en risikotolerance i forhold til respondentfor- bindelser (pengeinstitutter og betalingsinstitutter), der tilbydes udenlandske betalinger. Risikotolerancen indeholder krav om, at der ikke må være nogen respondenter uden for Danmark (Rigsfælleska- bet).
Clearhaus har med sin hidtidige ejerstruktur levet op til kravet om at blive anset for at være en indenlandsk finansiel virksomhed, idet Clearhaus’ legale og reelle ejere var danske.
6 Bilag 3
7 Bilag 1
Konkret er de danske pengeinstitutter, som banken har som respon- dentforbindelser blandt andet kendetegnet ved, at de har en transpa- rent ejerstruktur, hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosiddende i Danmark, hvorfor kategorien ”in- denlandske respondenter” indebærer, at der skal være tale om til- svarende selskabsretlige strukturer for, at en finansiel virksomhed falder ind under begrebet.”8
Det følger heraf, at Arbejdernes Landsbank ikke tilbyder udenlandske be- talinger til respondenter9 uden for Danmark. Arbejdernes Landsbank angi- ver, at det især skyldes, at pengeinstituttets øvrige respondent-kundefor- hold er kendetegnet ved, i) at de har en transparent ejerstruktur, ii) at de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosiddende i Danmark, og iii) at de har selskabsretlige strukturer som et dansk penge- institut.
Arbejdernes Landsbank har endelig i opsigelsen til Clearhaus angivet, at:
”Clearhaus skal have afviklet det samlede engagement med penge- instituttet senest 6 måneder fra dags dato, idet samtlige konti vil være ophævet efter denne 6 måneders periode.”10
Det fremgår heraf, at Clearhaus er opsagt med 6 måneders varsel til den 3. maj 2022.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 11. januar 2022 en klage fra Clearhaus over opsigelsen af betalingsinstituttets kundeforhold hos Ar- bejdernes Landsbank.
Clearhaus har i klagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. angi- vet, at:
”Det er på denne vis vores opfattelse, […], at bankens [Arbejdernes Landsbanks] opsigelse af kundeforholdet begrundet i Clearhaus’ nye ejerforhold indebærer fastsættelsen fra bankens side af et nyt vilkår om sådanne ejerforhold, som hverken er objektivt, ikke-diskrimine- rende eller proportionalt efter betalingslovens § 63.”11 [Styrelsens parenteser]
8 Bilag 3
9 Respondent: Arbejdernes Landsbank tilbyder respondentforbindelser til penge-, e- penge- og betalingsinstitutter. Et sådant kundeforhold giver disse institutter mulighed for at gennemføre betalinger via Arbejdernes Landsbank eller deltage indirekte i den danske clearing af detailbetalinger (Sumclearingen, Intradagclearingen og Straksclea- ringen). Institutterne har altså et kundeforhold med Arbejdernes Landsbank, der er korrespondentbank for respondenterne.
10 Bilag 3
11 Bilag 4
Styrelsen fremsendte på den baggrund Clearhaus’ klage til Arbejdernes Landsbank for bemærkninger. Styrelsen modtog den 8. februar 2022 Ar- bejdernes Landsbanks bemærkninger til klagen. Det fremgår bl.a. heraf, at:
”Banken skal i det hele henholde sig til sin opsigelse og fastholder i den forbindelse, at opsigelsen er sket i overensstemmelse med beta- lingslovens § 63, idet opsigelsen er objektiv, ikke-diskriminerende og proportionel.
Banken har et fast og objektiv praksis om ikke at servicere respon- dentforbindelser, der falder uden for bankens risikotolerance.”12
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af ovenstående truf- fet to afgørelser.
Nærværende afgørelse angår, om Arbejdernes Landsbanks vilkår den 3. november 2021 generelt var fastsat i overensstemmelse med betalingslo- vens § 63, stk. 1. Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en separat afgørelse vurderet, hvorvidt Arbejdernes Landsbank i opsigelsen af Clearhaus’ kundeforhold konkret har administreret pengeinstituttets vil- kår i overensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1.13 Det skyldes, at de to afgørelser har forskellige parter.
3.1. Tidligere sager om Arbejdernes Landsbank og Clearhaus på be- talingsområdet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere truffet afgørelse i sager vedrørende kundeforholdet mellem Arbejdernes Landsbank og Clearhaus.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 28. juni 2019 afgørelse om, at visse af Arbejdernes Landsbanks vilkår ikke var i overensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1, og påbød pengeinstituttet at sikre, at be- talingsinstitutter – herunder Clearhaus – der har fået adgang til pengeinsti- tuttets betalingskontotjenester, uhindret og effektivt kan benytte den beta- lingstjeneste, som betalingsinstituttet har fået adgang til.14
Arbejdernes Landsbank meddelte efterfølgende den 5. juli 2019, at penge- instituttet ophævede Clearhaus’ samlede engagement, da pengeinstituttet ikke havde modtaget dokumentation for, at Clearhaus per 30. juni 2019 opfyldte de af pengeinstituttet opstillede betingelser og vilkår af 4. april 2019.
12 Bilag 5
13 Konkurrencerådets afgørelse af 27. april 2022, xx.xx. 21/11840-64.
14 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse om ”Afgørelse vedrørende betalingslo- vens § 63, stk. 1 om adgang til betalingskonti, der føres i kreditinstitutter” x.xx. 19/06783.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 11. juli 2019 en klage fra Clearhaus over Arbejdernes Landsbanks ophævelse af Clearhaus’ samlede engagement den 5. juli 2019.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf den 7. november 2019 afgørelse om, at Arbejdernes Landsbank havde overtrådt betalingslovens § 63, stk. 1, ved den 5. juli 2019 at ophæve Clearhaus’ samlede engagement med pengeinstituttet og påbød Arbejdernes Landsbank at sikre, at Clearhaus uhindret og effektivt kunne benytte den eller de betalingskonti, som beta- lingsinstituttet havde fået adgang til, jf. betalingslovens § 63, stk. 1.15
Konkret havde Arbejdernes Landsbank diskrimineret Clearhaus ved ikke at følge den proces, der var fastlagt i pengeinstituttets interne forretnings- gang for afbrydelse eller afvikling af en eksisterende forretningsforbin- delse med erhvervskunder. Desuden havde Arbejdernes Landsbank admi- nistreret ophævelsen af Clearhaus’ engagement med pengeinstituttet ikke- proportionalt, idet pengeinstituttet ved ophævelsen ikke havde angivet, hvilke konkrete forhold der gav anledning til pengeinstituttets ophævelse samt ikke havde fastsat rimelige frister for Clearhaus til at berigtige de for- hold, der gav anledning til pengeinstituttets ophævelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud af 28. juni 2019 rettede sig imidlertid ikke mod de specifikke vilkår, der er genstand for vurdering i nærværende afgørelse.
3.2. Rammeaftale mellem Arbejdernes Landsbank og Clearhaus Arbejdernes Landsbank og Clearhaus har efter det oplyste indgået en ram- meaftale, der nærmere fastsætter de vilkår, hvorpå Clearhaus kan få adgang til betalingskontotjenester i Arbejdernes Landsbank.16
Clearhaus har dog til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 10. novem- ber 2021 oplyst, at virksomheden ikke anser sig for bundet af dele af ram- meaftalen, idet de pågældende dele af aftalen ifølge virksomheden strider mod betalingslovens § 63.17
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at Arbejdernes Landsbank har gjort gældende, at hele aftalen ikke er gyldig, senest i brev af 8. februar 2022.18
15 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse om ”Afgørelse vedrørende betalingslo- vens § 63, stk. 1 om adgang til betalingskonti, der føres i kreditinstitutter” x.xx. 19/09337. Konkurrenceankenævnet stadfæstede denne afgørelse ved kendelse af 26. oktober 2020 i sag KL-9-2019.
