Frivillige firmaaftaler under rammeaftale for
Frivillige firmaaftaler under rammeaftale for
Erhvervspension til Selvstændige
<.. image(Et billede, der indeholder vektorgrafik, clipart, tekst, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse med meget lav tillid) removed ..>
Aftalens parter og indhold
Ved Arbejdsgiver forstås en virksomhed, som har indgået en firmapensionsaftale med Velliv. Ved en Medarbejder forstås en person, der er omfattet af firmapensionsaftalen.
For en selvstændig erhvervsdrivende gælder i tilknytning til denne aftale de regler der er beskrevet for selvstændige i GENVILKFF.
Velliv indgår aftale om pensionsordning med medarbejderen og dennes arbejdsgiver. Pensionsord- ningen aftales inden for rammerne af Frivillige firmaaftaler under rammeaftalen til Erhvervspension til Selvstændige, efterfølgende kaldet Erhvervspension til selvstændige.
Omfattet af aftalen
Følgende kan omfattes af aftalen i Erhvervspension til Selvstændige:
• Selvstændig erhvervsdrivende med aktivt CVR-nr. med virksomheden som hovederhverv
• Den selvstændige erhvervsdrivendes medarbejdere
• Medarbejdende ægtefælle/samlever
Mindre virksomheder, hvoraf en del af medarbejderne er underlagt overenskomst andet sted og der er en restgruppe på op til 4 medarbejdere.
Det er ikke et krav, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke selv indtræder i firmapensionsafta- len.
Medarbejders muligheder
Indtrædelse er frivillig for medarbejderen.Tilmelding til aftalen sker ved at udfylde en begæring om pensionsordning.
Forsikringer
Medarbejderen kan sammensætte sine forsikringer indenfor rammerne i aftalen ved henholdsvis:
• Forsikringer ved nedsat erhvervsevne
• Forsikring ved visse kritiske sygdomme
• Forsikringer ved død
• Fritagelse for indbetaling
Valgmulighederne fremgår af begæringen om pensionsordningen, herunder valg af beskatnings- form. Ved valg af børnepension vil udbetalingen ophøre når barnet opnår alder 24 år.
Fravælges alle forsikringer tilknyttes der en forsikring ved død på 10.000 kr. for at overholde de lovgivningsmæssige krav for oprettelse af en pensionsordning i et livsforsikringsselskab.
Forsikring ved nedsat erhvervsevne omfatter også supplerende udbetaling i jobafklarings- og res- sourceforløb jf. §7a i TA0010 ” Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne”.
Minimumsindbetalinger
Indtræder den selvstændige eller medarbejdere i pensionsordningen er der følgende krav til mini- mumsindbetaling:
Indbetalingen udgør en fast procentdel af den pensionsgivende løn, dog minimum:
• 5% af den pensionsgivende løn, dog minimum 1.500 kr. pr. måned
Den pensionsgivende løn anvendes til:
• Beregning af fritagelse for indbetaling
• Beregning af udbetalingernes størrelse på de forsikringer, der er afhængige af den pensi- onsgivende løn
For den selvstændige kan den pensionsgivende løn maksimalt udgøre 850.000 kr. og for den med- arbejdende ægtefælle/registrerede partners pensionsgivende løn maksimalt udgøre 255.000 kr. (2022).
Den pensionsgivende løn for alle skal hvert år pr. 1. juni indberettes til Velliv via Pensionsportalen eller ved henvendelse til Velliv.
Solidariske priser
Firmapensionsaftalen indgår i gruppen Erhvervspension til Selvstændige, som er en pulje med fæl- les beregnede solidariske priser.
Gruppen er opdelt i forskellige undergrupper med hver sin pris. Indplaceringen på undergruppe sker ud fra oplysninger om den enkelte forsikredes erhverv.
Opsparingsmuligheder
Der er følgende muligheder for opsparing:
• Ratepension – default 15-årige udbetalingsperiode
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing
Investeringsmuligheder
Opsparingsdelen af indbetalingen kan anvendes som følgende:
• VækstPension
• LinkPension
• DinKapital
Pensionsalder
Pensionsalderen er den 1. i den måned efter det tidspunkt, hvor medarbejderen opnår folkepensi- onsalderen.
Hvis folkepensionsalderen ændres, ændres pensionsalderen med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen af folkepensionsalderen. Hvis medarbejderen er berettiget til forsikring ved nedsat erhvervsevne og/eller fritagelse for indbetaling bevares den hidtidigt gældende pensionsalder som en individuelt fastsat pensionsalder.
Medarbejdere, hvis alder overstiger pensionsalderen, kan fortsat indbetale til pensionsopsparing, men forsikringerne vil bortfalde.
Helbredsoplysninger
Inden Velliv indgår aftale om pensionsordning, skal medarbejderen aflevere en personlig helbreds- erklæring, som Velliv kan godkende.
En vurdering af helbredsoplysningerne kan betyde, at forsikringerne alene kan tilbydes til en for- øget pris. Er det ikke muligt at indgå aftale om pensionsordning med medarbejderen, med de
ønskede forsikringer, tilbyder Velliv i stedet forsikringer, der ligger så tæt på medarbejderens øn- sker som muligt. I hvert enkelt tilfælde skal det videre forløb aftales med Velliv.
Udbetaling til arbejdsgiver
Der kan ske udbetaling til arbejdsgiver, hvis det er aftalt på oprettelsestidspunktet. Den supple- rende forsikring i jobafklarings- og ressourceforløb udbetales ikke til arbejdsgiver.
Arbejdsgivers forpligtigelser
Ved indgåelse af aftale forpligter arbejdsgiver sig til:
• At oplyse om evt. lønregulering
• At oplyse om evt. orlov
• At oplyse om evt. fratrædelse
Og i øvrigt efterleve de forpligtelser der følger af denne aftale og medfølgende bilag.
Orlov
Under orlov opretholdes forsikringerne i Velliv, så længe medarbejderen er ansat. For den selv- stændige er der mulighed for retsmæssig orlov. Der kan længst ydes pause i indbetalingen i en pe- riode på op til 12 måneder. (se yderligere om orlov i generelle vilkår for frivillige firmapensionsafta- ler)
Indbetaling til forsikringerne skal senest genoptages 12 måneder efter tidspunktet for ophør af ind- betaling, medmindre andet aftales særskilt med Velliv.