16 Bilag 6
17 Bilag 7
18 Bilag 5
Yderligere bemærker styrelsen, at pengeinstituttet endvidere over for sty- relsen har anført, at opsigelsen af Clearhaus ikke er foretaget med udgangs- punkt i rammeaftalen, men i pengeinstituttets risikotolerance.19
Styrelsen har i denne afgørelse derfor ikke behandlet vilkår indeholdt i rammeaftalen.20
4. Høring af Arbejdernes Landsbank
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte afgørelsen i høring hos Arbej- dernes Landsbank den 3. marts 2022. Arbejdernes Landsbank fremsendte virksomhedens høringssvar hertil den 25. marts 2022.
Arbejderens Landsbank og Clearhaus har i løbet af sagens behandling og i forbindelse med høringen afgivet en række bemærkninger. I det følgende gengives visse af Arbejdernes Landsbanks bemærkninger, og herefter sty- relsens kommentarer hertil.
4.1
betalinger
indenlandske respondenter, der tilbydes udenlandske
Clearhaus sendte den 9. februar 2022 et supplerende klageskrift, hvori
virksomheden bl.a. angiver, at:
Og banken kan naturligvis slet ikke opstille et vilkår over for beta- lingsinstituttet, som er overført fra bankens egne interne regler, som betalingsinstituttet på ingen måde har mulighed for selv at være rå- dig over og have kontrol over med hensyn til opfyldelse eller ej af vilkåret –
idet det alt andet lige vil udhule hele den lovmæssige kontra- heringspligt for banken i § 63” 21
Clearhaus anfører således, at Arbejdernes Landsbank ikke burde kunne op- stille vilkår, som vil udhule hele den lovmæssige kontraheringspligt for banken i § 63.
19 Bilag 8
20 Styrelsen har endvidere ikke taget stilling til, om rammeaftalen er gældende mellem parterne, herunder om vilkårene er fastsat i overensstemmelse med betalingslovens § 63.
21 Bilag 4A
Arbejdernes Landsbank gav den 28. februar 2022 bemærkninger til Clear- haus’ supplerende klageskrift. Pengeinstituttet anfører blandt andet, at:
”Vi er uenige i den udlægning af faktum, som fremgår af Clearhaus’ supplerende klageskrift, idet Clearhaus postulerer, at der fremgår andre vilkår af bankens interne risikotolerance, end hvad der frem- går af bankens opsigelse af Clearhaus. En sådan udlægning af for- holdene er ikke korrekt.
har dermed intet med den konkrete opsigelse af Clearhaus at gøre og er derfor sagen uvedkommende. Opsigelsen beror, som tidligere redegjort for, på det forhold, at Clearhaus' ejerstruktur er fundamen- talt ændret til en kompleks udenlandsk ejerstruktur.
. Havde vi ved den fornyede kundekendskabs- proces konstateret, at ejerstrukturen var ændret til en anden dansk ejerstruktur, var Clearhaus ikke blevet opsagt”22
Det følger heraf, at Arbejdernes Landsbank afviser, at der skulle fremgå andre vilkår af pengeinstituttets ”Risikotolerance” end dem, der lå til grund for opsigelsen af Clearhaus’ kundeforhold.
Arbejdernes Landsbank anfører videre, at opsigelsen af Clearhaus’ kunde- forhold beror på det forhold, at Clearhaus’ var blevet købt af en udenlandsk
ejer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger
Styrelsen behandler i afgørelsen ikke spørgsmålet om,
er fastsat i overensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1.
Arbejdernes Landsbanks og Clearhaus’ bemærkninger er derfor ikke di- rekte relevante for denne afgørelse. Samtidig noteres det, at opsigelse af et betalingsinstitut med henvisning til , afhængig af de konkrete omstændigheder kan være i strid med betalingslovens paragraf 63, stk. 1. Der er dog som nævnt ikke eksplicit taget stilling hertil i denne sag.
22 Bilag 5A
4.2 Styrelsen pålægger Arbejdernes Landsbank en omvendt bevis- byrde
Arbejdernes Landsbank anfører i høringssvaret i relation til vilkåret om virksomheder med udenlandske ejere, at:
”sådanne virksomhedsstrukturer falder uden for bankens risikoap- petit, idet der har været behov for at begrænse kompleksiteten i så- danne kunder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkning il- lustrerer netop, at selve administrationen af en fast praksis ofte va- rierer som følge af den konkrete situation. […]
Konsekvensen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering er da også, at banken de facto er blevet pålagt en omvendt bevisbyrde, der som oftest umuligt vil kunne løftes. Det synes således at være et udgangspunkt, at et vilkår er diskriminerende, medmindre banken kan tilbagevise dette. En sådan retsstilling er efter bankens opfattelse uholdbar og stærkt betænkelig.”
Det fremgår heraf, at Arbejdernes Landsbank gør gældende, at udenlandsk ejede virksomheder falder uden for pengeinstituttets ”risikoappetit”, og at en fast praksis herom ofte varierer afhængig af den konkrete situation, og at ikke alle tænkelige situationer kan være nedfældet. Pengeinstituttet gør videre gældende, at styrelsen reelt pålægger pengeinstituttet en omvendt bevisbyrde ved at skulle bevise, at et vilkår ikke er diskriminerende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger
Arbejdernes Landsbanks vilkår omfatter en forskelsbehandling mellem be- talingsinstitutter og øvrige erhvervskunder. Erhvervskunder kan således blive kunder i pengeinstituttet trods et eventuelt udenlandsk ejerskab, mens dette ikke er tilfældet for betalingsinstitutter.
Arbejdernes Landsbank har ikke nærmere konkret begrundet denne for- skelsbehandling, der derfor fremstår diskriminerende.
Arbejdernes Landsbank har bl.a. i høringssvaret henvist til, at vilkåret er fastsat med henblik på ”at begrænse kompleksiteten i sådanne kunder”. Arbejdernes Landsbank har på et møde med styrelsen den 16. december 2021 angivet, at:
”Det er derfor langt mere omfattende for banken at overvåge og kon- trollere respondentforbindelser end andre kundetyper. Derfor har banken valgt, at respondentforbindelser alene kan være med inden- landske respondenter.”23
Arbejdernes Landsbank har endelig i en e-mail af 13. januar 2022 angivet, at:
”Respondentforbindelser udgør helt generelt en høj risiko for hvid- vask, fordi den bank, som gennemfører transaktionerne på vegne af respondenten, ikke har indsigt i, hvilke konkrete kundetransaktioner
der indgår i samlebetalingen.
På den baggrund har vi besluttet, at vi alene har kapacitet til at håndtere indenlandske respondentforbindelser, fordi det vil være for omfattende for os som bank både at skulle håndtere risikoen ved selve respondentforbindelsen kombineret med den øgede kompleksi- tet, der er forbundet med at skulle kontrollere, at vi har det fulde overblik over en udenlandsk ejerkreds. Derfor er alle vores respon- dentforbindelser danske finansielle virksomheder, der samtidig har en transparent ejerstruktur, hvor de reelle og legale ejere har hjem- sted eller er bosiddende i Danmark.
Udenlandske erhvervskunder udgør en anden type risiko, idet de – som andre erhvervskunder – er nemmere at håndtere ud fra en hvid- vaskrisiko, da de alene gennemfører egne betalinger m.v., hvilket gør det enklere at overvåge transaktionerne og forstå, hvad der foregår på kundens konto. Samme transparens er der ikke i forhold til re- spondenterne, hvor banken gennemfører transaktionerne på vegne af 3. mand (respondentens kunder). Derfor har vi en anden risikoto- lerance overfor udenlandske erhvervskunder, end vi har for uden- landske respondentforbindelser.
Kompleksiteten ved respondentforbindelser ses også afspejlet i, at vi i risikotolerancen side 8 nederst til side 10 har fastsat nogle kriterier for, hvordan respondentens kundeportefølje må være sammensat. Dette er for at begrænse, hvilke typer 3.mandsbetalinger vi som bank ønsker at facilitere. Risikotolerancen indeholder ikke en tilsvarende begrænsning i forhold til erhvervskunder, idet vi her i forhold til de konkrete kunder har direkte indsigt i, hvilke samhandelspartnere
m.v. kunden har transaktioner med.”24
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på denne baggrund, at Ar- bejdernes Landsbank har forklaret, hvorfor respondentforbindelser gene- relt kan være mere komplekse og risikobetonede end øvrige erhvervskun- der.
Arbejdernes Landsbank har omvendt ikke fremlagt oplysninger eller rede- gjort for forhold, som konkret kan begrunde forskellen i tilgang i forhold til netop ejerkredsen af henholdsvis en erhvervsvirksomhed – det kunne være en større international virksomhed – og så fx et pengeinstitut registre- ret i Danmark under dansk tilsyn, med hele sit filialnetværk i Danmark, men med en udenlandsk ejer.
Styrelsen har ikke pålagt Arbejdernes Landsbank en omvendt bevisbyrde. Styrelsen har vurderet, at vilkåret indebærer en væsentlig, ubegrundet for- skelsbehandling, som indskrænker betalingsinstitutters adgang til Arbej- dernes Landsbank sammenlignet med øvrige kunder. Vilkåret er dermed fastsat diskriminerende.
Styrelsen har herefter undersøgt, om der foreligger forhold, som objektivt kan begrunde forskelsbehandlingen. Styrelsen har undersøgt dette ved at høre Arbejdernes Landsbank. Pengeinstituttet har imidlertid ikke anført forhold, som konkret og objektivt kan begrunde forskelsbehandlingen.
5. Betalingslovens § 63
Betalingslovens § 63 regulerer betalingsinstitutters adgang til pengeinsti- tutternes betalingskontotjenester. Betalingslovens § 63 gennemfører arti- kel 36 i 2. betalingstjenestedirektiv.25
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Pengeinstitutter skal give betalingsinstitutter adgang til deres beta- lingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportio- nale vilkår. Adgangen skal have et sådant omfang, at betalingsinsti- tuttet kan udbyde betalingstjenester uhindret og effektivt.”
Formålet med bestemmelsen er at sikre betalingsinstitutter adgang til pen- geinstitutternes betalingskontotjenester. Det fremgår således af præambel- betragtning nr. 39 til 2. betalingstjenestedirektiv, at betalingsinstitutter skal have adgang til en konto, som kan anvendes til betalingstransaktioner, da det er en forudsætning for, at disse aktører kan tilbyde deres tjenester.26 Bestemmelsen vedrører således særligt betalingsinstitutter og ikke andre erhvervskunder.
25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF.
26 Jf. lovbemærkningerne til betalingslovens § 63 FT 2016-17, tillæg A, L 157 side 187.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det følger af bestemmel- sen, at forpligtelsen til at give betalingsinstitutter adgang til betalingskon- totjenester på de ovennævnte vilkår, påhviler pengeinstitutter.27 Det følger endvidere af bestemmelsen, at adgangen skal gives til betalingsinstitut- ter.28
5.1. Vilkår for adgangen
Det er udgangspunktet efter § 63 i betalingsloven, at et betalingsinstitut skal have adgang til betalingskontotjenester i et pengeinstitut. Denne ad- gang skal gives på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.
Såfremt et pengeinstitut nægter et betalingsinstitut adgang til sine beta- lingskontotjenester, skal årsagen til afslaget efter styrelsens vurdering være begrundet i, at betalingsinstituttet ikke kan opfylde de objektive, ikke-dis- kriminerende og proportionale vilkår, som pengeinstituttet har opstillet for betalingsinstituttets adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester.
Det følger modsætningsvist af betalingsloven, at pengeinstitutter ikke må opstille subjektive, diskriminerende eller ikke-proportionale vilkår for ad- gangen pengeinstituttets betalingskonti.
De ovenstående betingelser er efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering kumulative. Det betyder, at alle pengeinstituttets vilkår for ad- gang på samme tid skal være ”objektive”, ”ikke-diskriminerende” og ”pro- portionale”.
At et pengeinstituts vilkår for adgang skal være objektive betyder, at et vilkår skal være konkret konstaterbare og fastsat uafhængigt af subjektive forhold.
At et pengeinstituts vilkår for adgang skal være ikke-diskriminerende, be- tyder at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt.
Det medfører, at et som udgangspunkt objektivt vilkår heller ikke i realite- ten må medføre en skjult diskrimination mellem virksomheder. Dette be- tyder, at tillige effekten af et vilkår skal inddrages i vurderingen af, om et
27 Jf. lovbemærkningerne til betalingslovens § 63, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Di- rektiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre mar- ked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (PSD2) artikel 36, jf. præambelbetragtning 39 til PSD2.
28 Et betalingsinstitut defineres i lovens § 7, nr. 2, som en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester, og institutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land.
ellers som udgangspunkt objektivt fastsat vilkår i realiteten er diskrimine- rende. Hertil kommer, at objektive vilkår skal administreres således, at der ikke i praksis sker en usaglig forskelsbehandling, men at der omvendt sik- res lige vilkår for sammenlignelige kunder.
At et pengeinstituts vilkår for adgang skal være proportionale betyder, at vilkårene står i rimeligt forhold til det legitime formål, der søges opfyldt. Vilkår for adgang skal således være nødvendige og må ikke gå videre end nødvendigt for at nå det tilsigtede (legitime) formål.
Et vilkår, der i udgangspunktet er fastsat proportionalt, skal desuden admi- nistreres proportionalt. Det vil sige, at et pengeinstitut efter styrelsens vur- dering skal angive over for et betalingsinstitut, hvilke konkrete vilkår be- talingsinstituttet skal opfylde for at få adgang til pengeinstituttets beta- lingskontotjenester. Herefter skal pengeinstituttet, inden et eventuelt afslag eller opsigelse, fastsætte en rimelig frist, så betalingsinstituttet får mulig- hed for at opfylde vilkårene og dermed få adgang til pengeinstituttets be- talingskontotjenester.
5.2. Vurdering af, om betalingslovens § 63 finder anvendelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at Arbejdernes Landsbank er et pengeinstitut i betalingslovens forstand, hvorfor Arbejdernes Lands- bank er omfattet af betalingsloven § 63. Styrelsen har lagt vægt på, at Ar- bejdernes Landsbank er registreret som et pengeinstitut i Finanstilsynets virksomhedsregister.
Arbejdernes Landsbank har den 3. november 2021 i medfør af betalings- lovens § 63, stk. 2, underrettet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at pengeinstituttet har opsagt Clearhaus’ kundeforhold hos pengeinstituttet med et varsel på 6 måneder, hvorefter Clearhaus således ikke har adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester. Konkurrence- og Forbruger- styrelsen vurderer, at opsigelsen er omfattet af betalingslovens § 63, hvor- for Arbejdernes Landsbanks vilkår for opsigelse af Clearhaus således skal være fastsat i overensstemmelse med § 63, stk. 1.
6. Vurdering af Arbejdernes Landsbanks vilkår
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer i det følgende udvalgte vil- kår, som Arbejdernes Landsbank har fastsat over for respondenter, herun- der betalingsinstitutter, der ønsker adgang til pengeinstituttets betalings- kontotjenester.