Vilkår:
Vilkårene for nærværende firmapensionsaftale fremgår af
1. Specifikke vilkår Frivillige firmaaftaler under rammeaftale for Er- hvervspension til Selvstændige
2. GENVILKFF Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler
3. Bilag HELBREDFF Frivillige firmaaftaler
samt følgende bilag og betingelser, der findes på xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx:
FB0704 Almindelige forsikringsbetingelser - Generelle bestemmelser og Spe- cielle forsikringsbetingelser
TA0010 Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne
KS0020 Almindelige forsikringsbetingelser, Visse kritiske sygdomme med ter- minaldækning
IB0010 Investeringsbetingelser for VækstPension og LinkPension
DK0010 Betingelser for DinKapital
GB0010 Fratrædelsesbestemmelser
SKAFO Skattemæssige forhold
Vejledning til indbetaling til Erhvervspension til Selvstændige kan findes på xxx.xxxxxx.xx/xx/xx- hverv/er-du-selvstaendig/erhvervspension-til-selvstaendige
Hvis der er uoverensstemmelse mellem på den ene side bilag og på den anden side Specifikke vil- kår for Erhvervspension til Selvstændige og Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler, er det speci- fikke vilkår for Erhvervspension til Selvstændige og Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler, der er gældende. Specifikke vilkår for Erhvervspension til Selvstændige kan indeholde angivne fravigel- ser fra Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler og fra bilag.
Bilagene beskriver gældende betingelser og regler på tidspunktet for firmapensionsaftalens indgå- else, og de kan ændres af Velliv i overensstemmelse med ændringsvilkårene i heri.. Ændring i ind- betalingsvejledning for selvstændige sker dog som anført under Ændring af vilkår.
For Vellivs virksomhed gælder tillige det til enhver tid gældende tekniske grundlag, som anmeldes til Finanstilsynet, og som gælder uden videre.
Ændring af vilkår:
Xxxxxx har ret til at ændre Xxxxxxxxxx firmaaftaler under rammeaftale for Erhvervspension for selv- stændige og Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler, og skal informere den enkelte omfattede herom senest i forbindelse med, at ændringen træder i kraft. I denne forbindelse har firmaet ret til at opsige aftalen med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen træder i kraft.
Ophør af aftalen:
Aftalen kan opsiges af medarbejderen eller af Velliv med 1 måneds varsel til ophør den 1. i en må- ned. Opsiges aftalen af arbejdsgiver eller Velliv er der mulighed for, at medarbejderen kan fort- sætte sin pensionsordning på individuelle vilkår.
Firmapensionsaftale
Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler
1. januar 2021
Indholdsfortegnelse
4 Pensionsordningens ikrafttræden 5
5.1 Indbetaling for medarbejdere, der ikke er selvstændige 5
5.2 Indbetaling for selvstændige og med hjælpende ægtefæller 5
5.3 Generelle vilkår for indbetaling 5
7 Arbejdsgivers forpligtelser 6
7.3 Årlig indberetning af pensionsgivende løn 6
7.4 Indberetning af CVR specifikke oplysninger 6
10.1 Forsikring ved Visse kritiske Sygdomme 7
10.2 Engangsudbetaling ved nedsat erhvervsevne 7
10.3 Forsikring ved nedsat erhvervsevne 8
10.4 Fritagelse for indbetaling 8
11.1 Ved tilmelding af medarbejdere 10
11.2 Ændring af medarbejderens pensionsordning 10
11.3 Om helbredsoplysninger generelt 10
17 Medarbejderens rettigheder ved fratrædelse 14
19 Administrationsbidrag og Vederlag 15
20 Regulering af solidariske priser 15
23 Ændring og opsigelse af firmapensionsaftalen 15
1 Ordforklaring
Betegnelse | Forklaring |
Dækningsgivende løn | Den løn, som bruges til at fastsætte forsikringsdækning undtagen ret til fritagelse for indbetaling |
Fission | En situation, hvor Arbejdsgiver udskiller en del af sin virksomhed med til- hørende medarbejdere til en anden virksomhed |
Forsikringsdækning | En ydelse, der udløses ved forsikringsbegivenhed før alderspensionering |
Fusion | En situation, hvor Arbejdsgiver erhverver hele eller dele af anden virk- somhed med tilhørende medarbejdere |
Generelle vilkår | Den del af firmapensionsaftalen, som udtrykker fælles vilkår for firmapen- sionsaftaler i Velliv |
Lønskala | Ved anvendelse af en lønskala for nedsat erhversvevne forstås, at dæk- ningsprocenten varierer med - og løbende tilpasses - den dækningsgi- vende løn. |
Netpension | Det internetbaserede værktøj, som Velliv stiller til medarbejderens rådig- hed for information om og selvbetjening af pensionsordningen |
Nærmeste pårørende | Ved Nærmeste pårørende forstås i prioriteret rækkefølge: 1. Ægtefælle eller registreret partner 2. Samlever 3. Xxxx 0. Arvinger iht. testamente 5. Arvinger iht. arvelovgivningen Se forsikringsaftaleloven for yderligere uddybning, særligt om definitionen af en samlever |
Opsparingsdækning | En opsparing, der anvendes til en pensionsydelse ved alderspensionering |
Orlov | Medarbejderens orlov, bestemt af lovgivning eller arbejdsmarkedsover- enskomst, men ikke andre typer orlov |
Pensionsalderen | Den alder, som i firmapensionsaftalen er forudsat som pensionsalder. Pensionsalderen påvirkes ikke af det tidspunkt, den enkelte medarbejder vælger at blive pensioneret på |
Pensionsgivende løn | Den løn, som bruges til at fastsætte forventet indbetaling og ret til frita- gelse for indbetaling |
Pensionsleverandør | Et livsforsikringsselskab, en pensionskasse, et pengeinstitut eller en pen- sionsfond |
Pensionsordning | Indholdet af den aftale, som indgås mellem medarbejder og Velliv på grundlag af firmapensionsaftalen |
Pensionsudbetalingsal- deren | Den tidligste alder, hvor udbetaling af opsparingsdækning kan ske uden strafafgift iht. lovgivningen |
Solidarisk pris | Den pris pr. krones forsikring, der beregnes som et gennemsnit af indivi- duelle risikopriser for en gruppe forsikrede, beregnet på baggrund af køn, alder, erhverv og skadesforløb |
Specifikke vilkår | Den del af firmapensionsaftalen, som udtrykker vilkår fastsat for den på- gældende Arbejdsgiver |
Sundhedsleverandør | Et forsikringsselskab, som udbyder sundhedsforsikring |
2 Aftalens opbygning
En firmapensionsaftale med Velliv indeholder
• Specifikke vilkår for Erhvervspension til selvstændige
• Generelle vilkår for frivillige firmaaftaler
• Bilag, jf. bilagsfortegnelse i Specifikke vilkår
Specifikke vilkår beskriver de særlige vilkår i firmapensionsaftalen, som er fastsat under hensyn til den rammeaftale eller det koncept som firmapensionsaftalen er indgået under.