Arbejdernes Landsbank fremsendte den 4. november 2021 dele af de vil- kår, der var gældende på tidspunktet for opsigelsen af Clearhaus’ kunde- forhold pr. 3. november 2021, samt en uddybning af hvilke konkrete vilkår, som opsigelsen var begrundet i.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodede derpå om at få fremsendt de samlede vilkår. Arbejdernes Landsbank fremsendte den 8. november 2021 de samlede vilkår beskrevet i Risikotolerance og risikostyring på hvidvaskområdet i Arbejdernes Landsbank A/S koncernen29 (herefter ”Ri- sikotolerancen”).
På et efterfølgende møde mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Arbejdernes Landbank den 16. december 202130 oplyste pengeinstituttet bl.a., at:
”opsigelsen af kundeforholdet med Clearhaus var begrundet i ban- kens rikotolerance og -styring på hvidvaskområdet”
Arbejdernes Landsbank anførte endvidere, at:
”opsigelsen af Clearhaus’ kundeforhold ikke vedrørte virksomhe- dens forretningsmodel. Arbejdernes Landsbank opsagde kundefor- holdet med Clearhaus efter pengeinstituttets vilkår med henvisning til, at ejerkredsen i Clearhaus er blevet udenlandsk.”31
Endelig anførte Arbejdernes Landsbank, at:
”når Clearhaus’ ejerkreds ændredes, så ejerkredsen ikke længere var dansk, medførte det, at Clearhaus’ kundeforhold ligger uden for Arbejdernes Landsbanks risikotolerance.”32
Det fremgår sammenfattende heraf, at Arbejdernes Landsbank har opsagt Clearhaus’ kundeforhold med henvisning til pengeinstituttets vilkår fastsat i ”Risikotolerancen”. Da Clearhaus’ skiftede ejerkreds, så foretog Arbej- dernes Landsbank en ny vurdering af kundeforholdet og vurderede, at kun- deforholdet nu lå uden for pengeinstituttets fastsatte risikotolerance. Opsi- gelsen var alene begrundet i den ændrede ejerkreds og således ikke i Clear- haus’ forretningsmodel.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering tager herefter udgangs- punkt i Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” og de supplerende op- lysninger herom, som Arbejdernes Landsbank har fremsendt henholdsvis den 4. november 2021, den 13. januar og den 26. januar 2022 samt af refe- rat fra mødet mellem pengeinstituttet og styrelsen af 16. december 2021, jf. i det følgende.
29 Bilag 1
30 Bilag 8
31 Bilag 8
32 Bilag 8
Det følger af Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance”, at pengeinstitut- ter på porteføljeniveau har fastsat den geografiske risiko for respondenter til:
indenlandske [inklusive grønlandske og færøske] re- spondenter, som der tilbydes udenlandske betalinger til (danske plusbanker samt danske betalingsformidlere)”.33 [Styrelsens paren- tes]
Arbejdernes Landsbank oplyste supplerende i e-mailen af 4. november 2021, at:
”Det fremgår heraf, at vi alene tilbyder kundeforhold til få inden- landske respondenter. Det drejer sig udelukkende om mindre danske pengeinstitutter – internt kaldet ”plusbanker” – (samt betalingsin- stitutter/e-pengeinstitutter) med en mere enkel og indenlandsk ejer- struktur.”34
Arbejdernes Landsbank svarede i e-mail af 26. januar 2022 på Konkur- rence- og Forbrugerstyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, at:
”Banken har ikke nedfældet en egentlig formulering af, hvad der lig- ger i begrebet ’indenlandsk respondent’. Banken har konsekvent alene anset følgende virksomheder som omfattet af begrebet, hvis de lever op til følgende betingelser:
• der er tale om en finansiel virksomhed, og
• at denne har dansk licens med en ejerkreds, som er sædvanlig for danske pengeinstitutter.
Konkret er de danske pengeinstitutter, som banken har som respon- dentforbindelser kendetegnet ved, at de har en transparent ejerstruk- tur, hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosiddende i Danmark. Denne praksis har haft en afgørende betydning for, hvorledes ”indenlandske respondenter” skal forstås, idet der skal være tale om tilsvarende selskabsretlige strukturer for, at en finansiel virksomhed falder ind under begrebet”.35 [Styrelsens understregninger]
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer sammenfattende på bag- grund af Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” og supplerende oplys- ninger fremsendt i e-mails samt fra mødet afholdt med Arbejdernes Lands- bank den 16. december, at Arbejdernes Landsbank:
33 Bilag 1
34 Bilag 9
i) alene vil tilbyde adgang til sine betalingskontotjenester og mu- lighed for at gennemføre udenlandske (grænseoverskridende) betalinger til indenlandske respondenter, herunder betalingsin- stitutter.
Hvor en indenlandske respondent er en finansiel virksomhed med dansk licens og en ejerkreds, som er sædvanlig for danske pengeinstitutter, dvs. har en transparent ejerstruktur, og hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosiddende i Danmark.
ii) ikke vil tilbyde adgang til sine betalingskontotjenester til uden- landske respondenter.
Hvor udenlandske respondenter er defineret som værende ikke-indenlandske respondenter, jf. ovenfor.
Af pengeinstituttets ”Risikotolerance” afsnit 3 om risikotolerance på kun- deniveau fremgår blandet andet, at:
”kundeforhold udenfor koncernens risikotolerance, kræver godken- delse fra den hvidvaskansvarlige
• […]
• Kundeforhold med respondentbanker inkl. betalingsformidlere indregistreret uden for Danmark [inkl. Grønland og Færø- erne]”36
[Styrelsens parentes]
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer i afsnit 6.1 til 6.3 nedenfor, hvorvidt følgende tre vilkår i Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” sammen med Arbejdernes Landsbanks supplerende oplysninger, er fastsat i overensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1:
6.1 Indenlandske respondenter, der tilbydes udenlandske betalinger
6.2 Udenlandske respondenter
6.3 Den hvidvaskansvarliges mulighed for at godkende kundefor- hold uden for risikotolerancen med respondenter indregistreret uden for Danmark inkl. Rigsfællesskabet
6.1. Vurdering af vilkår om ”indenlandske respondenter, der tilbydes udenlandske betalinger”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det som udgangspunkt kan være et objektivt vilkår i betalingslovens forstand og dermed umiddel- bart ikke i strid med loven, at et pengeinstitut opstiller vilkår, der afgræn- ser, hvilke respondenter, dvs. penge, e-penge- og betalingsinstitutter, der tilbydes at gennemføre udenlandske (grænseoverskridende) betalinger via pengeinstituttets betalingskontotjenester.
Styrelsen bemærker, at hvis et pengeinstitut har et vilkår, der begrænser antallet af indenlandske respondenter, så skal definitionen på ”indenland- ske respondenter” ligge fast, herunder hvilke konkrete, konstaterbare for- hold pengeinstituttet vurderer vilkåret ud fra.
Styrelsen bemærker endvidere, at et sådant vilkår skal være fastsat ikke- diskriminerende og proportionalt.
6.1.1 Dele af vilkåret er ikke objektivt fastsat
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at dele af Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”indenlandske respondenter, der tilbydes udenland- ske betalinger”, ikke er fastsat objektivt.
Vikåret medfører bl.a., at Arbejdernes Landsbank alene tilbyder udenland- ske betalinger til ”indenlandske respondenter”. Pengeinstituttet har dog ikke ”nedfældet en egentlig formulering af, hvad der ligger i begrebet ’in- denlandsk respondent’”, jf. Arbejdernes Landsbanks svar af 26. januar 2022.37
For at et vilkår skal være ”objektivt” i betalingslovens § 63’s forstand, så skal vilkåret være konkret og konstaterbart.
Styrelsen vurderer på denne baggrund, at den del af vilkåret, der vedrører ”indenlandske respondenter” ikke er objektivt fastsat, idet Arbejdernes Landsbank ikke har nedfældet, hvad vilkåret reelt betyder.
Arbejdernes Landsbank har supplerende oplyst, at pengeinstituttet lægger følgende betingelser til grund i sin vurdering af, om en respondent er in- denlandsk:
• at en indenlandsk respondent skal have ”dansk licens”38 dvs. tilladelse fra Finanstilsynet til at udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1 nr. 1-7 i lov om betalinger. Som følge heraf vil respondenten have hjemsted i Danmark.
37 Bilag 10
• at pengeinstituttet, som en yderlige betingelse, anfører, at en ”indenlandsk respondent” skal have en ”ejerkreds, som er sædvanlig for danske pengeinstitutter”39. Pengeinstituttet an- fører yderligere, at øvrige respondenter (der tilbydes mulig- hed for at gennemføre udenlandske overførsler) er ”kendeteg- net ved, at de har en transparent ejerstruktur, hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bo- siddende i Danmark”40.
Styrelsen bemærker, at Arbejdernes Landsbank har oplyst, at:
”Denne praksis har haft en afgørende betydning for, hvorledes ’in- denlandske respondenter’ skal forstås, idet der skal være tale om til- svarende selskabsretlige strukturer for, at en finansiel virksomhed falder ind under begrebet. Som det fremgår nedenfor af oversigten af bankens respondentforbindelser, så er der konsekvent tale om en række små danske pengeinstitutter med transparente ejerstruktu- rer.”41
Arbejdernes Landsbank angiver således, at pengeinstituttet konsekvent har håndhævet vilkåret ud fra de ovenstående retningslinjer. Pengeinstituttet har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for udsagnet om den faste praksis.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at pen- geinstituttet i så fald umiddelbart ikke ville kunne tilbyde kundeforhold til, fx Nets Denmark A/S, Mastercard Payment Services Denmark A/S og Nor- dea Danmark A/S.
Selv hvis det lægges til grund, at der er tale om en konsekvent praksis, så er vilkåret ikke objektivt fastsat, jf. i det følgende:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at alle si- tuationer i forhold til kundeforhold og forretningsgange selvsagt ikke kan beskrives udtømmende. Den praktiske virkelighed lader sig ikke altid be- skrive udtømmende i vilkår og betingelser. Pengeinstitutter bør dog opda- tere vilkår og forretningsgange, så etableret praksis tydeligt afspejles i pen- geinstituttets nedskrevne vilkår, således at det umiddelbart kan konstateres, hvilke vilkår, pengeinstituttet har fastsat for betalingsinstitutters adgang til pengeinstitutters betalingskontotjenester. Konkret er Arbejdernes Lands- banks vilkår på en række punkter ikke objektivt fastsat:
39 Bilag 10
40 Bilag 10
41 Bilag 10
Vilkåret om ”som udgangspunkt”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer herefter, at i hvert fald en del af vilkåret ikke er objektivt fastsat. Det fremgår af ovenstående, at penge- instituttet ”som udgangspunkt” ønsker respondentforbindelser, hvor de re- elle og legale ejere har hjemsted eller er bosiddende i Danmark. Det frem- går imidlertid ikke, hvilke konkrete og konstaterbare forhold, der skal være opfyldt, førend en kunde er omfattet af dette ”udgangspunkt”.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at et vilkår, der udeluk- kende gælder ”som udgangspunkt" ikke er objektivt fastsat. Dette skyldes, at formuleringen har en subjektiv karakter, og at vilkåret ikke er fastsat på baggrund af konkrete, konstaterbare kriterier. Pengeinstitutter kan over for instituttets øvrige kunder fastsætte kommercielle vilkår af subjektiv karak- ter, men såfremt vilkåret anvendes over for betalingsinstitutter skal vilkåret være objektivt fastsat, jf. Konkurrencerådets afgørelse af 23. juni 2021 x.xx. CDP-19/10259-64 Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om Sydbanks vilkår.
På baggrund heraf, vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den del af vilkåret, der angår ”som udgangspunkt” ligeledes ikke er objektivt fastsat.
Vilkåret om ”sædvanlig ejerkreds”
Det fremgår endvidere, at Arbejdernes Landsbank har fastsat et vilkår om, at respondentforbindelser har en ejerkreds, som er ”sædvanlig” for danske pengeinstitutter. Styrelsen bemærker, at det ikke fremgår, hvilke konkrete og konstaterbare forhold, der skal være opfyldt, førend en respondents ejer- kreds kan siges at være tilstrækkelig ”sædvanlig”.
Formuleringen af denne del af vilkåret har efter styrelens vurdering en sub- jektiv karakter, idet vilkåret ikke er fastsat på baggrund af konkrete, kon- staterbare kriterier. Pengeinstitutter kan over for instituttets øvrige kunder fastsætte kommercielle vilkår af subjektiv karakter, men såfremt vilkåret anvendes over for betalingsinstitutter skal vilkåret være objektivt fastsat, jf. Konkurrencerådets afgørelse af 23. juni 2021 x.xx. CDP-19/10259-64 Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om Sydbanks vilkår.
På baggrund heraf vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den del af vilkåret, der angår ”sædvanlig ejerkreds”, ligeledes ikke er objektivt fastsat.
Vilkår om ”transparent ejerstruktur”
Arbejdernes Landsbank har endvidere fastsat krav om, at en respondent skal have en ”transparent ejerstruktur”. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke konkrete og konstaterbare forhold, der skal være opfyldt, førend en respondents ejerstruktur er tilstrækkelig ”transparent”.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer derfor, at denne del af vilkå- ret har en subjektiv karakter, idet vilkåret ikke er fastsat på baggrund af konkrete, konstaterbare kriterier. Pengeinstitutter kan over for instituttets øvrige kunder fastsætte kommercielle vilkår af subjektiv karakter, men så- fremt vilkåret anvendes over for betalingsinstitutter skal vilkåret være ob- jektivt fastsat, jf. Konkurrencerådets afgørelse af 23. juni 2021 x.xx. CDP- 19/10259-64 Afgørelse vedrørende betalingslovens § 63, stk. 1 om Syd- banks vilkår.
På baggrund heraf vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den del af vilkåret, der angår ”transparent ejerstruktur” ligeledes ikke er ob- jektivt fastsat.
Sammenfattende vurdering af vilkåret om ”indenlandske respondenter, der tilbydes udenlandske betalinger”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer sammenfattende, at dele af Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”indenlandske respondenter, som der tilbydes udenlandske betalinger”42 per 3. november 2021 ikke var objektivt fastsat. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer således, at den del af vilkåret, der angår ”indenlandsk” ikke er objektivt fastsat. Endvidere vur- derer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at den del af vilkåret, der ved- rører ”som udgangspunkt”, ”sædvanlig” og ”transparent”, ligeledes ikke er fastsat objektivt. Det er således styrelsens vurdering, at dele af vilkåret ikke er fastsat objektivt.
6.1.2 Vilkåret er diskriminerende fastsat
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det som udgangspunkt kan være et ikke-diskriminerende vilkår i betalingslovens forstand, og der- med ikke i strid med loven, at et pengeinstitut opstiller vilkår, der afgræn- ser, hvilke kunder, herunder respondenter, dvs. penge-, e-penge og beta- lingsinstitutter, som pengeinstituttet ønsker at tilbyde et kundeforhold.
Ifølge Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” tillades kundeforhold med udenlandske erhvervskunder, herunder også erhvervskunder i form af filialer eller datterselskaber registreret i CVR-registeret, som pengeinsti- tuttet betragter som danske selskaber, trods ejerkredsen kan være uden- landsk. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende i forhold til betalings- institutter, jf. i det følgende.