Generelle vilkår beskriver de vilkår, som er gældende for alle frivillige firmapensionsaftaler i Velliv.
3 Aftalens parter
Ved Arbejdsgiver forstås en virksomhed, som har indgået eller er tilmeldt en firmapensionsaftale med
Velliv.
Ved en medarbejder forstås en person, der er omfattet af firmapensionsaftalen.
Ved en selvstændig forstås her en person, som ikke er ansat hos Arbejdsgiver, som besidder en ejerandel i Arbejdsgiver, og som udfører hovedparten af sin personlige beskæftigelse hos Arbejdsgi- ver. Det forudsættes endvidere, at Arbejdsgiver i forhold til selvstændige er en enkeltmandsvirksom- hed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et partnerselskab.
4 Pensionsordningens ikrafttræden
Medarbejderens pensionsordning, og en evt. ændring af en bestående pensionsordning, kan tidligst træde i kraft fra det tidspunkt, hvor firmapensionsaftalen træder i kraft.
4.1 Oprettelse
Medarbejderens pensionsordning kan først træde i kraft fra det tidspunkt, hvor medarbejderen har af- givet begæring herom og medarbejdens helbredsoplysninger er godkendt af Velliv. Er en forsikrings- begivenhed indtrådt inden Xxxxxx har godkendt begæring og helbredsoplysninger vil der være dæk- ning, såfremt Velliv ville have antaget pensionsordningen på dette grundlag.
5 Indbetaling
5.1 Indbetaling for medarbejdere, der ikke er selvstændige
Arbejdsgiver foretager indbetaling samtidig med lønudbetaling, dog mindst én gang om måneden. Indbetalingen udgør, jf. Specifikke vilkår,
• den aftalte procentsats af de dele af lønudbetalingen, som Arbejdsgiver og medarbejder har aftalt, der skal indbetales pensionsbidrag af. Der skal dog mindst indbetales pensionsbidrag af den faste løn.
5.2 Indbetaling for selvstændige og med hjælpende ægtefæller Pensionsordningen oprettes skattemæssigt som en privat pensionsordning.
Velliv opkræver indbetaling én gang om måneden eller en gang om året. Opkrævningen udgør, jf. Specifikke vilkår,
• den aftalte procentsats af den pensionsgivende løn.
5.3 Generelle vilkår for indbetaling
Medarbejderen kan indgå aftale med Arbejdsgiver om ekstra indbetaling. Medarbejderen kan herefter aftale med Xxxxxx, om indbetalingen skal være med eller uden ret til fritagelse for indbetaling.
Indbetaling skal foretages som anført i indbetalingsvejledning for selvstændige.
Hvis indbetalingen ikke er tilstrækkelig til at dække
• betaling for forsikringer hos eventuelle andre leverandører
• betaling for forsikringer der er oprettet i Velliv
• betaling af administrationsbidrag og vederlag
• arbejdsmarkedsbidrag
• evt. andre skatter og afgifter
kan Xxxxxx forlange, at der indgås aftale om en forøgelse af indbetalingen.
Velliv kan ikke holdes ansvarlig for Arbejdsgivers manglende overholdelse af indbetalingsforpligtelsen.
Velliv fratrækker og afregner arbejdsmarkedsbidrag og evt. andre skatte og afgifter efter gældende lovgivning.
6 Lønbegreber
Arbejdsgiver indberetter én gang årligt den pensionsgivende løn for alle medarbejdere, der er omfat- tet af denne firmapensionsaftale, jf. punkt 7.2. Hvis det i Specifikke vilkår er angivet, at der anvendes en særskilt fastsat dækningsgivende løn, indberettes denne samtidigt. Hvis der ikke anvendes en sær- skilt fastsat dækningsgivende løn, sættes denne lig med den pensionsgivende løn.
Den pensionsgivende løn udgør den med medarbejderen aftalte, faste løn, for selvstændige dog den aftalte á conto udbetaling.
Hvis der anvendes en særskilt fastsat dækningsgivende løn, skal denne udtrykke medarbejderens samlede aktuelle indtjening eller en andel heraf. Med den aktuelle indtjening menes ikke den maksi- malt mulige indtjening, men en realistisk fastsat indtjeningsevne.
7 Arbejdsgivers forpligtelser
7.1 Arbejdsgivers ansvar
Arbejdsgiver er ansvarlig for at levere korrekte og fyldestgørende oplysninger til Velliv. Krav, som medarbejderen eller andre måtte rejse som følge af Arbejdsgivers manglende overholdelse af sine forpligtelser i firmapensionsaftalen, herunder manglende eller for sen tilmelding eller indberetning af oplysninger, indberetning af fejlagtige oplysninger, og manglende eller for sen indbetaling, er derfor Xxxxxx uvedkommende.
7.2 Indbetaling
For hver medarbejder skal indbetaling, jf. afsnit 5, foretages til Xxxxxx som anført i indbetalingsvejled- ning for selvstændige.
7.3 Årlig indberetning af pensionsgivende løn.