42 Bilag 1
Hvis den tyske virksomhed etablere et datterselskab eller en filial i Danmark, der er registreret i CVR, så anses datterselskabet/fi- lialen som et dansk selskab, da det er registret i Danmark.”43
Tilsvarende har pengeinstituttet også fastsat den geografiske risiko for sine respondenters erhvervskunder i ”Risikotolerancen”:
”En virksomhed, som er indregistreret i Tyskland anses som en uden- landsk erhvervskunde. Men har den tyske virksomhed etableret et datterselskab eller filial i Danmark, der er registret i CVR og har tilladelse til at drive den type virksomhed i Danmark, hvis dette måtte være krævet, så anses datterselskabet/filialen som et dansk selskab, da det er registreret i Danmark.”44
Det fremgår sammenfattende heraf, at Arbejdernes Landsbank i vurdering af, om en erhvervskunde er udenlandsk eller dansk, lægger vægt på, om erhvervskunden opretter og registrerer en filial eller et datterselskab i Dan- mark og CVR-registeret.
Arbejdernes Landsbank angav endvidere i en e-mail af 13. januar 2022, at:
Udenlandske erhvervskunder udgør en anden type risiko, idet de – som andre erhvervskunder – er nemmere at håndtere ud fra en hvid- vaskrisiko, da de alene gennemfører egne betalinger m.v., hvilket gør det enklere at overvåge transaktionerne og forstå, hvad der foregår på kundens konto. […]
Vi har således i vores risikotolerance vurderet, at vi på porteføljeni- veau slet ikke kan håndtere udenlandske respondenter.
Respondentforbindelser udgør helt generelt en høj risiko for hvid- vask, fordi den bank, som gennemfører transaktionerne på vegne af respondenten, ikke har indsigt i, hvilke konkrete kundetransaktioner der indgår i samlebetalingen. […]
På den baggrund har vi besluttet, at vi alene har kapacitet til at håndtere indenlandske respondentforbindelser, fordi det vil være for omfattende for os som bank både at skulle håndtere risikoen ved
43 Bilag 1
44 Bilag 1
selve respondentforbindelsen kombineret med den øgede kompleksi- tet, der er forbundet med at skulle kontrollere, at vi har det fulde overblik over en udenlandsk ejerkreds.”45 [Styrelsens parenteser]
I forlængelse heraf anmodede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få oplyst, om Arbejdernes Landsbank anså et datterselskab registreret i CVR som et dansk selskab, selv om moderselskabet er udenlandsk (eksempelvis tysk), og i bekræftende fald hvorfor dette ikke gjaldt for Clearhaus’ til- fælde.
I svar af 26. januar 2022 angav Arbejdernes Landsbank, at:
”Vi anser både en erhvervsvirksomhed, der er et datterselskab af et udenlandsk selskab og Clearhaus for at være danske selskaber, der i begge tilfælde er registreret i CVR-registeret.
Den helt afgørende forskel er, at banken ikke accepterer, at en re- spondentforbindelse kan have en udenlandsk ejerkreds, idet vi har fastlagt i vores risikotolerance, at sådanne virksomhedsstrukturer falder uden for vores risikoappetit. […]
Som beskrevet i mail af 13. januar vil der derfor gælde andre krav til erhvervsvirksomheder end til respondentforbindelser, fordi vi har direkte indsigt i en erhvervskundes transaktioner, hvorimod vi kun kender respondentforbindelsens samletransaktioner, men ikke har indblik i, hvilke underliggende transaktioner disse store samlede overførsler udgør. […] Derfor har vi besluttet, at respondentforbin- delser alene kan være indenlandske […] for derved at begrænse kompleksiteten i sådanne kunder.”46 [Styrelsens parenteser]
Det fremgår sammenfattende heraf, at Arbejdernes Landsbank fortsat anser Clearhaus for at være et dansk selskab. Pengeinstituttet anfører dog som den afgørende forskel på erhvervskunder og respondenter, at pengeinsti- tuttet ikke accepterer, at en respondent kan have en udenlandsk ejerkreds. Denne forskel begrunder Arbejdernes Landsbank i, at pengeinstituttet har bedre indsigt i erhvervskunders transaktioner end i respondentens transak- tioner – herunder samletransaktioner.
Clearhaus anfører i klagen af 11. januar 2022 med henvisning til parternes rammeaftale, at:
. […]
45 Bilag 11
46 Bilag 10
at den finansielle regulering, herunder betalingsreguleringen i PSD2 og betalingsloven samt og hvidvaskreguleringen, ligeledes be- hørigt sondrer mellem indenlandske og udenlandske finansielle virk- somheder/betalingsinstitutter mv. […]. Indenlandsk betegnes typisk som hjemland i den finansielle regulering, og det følger således af den finansielle regulering, herunder betalingsloven, at et betalings- institut netop er underlagt hjemlandets finansielle regulering og hvidvaskregulering og underlagt hjemlandets finansielle tilsyn og hvidvasktilsyn; dette uanset om indenlandske eller udenlandske ejere, og dette uanset betalingsinstituttets grænseoverskridende ak- tiviteter (såkaldt passporting af betalingsinstituttilladelsen) fra hjemlandet, her Danmark, ind i andre EU-lande. Med andre ord be- tragtes Danmark til stadighed som Clearhaus’ hjemland, og derfor udgør Clearhaus i enhver regulatorisk og aftalemæssig henseende fortsat et indenlandsk betalingsinstitut.”47
Clearhaus anfører yderligere i klagen, at:
”Det er jo netop også derfor, at overdragelsen til den nye ejer og selve erhververen af aktierne i Clearhaus […] skulle godkendes af det danske tilsyn og ikke af udenlandske tilsyn.
[…] at aktieoverdragelsen og de nye ejerforhold som ovenfor nævnt ikke indebærer en ændring af selve Clearhaus’ forretningsmodel, forretningsaktiviteter, forretningsledelse mv., […] og at tilsynets godkendelse af den nye ejer også i realiteten omfatter godkendelse af Clearhaus’ fortsatte forretningsmodel som dansk betalingsinsti- tut.”48
Det fremgår sammenfattende her ifølge Clearhaus, at sondringen mellem indenlandske og udenlandske finansielle virksomheder i den finansielle re- gulering følger tilsynsmyndigheden. Da Clearhaus er underlagt Finanstil- synets tilsynsmyndighed, anser selskabet Danmark som hjemland og der- for også Clearhaus som et dansk, indenlandsk betalingsinstitut.
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen forstår, at Arbejdernes Landsbank øn- sker at begrænse risikoen for, at der sker hvidvask eller terrorfinansiering via pengeinstituttet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer imidlertid, at Arbejdernes Landsbank ikke har fremlagt argumenter, der understøtter pengeinstituttets praksis i forhold til at behandle kundeforhold med henholdsvis udenlandsk
47 Bilag 4
48 Bilag 4
ejede erhvervskunder og udenlandsk ejede respondenter forskelligt. Arbej- dernes Landsbank har således ikke fremlagt oplysninger eller redegjort for forhold, som kan begrunde forskellen i tilgang i forhold til ejerkredsen af henholdsvis en erhvervsvirksomhed – det kunne være en større internatio- nal virksomhed – og så fx et pengeinstitut registreret i Danmark under dansk tilsyn med hele sit filialnetværk i Danmark men med en udenlandsk ejer.
Af den årsag vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”indenlandske respondenter, der tilbydes udenland- ske betalinger” er fastsat diskriminerende.
6.1.3 Styrelsen har ikke vurderet, om vilkåret er fastsat proportionalt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke taget endelig stilling til, om Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”indenlandske respondenter, der tilby- des udenlandske betalinger” er fastsat proportionalt, idet vilkåret ikke er fastsat objektivt og er fastsat diskriminerende, jf. afsnittene ovenfor.
6.2. Vurdering af vilkår om ”udenlandsk respondent”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det som udgangspunkt kan være et objektivt vilkår i betalingslovens forstand og dermed umiddel- bart ikke i strid med loven, at et pengeinstitut opstiller vilkår, der afgræn- ser, hvilke respondenter, dvs. penge, e-penge- og betalingsinstitutter, pen- geinstituttet tilbyder at gennemføre udenlandske (grænseoverskridende) betalinger til via pengeinstituttets betalingskontotjenester.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at hvis et pengeinstitut har fastsat vilkår, der sammenfattende medfører, at pengeinstituttet helt afskæ- rer udenlandske respondenter fra adgang til pengeinstituttets betalingskon- totjenester, er det bl.a. nødvendigt, at det tydeligt fremgår, hvad der nær- mere ligger i kriterieret, herunder hvilke konkrete, konstaterbare forhold pengeinstituttet vurderer kriterieret ud fra.
Styrelsen bemærker endvidere, at et sådant vilkår skal være fastsat ikke- diskriminerende og proportionalt.
6.2.1 Vurdering af, at vilkåret ikke er objektivt fastsat
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om adgang for ”udenlandsk respondent” ikke udgør et objektivt fast- sat vilkår.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at begre- bet ”udenlandsk respondent” ikke er et anvendt begreb i pengeinstituttets ”Risikotolerance”, hvor følgende begreber derimod genfindes;
• ”respondenter udenfor EU/EØS
• respondenter uden for Rigsfælleskabet
• […] respondentbanker inkl. betalingsformidlere uden for Dan- mark [inkl. Rigsfælleskabet].”49
Arbejdernes Landsbank har endvidere sammenfattende oplyst, at pengein- stituttet lægger følgende til grund i sin vurdering af, om en respondent er indenlandsk eller modsætningsvist udenlandsk:
• En indenlandsk respondent skal have ”dansk licens”50 dvs. til- ladelse fra Finanstilsynet til at udbyde betalingstjenester i hen- hold til bilag 1 nr. 1-7 i lov om betalinger, som følge heraf vil respondenten have hjemsted i Danmark, og at
• En ”indenlandsk respondent” skal have ”ejerkreds, som er sædvanlig for danske pengeinstitutter”51. Pengeinstituttet an- fører yderligere, at øvrige respondenter (der tilbydes mulighed for at gennemføre udenlandske overførsler) er ”kendetegnet ved, at de har en transparent ejerstruktur, hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosid- dende i Danmark”52
Arbejdernes Landsbank har endvidere på side 4 i pengeinstituttets ”Risiko- tolerance” fastsat sin geografiske risikotolerance med hensyn til respon- denter til ”0 respondenter udenfor EU/EØS”.53 Det fremgår endelig af side 7 i pengeinstituttets ”Risikotolerance”, at produktrisikoen for ”responden- ter uden for Danmark inkl. Rigsfællesskabet” er sat til 0.54
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen vurderer sammenfattende på baggrund af Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” og e-mail af 26. januar 2022, at pengeinstituttet ikke tilbyder produkter eller tjenester til ”respondenter uden for Danmark inkl. Rigsfællesskabet”, og yderligere at kundeforhold ikke er muligt, hvis en ”indenlandsk respondents” ejerkreds ikke i tilstræk- kelig grad minder om en ejerkreds i danske pengeinstitutter – ”kendetegnet ved, at de [danske pengeinstitutter] har en transparent ejerstruktur, hvor de reelle og legale ejere som udgangspunkt har hjemsted eller er bosid- dende i Danmark”.55 [Styrelsens parentes]
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ovenfor i afsnit 6.1.1 vurderet vil- kåret ”indenlandske respondenter, der tilbydes udenlandske betalinger” og der slået fast, at vilkåret ikke var objektivt fastsat, idet Arbejdernes Lands- bank ikke havde nedfældet, hvad vilkåret reelt betød.
49 Bilag 1
50 Bilag 10
51 Bilag 10
52 Bilag 10
53 Bilag 1
54 Bilag 1
55 Bilag 10
Selv hvis Arbejdernes Landsbanks supplerende forklaring med henvisning til, at pengeinstituttets faste og ufravigelige praksis blev lagt til grund, så er en praksis, der ikke er fastlagt i konkrete, konstaterbare forhold, fortsat ikke objektivt fastsat.
Allerede fordi styrelsen har vurderet at ”indenlandske respondenter” ikke er objektivt fastsat, er ”udenlandske respondenter” modsætningsvist heller ikke objektivt fastsat. Der henvises til gennemgangen af vilkåret om ”in- denlandske respondenter, der tilbydes udenlandske betalinger” under afsnit 6.1.
6.2.2 Vurdering af, at vilkåret er fastsat diskriminerende
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det som udgangspunkt kan være et ikke-diskriminerende vilkår i betalingslovens forstand og der- med ikke i strid med loven, at et pengeinstitut opstiller vilkår, der afgræn- ser, hvilke kunder, herunder respondenter, dvs. penge-, e-penge og beta- lingsinstitutter, som pengeinstituttet ønsker at tilbyde et kundeforhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i afsnit 6.1.2 ovenfor fastslået, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”indenlandske respondenter, der tilby- des udenlandske betalinger” er fastsat diskriminerende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer af samme årsager, at Arbej- dernes Landsbanks vilkår om ”udenlandsk respondent” er fastsat diskrimi- nerende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til afsnit 6.1.2. ovenfor. Det skal her kort fremhæves, at Arbejdernes Landsbank ikke har peget på for- hold, der kan begrunde at pengeinstituttet behandler kundeforhold med henholdsvis udenlandsk ejede erhvervskunder og udenlandsk ejede respon- denter forskelligt. Arbejdernes Landsbank har således ikke fremlagt oplys- ninger eller redegjort for forhold, som konkret kan begrunde forskellen i tilgangen til ejerkredsen af henholdsvis en erhvervsvirksomhed – det kunne være en større international virksomhed – og så fx et pengeinstitut registreret i Danmark under dansk tilsyn, med hele sit filialnetværk i Dan- mark, men med en udenlandsk ejer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at dette konkrete forhold også peger på, at vilkåret er diskriminerende fastsat.
Af den årsag vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”udenlandsk respondent” er fastsat diskriminerende.
6.2.3 Vurdering af, at vilkåret ikke er fastsat proportionalt
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastslog i afsnit 6.2.1, at vilkåret ”udenlandsk respondent” ikke er objektivt fastsat.
Det er endvidere styrelsens vurdering, at vilkåret om ingen ”udenlandske respondenter”, ikke er fastsat proportionalt, jf. i det følgende.
Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i hvidvaskloven.
Det følger af hvidvasklovens § 7, stk. 1, at blandt andre pengeinstitutter skal:
”identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Risi- kovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens el- ler personens forretningsmodel og omfatte vurderingen af risikofak- torer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske om- råder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres”
Det følger endvidere af lovens § 8, stk. 1, at:
”Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have tilstræk- kelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, scree- ning af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, be- grænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terro- risme. Politikker, kontroller og forretningsgange skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hen- syntagen til virksomhedens størrelse.”
Det følger dog ikke af hvidvasklovens § 7, at et pengeinstitut skal afvise udenlandsk ejede respondenter, herunder betalingsinstitutter.
Styrelsen vurderer, at vilkåret ikke er fastsat proportionalt, idet pengeinsti- tuttet helt afviser kundeforhold med betalingsinstitutter, der er udenlandsk ejede.
Det er styrelsens vurdering, at vilkåret er formuleret for bredt i forhold til pengeinstituttets tilsigtede formål; ønsket om at mindske risiko for hvid- vask og terrorfinansiering. Vilkåret går længere end nødvendigt for at nå det tilsigtede formål og er derfor ikke fastsat proportionalt.