Arbejdsgiver skal én gang årligt, på den i Specifikke vilkår nævnte reguleringsdato, oplyse Velliv om hver medarbejders pensionsgivende årsløn.
Forsikringerne beregnes alene på baggrund af denne indberetning.
7.4 Indberetning af CVR specifikke oplysninger
Arbejdsgiver skal give Xxxxxx besked om:
• Ændring af Arbejdsgivers navn, adresse, CVR.-nr., kontaktpersoner mv.
• Fission, hvor en del af Arbejdsgiver med tilhørende medarbejdere fraspaltes
• Fusion
• Arbejdsgivers konkurs
8 Pensionsalder
Pensionsalderen er angivet i Specifikke vilkår.
Hvis der er angivet folkepensionsalderen som pensionsalder, er pensionsalderen dermed den for den enkelte medarbejder aktuelt gældende folkepensionsalder. Hvis folkepensionsalderen ændres, æn- dres pensionsalderen med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen af folkepensionsalderen.
Hvis medarbejderen er berettiget til forsikring ved nedsat erhvervsevne og/eller fritagelse for indbeta- ling bevares den hidtidigt gældende pensionsalder som en individuelt fastsat pensionsalder.
Medarbejdere, hvis alder overstiger pensionsalderen, kan vælge at være omfattet. Der vil ikke være mulighed for forsikringsdækninger, medmindre dette er angivet i Specifikke vilkår.
9 Begunstigelse
Ved medarbejderens dødsfald sker udbetaling til den/de begunstigede, Xxxxxx har registreret i pensi- onsordningen. Dette gælder ikke for ægtefælle- og børnepension. Medarbejderen kan alene vælge begunstigede, der er mulige for den givne beskatningsform.
Som forvalg er ”Nærmeste pårørende” begunstiget. Dette kan ændres efter skriftlig meddelelse fra medarbejderen til Xxxxxx.
10 Forsikringer
Firmapensionsaftalen beskriver i Specifikke vilkår de forsikringer som er mulige at vælge for medarbej- deren. De enkelte forsikringer er forklaret nærmere i punkterne nedenfor.
Forsikringerne ophører ved pensionsalderen.
Specifikke vilkår kan indeholde regler, således at medarbejdere, der har opnået en given alder, kan fravælge en given forsikring.
Forsikringerne beregnes af den til en hver tid gældende indberettede pensionsgivende løn.
Forsikringsbetingelserne fremgår af bilag FB0704 “Almindelige forsikringsbetingelser - Generelle be- stemmelser og Specielle bestemmelser”, samt af særskilte forsikringsbetingelser for den enkelte for- sikring.
Der henvises til bilag SKAFO for forklaring af de angivne beskatningsformer.
10.1 Forsikring ved Visse kritiske Sygdomme
Udbetaling finder sted til medarbejderen, hvis medarbejderen rammes af en dækningsberettiget syg- dom.
Forsikringsbetingelserne fremgår af bilag KS0020 “Almindelige forsikringsbetingelser - Visse kritiske sygdomme med terminaldækning”.
Forsikringen oprettes som en livsforsikring uden fradragsret (beskatningsform 5 (gruppeliv/gruppeord- ning)). Udbetalingen er skattefri.
10.2 Engangsudbetaling ved nedsat erhvervsevne
Udbetaling finder sted til medarbejderen, hvis medarbejderens erhvervsevne i en uafbrudt periode på 12 måneder varigt er nedsat til ½ eller derunder af den fulde erhvervsevne.
Forsikringsbetingelserne fremgår af bilag TA0010 “Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat er- hvervsevne”.
Forsikringen oprettes som en livsforsikring uden fradragsret (beskatningsform 5). Udbetalingen er skattefri.
10.3 Forsikring ved nedsat erhvervsevne
Udbetaling finder sted til medarbejderen, hvis medarbejderens erhvervsevne er nedsat til ½ eller der- under af den fulde erhvervsevne, og hvis medarbejderen har et indtægtstab, der berettiger til udbeta- ling.
Udbetaling begynder tidligst den 1. i måneden efter, medarbejderens erhvervsevne har været nedsat til ½ eller derunder i en uafbrudt periode på 3 måneder.
Udbetalingen fastsættes ud fra reglerne i forsikringsbetingelserne.
Udbetalingen fortsætter, så længe medarbejderens erhvervsevne er nedsat som anført, og medarbej- deren har et indtægtstab som anført, dog længst til den aftalte pensionsalder eller medarbejderens eventuelle død forinden.
Forsikringsbetingelserne fremgår af bilag TA0010 “Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat er- hvervsevne af”.
Dækningen oprettes enten som
• en livsforsikring med fradragsret (beskatningsform 1) eller
• som en livsforsikring uden fradragsret (beskatningsform 5).
Beskatningsformen kan ændres efter skriftlig aftale mellem medarbejderen og Velliv, hvis det af Spe- cifikke vilkår fremgår, at der er mulighed herfor.
Ved ændring af beskatningsform omregnes dækningsbeløbene for de 2 beskatningsformer med re- spekt af helbredsregler og helbredsgrænser.
Hvis det er aftalt, at der kan ske udbetaling til arbejdsgiver, betyder det, at Arbejdsgiver har taget for- behold om, at udbetaling af forsikring ved nedsat erhvervsevne skal ske til Arbejdsgiver:
Så længe medarbejderen modtager hidtidig løn fra Arbejdsgiver, vil udbetaling finde sted til Arbejdsgiver, hvis medarbejderens erhvervsevne uafbrudt har været nedsat til ½ eller derunder i 3 måneder og hvis medarbejderens løn er større end Arbejdsgivers modtagelse af sygedagpengerefusion mv. fra det offentlige.
Udbetalingen vil svare til medarbejderens løn fratrukket Arbejdsgivers modtagelse af sygedagpengerefusion mv. fra det offentlige samt værdien af medarbejderens obligatoriske eget pensionsbidrag for hvilket der er ret til fritagelse for indbetaling. Udbetalingen kan ikke overstige hverken den af Arbejdsgiveren forvalgte dækning, eller den med medarbejderen aftalte dækning. Er en medarbejder delvis sygemeldt vil fastsættelse af udbetaling fortsat baseres på et beløb svarende til refusionen, hvis medarbejderen var fuldt sygemeldt.
Uanset, hvornår medarbejderens erhvervsevnen er nedsat fra, vil Arbejdsgiver tidligst være berettiget til udbetaling med virkning fra den 1. i den måned, hvor Arbejdsgiver eller medarbejderen henvender sig til Velliv vedr. udbetaling ved nedsat erhvervsevne.
10.4 Fritagelse for indbetaling
Medarbejderen har ret til fritagelse for indbetaling, når medarbejderens erhvervsevne er nedsat til ½ eller derunder, og medarbejderen har et indtægtstab, der berettiger til udbetaling af forsikring ved ned- sat erhversvevne. Fritagelse for indbetaling bortfalder, hvis udbetalingen fra forsikring ved nedsat er- hvervsevne ophører. Hvis pensionsordningen ikke indeholder forsikring ved nedsat erhvervesvene, er fritagelse for indbetaling betinget af et erhvervsevnetab, der ville berettige til udbetaling af fra nedsat erhvervsvene. Dette gælder dog ikke, hvis udbetalingerne ophører, fordi der sker ændringer i de
indtægter, der indgår i beregningen af indtægtstabet, samtidig med at medarbejderens erhvervsevne fortsat er nedsat til ½ eller derunder.
Forsikringer med ret til fritagelse for indbetaling opretholdes ved tilkendelse af fritagelse for indbetaling som forsikringer uden indbetaling. Opsparingsdækninger med ret til fritagelse for indbetaling fortsætter ved tilkendelse af fritagelse for indbetaling, således at Velliv månedligt foretager indbetaling til opspa- ringsdækning.
Ved aftalte stigninger i indbetalingen er der ikke fritagelse for indbetaling for stigningerne.
Forsikringsbetingelserne fremgår af bilag TA0010 “Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat er- hvervsevne”.
Hvis det er aftalt, at der kan ske udbetaling til arbejdsgiver, betyder det, at Arbejdsgiver har taget for- behold om, at udbetaling af forsikring ved nedsat erhvervsevne skal ske til Arbejdsgiver, hvorved:
Medarbejderen har ret til fritagelse for indbetaling i samme perioder, som der sker udbetaling til Arbejdsgiver. Er pensionsordningen ikke oprettet med ret til forsikring ved nedsat erhvervs- evne, har medarbejderen ret til fritagelse for indbetaling i samme perioder, Xxxxxx ville have ud- betalt forsikring ved nedsat erhvervsevne til Arbejdsgiver, hvis pensionsordningen var oprettet med ret til forsikring ved nedsat erhvervsevne.
10.5 Forsikring ved død
Udbetaling finder sted ved medarbejderens dødsfald til den/de begunstigede, jf. afsnit 9. Den/de be- gunstigede kan vælge mellem at få dækningen udbetalt i månedlige rater eller at få dækningen udbe- talt som et engangsbeløb.
Forsikringsbetingelserne består af bilag FB0704 “Almindelige forsikringsbetingelser - Generelle be- stemmelser og Specielle bestemmelser”
Dækningen oprettes som en livsforsikring uden fradragsret (beskatningsform 5) eller som livsforsikring med fradragsret (beskatningsform 2).
Beskatningsformen kan ændres efter skriftlig aftale mellem medarbejderen og Velliv, hvis det af Spe- cifikke vilkår fremgår, at der er mulighed herfor.
Ved ændring af beskatningsform omregnes dækningsbeløbene for de 2 beskatningsformer med re- spekt af helbredsregler og helbredsgrænser, jf. bilag HELBREDFF.
10.6 Børnepension
Udbetaling finder sted ved medarbejderens dødsfald til hvert af medarbejderens børn under den alder, der er angivet i Specifikke vilkår. Definitionen af hvilke børn, der er dækket, fremgår af forsikringsbetin- gelserne.
Forsikringsbetingelserne består af bilag FB0704 “Almindelige forsikringsbetingelser - Generelle be- stemmelser og Specielle bestemmelser”.
Udbetaling begynder den 1. i måneden efter medarbejderens død og ophører, når barnet opnår den alder, der er angivet i Specifikke vilkår. Udbetalingen ophører, hvis barnet dør forinden.
Der gælder særligt lempelige regler for afgivelse af helbredsoplysninger ved tilvalg og forhøjelse af børnepensionsdækning, se bilag HELBREDFF.
Dækningen oprettes som en livsforsikring med fradragsret (beskatningsform 1). Udbetalingen er skat- tepligtig.
11 Helbredsoplysninger
11.1 Ved tilmelding af medarbejdere
Pensionsordningen oprettes med afgivelse af personlige helbredsoplysninger, som Velliv skal god- kende, jf. bilag HELBREDFF.
Er det ikke muligt at indgå aftale om pensionsordning med medarbejderen med de ønskede dæknin- ger, tilbyder Velliv i stedet dækninger, der ligger så tæt på medarbejderens ønsker som muligt.
11.2 Ændring af medarbejderens pensionsordning
Medarbejderen har mulighed for at ændre pensionsordningen inden for rammerne af firmapensionsaf- talen efter skriftlig aftale med Velliv. En ændring med forøget risikodækning er betinget af, at medar- bejderen afleverer yderligere helbredsoplysninger, som Velliv kan godkende, jf. bilag HELBREDFF
11.3 Om helbredsoplysninger generelt
Hvis forsikringsrisikoens størrelse i forbindelse med oprettelse af pensionsordning, lønregulering eller ændring af pensionsordning overstiger de til enhver tid gældende helbredsgrænser, skal medarbejde- ren aflevere yderligere helbredsoplysninger, jf. bilag HELBREDFF.
Hvis den pensionsgivende løn stiger med mere end en af Velliv fastsat procentsats skal medarbejde- ren aflevere yderligere helbredsoplysninger, jf. bilag HELBREDFF.
Velliv betaler eventuelle honorarer til læger i forbindelse med indhentning af helbredsoplysninger, der er krævet af Velliv.
12 Sundhedsforsikring
Der kan være tilknyttet en sundhedsforsikring til firmapensionsaftalen, hvis dette fremgår af Specifikke vilkår. Der henvises i givet fald til separat aftale med en sundhedsleverandør.
Der er ikke ret til fritagelse for indbetaling for sundhedsforsikringspræmien.
Velliv fungerer som formidler og modtager herfor normalt vederlag fra sundhedsleverandøren.
Medarbejderen giver med sin underskrift på begæringen Xxxxxx fuldmagt til at videregive oplysninger til sundhedsleverandøren om medarbejderens CPR-nr., navn og adresse til brug for oprettelse af sund- hedsforsikring hos sundhedsleverandøren.
Velliv modtager løbende information fra sundhedsleverandøren om sundhedsforsikringspræmiens størrelse, herunder størrelsen af en evt. skattepligtig del.
Velliv indberetter skattepligtige dele af sundhedsforsikringspræmien som B-indkomst.
13 Opsparingsdækninger
Følgende opsparingsdækninger kan indgå i pensionsordningen
1. Rateopsparing
2. Livrente+
3. Aldersopsparing
4. Kapitalopsparing
Opsparingsdækninger kan, hver for sig, udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.
For opsparingsdækninger med løbende udbetalinger gælder, at størrelsen af den løbende udbetaling fastsættes på pensioneringstidspunktet med anvendelse af det til den tid til Finanstilsynet anmeldte tekniske grundlag.
13.1 Rateopsparing
Rateopsparing udbetales i månedlige rater over det i Specifikke vilkår angivne antal år. Medarbejderen kan vælge et alternativt antal år, dog mindst 10 år.
Rateopsparing udbetales månedligt forud. Ved medarbejderens efterfølgende død udbetales de reste- rende rater til den/de begunstigede. Den/de begunstigede kan vælge at få de resterende rater omreg- net til en engangsudbetaling.
Ved medarbejderens død før den aftalte pensionsalder udbetales den aktuelle saldo på Rateopspa- ring over det aftalte antal år. Den/de begunstigede kan vælge at få den aktuelle saldo på Rateopspa- ring udbetalt som en engangsudbetaling.
Hvis indbetalingen til Rateopsparing overstiger det maksimale beløb, som er fastsat i lovgivningen, vil det overskydende beløb blive anvendt til andre opsparingsdækninger i overensstemmelse med den for medarbejderen valgte prioritetsrækkefølge.
Xxxxxx tager alene højde for indbetalinger til andre Xxxxxxxxxxxxxxx og ophørende livrenter, hvis disse er oplyst.
Modtager Xxxxxx oplysninger om faktisk anvendt beløb til Rateopsparing fra afgivende selskab, inden pensionsordningen oprettes i Velliv, benyttes disse oplysninger.
Rateopsparing oprettes som livsforsikring med fradragsret (beskatningsform 2).Udbetalingen er skat- tepligtig.
13.2 Livrente+
Den månedlige udbetaling baseres på Livrente+ opsparingen på udbetalingstidspunktet. Udbetaling finder sted så længe medarbejderen er i live. Medarbejderen kan, uden krav om afgivelse af helbreds- oplysninger, ved påbegyndelse af udbetaling vælge at tilknytte ægtefælle-/samleverpension og/eller garantiydelse mod tilpasning af udbetalingen.
Ved medarbejderens død før den aftalte pensionsalder udbetales opsparingssikringen med den aktu- elle Livrente+ opsparing på følgende måde:
a. Ægtefællepension
Pensionen udbetales til ægtefælle, dog længst i det antal år, Xxxxxx har registreret i medarbejde- rens pensionsordning. Ved ægtefælle forstås en ægtefælle eller registreret partner, der ikke er frasepareret eller fraskilt. En frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller registreret partner kan i henhold til lovgivningen have bevaret ret til ægtefællepension.
b. Garantiydelse
Hvis der ikke er en ægtefælle, eller hvis ægtefællen dør inden udløbet af det antal år, Xxxxxx har registreret i medarbejderens pensionsordning, udbetales pensionen til begunstigede.
Opsparingssikringen kan udbetales som et engangsudbetaling.
Den livsvarige livrente og opsparingssikringen oprettes som livsforsikring med fradragsret (beskat- ningsform 1). Udbetalingen er skattepligtig.
13.3 Aldersopsparing
Aldersopsparing udbetales som et engangsudbetaling.
Ved medarbejderens død før den aftalte pensionsalder udbetales den aktuelle saldo til den/de begun- stigede.
Hvis indbetalingen til Aldersopsparing overstiger det maksimale beløb, som er fastsat i lovgivningen, vil det overskydende beløb blive anvendt til andre opsparingsdækninger i overensstemmelse med den for medarbejderen valgte prioritetsrækkefølge.
Aldersopsparing oprettes som en livsforsikring uden fradrag (beskatningsform 33). Udbetalingen er skattefri.
13.4 Kapitalopsparing
Kapitalopsparing udbetales som et engangsudbetaling.
Ved medarbejderens død før den aftalte pensionsalder udbetales den aktuelle saldo til den/de begun- stigede.
Der kan ikke foretages indbetaling til Kapitalopsparing, kun gennem overførsel fra anden pensionsord- ning.
Kapitalopsparing oprettes som en livsforsikring (beskatningsform 3) til modtagelse af en kapitalpen- sion fra en anden pensionsleverandør. Udbetalingen er afgiftpligtig.
14 Investeringsformer
Xxxxxx udbyder følgende investeringsformer, som medarbejderen kan placere sine opsparingsdæknin- ger i:
1. VækstPension
2. LinkPension
3. HøjrentePension (kan ikke vælges som ny investeringsform)
Det vil altid gælde, at indbetalingens opsparingsdel anvendes til en given procentfordeling mellem in- vesteringsformerne.
Det fremgår af Specifikke vilkår, hvilke investeringsformer medarbejderne kan vælge imellem.
14.1 VækstPension
Opsparingen placeres i investeringsfonde, som Xxxxxx sammensætter i overensstemmelse med med- arbejderens valg mellem en række investeringsprofiler med forskellig investeringsrisiko.
Forrentningen af den opsparing, medarbejderen har valgt at placere i VækstPension, afhænger af af- kastet i investeringsfondene.
Sammensætningen af investeringsfonde varierer med medarbejderens alder, således at investerings- risikoen nedtrappes afhængig af pensionsalderen. Medarbejderen kan vælge en anden pensionsalder end firmapensionsaftalens pensionsalder som forventet pensionsalder og derved påvirke nedtrapnin- gen.
Betingelserne for opsparing i VækstPension fremgår af bilag IB0010, “Investeringsbetingelser for VækstPension og LinkPension”.
14.2 LinkPension
Opsparingen placeres efter medarbejderens valg i de investeringsfonde, som Xxxxxx til enhver tid ud- byder. Velliv kan fastsætte generelle begrænsninger for valget.
Forrentningen af den opsparing, medarbejderen har valgt at placere i LinkPension, afhænger af afka- stet i de valgte investeringsfonde.
Betingelserne for opsparing i LinkPension fremgår af bilag IB0010, “Investeringsbetingelser for Vækst- Pension og LinkPension”.
14.3 HøjrentePension
HøjrentePension kan ikke vælges som ny investeringsform. Medarbejdere, der har HøjrentePension som investeringsform, fortsætter uændret. Der kan alene ske forhøjelser som følge af aftalte regulerin- ger, herunder lønreguleringer.
Medarbejderen kan derfor ikke øge den andel af pensionsbidraget, som indbetales til HøjrentePen- sion. Der kan heller ikke foretages indskud og overførsler til HøjrentePension.
Har medarbejderen HøjrentePension som investeringsform, gælder følgende: Opsparingen placeres af Velliv.
Forrentningen af den opsparing, medarbejderen har valgt at placere i HøjrentePension sker med en kontorente, som fastsættes af Velliv månedsvis forud.
HøjrentePension sikrer, på baggrund af hidtidig indbetaling og forventet fremtidig indbetaling en given opsparingssaldo ved pensionering, som anvendes til løbende udbetalinger. Opsparingssaldoen ved pensionering er betinget af, at der ikke sker ændring i lovgivning eller lignende, som beskrevet i forsik- ringsbetingelserne.
Der kan alene indbetales på Rateopsparing og Livrente+ i HøjrentePension. Har medarbejdere, som har valgt HøjrentePension, valgt at indbetale til Aldersopsparing, vil indbetaling til denne blive anvendt i den af medarbejderen valgte investeringsprofil i VækstPension.
Betingelserne for opsparing i HøjrentePension fremgår af bilag FB0704 “Almindelige forsikringsbetin- gelser - Generelle bestemmelser og Specielle bestemmelser”.
15 DinKapital
Anvendelse af DinKapital indebærer, at en mindre fast procentdel af indbetalingen til opsparing placeres i det særlige opsparingsmiljø DinKapital.
Det fremgår af Specifikke vilkår, om DinKapital finder anvendelse. Medarbejderen har efterfølgende mulighed for at til- eller fravælge indbetaling til DinKapital.
For DinKapital gælder følgende vilkår i hovedtræk:
DinKapital, der er et supplerende kapitalgrundlagselement godkendt af Finanstilsynet, er knyttet til medarbejderens opsparing i det/de valgte opsparingsmiljø(er) VækstPension, LinkPension og HøjrentePension samt den valgte udbetalingsform – sum, rate og/eller livrente. Selskabet opbygger DinKapital af pensionsordningens andel af det realiserede resultat, der er knyttet til medarbejderens opsparing.
DinKapital indgår på lige fod med eventuel ansvarlig lånekapital i selskabets basiskapital, som er den kapital, der skal dække eventuelle tab i selskabet efter at egenkapitalen har dækket tab. DinKapital kan derfor bl.a. blive reduceret ved dækning af tab i selskabet. I tilfælde af, at DinKapital skal dække tab, vil opsparingen tilhørende DinKapital helt eller delvist blive inddraget.
DinKapital tildeles løbende en forrentning, der er fastsat på markedsmæssige vilkår, svarende til ansvarlig lånekapital. Renten fastsættes månedligt forud.
DinKapital udbetales samtidig med udbetaling af den tilhørende del af opsparingen.
Forsikringsbetingelserne for opsparing i DinKapital fremgår af bilag DK0010, ”Forsikingsbetingelser for DinKapital”.
16 Orlov
Under orlov opretholdes forsikringerne i Velliv, så længe medarbejderen er ansat. Indehavere kan få opretholdt forsikringerne under retsmæssig orlov.
Hvis indbetalingen ophører helt under orlov, behandles pensionsordningen på følgende måde.
• For fradragsberettigede forsikringer sker betaling for opretholdelse af forsikringen ved, at pri- sen for forsikringerne i stedet trækkes i medarbejderens pensionsopsparing i det omfang, den samlede opsparing kan dække denne pris, og det skattemæssigt er muligt.
• For forsikringer uden fradragsret ydes henstand indtil orlovens udløb. Den manglende betaling for henstandsperioden dækkes forlods i indbetalingerne, når indbetalingen genoptages efter endt orlov.
Indbetalingen til forsikringerne skal genoptages senest 12 måneder efter tidspunktet for ophør af indbetaling, medmindre andet aftales særskilt med Velliv.
Under orlov, og i en periode efter orlovs ophør, er det ikke muligt for medarbejderen at ændre beskat- ningsform på forsikringerne.
17 Medarbejderens rettigheder ved fratrædelse
Hvis en medarbejder fratræder sin ansættelse, bortfalder sundhedsforsikringen fra fratrædelsesdagen.
Medmindre andet aftales med medarbejderen, opretholdes øvrige forsikringer i 3 måneder efter fratrædelsen. Betaling for opretholdelse af forsikringerne sker ved, at prisen for fradragsberettigede forsikringer i stedet trækkes i medarbejderens pensionsopsparing. Hvis medarbejderen har forsikringer uden fradragsret sker betaling hertil gennem seneste foretagne indbetaling.
I perioden med opretholdt forsikringsdækning er firmapensionsaftalen fortsat gældende med hensyn til risikopriser, administrationsbidrag og vederlag.
Efter udløbet af perioden med opretholdt forsikringsdækning ændres pensionsordningen, hvis den har en mindsteværdi, til en pensionsordning uden indbetaling og uden forsikringsdækninger. Er pensions- ordningens værdi under en af Velliv til Finanstilsynet anmeldt mindste værdi, tilbagekøbes pensions- ordningen.
Medarbejderen har i 3 måneder efter fratrædelsen følgende alternative muligheder.
• Pensionsordningen kan ændres til en pensionsordning uden indbetaling og uden forsikrings- dækninger fra et tidligere tidspunkt.
• Pensionsordningen kan videreføres med de forsikringsdækninger, der kan oprettes på indivi- duelle vilkår på fratrædelsestidspunktet. Videreførelsen sker på de vilkår, med de dækninger og til den pris, der gælder for videreførte pensionsordninger på fratrædelsestidspunktet.
• Pensionsordningen kan tilbagekøbes eller overføres, jf. afsnit 17.
18 Medarbejderens rettigheder ved firmapensionsaftalens ophør eller medarbejderen ønsker at udtræde af ordnin- gen
Når medarbejderen selv ønsker at opsige aftalen
Hvis medarbejderen ikke længere ønsker at være omfattet af firmapensionsaftalen, skal medarbejder eller Arbejdsgiver give Xxxxxx besked herom. Medarbejderen kan råde over pensionsordningen jf. bi- lag GB0010. Velliv kan opkræve et gebyr ved medarbejderens udnyttelse af sin råderet.
Ophør på grund af konkurs og øvrige årsager
Hvis firmapensionsaftalen ophører på grund af Arbejdsgivers konkurs eller af anden årsag har med- arbejderen de samme muligheder som ved medarbejderens fratrædelse jf. afsnit 17.
19 Administrationsbidrag og Vederlag
19.1 Administrationsbidrag
Administrationsbidragenes størrelse er fastsat i henhold til de regler, Xxxxxx har anmeldt til Finanstilsy- net. Satserne for administrationsbidrag afhænger bl.a. af salgskanal.
Eventuelle ændringer i administrationsbidragene sker i henhold til de til enhver tid gældende regler, der anmeldes til Finanstilsynet.
19.2 Vederlag
Størrelsen af vederlag til en evt. ekstern salgskanal vil fremgå af en særskilt aftale med den pågæl- dende salgskanal.
20 Regulering af solidariske priser
For alle forsikringer i Velliv baserer betaling sig på solidariske priser.
Ved hvert forsikringsårs begyndelse pr. 1. januar beregner Xxxxxx solidariske priser for en given gruppe af firmapensionsaftaler. Gruppen er angivet i Specifikke vilkår.
Beregning og regulering af priser er en del af de til enhver tid gældende regler, der anmeldes til Fi- nanstilsynet.
Hvis der ved den helbredsmæssige antagelse er givet prisforøgende vilkår, forhøjes den solidariske pris for de tilhørende risikodækninger.
21 Bonus
HøjrentePension i Velliv deltager i bonusfordelingen i overensstemmelse med de til enhver tid gæl- dende regler, der anmeldes til Finanstilsynet.
De gældende bonusbestemmelser er vedlagt som bilag BB0010.
22 Kommunikation
Velliv ønsker til stadighed at kunne benytte de mest effektive kommunikations-
former med arbejdsgivere og medarbejdere. Derfor forbeholder Xxxxxx sig retten til at benytte bestående og fremtidige elektroniske kommunikationsteknologier, efterhånden som de udvikles, under stadig iagttagelse af regler for sikker kommunikation og persondatabeskyt-
telse. Det kan aktuelt være e-Boks.
23 Ændring og opsigelse af firmapensionsaftalen
Vilkårene herfor er beskrevet i Specifikke vilkår.
Bilag HELBREDFF Helbredsoplysninger
(frivillige firmaaftaler)
Velliv
Ved indtræden i ordningen Ved indgåelse af aftale om pensionsordning skal medarbejderen afgive en HE2-erklæring, som Velliv skal godkende, hvis helbredsgrænsen for afgivelse af yderligere helbredsoplysninger ikke overskrides. | |
Helbredsoplysninger ved lønregulering | |
Indehaver/ægtefælle/samlevet/registreret partner Hvis der sker forhøjelse af forsikringerne som følge af, at den pensionsgivende løn eller den dækningsgivende løn stiger med mere end 5% inden for 12 på hinanden følgende måneder, skal medarbejderen aflevere en HE1-erklæring, som Velliv skal godkende. | Øvrige medarbejdere Hvis der sker forhøjelse af forsikringsdækning som følge af, at den pensionsgivende løn eller den dækningsgivende løn stiger med mere end 10% inden for 12 på hinanden følgende måneder, skal medarbejderen aflevere en HE1-erklæring, som Velliv skal godkende. |
Helbredsoplysninger ved ændring af medarbejderens pensionsordning | |
Ændringer som medfører en forhøjelse af forsikringsdækning kræver at medarbejderen afleverer en HE1-erklæring, som Velliv skal godkende | |
Helbredsoplysninger ved risikosummer over helbredsgrænse | |
Hvis risikosummen overstiger 8.085.000 kr., skal medarbejderen aflevere en HE3-erklæring for at opnå forsikringsdækningerne. Hvis risikosummen overstiger 13.862.000 kr., skal medarbejderen aflevere yderligere helbredsoplysninger. | Når Xxxxxx har accepteret en risikosum over de 8.085.000 kr. men under 13.862.000 kr., skal der først leveres yderligere oplysninger når risikosummen stiger med 8.085.000 kr. Velliv kan kræve yderligere helbredsoplysninger hvis risikoen overstiger grænser som er aftalt med genforsikringsselskaber i forhold til deres overtagelse af dele af eller hele risikoen. Risikosummen beregnes efter de regler, der til enhver tid anmeldes til Finanstilsynet, og afspejler den risiko, Velliv har. |
Oplysningerne i dette bilag er gældende indtil nye vilkår anmeldes til Finanstilsynet. Alle oplysninger vedrører 2022. Gældende helbredsblanketter vil til enhver tid kunne rekvireres fra Velliv.