Pengeinstituttet kunne i stedet have opstillet konkrete objektive kriterier relateret til det tilsigtede formål, fx i forhold til forretningsmæssig tilknyt- ning til Danmark, fx i forhold til antal overførsler til og fra danske bank- konti i forhold til udenlandske transaktioner (hvis pengeinstituttet konkret
og dokumenterbart kun kan overvåge en vis mængde udenlandske transak- tioner), stille krav om dokumentation for det faktiske forretningsomfang, krav om beskrivelser af ejerforhold og organisation, og krav om dokumen- tation for den eventuelle direkte eller indirekte påvirkning på den daglige drift fra de udenlandske ejere.
Det er derfor styrelsens vurdering, at Arbejdernes Landsbanks vilkår om ”udenlandsk respondent” ikke er proportionalt fastsat i forhold til, at uden- landsk ejerskab i sig selv medfører, at et betalingsinstitut ikke kan få ad- gang til pengeinstituttets betalingskontotjenester.
6.3. Vurdering af vilkår om den hvidvaskansvarliges mulighed for at godkende kundeforhold uden for risikotolerancen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at pengeinstitutter kan op- stille generelle overordnede vilkår over for instituttets kunder. Såfremt et generelt og overordnet vilkår anvendes over for betalingsinstitutter, skal vilkåret være fastsat objektivt, ikke-diskriminerende og proportionalt jf. afsnit 4.
Det fremgår af Arbejdernes Landsbanks ”Risikotolerance” i afsnit 1, at:
”Formålet med risikotolerance på hvidvaskområdet er at udstikke operationelle kriterier for kundeporteføljen samt for specifikke kun- der (kundesegmenter) og nøglekontroller.”56
Af pengeinstituttets ”Risikotolerance” afsnit 3, om risikotolerance på kun- deniveau fremgår blandet andet, at:
”kundeforhold udenfor koncernens risikotolerance, kræver godken- delse fra den hvidvaskansvarlige
• […]
• Kundeforhold med respondentbanker inkl. betalingsformidlere indregistreret uden for Danmark [inkl. Grønland og Færø- erne]”57
[Styrelsens parentes]
Arbejdernes Landsbank har i en e-mail af 26. januar 2022 oplyst, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at et kundeforhold uden for koncer- nens risikotolerance kan godkendes af den hvidvaskansvarlige. Det frem- går bl.a. af e-mailen, at:
”Den hvidvaskansvarlige kan godkende kundeforhold, hvor det vur- deres, at disse ikke udgør en væsentlig forøgelse af bankens risiko.
56 Bilag 1
Der er derfor konkret alene givet godkendelse, når risikotolerancen indeholder mulighed for overhovedet at have den konkrete kundetype på bøgerne. […]
I relation til respondentforbindelser fremgår det af risikotolerancens side 4, at banken accepterer ’0 respondenter uden for Danmark inkl. Rigsfællesskabet’, og på side 13 at det kræver godkendelse af den hvidvaskansvarlige, hvis der ønskes ’Kundeforhold med respondent- banker inkl. betalingsformidlere indregistreret uden for Danmark’.
I forhold til indenlandske respondentforbindelser fremgår det af ri- sikotolerancens side 4, at banken accepterer inden- landske respondenter, som der tilbydes udenlandske betalinger til (danske plusbanker samt danske betalingsformidlere)’. Det bemær- kes hertil, at det ikke i risikotolerance er givet mulighed for, at den hvidvaskansvarlige kan dispensere fra kravet om, at der skal være tale om ’indenlandske respondenter’. Sådanne virksomheder kan derfor ikke indgå i bankens samlede kundeportefølje.”58 [Styrelsens parenteser og understregninger]
Af Arbejdernes Landsbanks svar fremgår det sammenfattende, at den hvid- vaskansvarlige alene kan godkende kundeforhold, hvis risikotolerancen gi- ver mulighed for at have den konkrete kundetype. Pengeinstituttet henviser konkret til side 4 i ”Risikotolerancen” og anfører, at pengeinstituttet accep- terer ”0 respondenter udenfor Danmark inkl. Rigsfælleskabet”. Derfor kan den hvidvaskansvarlige ikke på kundeniveau give dispensation til respon- denter, inkl. betalingsinstitutter, indregistreret uden for Danmark, når kun- detypen ikke indgår i pengeinstituttets samlede kundeportefølje.
Hertil bemærker styrelsen, at pengeinstituttets ”Risikotolerance” for så vidt angår den geografiske risiko, som beskrevet på side 4, faktisk tillader re- spondenter inden for EU/EØS.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at Arbejdernes Landsbanks vilkår, der giver den hvidvaskansvarlige mulighed for ”at godkende kun- deforhold uden for risikotolerancen med respondentbanker inklusive beta- lingsformidlere indregistreret uden for Danmark inkl. Rigsfællesskabet”, er fastsat i strid med betalingslovens § 63.
Dette skyldes, at pengeinstitutter efter bestemmelsen er forpligtede til at give adgang til betalingsinstitutter, herunder virksomheder med begrænset
tilladelse, der tilbyder betalingstjenester omfattet af betalingslovens bilag 1, jf. § 7, nr. 1.
Betalingsinstitutter og virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester har derfor krav på at få adgang til pengeinstitutters beta- lingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår og i et sådant omfang, at betalingstjenester kan udøves uhindret og effektivt, jf. § 63, stk. 1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer derfor, at et vilkår, hvoraf det af ordlyden fremgår, at ”den hvidvaskansvarlige kan godkende kunde- forhold uden for risikotolerancen med respondentbanker inklusive beta- lingsformidlere indregistreret uden for Danmark, inkl. Rigsfællesskabet” generelt er i strid med betalingslovens § 63.
Pengeinstituttet kan over for instituttets øvrige kunder (eksempelvis er- hvervskunder) have vilkår af mere subjektiv karakter, mens vilkår over for betalingsinstitutter skal være fastsat objektivt, ikke-diskriminerende og proportionalt.
Når Arbejdernes Landsbank via pengeinstituttets ”Risikotolerance” fast- sætter generelle vilkår, og derved ”udstikker operationelle kriterier for kundeporteføljen samt for specifikke kunder”59, herunder betalingsinstitut- ter, så vil det per automatik være diskrimination, hvis betalingsinstitutter ikke skal efterleve samme vilkår.
Yderligere vil adgangen til pengeinstituttets betalingskontotjenester tilsva- rende ikke være fastsat objektivt, idet den subjektive dispensationsadgang netop ikke sker på baggrund af konkrete, konstaterbare forhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer sammenfattende, at vilkåret om ”den hvidvaskansvarliges mulighed for at godkende kundeforhold uden for risikotolerancen” ikke er objektivt, og at vilkåret per definition er diskriminerende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på denne baggrund, at vilkå- ret helt overordnet er i strid med betalingslovens § 63, stk. 1.
6.4. Samlet vurdering af Arbejdernes Landsbanks vilkår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at Arbejdernes Landsbank vilkår for adgang til pengeinstituttets betalings- kontotjenester per 3. november 2021 på en række punkter ikke var fastsat i overensstemmelse med betalingsloven § 63, stk. 1.
7. Generelt
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør opmærksom på, at Arbejdernes Landsbank A/S’ overtrædelse af betalingslovens § 63, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. betalingslovens § 152, stk. 2.
8. Klagevejledning
En eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Konkurrence- ankenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, jf. betalingslo- vens § 145, stk. 4.
Klagen skal indbringes for ankenævnet senest otte uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden, jf. betalingslovens § 145, stk. 4, jf. konkurren- celovens § 20, stk. 2.
Venlig hilsen
Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx