KANDIDATSPECIALE
KANDIDATSPECIALE
GENERATIONSSKIFTE OG FINANSIERING HERAF I FAMILIEEJEDE SELSKABER
– BASERET PÅ EN CASE
A GENERATIONAL SUCCESSION AND FINANCE OF A FAMILY-OWNED BUSINESS
- BASED ON A CASE
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
Studienummer: 40201, 31785
Gruppe/ kontraktnummer: 17316 Vejleder: Xxx Xxxx Xxxxxxxx
Dato: 15. september 2020
Antal sider i alt: 127
- ekskl. forside, litteraturliste og bilag: 109
Antal anslag i alt: 272.374
- svarende til antal normalsider: 120
Side 0 af 127
Copenhagen Business School, Cand.merc.aud
3. Planlægning af et generationsskifte 12
3.3. Omstruktureringsmetoder 15
3.3.1 Forretningsmæssig begrundelse 15
3.3.3 Skattefri aktieombytning med og uden tilladelse fra skat 18
3.3.4 Spaltning med og uden tilladelse fra skat 21
4.1 TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 24
4.2 TSS-Cirkulære 2000-9 – Aktier og anparter 25
4.3 TSS-Cirkulære 2000-10 – Goodwill 26
4.4 Sikring af værdiansættelse 28
4.4.2 SKAT’s korrektionsadgang og skatteforbehold 29
4.5 Andre situationer med særskilt værdiansættelsesprincip 29
5. Overdragelse af kapitalandele uden succession 30
5.3 Erhvervsmæssig virksomhed / Passivt selskab (pengetanksreglen) 31
6.1 Personkreds som kan succederes til ved familieoverdragelse 33
6.2 Særlige regler for succession af kapitalandele 34
6.3 Passivpost og latent skatteforpligtelse 34
6.3.1 Beregning af passivpost 35
6.3.2 Beregning af latent skatteforpligtelse 36
6.4 Konsekvens for overdrager og erhverver ved succession 37
7.2.2 Beregning af forlods udbytteret 44
7.5 Egne midler og Bankfinansiering 47
8.1 Præsentation af casevirksomhed 48
8.2 Planlægning af et generationsskifte 52
8.4 Aktieombytning og spaltning 54
8.4.1 Aktieombytning med tilladelse fra SKAT 55
8.4.2 Grenspaltning med tilladelse fra SKAT 56
8.5 Værdiansættelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS 60
8.5.1 Beregning af goodwill efter TSS-Cirkulære 2000-10 60
8.5.2 Beregnet handelsværdi af anparter efter TSS-Cirkulære 2000-09 62
8.6 Finansiering af generationsskiftet i Larsens Erhvervsservice ApS 63
8.6.1 Skattepligtig salg af Larsens Erhvervsservice ApS 63
8.6.2 A/B model og finansiering ved forlods udbytteret 64
8.7.1 A/B modellen, forlods udbytteret og gave 78
8.7.1.1 Vedtægtsændring og værdiansættelse af forlods udbytteret 80
8.7.1.2 Ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS 81
8.7.1.3 Værdiansættelse af Larsens Holding ApS 87
8.7.1.4 Beregning af gaveafgift 88
8.7.1.5 Overdragelse af Xxxxxxx Holding ApS til Xxxxxx Xxxxxx 90
8.7.1.6 Gaveafgift og forlods udbytteret 90
8.7.2 Gaveoverdragelse og anfordringsgældsbrev 92
8.7.2.1 Ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS 94
8.7.2.2 Værdiansættelse af Larsens Holding ApS 96
8.7.2.3 Beregning af gaveafgift og fastsættelse af anfordringsgældsbrev 97
8.7.2.4 Overdragelse af Xxxxxxx Holding ApS til Xxxxxx Xxxxxx 99
8.7.2.5 Gaveafgift og afdrag på anfordringsgældsbrev 100
8.7.3 Sammenligning af løsningsforslag 101
9. Konklusion 103
10. Perspektivering 106
11. Litteraturliste 110
11.1 Xxxxx og rapporter 110
11.2 Hjemmesider og juridisk vejledning 110
11.3 Love 111
11.4 Domme, styresignaler og cirkulære 111
12. Bilag 112
12.1 Bilag 1 – Åbningsbalance Erhvervsservice Holding ApS 112
12.2 Bilag 2 – Regnskab for Xxxxxxx Ejendom ApS 113
12.3 Bilag 3 – Regnskab for Larsens Erhvervsservice ApS 116
12.4 Bilag 4 – Goodwill beregning for Larsens Erhvervsservice ApS 119
12.5 Bilag 5 – Regnskab for Erhvervsservice Holding ApS 120
12.6 Bilag 6 – Rentesatser anvendt til beregningsmodeller 122
12.7 Bilag 7 – Positivt budget 123
12.8 Bilag 8 – Worst case budget 124
12.9 Bilag 9 – Forlods udbytteret ved positivt budget 125
12.10 Bilag 10 – Forlods udbytteret ved negativt budget 126
12.11 Bilag 11 – Nedslag for negativ kapitalindkomst 127
This thesis is written for the Master Course in business Economics and Auditing, Cand.merc.aud, at Copenhagen Business School.
The purpose of this master thesis is to provide knowledge to Danish family-business owners, advisors and auditors on the subject of generational change of Danish family-businesses within the family while the company owner is alive. The thesis focuses on the current taxable aspect, laws and regulations regarding the tax-free options of restructuring of group structure, the valuation of family owned businesses in transactions within the family and the financing opportunities in relation to the transaction of the company.
A generational succession requires timely planning and action and can be a long-term process. A generational succession shall consider the hard and soft values that runs in the family and the company. The hard values relate to the economic situation of the business owner, the younger generation and the company including the tax aspect the generational change will cause. The soft values relate to the emotions the company owner and the younger generation can have towards the company and in the family in general. The company owner must consider whether the younger generation share the same vision for the company and has the desire and capabilities to continue the company operations or come to the conclusion that the company is better off sold to an independent buyer, a staff member or liquidated.
The generational succession shall also consider if the company will continue to exist after the generational succession have occurred by considering the impact on the company stakeholders such as employees, customers and trade partners.
With expectations aligned in the family and within the company stakeholders, the next step is the restructuring of the group structure and funding opportunities. In this thesis the restructuring models “Exchange of shares” and “Demerger” are considered. The complex laws and political changes to the models in use is a reason why both the company owner and the younger generation shall consider the planning of a generational succession in due time. A careful planning and preparation will result in the generational succession to match the needs and wishes of both generations while achieving the lowest tax burden available from a tax-law perspective.
The restructuring models are used to prepare a generational change and are a significant part of the process. The restructuring models can be applied with taxation as an outcome but can also be applied with tax succession in which the company owner will not be taxed on any profit from the restructuring until the shares are disposed of.
In a generational succession the shares of one or more companies are transferred from the company owner to the younger generation. A transfer of shares usually results in a taxation of profit on the shares but in a generational succession within the family it may be possible to apply the tax succession laws. If tax succession is applied on the transfer of shares the company owner will not be taxed on any profit. Instead the younger generation succeed in the tax-related positions related to the shares and the taxation will come due when the younger generation dispose of the shares.
When it comes to funding of the generational change the company shares which are transferred need to be valuated. As the transaction are made between dependent parties and the shares are often not traded on a public stock exchange the law requires specific valuation models to be used to find the value which independent buyers would pay for the shares. When the shares are valuated there are a range of funding options to choose from besides cash payments or bank financing as the younger generations private economy often does not enable them to pay the full transfer amount. The options described in this master thesis are a gift transfer, advance distribution dividend rights, demand letter and self-financing. The options can be used alone and in situations combined with one another. The funding options shall consider the company owners needs to preserve assets for their retirement plans, as part of their pension may be tied up in the company assets and also the younger generation possibility of paying the transfer amount that are not provided as a gift transfer.
Ejerledede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og kapitalselskaber er den dominerende virksomhedsform i Dansk Erhvervsliv. Der findes omkring 670.000 virksomheder i Danmark ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvoraf 282.000 vurderes som aktive virksomheder. Virksomhedsformerne aktieselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder er de mest anvendte forud for et generationsskifte, og dermed kan 92,8 % af de danske aktive virksomheder potentielt stå overfor et generationsskifte.
Virksomhedsformer i det Erhvervsstatistiske Register | |
Virksomhedsform | Antal % |
Aktieselskab | 30.031 10,6% |
Anpartsselskab | 80.991 28,7% |
Enkeltmandsvirksomhed | 151.088 53,5% |
Interessentskab | 13.859 4,9% |
Kommanditselskab | 1.831 0,6% |
Andelsselskab | 1.340 0,5% |
Partnerskab | 256 0,1% |
Øvrige | 2.875 1,0% |
Alle | 282.271 100,0% |
Det estimeres ifølge rapport udarbejdet af CBS, at der over de næste 10 år vil foretages 23.000 generationsskifter indenfor kapitalselskaber. Heraf forventes 17.000 af de samlede 23.000 forventede generationsskifter at vedrøre ejerledede virksomheder1.
Generationsskifte er et væsentligt område i dansk erhvervsliv, hvorfor området får meget opmærksomhed fra politisk side, erhvervslivet og medierne. Den tidligere VLAK-regering vedtog i 2016 en ny finanslov med en gradvis sænkelse af bo- og gaveafgiften fra 15 % i 2015 til 5 % i 2020, ved overdragelse af en aktiv virksomhed. Rød blok vedtog i 2019 en tilbagerulning af den tidligere finanslov, hvorfor gaveafgiften ved et generationsskifte blev ændret tilbage til de tidligere 15 %.
Udvikling i Bo- og gaveafgiftssats ved overdragelse af virksomhed til familiemedlemmer | ||||||
Årstal | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Regeringspolitik | Rød blok | Blå blok | Blå blok | Blå blok | Blå blok | Rød blok |
Bo- og gaveafgift | 15% | 13% | 13% | 7% | 6% | 15% |
Kilde: Egen tilvirkning
Et generationsskifte foretages oftest grundet, at virksomhedens ejer nærmer sig pensionsalderen eller på grund af interne ledelsesmæssige beslutninger. Overdragelsen sker typisk indenfor familien, hvor et yngre medlem har lysten og kompetencerne til at drive virksomheden videre, men kan også ske til øvrige parter som en nøglemedarbejder i virksomheden.
Et generationsskifte kræver grundig planlægning i forhold til omstrukturerings- og finansieringsmuligheder samt vurdering af de skattemæssige aspekter, herunder anvendelse af skattemæssig succession eller
1 xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxxxx_0_xx_xxx_0.xxx side 7-8 og side 54
skattepligtig overdragelse. Der er flere muligheder der kan vælges og afhænger blandt andet af overdrager og erhververs ønsker, behov og finansielle situation. Generationsskifteovervejelser har desuden en psykologisk faktor som først skal afklares for at et generationsskifte kan foretages. Dette kan bl.a. være, hvad overdrageren skal foretage sig bagefter, om han får nok penge til at kunne udleve sine pensionistdrømme og opretholde sin levestandard. For erhververen handler det om viljen til at overtage virksomheden og drive den videre, herunder om erhververen har de rette faglige og ledelsesmæssige kompetencer til at gøre dette.
Konsekvensen af for sen eller manglende planlægning af generationsskiftet eller afklaring af virksomhedens fremtid, kan føre til udfordringer for virksomhedens fortsatte drift. I de værste tilfælde kan det ende med at virksomheden må lukkes eller sælges til tredjemand, hvis der ikke tages højde for finansieringen, og de skattemæssige konsekvenser eller virksomhedsejeren går bort, før generationsskiftet er gennemført.
Som omtalt tidligere er en af ulemperne ved et generationsskifte ligeledes, at væksten kan hæmmes, hvis finansieringen sker på bekostning af virksomhedens likviditet, og der dermed er færre midler til investering i vækst. Et optimalt og succesfuldt generationsskifte kræver derfor ofte lang tids planlægning, hvor der tages stilling til de psykologiske faktorer, hvorefter selve omstrukturering påbegyndes og til sidst den relevante finansieringsmulighed. Processen kan tage mange år før tanken om generationsskifte bliver gennemført2.
Det kan være en uoverskuelig proces for en virksomhedsejer, at finde det helt rette setup, som skaber den bedste værdi for både overdrager og erhverver, hvorfor der oftest findes hjælp hos en ekstern rådgiver som en advokat eller revisor.
Emnet generationsskifte er på baggrund af ovenstående et fortsat relevant emne både indenfor dansk erhvervsliv, politik og hos de mange danske virksomhedsejere. Det er ligeledes aktuelt for de mange rådgivere, da potentialet for at skabe omsætning ved rådgivning og gennemførsel af generationsskifte er stort.
Formålet med vores kandidatafhandling er, at belyse relevant lovgivning, litteratur og retspraksis i forbindelse med et generationsskifte af et kapitalselskab. Afhandlingen vil virke som hjælpeværktøj til andre, som ikke har nævneværdig erfaring indenfor mulighederne for rådgivning før, under og efter et generationsskifte til deres kundeportefølje. Målgruppen vil med vores teoretiske tilgang opnå en generel forståelse for de omstrukturerings- og finansieringsmuligheder som tillades i lovgivningen og efter retspraksis, herunder forudsætninger som skal opfyldes i forbindelse med generationsskiftet. Målgruppen vil også få en forståelse for hvilke bløde værdier, der bør tage højde for, i forbindelse med udførslen af generationsskiftet, da de bløde værdier, skal vurderes, i forhold til at give den bedste rådgivning og gennemføre det mest optimale generationsskifte for de involverede parter. Vores praktiske gennemgang vil give målgruppen en forståelse af, hvordan de i praksis kan gribe et generationsskifte an, i hvor god tid de skal forberede det, samt hvordan lovens regler skal anvendes for at gennemføre et generationsskifte. Den praktiske gennemgang vil tage udgangspunkt i en case og vil give en forståelse af, hvordan det i praksis kan anvende lovens regler og retspraksis til at gennemføre et generationsskifte. Den praktiske del vil yderligere gå i dybden med at belyse fordelene og ulemperne ved de forskellige finansieringsmuligheder i forbindelse med generationsskiftet.
2 Xxxxxxxx & Xxxxxx, De bløde problemstillinger i generationsskifter, side 43
Kandidatafhandlingens målgruppe er primært læsere med et vist kendskab og forståelse for almindelige regnskabsmæssige elementer, selskabsret, skatteret og retspraksissens indflydelse. Mere specifikt henvender afhandlingen sig til andre revisorer med en kundeportefølje i SMV-segmentet samt kundeportefølje af ejerledede selskaber, hvis ejer typisk er indenfor 10-15 år fra pensionsalderen. Målgruppen kan anvende vores afhandling som inspirationsmateriale og et hjælpeværktøj til overvejelser i forbindelse med kunderådgivning og udførsel af et generationsskifte. Ydermere henvender opgaven sig til selskabsejere og deres familie, som står overfor et snarligt generationsskifte, i forhold til at vurdere den mest hensigtsmæssige finansieringsmulighed for henholdsvis overdrageren og erhververen i forbindelse med generationsskiftet.
Kandidatafhandlingen vil tage udgangspunkt i gældende regler og retspraksis indenfor et generationsskifte af familieejede kapitalselskaber. Vores opgave vil belyse de skattemæssige problemstillinger og overvejelser som kan forekomme i forbindelse med generationsskiftet.
I afhandlingen vil vi gennemgå teorien bag et generationsskifte og med udgangspunkt i en case virksomhed, gennemgå den praktiske gennemførsel af et generationsskifte, herunder med fokus på finansieringsmulighederne og konsekvenserne for overdrageren, erhververen og selskabet.
Ud fra ovenstående, har vi fået følgende problemformulering:
Hvordan forberedes og foretages et generationsskifte af et familieejet kapitalselskab, og hvad er den mest hensigtsmæssige finansieringsmetode for casevirksomheden?
For at besvare problemformulering stilles følgende undersøgelsesspørgsmål:
• Hvilke overvejelser skal overdrager og erhverver foretage forud for et generationsskifte?
• Hvordan skal vores casevirksomhed omstruktureres for at blive klar til generationsskiftet?
• Hvad er den mest hensigtsmæssige finansieringsmulighed af generationsskiftet for vores casevirksomhed?
Afhandlingen omhandler generationsskifte af danske unoterede aktie- og anpartsselskaber i levende live indenfor familien. Andre former for virksomheder, herunder personligt ejede virksomheder og virksomhedsomdannelsesmulighederne, samt børsnoterede selskaber omhandles ikke. Yderligere afgrænses fra behandling af generationsskifte af dødsboer og grænseoverskridende omstruktureringer.
Afhandlingens hovedfokus er generationsskifte indenfor familien, hvorved forstås generationsskifte mellem forældre og børn, hvorfor generationsskifte til andre som fx medarbejdere og erhvervsdrivende fonde ikke behandles.
Idet formålet med generationsskifter oftest er at opnå skattefrihed, vil fokus være på skattefrie omstruktureringsmetoder. Skattepligtig omstrukturering vil ikke blive behandlet.
Der afgrænses fra at behandle omstruktureringsmetoderne fusion og tilførsel af aktiver, idet vores case tager udgangspunkt i aktieombytning og spaltning, som anses for de mest anvendelige omstruktureringsmodeller i forbindelse med et generationsskifte.
Afhandlingen behandler værdiansættelsesmodellerne TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, TSS- Cirkulære 2000-09 og TSS-Cirkulære 2000-10, som kan anvendes i forbindelse med værdiansættelse af unoterede kapitalandele mellem interesseforbundne parter. Andre værdiansættelsesmetoder, herunder værdiansættelsesvejledningen E nr. 238 af 15. januar 2013 om værdiansættelse af goodwill i større virksomheder og DCF-modellen, som har været anvendt i skattesager, behandles ikke.
Ved finansieringsmetoder afgrænses der fra løbende ydelse/earn out, idet denne finansieringsmodel primært anvendes på virksomheder med svingende resultater og sjældent anvendes i generationsskifte øjemed.
Denne afhandling skrives i faget skatteret, selskabsskatteret og erhvervsbeskatning.
Dette er en retsdogmatisk afhandling, der analyserer, beskriver og systematiserer gældende juridisk ret i Danmark indenfor emnet generationsskifte. Herudover fortolkes også på domstolsafgørelser, der har betydning for praktisering af gældende juridisk ret på områder, hvor der oftest opstår tvivlsspørgsmål eller forelægges sager af Skattemyndighederne. Der vil ikke blive opstillet hypoteser eller lignende i afhandlingen, men den retsdogmatiske behandling bliver fulgt op af en fiktiv case, som kan opstå i virkeligheden for at illustrere den praktiske anvendelse af gældende juridisk ret.
Afhandlingen er opbygget således, at første halvdel omhandler teorien vedrørende et generationsskifte, hvilket indeholder analyse, beskrivelse, systematisering og fortolkning af gældende juridisk ret. Anden halvdel er vores praktiske tilgang, hvor vi fokuserer på anvendelsen af teori på en fiktiv case.
I teorien anvender vi kvalitative data samt primær litteratur, som senest gældende lovgivning, cirkulærer, styresignaler og lovbekendtgørelser, som kan findes på xxxxxxxxxxxxxxx.xx. I indledningen ovenfor har vi anvendt primær litteratur i form af rapporter og statistikker udgivet af CBS. Teoriens primære litteratur underbygges endvidere af sekundær litteratur i form af den juridiske vejledning fra Skattemyndighederne samt diverse bøger indenfor skatteretten med fokus på omstrukturering og generationsskifte.
Lovgivningen tillader i visse instanser et vist råderum i anvendelsen af reglerne, som giver anledning til tvivlsspørgsmål. Vi vil i disse situationer analysere relevante domstolsafgørelser for at klarlægge, hvilke forhold der skal lægges vægt på for at finde det rette punkt at anvende indenfor råderummet. Domstolsafgørelser er som udgangspunkt sekundær litteratur, da de giver et overblik over gældende lovgivning og refererer til samme, men i nogle tilfælde bidrager domstolsafgørelserne til ny viden og dermed primær litteratur. Dette er tilfældet, når en domstolsafgørelse har så indgribende virkning på gældende retspraksis, at der udstedes et nyt styresignal.
Vores praktiske case tager udgangspunkt i en fiktiv case, som står overfor et generationsskifte. Ud fra den primære og sekundære litteratur anvendt i teorien, vil dette blive anvendt på den fiktive case for at illustrere sammenhængen mellem teori og praksis. Vores case giver yderligere mulighed for at illustrere konsekvenser, muligheder og begrænsninger ved anvendelse af de teoretiske modeller i praksis.
I nedenstående figur er afhandlingens opbygning illustreret, for at give læser et overblik over hvilke områder der behandles i forbindelse med et generationsskifte.
AFHANDLINGENS OPBYGNING
KAPITEL 1 EXECUTIVE SUMMARY
KAPITEL 2 INDLEDNING
MÅLGRUPPE PROBLEMFORMULERING
AFGRÆNSNING METODE
KILDEKRITIK FORKORTELSER
TEORI
KFAOPRITMEÅLL3
PLMAÅNLLGÆRGUNPIPNEG
KAPITEL 4 VÆRDIANSÆTTELSE
KAPITEL 5 OG 6 OVERDRAGELSE AF KAPITALANDELE
KAPITEL 7 FINANSIERING
- BLØDE VÆRDIER
- HÅRDE VÆRDIER
- OMSTRUKTURERINGSMETODER
- TSS-CIRKULÆRE NR. 185 AF 17.
NOVEMBER 1982
- TSS-CIRKULÆRE 2000-09
- TSS-CIRKULÆRE 2000-10
- OVERDRAGELSE UDEN
SUCCESSION
- OVERDRAGELSE MED
SKATTEMÆSSIG SUCCESSION
- SELVFINANSIERING
- A/B MODELLEN
- GAVE
- ANFORDRINGSGÆLDSBREV
- EGNE MIDLER/BANK
KAPITEL 8
CASE
- PRÆSENTATION AF
CASEVIRKSOMHED
- PLANLÆGNING AF
GENERATIONSSKIFTE
- TIDLIGERE STRUKTUR
- AKTiEOMBYTNING OG
SPALTNING
- VÆRDIANSÆTTELSE AF
CASEVIRKSOMHED
- FINANSIERING AF
CASEVIRKSOMHED
LØSNINGSFORSLAG
LØSNINGSFORSLAG 1
- A/B MODELLEN
- OPHØRSSPALTNING
- FORLODS UDBYTTERET
- DELVIS GAVE
LØSNINGSFORSLAG 2
- OPHØRSSPALTNING
- ANFORDRINGSGÆLDSBREV
- DELVIS GAVE
KAPITEL 9 KONKLUSION
KAPITEL 10 PERSPEKTIVERING
Kilde: Egen tilvirkning
Vi har igennem afhandlingens udarbejdelse været kildekritiske og benyttet os af troværdige kilder. De primært anvendte kilder er gældende lovsamlinger på xxxxxxxxxxxxxxx.xx, juridisk vejledning og SKM- afgørelser på xxxx.xx, som fungerer som SKAT’s vejledning til egne medarbejdere, der kan støttes ret op af. Vi anser disse kilder for at være troværdigt og opdateret datamateriale. Vi er opmærksomme på, hvilken dato vejledninger er opdaterede, da anvendelsen af juridisk vejledning fra SKAT, kræver at SKAT selv har opdateret disse til gældende begreber, lovgivning og styresignaler. Vi har anvendt lærebøger af seneste udgave, samt lærebøger som også anvendes af CBS.
• Afskrivningsloven – AL
• Aktieavancebeskatningsloven – ABL
• Boafgiftsloven - BAL
• Ejendomsavancebeskatningsloven – EBL
• Fusionsskatteloven - FUL
• Forældelsesloven - FL
• Kildeskatteloven - KSL
• Kursgevinstloven – KGL
• Ligningsloven – LL
• Personskatteloven – PSL
• Pensionsbeskatningsloven - PBL
• Selskabsloven - SL
• Selskabsskatteloven – SEL
• Skatteforvaltningsloven - SFL
• Statsskatteloven – SSL
• Virksomhedsskatteloven – VSL
• Årsregnskabsloven – ÅRL
• Aktier/Anparter - Kapitalandele
3. Planlægning af et generationsskifte
Det ses ofte ved generationsskifter, at der primært lægges vægt på at sikre størst mulig reduktion og udskydelse af skatter og afgiftsbetaling. Det skal understreges at skatter og afgiftsreduktion er et vilkår, men sjældent formålet med et generationsskifte. Formålet med et generationsskifte er at sikre virksomhedens optimale videreførelse således, at virksomhedens bundne formue kan bevares og allerhelst forøges til fordel for den fremtidige erhverver, virksomheden selv, medarbejderne og dermed samfundet, samt sikre et afkast til overdrageren.
Forud for et generationsskifte er der flere indledende overvejelser, som overdrageren og erhververen af virksomheden skal gøre sig, som fx kan være:
• Afdækning af det forretningsmæssige grundlag
• Virksomhedens fremtidige finansielle behov
• Virksomhedens organisation og ledelsesstruktur
• Virksomhedens fremtidige indtjening og værdistigninger
I de fleste tilfælde kræves der en langsigtet planlægning af generationsskiftet, idet det kan tage flere år at planlægge således, at generationsskiftet bliver udført så hensigtsmæssigt som muligt. Der er mange faktorer, der skal tages hensyn til, når der planlægges et generationsskifte, herunder de økonomiske, skattemæssige og juridiske forhold samt de mere bløde værdier.
Det er en fordel forud for generationsskiftet, at både overdrageren, erhververen og familien inddrages som sparringspartnere allerede under planlægningen af generationsskiftet. Ud over de familiære forbindelser bør rådgivere som revisor, advokat og pengeinstituttet også inddrages så tidligt som muligt, da de har et godt kendskab til virksomheden, samt har erfaringer fra tidligere generationsskifter, og dermed kan rådgive alle parter til det mest hensigtsmæssige generationsskifte.
Et generationsskifte kan udarbejdes indenfor kortere tid, men det anbefales at overdrageren senest i alderen 50-55 år begynder overvejelserne, da et generationsskifte kan tage op til 10-15 år at planlægge og udføre på den mest optimale måde alt efter virksomhedsstruktur og andre faktorer.
En god ide er at udarbejde en skriftlig rammeaftale, der indeholder hovedvilkårene for generationsskiftet, således det allerede i en tidlig fase tvinger de involverede parter til at overveje og drøfte rammebetingelserne for generationsskiftet og minimerer risikoen for en ikke succesfuld udførsel. Et synspunkt siger at ”er man ikke under udvikling, er man under afvikling”, og betyder at virksomheden alt andet lige er mere værd hvis den overdrages, mens den er i udvikling fremfor at udviklingen standser helt3.
3 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 18-20
De bløde værdier i et generationsskifte er problemstillinger forbundet med følelserne for alle interessenterne i generationsskiftet. Det er en fejl at antage, at et generationsskifte kun går ud på at få styr på juridiske, skattemæssige og økonomiske forhold, da det er de ledelsesmæssige overvejelser, der i høj grad er med til at sikre et succesfuldt generationsskifte. Der er derfor flere bløde problemstillinger, som skal overvejes.
For overdrageren kan der være tale om et selskab, overdrageren selv har stiftet og opbygget fra bunden. Overdrageren kan have mange følelser for sin virksomhed, som er ens livsværk og eftermæle, og kan derfor både sidde med glæde over at skulle give sit livsværk videre til næste generation, men også frygt for om hans livsværk og eftermæle vil blive ødelagt. Overdrageren kan også sidde tilbage med en vis stolthed, der kan resultere i at overdrageren ikke føler, at nogen har egenskaberne til at føre virksomheden videre eller er blind for at acceptere at andres ideer til at drive virksomheden videre, er bedre end sine egen. Det kan også være at overdrageren ikke selv accepterer at hans krop eller sind er blevet for gammelt og slidt til at videreudvikle virksomheden. Overdrageren kan også sidde med andre følelser men vigtigst er, at overdrageren følelsesmæssigt skal være parat til at overdrage dele, eller hele sin virksomhed til erhververen4.
For erhververen skal der være tale om en eller flere personer, som har tilegnet sig kvalificerede kompetencer til at drive virksomheden videre, og udvikle den for at forøge værdierne i virksomheden. Erhververen skal forud for generationsskiftet have en grundlæggende viden til hele virksomheden, dens set-up samt have den korrekte uddannelse indenfor både ledelsen og værdiskabelsen af virksomhedens indkomstgrundlag. Udover at erhververen skal have de ledelses- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, skal de også brænde for at overtage virksomheden, og drive den videre med egen passion og vision5. Det er ikke alle yngre generationer i en familie, som direkte er egnet eller har forudsætningerne til at føre virksomheden videre. Den yngre generation kan have en passion for en anden arbejdsmæssig eller livsstilsmæssig retning end den virksomhed, som overdrager forventer at efterlade i arv. Selvom generationsskifte oftest sker indenfor familien, skal de bløde værdier tages i betragtning for at identificere, om generationsskiftet alternativt skal overdrages til en nøglemedarbejder, en fond, sælges til tredjepart eller afvikles som den er6.
En større problemstilling indenfor de bløde værdier og generationsskifte er, hvis overdrager har flere børn, hvorved en deling eller overdragelse af familieselskabet kan skabe splid i familien, fordi en føler sig snydt eller tilsidesat. Derfor er det vigtigt, hvis der er flere børn, at generationsskiftet bliver gennemgået, og alle parter bliver hørt eller er med til møde omkring generationsskiftet.
Der skal udarbejdes en plan for fremtidsudsigterne op til generationsskiftet samt en plan for selve generationsskiftet. I denne plan skal der bl.a. tages stilling til overdragelse af ledelsen, gennemgang af virksomhedens økonomi, overdrager og erhververs økonomi samt selve overdragelsen. Det er set flere gange at et generationsskifte er sket uden større respekt for de bløde værdier, hvilket kan resultere i familiestridigheder, ødelagte virksomheder mv. som også har indflydelse på samfundet og virksomhedens interessenter som fx medarbejdere, kunder og leverandører.
4 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 13-25 5 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 39-40 6 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 25
Der skal derudover fastsættes en plan for selve generationsskiftet og overdragelsen af ledelsen/kapitalandelene. Det anbefales at overdragelsen sker ved en glidende overgang, hvor erhververen bliver sat langsomt ind i hele virksomheden, eventuelt kommer med i bestyrelsen/direktionen samt får en vigtigere rolle internt i virksomheden. Ved en glidende overgang bliver erhverver introduceret til virksomhedens interessenter, medarbejdere, kunder, leverandører, bankforbindelser samt rådgivere og andre samarbejdspartnere. Ved en for hurtig overdragelse, fx ved sygdom eller lignende, kan der være risiko for, at nøglemedarbejdere fratræder grundet en ny ledelsesstruktur, at kunderne ikke føler deres behov bliver dækket, samt at leverandørerne ikke føler samme gode samarbejde.
Ved en glidende overgang kan der også komme konflikter mellem overdrager og erhverver, hvor overdragers fortsatte tilstedeværelse kan få erhverver til at føle, at han ikke bliver prioriteret, eller at han ikke kan få sine ideer implementeret.
Det er vigtigt i et generationsskifte, at andre interessenter også inddrages. Dette kan fx være kreditinstitutter eller leverandører, hvor der kan kræves forhandling af nye aftaler i forbindelse med overdragelse af selskabet.
Det er vigtigt, at selskabet, forretningsgange og hele set-up’et bliver vurderet i god tid før et generationsskifte. Selskabet skal gennemgås for, om det er egnet til et generationsskifte, eller om det i stedet skal sælges til en tredjepart. Herudover skal hele selskabsstrukturen gennemgås for, om det kan være fordelagtigt at omstrukturere forud for generationsskiftet.
De hårde værdier omhandler bl.a. de finansielle, skattemæssige og omstruktureringsmæssige forhold, der er forbundet med et generationsskifte.
Det er ikke altid, at selskabet har den mest fordelagtige struktur i forbindelse med et generationsskifte. Det kan derfor være nødvendigt at omstrukturere selskabet forud for et generationsskifte.
Overdrager skal forud for generationsskiftet overveje, hvorvidt det er hele- eller dele af selskabets aktiver og aktiviteter, som skal overdrages i forbindelse med generationsskiftet. Det er ikke et krav, at hele selskabet og alle aktiviteter overdrages samtidig i forbindelse med generationsskiftet, hvorfor der i flere tilfælde kan laves en glidende overgang, hvorpå overdrager har mulighed for at være aktiv under hele generationsskiftet, der kan tage flere år.
En stor del af et generationsskifte er værdiansættelsen, overdragelsessummen og finansieringen af købet / salget. Hvis erhververen er indenfor gavekredsen, skal det også overvejes, om dele af overdragelsessummen skal gives som en gave. Både overdrageren og erhververens privatøkonomi skal gennemgås.
Hvis selskabet er overdragerens pensionsopsparing, kan der være et krav til overdragelsessummen størrelse og overdragerens provenu. Her kan det bl.a. være en mulighed at udlodde dele af de frie reserver forud for et generationsskifte. Udlodningen kan enten gøres i form af normalt aktieudbytte, hvor der skal betales skat af aktieindkomsten eller ved at foretage en skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse fra Skattestyrelsen, hvor der stiftes et holdingselskab, hvor frie reserver kan udloddes skattefrit uden indeholdelse af udbytte som koncernselskabsaktier7.
7 Juridisk vejledning C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier
Ved at udlodde de frie reserver kan selskabets frie midler nedsættes for passiv kapitalanbringelse, så selskabet bliver billigere for erhverver at overtage, samt at kun relevante aktiver og passiver overdrages.
Timingen og udførelsen af generationsskiftet skal nøje overvejes. Timingen af overdragelsen er vigtig i forhold til værdiansættelsen og provenuet for selskabet.
Som omtalt i ovenstående afsnit, er selskabsstrukturen ofte ikke optimal i forhold til et generationsskifte. Der kan derfor være behov for at optimere selskabsstrukturen forud for et generationsskifte, hvilke kan foretages på flere måder. Omstruktureringen kan både sikre, at overdrager og erhverver bliver bedre stillet under og efter generationsskiftet.
Omstruktureringen kan både foretages skattefrit og skattepligtigt, hvor hver omstrukturering og optimering skal vurderes konkret for den mest optimale løsning. Hvis selskabet ikke har store latente skatteforpligtelser, kan det være en fordel at gennemføre omstruktureringen skattepligtigt, da erhververen hermed vil opnå højere anskaffelsessummer, som fremadrettet kan afskrives. Hvis der derimod påhviler selskabet større latente skatter, vil det være en fordel at gennemføre omstruktureringen skattefrit, hvorved skatteforpligtigelsen bliver udskudt, og skattebyrden ikke skal indfries før en senere afståelse. Ved denne metode succederes der til gengæld i de eksisterende aktivers anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunkter, anskaffelseshensigter samt foretagne afskrivninger på de overdragne aktiver.
Omstruktureringen kan udover at blive gennemført skattefrit eller skattepligtigt også gennemføres med eller uden tilladelse fra skattestyrelsen.
Nedenfor vil vi komme ind på de to mest anvendte omstruktureringsmetoder, der anvendes i forbindelse med optimering og forberedelse af et generationsskifte, aktieombytning og spaltning. Modellerne bygger alle på fusionsdirektivet vedtaget af EU, som er implementeret i dansk lov ved fusionsskatteloven8.
3.3.1 Forretningsmæssig begrundelse
For at anvende en af de forskellige omstruktureringsmetoder skattefrit med tilladelse fra SKAT, skal der tages højde for det subjektive forhold, hvorved omstruktureringen skal være forretningsmæssigt begrundet.
En omstrukturering skal være forretningsmæssigt begrundet, for at den kan anses som skattefri efter fusionsskattedirektivets artikel 15, stk. 1, litra a. Dette er indarbejdet i såvel ABL § 36 stk. 1-3 om skattefri aktieombytning og FUL § 15 a. stk. 1 om skattefri spaltning, hvorved der skal opnås tilladelse fra Told- og Skatteforvaltningen. Hvis omstruktureringen ikke foretages på baggrund af forretningsmæssige årsager, men som led i skatteundgåelse, kan Skattestyrelsen omstøde den skattefrie omstrukturering, hvorefter den bliver skattepligtig.
Skattestyrelsen har bevisbyrden for at skatteundgåelse er et af hovedformålene ved omstruktureringen, og skal i sin vurdering af, om der foreligger en forretningsmæssig begrundelse lægge vægt på, at omstruktureringen tager udgangspunkt i selskabets forhold og ikke i overdragerens privatøkonomiske interesser.
8 LBK nr. 1017 af 24/08/2015 – bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
For at Skattestyrelsen har de fornødne oplysninger til vurdering af den forretningsmæssige begrundelse, stilles der krav til en vis konkretisering i ansøgningen af formålet med omstruktureringen, samt at den ønskede disposition faktisk bidrager til at opnå det ønskede formål. Skattestyrelsen foretager på baggrund heraf en helhedsvurdering af ansøgningen, hvorpå denne kan tilsidesætte den skattefrie omstrukturering, hvis et af hovedformålene er skatteundgåelse med henvisning til Leur-Bloem sagen SU 1997,257, som gældende retspraksis stadig refererer til9.
Af retspraksis fremgår at ansøgninger, der alene er begrundet med hensyn til at opnå en hensigtsmæssig koncernstruktur eller for at muliggøre et fremtidigt generationsskifte, ikke er tilstrækkeligt begrundet ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Dette er udtrykt i SKM2005.167.ØL, hvor ansøger om en skattefri aktieombytning fik afslag, hvor begrundelsen var minimering af driftsrisiko, forberedelse af generationsskifte og behov for stiftelse af yderligere datterselskaber i fremtiden, hvor dette ikke var yderligere konkretiseret. Derimod fik ansøger med omtrent samme begrundelser som i SKM2005.167.ØL tilladelse til skattefri aktieombytning i SKM2006.345.LSR. Ansøger fik først afslag, men fik senere tilladelse efter supplerende begrundelser blev forelagt, som konkretiserede formålet med den planlagte omstrukturering.
I SKM2002.428.LSR fik ansøger afslag på en skattefri aktieombytning, idet Landsskatteretten fandt at omstruktureringen ikke forbedrede parternes stilling ved et generationsskifte eller tjente koncernens erhvervsmæssige interesser, samt at ekspansionen kunne ske i den nuværende konstruktion, hvor der allerede var etableret en holdingstruktur. Dermed fandt Landsskatteretten, at et af hovedformålene ved omstruktureringen var skatteudskydelse omfattet af skatteundgåelsesbegrebet.
I sager, hvor der foreligger en forretningsmæssig begrundelse, men samtidig også et ønske om at undgå beskatning, kan der gives afslag som var tilfældet i XxX0000.000.XX og TfS2001.178.LSR
I SKM2003.118.TSS fik de 2 ansøgere tilladelse til skattefri aktieombytning af et driftsselskab på baggrund af en helhedsvurdering. Ansøgernes plan var efterfølgende at ophørsspalte holdingselskabet til 2 holdingselskaber, som de hver ejede 100 %. Begrundelsen var at lette et senere generationsskifte om 5-10 år, at lette udbyttepolitikken og tilpasse likviditeten til driften. I SKM2002.644.LSR fik ansøger ligeledes tilladelse til skattefri aktieombytning, hvor formålet var en simpel selskabsstruktur, risikoafgrænsning, forberedelse af generationsskifte og mulighed for etablering af selvstændige datterselskaber.
Omgåelsesklausulen LL § 3
LL § 3, også kendt som omgåelsesklausulen finder for indkomståret 2019 og frem også anvendelse på nationale omstruktureringer foretaget med eller uden tilladelse fra SKAT10. Et arrangement eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, når de ikke er tilrettelagt på baggrund af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed jf. LL § 3, stk. 2. Et selskab eller en koncern har som udgangspunkt ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til udførslen af sin forretningsaktivitet11. Det er Skattestyrelsen, som har bevisbyrden for, at arrangementets hovedformål ikke er at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten med skatteretten12.
9 Juridisk vejledning C.D.6.3.4 Subjektive betingelser for en skattefri aktieombytning
10 Juridisk vejledning C.I.4.1.5 Omstrukturering med eller uden tilladelse
11 Juridisk vejledning C.I.4.1.8 Arrangementets realitet
12 Juridisk vejledning C.I.4.1.9 Bevisbyrden
Idet udvidelsen af omgåelsesklausulens område er relativ ny, er der begrænset retspraksis på området. Der hersker fortsat betydelig tvivl om bestemmelsens anvendelsesområde, som i sin natur er generel og bredt formuleret. I XXX0000.00.XX var et udenlandsk selskab indenfor EU ejet 100 % af et holdingselskab, som var ejet 100 % af et mellemholdingselskab, der var ejet 20 % af hver 5 personer i en familie. Udbytter var grundet mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3 skattepligtige. Der var ønske om, at 4 af selskaberne skulle fusioneres til 2 selskaber med ejerskab på 40 % hver, således at det indirekte ejerskab i mellemholdingselskabet udgjorde mere end 10 %, og udbytter kunne modtages skattefrit. Fusionen medførte dermed at mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3 ikke længere fandt anvendelse. Spørger fik medhold i, at de planlagte fusioner ikke var omfattet af LL § 3, men at fusionerne var et udtryk for reelle arrangementer, der afspejler den økonomiske virkelighed. Der blev i dommen lagt vægt på følgende:
• skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet
• Opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier er ikke i sig selv udtryk for misbrug af skattereglerne
• Omgåelsesklausulen finder anvendelse på arrangementer, der ikke er reelle
• Etablering af en holdingstruktur er en almindelighed i dansk skatteret, og der er ingen forpligtelse til at udlodde udbytte til privatsfæren, hvorfor det er aktionærens ret at lade kapitalen forblive i deres selskaber
I XXX0000.000.XX fandt Skatterådet, at den planlagte omstrukturering var i strid med formålet og hensigten i skatteretten, hvorefter LL § 3 fandt anvendelse. I den konkrete sag medførte den planlagte omstrukturering, at spørger omkvalificerede en skattepligtig udbytteudlodning på DKK 50 mio. som aktieindkomst til et likvidationsprovenu, hvor spørger ville blive skattepligtig af DKK 10,5 mio. som aktieindkomst ved, at anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes opgørelse af gevinst på anparterne. I den konkrete sag medførte omstruktureringen alene en mindre skattepligt, mens selskabsstrukturen forblev uændret, hvilket må konkluderes alene, at have skatteundgåelse eller skatteunddragelse som hovedformål.
I forhold til generationsskifter er det endnu uklart, om dette vil medføre en ændring i retspraksis. Det er vores vurdering på baggrund af udtalelserne i XXX.0000.00.XX, at det ikke vil føre til en ændring i retspraksis, som allerede i dag tager højde for, om omstruktureringer foretages med skatteundgåelse eller skatteunddragelse som hovedformål.
For at opnå en skattefri omstrukturering med tilladelse fra Skattestyrelsen, anbefales det på baggrund af ovenstående retspraksiseksempler, at ansøgningen udarbejdes omhyggeligt og nøje, og konkretiserer formålet med omstruktureringen, samt hvordan formålet opnås. Det er ikke nok at begrunde ansøgningen med, at der ønskes at gennemføre et generationsskifte, men kræves at ansøgningen indeholder en redegørelse for, hvorledes generationsskiftet påtænkes at blive udført, og hvorfor omstruktureringen er nødvendig i den forbindelse. Der må forventes afslag på ansøgningen med forretningsmæssige begrundelser, såfremt der samtidig er stærke motiver for at omstruktureringen også foretages med henblik på skatteundgåelse eller skatteunddragelse13.
13 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 215-227
Anmeldelsespligt
I forbindelse med at Skattestyrelsen giver tilladelse til en skattefri omstrukturering, kan de samtidig indføre anmeldelsespligt i forhold til fremtidige strukturelle koncernændringer. Indsætter SKAT et anmeldelseskrav i tilladelsen, hvorved efterfølgende ændringer skal anmeldes til SKAT, skal forudsigelige dispositioner anmeldes senest 3 måneder forud, mens uforudsigelige dispositioner skal anmeldes 1 måned forud for ansøgers kundskab. Såfremt anmeldelseskravet ikke overholdes eller karakteren af de ændrede forhold fører til at grundlaget for den oprindelige tilladelse ikke længere er til stede, kan tilladelsen bortfalde14.
I forbindelse med omstruktureringsmetoderne uden tilladelse gøres der særligt opmærksom på holdingkravet, hvor det er en betingelse, at kapitalandelene ikke afstås i en periode på 3 år. Overholdes betingelsen ikke vil dispositionen blive skattepligtig, uanset årsagen til afståelsen. Undtagelsen hertil er hvis der efterfølgende foretages en skattefri omstrukturering, hvis vederlæggelsen ved omstruktureringen kun sker i aktier. I denne situation overføres ejertidskravet på 3 år til den/de nye ejere.
For aktieombytning er holdingkravet omtalt i ABL § 36, stk. 6., for skattefri spaltning i FUL § 15 a, stk. 1, 5 pkt.
3.3.3 Skattefri aktieombytning med og uden tilladelse fra skat
Aktieombytning er behandlet i ABL § 36. Ved en aktieombytning forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel af aktiekapitalen samt flertallet af stemmerne i et andet selskab jf. ABL § 36 stk. 2.
Kapitalejeren indskyder dermed sine kapitalandele i det erhvervede selskab ind i det erhvervende selskab ved apportindskud. Kapitalejeren modtager ved aktieombytningen kapitalandele i det erhvervende selskab som vederlag.
Aktieombytningen vil som udgangspunkt resultere i beskatning af kapitalejeren jf. ABL § 12. Beskatning af kapitalejeren kan jf. ABL § 36, stk. 3 undgås, hvis
”et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §9-11 finder tilsvarende anvendelse.”.
Kapitalejeren vil ikke beskattes ved overdragelsen jf. ABL § 36, men beskattes først når kapitalandelene i det nye holdingselskab afstås, selskabet likvideres eller går konkurs15. Der opnås fuld succession for de kapitalandele, som aktionæren modtager i det erhvervende selskab, hvorved der indtrædes i den skattemæssige stilling.
14 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 323-324
15 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 196
Der er fire betingelser der skal være opfyldt, for at beskatningen kan udskydes jf. ABL § 36:
1. Vederlaget erlægges i aktier eller anparter samt en evt. udligningssum. Den kontante udligningssum vil blive beskattet som udbytte hos ejeren
2. Holdingselskabet skal opnå en majoritet af stemmerne i driftsselskabet på ombytningstidspunktet. Det er ikke størrelsen af kapitalandelen, der er afgørende, men udelukkende stemmeflertallet.
3. Ombytningen skal ske til handelsværdi, og hvis der er tale om ombytning mellem interesseforbundne parter, skal der ske værdiansættelse efter cirkulære 2000-9.
4. Ombytningen skal være sket inden for en periode på 6 måneder, regnet fra den første ombytningsdag, som er vedtaget i det erhvervende selskab.
Der foreligger megen praksis, som omhandler opnåelsen af flertallet af stemmeandelen ved aktieombytning.
Indeholder fx en ejeraftale eller anpartshaveroverenskomst en bestemmelse, hvori beslutninger først kan vedtages ved enighed, eller at en mindretalsaktionær har vetoret, strider dette imod at et formelt flertal er opnået. Dette blev bekræftet i SKM2006.372.LSR, hvor Landsskatteretten kom frem til den konklusion, at beslutninger på anpartshavermøder krævede enighed, selvom stemmefordelingen var henholdsvis 52 % og 48 %. I afgørelsen var der ikke direkte skrevet, at beslutninger krævede enighed, men formuleringen heraf førte til konklusionen, hvorved en skattefri aktieombytning ikke kunne foretages.
Ved et ejerskab på 50/50 med lige stemmeret, vil kravet om majoritet af stemmerne på ombytningstidspunktet ikke være opfyldt. I en sådan situation kan der overdrages en mindre aktiepost kort før ombytningen, så der etableres nødvendigt flertal. Betingelsen for dette, er at stemmeflertallet opretholdes efter ombytningen, da det ellers vil blive klassificeret som en omgåelse af reglerne jf. TfS 1999.492.LSR, hvor opretholdelsen af stemmeflertal blev sat til 3 år fra ombytningstidspunktet16.
En aktieombytning kan enten foretages med tilladelse fra Skattestyrelsen efter ABL § 36, stk. 1 - 3 eller uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter ABL § 36, stk. 6 - 7. Hvis aktieombytningen skal foretages med tilladelse fra Skattestyrelsen, skal de subjektive forhold vedrørende forretningsmæssig begrundelse tages i betragtning som beskrevet i afsnit 3.3.1. Hvis aktieombytningen foretages med tilladelse, er der som udgangspunkt ikke et ejertidskrav på 3 år som ved aktieombytning uden tilladelse jf. ABL § 36, stk. 6. I praksis kan Skattestyrelsen dog pålægge vilkår om ejertidskrav og anmeldelsespligt i forhold til fremtidige strukturelle koncernændringer.
Foretages den skattefrie aktieombytning uden tilladelse fra SKAT jf. ABL § 36, stk. 6 – 7, stilles der en objektiv betingelse, som skal opfyldes. Dette er ejertidskravet, også omtalt som holdingkravet, der er beskrevet i afsnit 3.3.2. Derimod kræves der ikke en forretningsmæssig begrundelse for at foretage en skattefri aktieombytning. Afstås kapitalandelene ved en skattefri omstrukturering, anses det ikke for en afståelse, og ejertidskravet samt restperioden videreføres til de nye selskabsdeltagere jf. ABL § 36, stk. 6, 4 og 5 pkt., såfremt vederlæggelsen kun sker i kapitalandele.
16 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 203-204
Ved skattefri aktieombytning uden tilladelse er det yderligere et krav, at de modtagne aktier og en eventuelt kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier jf. ABL § 36, stk. 6, 2. pkt. Der kan indhentes et bindende svar fra SKAT på handelsværdien, inden aktieombytningen foretages.
Det erhvervende selskab skal ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse give meddelelse herom til SKAT senest ved indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, samt give meddelelse hvis det senere afstår kapitalandele indenfor en periode på 3 år jf. ABL § 36, stk. 717.
Aktieombytning kan jf. ABL § 36, stk. 4, 3 pkt., ikke ske med tilbagevirkende kraft.
Hvis selskabet der skal omstruktureres er legalt ejet af hovedaktionæren, kan det være en stor fordel at etablere en holdingstruktur, hvor driftsselskabet er ejet af et holdingselskab i stedet for ejeren direkte. Ved at etablere en holdingstruktur, kan der foretages skattefrie udbytter til holdingselskabet som opspares. Herved opnås beskyttelse af kapitalen, da den økonomiske risiko i driftsselskabet minimeres, samt der er mulighed for at investere i andre aktiviteter, uden dette påvirker driftsselskabet. Man har også mulighed for at slanke balancen for unødige aktiver, som vil gøre et køb af virksomheden billigere for tredjemand18.
Der er flere fordele ved en holdingstruktur, især forud for et generationsskifte. Det vil være muligt at udlodde skattefrie udbytter til holdingselskabet, hvis betingelserne jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. og jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4A og 4B er overholdt. For at kunne foretage skattefrie udbytter skal holdingselskabet eje mindst 10 % af kapitalandelene, hvorved udbyttet anses for at være udbytte fra datterselskabsaktier.
Det vil derudover for overdrageren være muligt at sælge kapitalandelene i driftsselskabet skattefrit, hvis kravet om koncern/datterselskabsaktier er overholdt jf. ABL §§ 8 og 4A, 4B19.
Skattefri aktieombytning kan kombineres med de øvrige omstruktureringsmuligheder som fx spaltning, uden at dette strider imod flertalskravet. Således kan det erhvervende selskab spaltes umiddelbart efter aktieombytning og opnåelsen af stemmeflertal jf. ABL § 36, stk. 2, 2. pkt., når der foretages en skattefri aktieombytning med tilladelse og efter ABL § 36, stk. 6, 4. pkt., når der foretages en skattefri aktieombytning uden tilladelse.
17 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 243-249
18 Olesen, 2013, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 195
19 Juridisk vejledning C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier
3.3.4 Spaltning med og uden tilladelse fra skat
Spaltning af et selskab er behandlet i FUL kapitel 14. Spaltning af et selskab er ofte anvendt forud for et generationsskifte, for at tilrettelægge koncernstrukturen, ofte anvendt sammen med andre omstruktureringsmodeller. Forud for spaltningen af et selskab bliver selskabets aktiviteter opdelt og lagt i ét eller flere selskaber, som både kan være nystiftede eller eksisterende selskaber. Spaltning af et selskab kan ikke anvendes for at opnå en holdingstruktur, men derimod opdeling af aktiviteter på tværs til søsterselskaber. Spaltning er defineret i FUL § 15a, stk. 2, 1. pkt. og lyder:
”Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.”
Det opsplittede selskab betegnes som det indskydende selskab, som enten kan ophøre eller bestå i forbindelse med spaltningen. Anpartshaverne eller aktionærerne i det indskydende selskab modtager vederlag i form af kapitalandele samt en eventuel kontant udligningssum i det modtagende selskab20.
Det er muligt både at foretage en skattefri spaltning og en skattepligtig spaltning, samt foretage spaltningen med og uden tilladelse fra SKAT.
Der kan foretages henholdsvis en grenspaltning eller en ophørsspaltning skattefrit. Ved begge spaltninger vil der ske overdragelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab til det / de modtagende selskaber, hvor kapitalejerne i det indskydende selskab skal modtage et vederlag herfor. Vederlaget kan enten være i kapitalandele i det modtagende selskab eller kontanter. Spaltning er ydermere defineret i FUL § 15a og 15b.
Grenspaltning
Ved en grenspaltning spaltes det indskydende selskab, uden at selskabet ophører. Det indskydende selskab spalter en - eller flere aktiviteter/virksomhedsgrene ud af selskabet til et eller flere modtagende selskaber. Kravet ved grenspaltning er, at der overføres en samlet virksomhedsgren, hvilket omfatter både aktiverne og passiverne, som er tilknyttet til grenen af aktiviteten. Virksomhedsgrenen skal udgøre en samlet selvstændig gren fra virksomheden, som skal kunne fungere med egne midler efter spaltningen jf. FUL §15a, stk. 3. Der foreligger ikke en udtømmende liste for, hvornår der foreligger en selvstændig gren af en virksomhed, men en gren er defineret jf. FUL § 15c, stk. 2, 2. pkt. som alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Det afgørende ved vurderingen er de materielle forhold fremfor det formelle indhold. Enheden der spaltes, skal være materiel identificerbar.
Det indskydende selskab er ikke underlagt grenkravet og vil stå tilbage med de uidentificerbare balanceposter, som ikke direkte kan henføres til de udskilte grene. En grenspaltning bliver foretaget, når det indskydende selskab har særskilte virksomhedsområder, fx en ejendom, hvor aktiviteten udskiller sig fra andre dele af virksomheden, og balanceposter kan henføres direkte til grenen. Hvis grenkravet ikke overholdes, kan spaltningen ikke gennemføres skattefrit.
20 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 335
Ved en skattefri grenspaltning uden kontant vederlag udløses der ikke afståelsesbeskatning ved overdragelsen til det / de modtagende selskaber, da spaltningen bliver foretaget med skattemæssig succession jf., FUL § 8, stk. 1. Hvis der ved spaltningen er en kontant vederlæggelse, skal der ske udbyttebeskatning. Hvis der er flere ejere af det spaltede selskab, skal alle balanceposter overdrages forholdsmæssigt efter den oprindelige anskaffelsessum.
Grenspaltning er bedst anvendelig, når et selskab har to eller flere særskilte aktiviteter, hvor det vil være fordelagtigt at adskille de særskilte aktiviteter i flere selskaber. I forbindelse med et generationsskifte er grenspaltning anvendelig, hvor fx en virksomhed består af flere aktiviteter, og erhverver kun ønsker at overtage en eller flere af selskabets aktiviteter, eller overdrager ønsker at beholde en eller flere aktiviteter i ejerskab til fx pension.
Ophørsspaltning
Ved en ophørsspaltning ophører det selskab, der bliver spaltet uden likvidation. Ved ophørsspaltningen kan selskabet blive spaltet i to eller flere nye selskaber med hver sin aktivitet, hvorefter det gamle selskab ophører.
Ved en ophørsspaltning kræves der ikke en direkte opdeling af aktiviteter, hvor hver gren bliver spaltet ud i særskilte selskaber. Det står i stedet kapitalejerne frit for overdragelsen af de ønskede aktiver og passiver. Der skal dog være en forretningsmæssig begrundelse for opdelingen.
Spaltningerne kan gennemføres skattepligtigt og skattefrit, samt med eller uden tilladelse fra SKAT.
En skattefri ophørsspaltning bliver behandlet på samme måde som skattefri grenspaltning, som gennemgået ovenfor. Hvis der er kontante udligningssummer ved ophørsspaltningen, skal disse dog afståelsesbeskattes, hvor kontante udligningssummer ved en grenspaltning skal udbyttebeskattes. Afståelsesbeskatningen kan konverteres til udbyttebeskatning jf. FUL § 9.
Spaltning med og uden tilladelse fra SKAT
Hjemlen til skattefri spaltning med tilladelse fra SKAT findes i FUL §15a, stk. 1, pkt. 2. og 3. For at opnå en spaltning med tilladelse fra SKAT, skal kravet om det subjektive forhold opfyldes, som er den forretningsmæssige begrundelse beskrevet i afsnit 3.3.1. En spaltning som gennemføres med henblik på generationsskifte, virksomhedens fremtidige drift, herunder investeringer og ekspansion vil som udgangspunkt give tilladelse til skattefri spaltning21.
Hjemlen til skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT findes i FUL § 15a, stk. 1, pkt. 5-11. Ved spaltning uden tilladelse stilles der objektiv betingelse om ejertidskrav/holdingkravet på 3 år fra tidspunktet for spaltningens gennemførsel, som er beskrevet i afsnit 3.3.2. Foretages der efterfølgende skattefrie omstruktureringer, hvor der ikke modtages kontante udligningssummer, vil holdingkravet og restperioden videreføres til de nye selskabsdeltagere22.
21 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 348 - 365
22 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 365 - 367
Betingelserne for at foretage en spaltning med eller uden tilladelse fra SKAT er de samme som for Aktieombytning. Dog er der opstillet nedenstående betingelser for spaltning jf. FUL § 15 a:
1. Selskabet der efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i et af de deltagende selskaber må ikke afstå sine kapitalandele i den efterfølgende periode på tre år efter vedtagelsen
2. Værdien af de tildelte kapitalandele, skal svare til handelsværdien af de overdragne aktiver og passiver
3. Forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab
4. Der må ikke ydes kontant vederlag til selskaber, der ejer mindst 10 % af kapitalen i det indskydende selskab
I modsætning til skattefri aktieombytning er der indført en række værnsregler, som skal være opfyldt for at gennemføre en spaltning uden tilladelse. En skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke anvendes, hvis der indenfor 3 år forud for spaltningen er overdraget kapitalandele i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere koncernforbundne selskaber omfattet af ABL §§§ 4A, 4B og 4C.
Er der flere selskabsdeltagere, hvor en eller flere selskabsdeltagere har deltaget i selskabet i under 3 år uden stemmeflertal, men opnår et stemmeflertal efter spaltningen, kan skattefri spaltning uden tilladelse ikke anvendes. Værnsreglen forhindrer spaltninger med det formål at foretage skattefrie frasalg af en del af selskabet.
Ved en virksomhedsoverdragelse skal der altid tages stilling til værdiansættelsen af virksomheden. Afhængig af hvilke parter som er involveret i virksomhedsoverdragelsen, er værdiansættelsesmetoden og kravene til værdiansættelsen forskellig. Det almindelige udgangspunkt er, at handel skal ske på armslængdevilkår. Dette kan være et salg mellem 2 uafhængige parter, hvor den aftalte pris er værdiansættelsen i sig selv, da skattemyndighederne som udgangspunkt ikke vil betvivle et salg mellem parter med naturligt modstående interesser, medmindre aftalen klart afviger fra skønnet markedspris.
Når det kommer til generationsskifte, hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, fastsættes værdierne ofte anderledes, end hvis det var mellem 2 uafhængige parter. Typisk vil de interesseforbundne parter fastsætte en lavere overdragelsessum for at undgå skattebetaling og gøre vilkårene for den yngre generation mere fordelagtig. Dette har resulteret i flere cirkulærer og vejledninger udarbejdet af Skattemyndighederne. Af relevante cirkulærer og vejledninger er følgende:
• cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 vedrørende dødsboer og gaveafgiftsberegning ved overdragelse indenfor gavekredsen af visse aktiver,
• TSS-cirkulære 2000-9 om overdragelse af aktier og anparter
• TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill Disse 3 cirkulærer er gennemgået i de 3 nedenstående afsnit.
4.1 TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982
Cirkulærets anvendelsesområde omfatter dødsboer og gaveafgiftsberegning indenfor gavekredsen og gennemgår principperne, der anvendes ved fastsættelse af værdien af visse aktiver, herunder fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler og varelager samt gæld. Som udgangspunkt fastsættes aktiverne til markedsværdi, som er den værdi aktiverne kan realiseres til på det åbne marked, på det tidspunkt der er afgørende for arve og gaveafgiftsberegningen23.
Som hovedregel, jf. cirkulærets punkt 6, anerkendes en ejendom for at være overdraget til markedsværdi, såfremt den kontante købesum er indenfor +/- 15 % af den senest offentlige ejendomsvurdering, og denne svarer til den faktiske status/benyttelse på overdragelsestidspunktet. Er der samtidig lån/gæld i den faste ejendom, som også overdrages, skal disse omregnes til kontantværdi efter kursværdien på overdragelsestidspunktet.
Forudsætningen for at anvende +/- 15 % er, at denne vurdering er retvisende. Undtagelser fra det retvisende billede er fx, hvis der efter ejendomsvurderingen er foretaget større ombygninger og renoveringer, som har forøget værdien af den faste ejendom. Andre undtagelser kan være, hvis benyttelsen af ejendommen er ændret, hvis der er ufordelagtige byrder, der tages hensyn til som leje- og forpagtningskontrakter, forkøbs- og tilbagekøbsrettigheder24. Herudover kan der være tale om udtrykket ”særlige omstændigheder”, som blev indført i retspraksissen af Højesteretten. Jf. XXX0000.000.XX fandt Højesteret at TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 pkt. 6,2 efter sammenhængen med pkt. 48, tidligere afgørelser fra Skattedepartementet i
23 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 83-84
24 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 84
1984 og forarbejderne til BAL, indebærer at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse af fast ejendom efter 15 % reglen, medmindre der foreligger ”særlige omstændigheder”25. Er der tale om undtagelser til det retvisende billede eller særlige omstændigheder, er SKAT ikke bundet af 15 % reglen og kan anmode om en sagkyndig vurdering af ejendommens handelsværdi.
Værdiansættelse ved gaveanmeldelse kan kun ændres, hvis det sker indenfor fristreglerne som efter BAL § 27, stk. 2 er 6 måneder.
Værdipapirer var tidligere omhandlet i cirkulærets punkt 17 – børsnoterede aktier og obligationer og punkt 18 – unoterede konvertible obligationer. Her anvendtes fondsbørsens fastsatte kurser ved børsnoterede aktier og obligationer eller ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen ved unoterede aktier og obligationer. Punkt 17 og 18 blev ophævet med virkning fra 5. februar 2015. Formueskattekursen kan således ikke længere anvendes, hvorfor der henvises til TSS-cirkulære 2000-9 jf. afsnit 4.226.
Driftsmidler og varelager værdiansættes til markedsværdien. For xxxxxxxxx accepteres et skøn på nedskrivning i forhold til dags-, indkøbs- eller fremstillingsprisen27.
Passiver som egentlige gældsforpligtelser som fx prioritetslån i fast ejendom værdiansættes efter pålydende værdi28.
4.2 TSS-Cirkulære 2000-9 – Aktier og anparter
Cirkulæret anvendes ved overdragelse af kapitalandele mellem interesseforbundne parter og gælder for juridiske personer med undtagelse af dødsboer, og overdragelser omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. For børsnoterede aktier og obligationer skal disse ansættes til børskursen. Unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme kurs som den børsnoterede aktieklasse. Undtaget er de situationer, hvor den unoterede aktieklasse adskiller sig væsentligt fra den noterede ved fx at have ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, hvor der i stedet foretages en konkret vurdering af værdien.
Øvrige unoterede aktier og obligationer værdiansættes til handelsværdien, hvor man kan anvende hjælpereglen i dette cirkulære, hvis handelsværdien er ukendt. Som udgangspunkt beregnes handelsværdien efter hjælpereglen som egenkapitalen jf. senest aflagte årsrapport tillagt goodwill beregnet efter TSS- cirkulære 2000-10 gennemgået i afsnit 4.3. Egenkapitalen korrigeres desuden med følgende:
• Fast ejendoms regnskabsmæssige værdi trækkes ud og erstattes med den senest kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af ombygningsudgifter ikke indeholdt i ejendomsvurderingen. Undtaget er udenlandske ejendomme som medtages til den bogførte værdi
• Værdien af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder opgøres og medtages ligeledes efter hjælpereglen, når handelsværdien er ukendt
• Udskudt skat reguleres under hensyntagen til ovenfor nævnte reguleringer29.
25 XXX0000.000.XX Værdiansættelse – ejendom – dødsbo – 15% reglen
26 SKM2015.96.SKAT Styresignal i forbindelse med ophævelse af formueskattekursen
27 Cirkulære om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning - punkt 24-26
28 Cirkulære om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning - punkt 44
29 Cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter
4.3 TSS-Cirkulære 2000-10 – Goodwill
Cirkulæret anvendes ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter og gælder for juridiske personer undtagen dødsboer. Cirkulæret kan anvendes ved enhver overdragelse i levende live mellem interesseforbundne parter, da det ikke fremgår, at det ikke finder anvendelse ved overdragelser efter TSS- Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Goodwill er et udtryk for den merværdi, som en virksomhed har. Der er to typer goodwill, hvor den ene er oparbejdet goodwill, som ikke er reflekteret i balancen. Den anden er tilkøbt goodwill, der er den merpris et selskab har betalt, som er forskellen mellem købsprisen og den regnskabsmæssige indre værdi. Oparbejdet goodwill kan fx være kundekreds, brand, forretningsforbindelser, knowhow og vækstpotentiale mv., som er en værdi, der ikke direkte kan kobles op på de eksisterende bogførte aktiver.
Goodwillværdien beregnes efter en standardiseret beregningsmodel, såfremt der ikke er særlige holdepunkter for værdiansættelsen, der gør modellen uanvendelig i det konkrete tilfælde30.
Goodwillberegningen tager udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre regnskabsår korrigeret for følgende poster:
Ikke udgiftsført løn/vederlag til medarbejdende ægtefælle | |
Finansielle indtægter | |
Finansielle omkostninger | |
Ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven | |
Afskrivninger på tilkøbt goodwill |
Når ovenstående korrektioner er foretaget, skal der i beregningen af goodwill tages stilling til vægtning af gennemsnitsindtjening, virksomhedens udviklingstendens, driftsherreløn, forrentning af aktiverne og kapitaliseringsfaktor og evt. andre passende korrektioner.
Vægtning
For beregning af goodwill foretages en vægtning ud fra de seneste 3 års korrigerede regnskabsmæssige resultater før skat, som er opgjort efter reglerne i ÅRL. Årsagen hertil er, at virksomheden kan være under indflydelse af konjunktursvingninger, aktivitetsstigninger eller andet som kan give udsving i de regnskabsmæssige resultater fra år til år. Ved beregningen vægtes det seneste korrigerede regnskabsmæssige resultat højest, efterfulgt af år to og til sidst år tre. Dette betyder, at seneste regnskabsmæssige resultat ganges med 3, det efterfølgende regnskabsmæssige resultat ganges med 2, og det tredje regnskabsmæssige resultat ganges med 1. Herefter divideres summen af de vægtede resultater med 6, for at finde en gennemsnitlig vægtning af virksomhedens korrigerede regnskabsmæssige resultat.
30 Cirkulære om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill
Virksomhedens udviklingstendens
Ved beregning af udviklingstendensen tages der udgangspunkt i den korrigerede resultatmæssige udvikling fra det seneste regnskabsår sammenholdt med det seneste af de 3 regnskabsår. Udviklingen divideres med 2 og den positive/negative værdi enten tillægges eller fratrækkes i den ovenfor beregnede vægtede gennemsnitlige indtjening. Udviklingstendensen kan kun tillægges goodwillværdien, hvis den har været stigende alle 3 år.
Driftsherreløn
Driftsherreløn er ikke relevant for vores afhandling, da dette oftest kun er relevant for personligt ejede virksomheder31.
Forrentning af aktiver
Efterfølgende skal der fratrækkes en forrentning af virksomhedens samtlige aktiver, som indgår i virksomhedens seneste balance, bortset fra driftsfremmende aktiver som f.eks. obligationer, pantebreve og tilkøbt goodwill. Herudover skal likvider som hovedregel holdes udenfor aktivernes forrentning, som det fremgik af XXX0000.000.XX.
For igangværende arbejder medtages kun nettoværdien som opgøres som forskellen mellem aktivværdien, og de modtagne acontobetalinger herfor.
Forrentningsprocenten er den på det gældende tidspunkt kapitalafkastsats med tillæg af 3 %. Kapitalafkastsatsen opgøres én gang årligt jf. VSL § 9 og udgør i 2019 0 %. Samlet forrentningssats for 2019 er 3 %32.
Kapitaliseringsfaktor
Kapitaliseringsfaktoren er et udtryk for det forventede årlige afkast, og hvor mange år der forventes et afkast på den erhvervede goodwill. Kapitaliseringsfaktoren udgøres af en kapitalafkastsats som i 2019 er 0 % jf. VSL
§ 9 med et tillæg på 8 %, samt en levetid på goodwill.
Levetiden på goodwill antages oftest at udgøre 7 år, hvilket er den skattemæssige afskrivningsværdi. Andre levetider kan også anvendes, hvis disse begrundes med relevante faktorer som fx type og kompleksitet af virksomheden og dens produkter/tjenesteydelser, brandets anerkendelse, og hvor hurtigt en køber selv kan oparbejde samme goodwill værdi. Jo mere komplekst eller unik, jo længere levetid på goodwill, mens en kort levetid kan forekomme, hvis en uafhængig kan opbygge samme virksomheds goodwill relativt let.
På SKAT’s hjemmeside fremgår en tabel med beregnede kapitaliseringsfaktorer med anvendelse af en samlet
kapitalafkastsats mellem 8-13 % og en levetid på 1-15 år33.
31 Juridisk vejledning C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill
32 SKM2019.392.SKTST Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2019
33 Juridisk vejledning C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill
Andre relevante forhold ved goodwill beregning
Ovenstående gennemgang af goodwill forudsætter, at virksomheden har eksisteret i 3 år. Hvis selskabet har eksisteret i færre år end 3 skal TSS-Cirkulæret 2000-10 fortsat anvendes, men med de fornødne tilpasninger. Den beregnede goodwill skal altid underlægges en prøvelse af, om den beregnede værdi svarer til den reelle Handelsværdi. Der kan være andre forhold som kan påvirke goodwill, da goodwill er beregnet ud fra historiske tal. Cirkulæret har opregnet en række eksempler som fx kan være, hvis der er kendskab til at fremtidigt resultat vil falde grundet lavere efterspørgsel, eller hvis en vækstvirksomhed har et potentielt patentmærke som forventes at komme på markedet efterfølgende, og dette vil forøge selskabets værdi betydeligt. Det kan også være, at indehaveren eller en medarbejder har afgørende betydning for selskabets omsætning, eller omsætningen kommer fra et få antal kunder, hvilket vil påvirke goodwill i negativ retning og evt. resultere i et nedslag i goodwillpris.
4.4 Sikring af værdiansættelse
Det kan i forbindelse med forberedelsen af et generationsskifte være en fordel for de involverede parter på forhånd at få godkendt værdiansættelsen på enkelte væsentlige eller alle overdragne aktiver. Dette kan fx være i tilfælde, hvor værdiansættelsens størrelse har betydning, for hvilken finansieringsform overdrager og erhverver skal blive enige om at vælge. De involverede parter kan bede SKAT om et bindende svar på værdiansættelsen, og samtidig opnå indblik i hvorledes SKAT’s holdning er til fastsættelse af de specifikke aktivers værdi, som der bedes bindende svar om. Det bindende svar er kun bindende, så længe der ikke er væsentlige ændringer mellem faktiske forhold og forudsætninger lagt til grund for det bindende svar. SKAT accepterer det bindende svar, såfremt det efterfølgende salg af aktivet eller afkastet fra aktivet ved genberegning ikke afviger mere end 30 % og mindst DKK 1 mio. fra værdien i det bindende svar. Afviges det mere kan SKAT omstøde det bindende svar og ud fra den nye værdiansættelse forhøje eller formindske det skattemæssige beregningsgrundlag. Bevisbyrden for afvigelsen ligger hos SKAT, som skal pointere de ændrede forhold. Herefter vil det være ansøgeren, som skal modbevise SKAT’s argumenter.
SKAT har som udgangspunkt op til 3 måneder til at afgive bindende svar, men sagsbehandling kan vare længere, hvis SKAT skønner, at de har behov for yderligere oplysninger. Det bindende svar udløber efter 6 måneder fra modtagelse af svaret, hvorfor overdragelsen skal ske indenfor denne 6 måneders periode for, at SKAT er bundet heraf34.
34 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave side 92-93
4.4.2 SKAT’s korrektionsadgang og skatteforbehold
SKAT har grundet lovhjemlen i LL § 2 korrektionsadgang i forbindelse med værdiansættelse af overdragelser mellem interesseforbundne parter som fx er aftaler i familieforhold, aftaler mellem koncernforbundne selskaber, herunder hovedaktionærforhold, aftaler mellem virksomhed/selskab og medarbejdere. SKAT har mulighed for at korrigere handelsprisen og handelsvilkårene, såfremt handlen ikke svarer til almindelige markedsmæssige vilkår, som forventes mellem uafhængige parter.
For at sikre sig mod at SKAT’s korrektionsadgang får væsentlige konsekvenser for de involverede parter ved fx en ændring i værdiansættelsen, er det muligt at tage et skatteforbehold jf. SFL § 28. Skatteforbeholdet giver mulighed for, at parterne kan træde tilbage fra overdragelsesaftalen eller fastholde denne, hvis SKAT anvender sin korrektionsadgang til at korrigere værdiansættelsen af overdragelsen. Der gøres opmærksom på, at muligheden for skatteforbehold kan begrænses af de selskabsretlige regler. Dette er fx tilfældet ved en virksomhedsomdannelse, hvor stiftelse af et nyt selskab kræver, at dette sker uden forbehold jf. SL § 3135.
4.5 Andre situationer med særskilt værdiansættelsesprincip
Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, der ikke er omfattet af TSS-Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, omfatter fx overdragelse af fast ejendom mellem hovedaktionæren og hans selskab, hvor hovedaktionæren har bestemmende indflydelse. En sådan transaktion skal ske til handelsværdien efter armslængdeprincippet i LL § 2. Prisen skal være samme, som hvis salget var sket til en uafhængig part. Seneste ejendomsvurdering kan anvendes, hvis den ikke er fejlbehæftet og giver et retvisende billede af ejendommens værdi. Skattemyndighederne er ikke bundet af ejendomsvurderingen jf. XXX0000.000.XX. Dette princip kan anvendes i situationer, hvor overdrager i et generationsskifte kun ønsker at overdrage driftsvirksomheden, men vil beholde ejendommen til brug for fx udlejning36.
35 Generationsskifte og omstrukturering, det skatteretlige grundlag, 5. udgave s. 23-24
36 Juridisk vejledning C.B.3.5.4.3 Fast ejendom
5. Overdragelse af kapitalandele uden succession
For overdragelse af kapitalandele uden succession, sidestilles dette med en afhændelse til en uafhængig tredjemand. Dette betyder at salget sker på markedsmæssige vilkår, hvor en eventuel gevinst ved salget skal beskattes hos overdrageren.
Ved salg af kapitalandele er der forskellig skattemæssig behandling af salget afhængig af, om overdrager ejer det solgte selskab privat, eller overdrager ejer selskabet indirekte gennem et holdingselskab.
Direkte salg
For et salg, hvor overdrager er legal ejer, vil en gevinst ved salget af kapitalandelene for overdrageren udløse en aktieavancebeskatning. Avancen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen jf. ABL § 26. Gevinsten skal indgå i overdragerens selvangivelse i afståelsesåret og medtages som aktieindkomst efter PSL § 4a.
Aktieindkomst udgøres både af udbytte samt avance ved salg. Aktieindkomst beskattes med 27 % op til en progressionsgrænse på DKK 55.300 (2020-niveau), og herefter 42 % af aktieindkomst som overstiger progressionsgrænsen jf. PSL § 8a. Er overdrager gift, tillægges vedkommendes progressionsgrænse på DKK
55.300 sammen og udgør herefter DKK 110.600, som ægtefællerne samlet kan bruge til at blive beskattet med 27 %. Dette er en mulighed, såfremt ægtefællen ikke har anden aktieindkomst eller ikke har udnyttet hele sin grænse for aktieindkomst.
Der har tidligere kunne beregnes et ejertidsnedslag for salg af hovedaktionæraktier anskaffet før 19. maj 1993, som højest kunne udgøre 25 %. Reglen om ejertidsnedslag er ophævet for hovedaktionæraktier, der sælges efter den 1. februar 2020 jf. lov nr. 92 af 00-00-000000.
Indirekte salg gennem holdingselskab
Ved indirekte salg, hvor holdingselskabet sælger driftsselskabet med en avance på salget, kan beskatningen af salget udskydes, indtil kapitalandelene i holdingselskabet afstås. Dette er tilfældet hvis kapitalandelene anses for koncern- eller datterselskabsaktier efter ABL §§ 8 og 4A, 4B. Der skal tages hensyn til holdingkravet på 3 år, som beskrevet i afsnit 3.3.2, hvis omstruktureringsmodellerne er anvendt inden salget.
Fremfor at sælge kapitalandelene kan overdrager vælge at frasælge selskabets driftsaktiver. Dette kan være varelager, anlægsaktiver, fordringer mv. Ved salg af driftsaktiver opgøres en avance, der er forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen med korrektion af eventuelle genvundne afskrivninger samt tillæg af eventuel goodwill, som beskattes.
37 xxxxx://xxx.xxx.xx/xx-xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxx-0000/xxxxxx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xxx- gamle-hovedaktionaeraktier
Det medfører ofte en højere beskatning, når der overdrages enkelte aktiver fremfor kapitalandele. Dette skyldes at overdragelse af enkelte aktiver er omfattet af deres egen særlovgivning som fx ejendomsavanceloven eller afskrivningsloven. Herudover overdrages kun aktivet, og en eventuel gæld tilhørende aktivet overdrages ikke, hvorimod et salg af kapitalandele vil indeholde både aktivet og tilhørende gæld til modregning af værdien, som kapitalandelene opgøres til.
Det kan være en fordel for en erhverver, kun at overtage enkelte aktiver i stedet for at erhverve kapitalandelene. Erhverver kan undgå at overtage gæld som tilknytter sig aktivet og enten selv finansiere købet eller optage egen gæld med eventuelt bedre lånevilkår. Herudover kan erhverver undgå eventuelle krav og eventualforpligtelser, som selskabet potentielt kan have. Erhverver opnår desuden fuldt afskrivningsgrundlag på de erhvervede aktiver.
5.3 Erhvervsmæssig virksomhed / Passivt selskab (pengetanksreglen)
Ved erhvervsmæssig virksomhed menes at selskabet ikke må være et passivt selskab, som hovedsageligt består af kontanter, værdipapirer eller lignende, ligesom det i overvejende grad ikke må have bestået af udlejning af fast ejendom jf. ABL § 34, stk. 1 nr. 3 og ABL § 34 stk. 6. Dette kaldes også for pengetanksreglen. Ved opgørelse af om en virksomhed anses for erhvervsmæssig eller en pengetank tages udgangspunkt i 2 beregninger, hvor selskabet er en pengetank, såfremt den opfylder enten indtægtskriteriet eller aktivkriteriet.
1. Indtægtskriteriet: Hidrører mindst 50 % af nettoomsætningen tillagt øvrige regnskabsførte indtægter passiv kapitalanbringelse, dvs. indtægter fra likvide midler, værdipapirer, lejeindtægter og lignende, anses selskabet for at være en pengetank. Beregningen foretages som et gennemsnit over de seneste 3 regnskabsårs indtægter.
2. Aktivkriteriet: Udgør mindst 50 % af virksomhedens samlede aktiver, opgjort til handelsværdi, passiv kapitalanbringelse, dvs. likvider, værdipapirer, ejendomme og lignende, anses selskabet for at være en pengetank. Beregningen skal foretages som et gennemsnit af de samlede aktiver over de seneste 3 år, samt opgøres på overdragelsestidspunktet. Der er altså tale om et dobbeltkrav for aktivsiden som blev bekræftet i SKM2007.106.SR38.
Opfylder selskabet ikke én af de 2 beregninger ovenfor, anses virksomheden for at drive erhvervsmæssig virksomhed i lovens forstand. Har virksomheden ikke eksisteret i 3 år, bedømmes kriterierne ud fra de år selskabet har eksisteret.
Ved virksomhedens samlede aktiver skal handelsværdien lægges til grund, hvorved SKAT’s hjælperegler kan anvendes, såfremt der ikke foreligger et bedre grundlag til at værdiansætte aktiverne. Her henvises til værdiansættelsesmodellerne beskrevet i afsnit 4.1, 4.2, og 4.3. Ved vurderingen skal også tillægges oparbejdet goodwill jf. SKM2007.625.LSR, som henføres til enten den aktive eller passive del af virksomheden39.
38 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 77-83
39 Juridisk vejledning: C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession
For likvide midler, som anses for passiv kapitalanbringelse, kan disse fx opbygges som følge af modtagne forudbetalinger eller længere kredittider på betaling af kreditorer mv., hvortil det kan diskuteres, om de skal henføres til den driftsmæssige aktivitet. Flere afgørelser på området har taget stilling til dette. I XXX0000.000.XX, afviste Ligningsrådet, at likvide midler som følge af forudbetalinger til arrangementer som skulle afholdes senere, kunne henføres til driftsmæssig aktivitet i væsentlighedsbedømmelsen. I XXX0000.000.XX godkendte Ligningsrådet at likvider på klientkonti, undtagen eventuelle honorar som advokaten kan hæve fra klientkontoen hos et advokatfirma, kunne relateres til driftsrelaterede aktiver med henvisning til, at midler på en klientkonto civilretligt tilhører klienterne. I XXX0000.000.XX fandt Skatterådet at et tilgodehavende moms, som ikke var udbetalt til selskabet på overdragelsestidspunktet, ikke var passiv kapitalanbringelse, og kunne henføres til de driftsmæssige aktiviteter40.
Er der tale om et koncernforhold, skal hele koncernen medtages i vurderingen af om pengetanksreglen er opfyldt. Idet holdingselskabers primære aktivitet består i at eje kapitalandele, hvilket er passiv kapitalanbringelse, vil det oftest ikke være muligt at overdrage et holdingselskab med succession, medmindre hele koncernen medtages i vurderingen. Værdien af afkast og kapitalandele i associerede- og datterselskaber med direkte eller indirekte ejerskab over 25 % medregnes ikke i beregningen, idet der i stedet medregnes den forholdsmæssige ejerandel af indtægter og handelsværdien af aktiver i forbindelse med væsentlighedsbedømmelsen. Udlejning af fast ejendom imellem de konsoliderede selskaber, hvor ejendom anvendes i driften, anses ved konsolideringen ikke som en udlejningsejendom, der skal indgå som passiv kapitalanbringelse. Denne konsolideringsregel muliggør en overdragelse af holdingselskaber med skattemæssig succession41.
I forbindelse med planlægning af et generationsskifte skal overdrager være opmærksom på pengetanksreglen, da det kan få betydning for om overdragelsen kan ske med anvendelse af successionsreglerne. Ved planlægningen af generationsskiftet skal overdrager, hvis selskabet har en stabil og god indtjening over årene, sørge for at geninvestere likvide midler i nuværende eller nye aktiviteter i selskabet. Dermed kan markedsandele øges, eller likviderne nedbringes med udbytteudbetalinger frem for at lade likviderne stå på kontoen eller investere dem i værdipapirer og ejendomme, hvorved der kan være risiko for at blive anset for at være en pengetank på overdragelsestidspunktet. Er likvider investeret i passiv kapitalanbringelse, kan løsningen også være at anvende de tidligere beskrevne omstruktureringsmuligheder i afsnit 3.3.3 og 3.3.4, hvor fx en spaltning vil være en mulighed for at isolere driftsaktiviteten i et selskab, som erhverver kan succedere i, mens den passive kapitalanbringelse placeres i et andet selskab, som overdrager kan beholde. Dette er bekræftet af Skatterådet i XXX0000.000.XX, idet der ikke skulle lægges vægt på, om koncernen forinden spaltning opfyldte pengetanksreglen, men kun ses på det udspaltede selskab, selvom indtægts- og aktivkriteriets beregning ikke havde 3 regnskabsår for det udspaltede driftsselskab42.
40 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 79-83
41 Juridisk vejledning: C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession
42 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 85-86
Overdragelse af en virksomhed til næste generation kan udløse en stor beskatning, hvilket kan resultere i en ulempe for både overdrager, erhverver samt virksomheden. Dette har politikerne længe erkendt, hvorfor de fik indført et regelsæt om skattemæssig succession. Regelsættet har til formål at mindske skattebyrden og forenkle generationsskiftet. Ved de fleste virksomhedsoverdragelser er der mulighed for, at overdragelsen af kapitalandele kan ske ved skattemæssig succession. Successionsreglerne afhænger af hvilken personkreds man overdrager til, hvilket behandles i afsnit 6.1. Ved skattemæssig succession udskydes overdragerens beskatning, idet erhverver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunkter og anskaffelseshensigter for de overdragne kapitalandele. Beskatningen udskydes indtil kapitalandelene senere afstås og beskattes efter de gældende skatteregler ved den senere afståelse.
6.1 Personkreds som kan succederes til ved familieoverdragelse
Personkredsen der kan overdrages kapitalandele til ved anvendelse af skattemæssig succession fremgår udtømmende af ABL §§ 34 og KSL § 33C. Ved familiesuccession efter ABL § 34 og KSL § 33C kan der succederes til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og børnebørn eller en samlever efter BAL § 22, stk. 1, litra d. Stedbørns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold, hvorfor der også kan succederes hertil. Successionsreglerne finder kun anvendelse på ægtefæller, hvis de tilhører samme husstand og hverken er separeret eller skilt. For samlever er det muligt at anvende successionsreglerne jf. BAL § 22, stk. 1, litra d, hvis samleveren på overdragelsestidspunktet har haft fælles bopæl med overdrageren i de seneste 2 år43.
Det fremgår af ABL § 34, stk. 3 at familiemedlemmet, som erhverver kapitalandelene skal være fuld skattepligtig til Danmark efter KSL § 1. Er familiemedlemmet ikke fuld skattepligtig til Danmark, kan der overdrages med succession, hvis kapitalandelene indgår i en virksomhed, som opfylder KSL § 2, stk. 1, nr. 4 ved at være begrænset skattepligtig til Danmark uden at høre til udlandet som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Er erhververen skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, men hjemmehørende i en anden stat som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan succession kun ske, hvis overdragelsen af kapitalandelene indgår i en virksomhed, som Danmark har beskatningsretten til44.
Selvom ABL § 34 og KSL § 33C personkredsen er udtømmende, er der i ABL § 35A indført en reparationsregel, hvor det således er muligt at tilbageoverdrage kapitalandelene til tidligere ejere. Dette betyder at et barn kan overdrage kapitalandelene til en forælder, selvom dette ikke er nævnt i ABL § 34’ personkredsen, hvor tilbageoverdragelsen skal ske senest 5 år efter første overdragelse af kapitalandelene45.
Hvis der er etableret en koncernstruktur, hvor overdrager ejer driftsselskabet igennem et holdingselskab, kan driftsselskabet ikke overdrages ved familiesuccession, da familien ikke er i gavekreds med holdingselskabet, der anses som en selvstændig juridisk enhed. Derimod vil Holdingselskabet kunne overdrages med skattemæssig succession indenfor familien, da dette er indenfor gavekredsen ved succession mellem kapitalejer og familien. Hvis der ønskes generationsskifte med succession af driftsselskabet, skal selskabsstrukturen omstruktureres forud for generationsskiftet.
43 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 105-108
44 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 75
45 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 74-75
6.2 Særlige regler for succession af kapitalandele
Reglerne for afståelse af kapitalandele med skattemæssig succession fremgår af ABL § 34, hvorved følgende betingelser skal være opfyldt for, at kapitalandelene kan overdrages med skattemæssig succession jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 1-4:
• Overdragelsen sker til en person indenfor personkredsen
• Overdragelsen omfatter mindst 1 % af kapitalandelene (minimumsgrænsen)
• Kapitalandele der overdrages vedrører en erhvervsmæssig virksomhed (se afsnit 5.3)
• Der må ikke overdrages kapitalandele med tab
• Kapitalandelene må ikke være udstedt af et investeringsselskab efter ABL § 19
Overdrages en virksomhed til flere personer, anses det som en særskilt overdragelse til den enkelte person. Minimumsgrænsen på 1 % overdragelse af kapitalen skal overholdes for hver enkelt overdragelse. Sker overdragelse fx til 5 personer, skal minimum 5 % af kapitalen derfor overdrages ligeligt til hver. Der tages udgangspunkt i den nominelle værdi af kapitalen som overdrages, hvorfor fordeling af stemmerettighederne på den overdragne andel ikke tillægges betydning46.
Konstateres der et tab på de overdragne kapitalandele, kan disse ikke overdrages med skattemæssig succession. Der anvendes i disse tilfælde aktivernes værdi i fri handel og vandel på overdragelsestidspunktet, som erhverver anvender som skattemæssige anskaffelsessummer, og erhverver indtræder dermed ikke i overdragerens skattemæssige stilling jf. KSL § 33C stk. 3.
Meddelelse om overdragelse med skattemæssig succession skal ske til SKAT senest i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse jf. ABL § 34, stk. 4 og KSL § 33C, stk. 7. Foretages der ikke meddelelse til SKAT, vil der opstå et bevisbyrdemæssigt spørgsmål i forhold til, om overdrager og erhverver kan dokumentere, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession47.
6.3 Passivpost og latent skatteforpligtelse
Foretages en overdragelse med skattemæssig succession efter ABL § 34, indtræder erhverver i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunkter og anskaffelseshensigter for de overdragne kapitalandele. Der påhviler en latent skatteforpligtelse på de overdragne kapitalandele som følge heraf. Jf. nuværende retspraksis accepteres det at værdiansættelsen af de overdragne aktiver tager højde for den latente skatteforpligtelse, som blev fastslået af Landsskatteretten i SKM2008.876.LSR.
Sker overdragelsen efter ABL § 34 ved hel eller delvis gave til erhverver, kan der enten beregnes en objektiv passivpost til modregning i gaveopgørelsen til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar jf. KSL § 33D, eller der kan beregnes en latent skatteforpligtelse, som fragår handelsværdien på kapitalandelene jf. KSL § 33C. Sker der fuld vederlæggelse til overdrager i form af kontanter eller gældsbrev, er det ikke muligt at benytte sig af reglerne om passivpost, da der ikke vil være et gaveelement. Som følge af denne praksisændring præciserede Skatteministeriet i et styresignal i SKM2011.406.SKAT, at der ved værdiansættelse af et aktiv, som overdrages ved hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke kan gives dobbeltnedslag for den latente skat.
46 Juridisk vejledning: C.B.2.13.1 Familieoverdragelse med succession
47 Xxxxxxxxx, 2017, Lærebog om indkomstskat, side 658
Erhverver har krav på jf. SKM2012.479.LSR frit at vælge, om der anvendes KSL § 33C eller KSL § 33D til at beregne nedslag i enten handelsværdien eller gavebeløbet48. Det foreslås at der altid foretages en beregning efter KSL § 33C og KSL § 33D, for at vurdere den lavest mulige beskatning ved hel eller delvis gaveoverdragelse.
Som det fremgår ovenfor, kan en overdragelse med skattemæssig succession efter ABL § 34, hvor der ydes en hel eller delvis gave, beregnes en passivpost efter KSL § 33D. Der fastsættes en objektiv passivpost til udligning af gavemodtagerens fremtidige skattetilsvar, som kan fradrages ved beregning af gaveafgiften under forudsætning af, at den udskudte skat ikke allerede er fratrukket kapitalandelenes værdi jf. BAL § 28. Er der intet gaveelement i overdragelsen, kan der ikke beregnes en passivpost. Passivposten er et udtryk for den latente skatteforpligtelse, som erhverver overtager. Passivposten giver et nedslag i værdien på de overdragne kapitalandele, og er en kompensation for den skat som forventes, at skulle betales på et senere tidspunkt for gevinsten på de overdragne aktiver49.
Passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som gavegiveren kunne have solgt kapitalandelene for på tidspunktet for overdragelsen jf. KSL § 33D, stk. 2. Passivposten udgør 22
% af den stk. 2, beregnede fortjeneste på kapitalandelene jf. KSL § 33D, stk. 3. Passivposten skal beregnes af hele fortjenesten af de overdragne kapitalandele. Dette er bekræftet i TfS2001.174.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en samlet passivpost ikke skal fordeles forholdsmæssigt mellem gave og vederlag ved en gaveoverdragelse af kapitalandele med fuld skattemæssig succession.
SKAT påser, at beregningen af passivposten er foretaget korrekt og har jf. KSL § 33D, stk. 7 mulighed for at korrigere beregningen af passivposten, hvorefter korrektionen er bindende for både overdrager og erhverver, medmindre den påklages50.
Fordelen ved at anvende reglerne om beregning af passivpost er, at metoden er simpel, når først den skattepligtige fortjeneste er beregnet. En ulempe ved at anvende passivposten er, at beregningen er objektiv og udgør 22 % af værdien på de overdragne kapitalandele, uanset om den latente skatteforpligtelse er højere. Den latente skatteforpligtelse for kapitalandele vil alt andet lige være højere, idet der betales 42 % skat af aktieindkomst som overstiger progressionsgrænsen på DKK 55.300 (2020-niveau), ligesom der betales 27 % skat af beløb under DKK 55.300 (2020-niveau). Den beregnede latente skat vil derfor være større end den beregnede passivpost.
48 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 90-91
49 Juridisk vejledning: C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C
50 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 92-93
6.3.2 Beregning af latent skatteforpligtelse
Ved overdragelse af kapitalandele med skattemæssig succession efter ABL § 34, kan der beregnes en latent skatteforpligtelse til at nedbringe størrelsen på handelsværdien efter KSL § 33C.
Den latente skatteforpligtelse skal afspejle handelsværdien i fri handel, som udgør den skat, som overdrager frigøres for ved successionen. Ved en skattepligtig overdragelse af kapitalandele vil den lavest mulige latente skat, som overdrager frigøres for, være 27 % af aktieindkomst op til progressionsgrænsen, som udgør DKK
55.300 (2020-niveau), og 42 % af aktieindkomst som overstiger progressionsgrænsen jf. PSL § 8a.
Af SKM2008.876.LSR har Landsskatteretten udtalt, at latent skat er udtryk for en eventualforpligtelse fremfor en faktisk betalingsforpligtelse. Eventualforpligtelsen skal kursfastsættes således, at overdragelsessummen svarer til handelsværdien i fri handel, som må antages at ligge under kurs 100. Kursværdien skal fastsættes efter en konkret vurdering. I vurderingen kan indgå en række faktorer som aktivets art, den faktiske værdiforringelse, den forventede levetid/ejertid, markedsrenten på overdragelsestidspunktet og udsigten til hvorvidt den latente skat realiseres51.
Af gældende retspraksis på kursfastsættelsen kan henvises til, at SKAT og Skatterådet lægger vægt på følgende faktorer:
Beregning af kursfastsættelsen: I SKM2018.552.LSR anvender SKAT en nutidsværdiformel til at fastlægge kursen, som var 80. Ved en nutidsværdiformel skal markedsrenten og ejertiden fastlægges. Beregning af kursen er illustreret i følgende formel:
(1/(1 + 𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒))𝑒𝑗𝑒𝑟𝑡𝑖𝑑 ∗ 100
100
Nutidsværdiformlen er yderligere anvendt i flere sager såsom LSR af 20.09.2019 Journal nr. 00-0000000 og LSR af 20.06.2019 Journal nr. 00-0000000, hvorfor anvendelse af nutidsformel, hvor der tages højde for ejertid og en efter skat markedsrente, må anses for at være gældende praksis.
Ejertid: Den forventede ejertid er behæftet med så stor usikkerhed, at der i kursfastsættelsen ikke blot kan anvendes en tilbagediskonteringsfaktor, uden at der samtidig indgår et vist skøn over ejertiden af aktivet, som overdrages52. I Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2019 (00-0000000) blev det forudsat, at erhverver som var 44 år, vil beholde den overdragne landbrugsejendom indtil han opnår folkepensionsalderen, som var 68 år. Ejertiden blev derfor fastsat til 24 år, idet erhverver ikke oplyste, at han ønskede at afhænde ejendommen indenfor en kortere årrække. I SKM2016.627.LSR Lagde SKAT vægt på at kursfastsættelsen skal fastsættes ud fra en uafhængig tredjemands forventninger til levetid samt indtjeningspotentialet i det overdragne aktiv. Der var i den konkrete sag tale om en landbrugsejendom i et dødsbo, hvor arvingerne forventede at sælge ejendommen indenfor 10 år med en efter skat rente på 2 %, hvorfor kurs 80 blev anvendt. SKAT var af den holdning, at indtjeningspotentialet og de ikke ubetydelige råstofreserver på ejendommen resulterer i en længere levetid på 20 år. Landsskatteretten fastsatte kursen til 60 som et rent skøn efter en samlet vurdering uden at komme nærmere ind på hvilke omstændigheder, der påvirkede deres skønsmæssige beslutning. I LSR af 20.06.2019 Journal nr. 00-0000000 fastsatte Landsskatteretten ejertiden til 20 år, selvom erhverver var 31, og dermed havde 34 år indtil pensionsalderen.
51 Juridisk vejledning: C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C
52 Juridisk vejledning: C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C
Markedsrenten: For markedsrenten kan der anvendes en efter-skat rente i beregningen jf. SKM2015.131.LSR. I LSR 20.09.2019 Journal nr. 00-0000000 udgjorde den gennemsnitlige før-skat rente 3,4
%. Skat udgjorde 42 %, hvorfor efter-skat rente kunne fastsættes til 2 % (58 % af 3,4 %). I SKM2018.552.LSR fik klager medhold i at en før-skat rente på 1 %, ejertid på 30 år, resulterede i en kursfastsættelse på 80 %. I den konkrete sag lagde SKAT vægt på, at kursen kunne fastsættes til 50, grundet den manglende praksis på området og henviste til afgørelser indenfor familieretten i relation til værdiansættelse af virksomheder. Klager lagde vægt på de faktiske forhold som, at erhverver forventes at eje landbrugsejendommen i 30 år, og renter på realkreditlån i ejendommen udgjorde en før-skat rente afrundet til 1%. Landsskatteretten henviste til XXX0000.000.XX, hvor det blev konstateret, at renten skønnes på finansieringstidspunktet, hvilket var en før-skat rente på 1 %. I LSR af 20.06.2019 Journal nr. 00-0000000 fastsatte Landsskatteretten en før-skat rente på 1 % med henvisning til, at de overtagne realkreditlån på finansieringstidspunktet havde en før-skat rente på 1 %. Efter skat renten blev fastsat til 0,58 %, hvorfor kursen blev beregnet til 89 ud fra en levetid på 20 år53.
Fordelen ved at anvende KSL § 33C og beregne en latent skatteforpligtelse er, at denne model tager højde for den faktiske skatteforpligtelse på de overdragne aktiver, som alt andet lige giver et større nedslag i overdragelsessummen, end ved anvendelse af passivpost til modregning i gavebeløbet. Ulempen er til gengæld, at den latente skat anses for at være en eventualforpligtelse, der skal kursfastsættes, hvorved der er risiko for at den kursfastsatte latente skat bliver lavere end ved anvendelse af passivpost. En yderligere ulempe er, at det er besværligt at fastsætte den korrekte kurs, ligesom SKAT har mulighed for at korrigere i denne, hvilket giver en usikkerhed vedmindre der opnås bindende svar på kursfastsættelsen.
6.4 Konsekvens for overdrager og erhverver ved succession
Konsekvensen for overdrager ved at anvende skattemæssig succession, er at fortjenesten ikke beskattes på afståelsestidspunktet, hvilket giver en likviditetsmæssig fordel. Overdrageren fritages for at betale den latente skatteforpligtelse, som ville komme til betaling, såfremt kapitalandelene sælges til handelsværdien i handel og vandel uden succession, og hæfter ikke for den skatteforpligtelse som erhverver overtager og som forfalder ved erhververs senere afståelse. Dermed slipper overdrager for at betale skat af aktieindkomst jf. ABL § 30 og PSL § 8 a.
Hvis overdrageren kun overdrager en del af kapitalandelene i selskabet, hvor overdrageren har erhvervet kapitalandelene på forskellige tidspunkter og til forskellige anskaffelsessummer, opgøres den resterende kapitalandels portefølje efter ABL § 26, stk. 6. Overdrageren anskaffelsessummer for hele kapitalandelenes beholdning i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt imellem de afståede kapitalandele og de kapitalandele som beholdes.
Erhverver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved succession, hvorfor erhverver overtager aktivernes anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt, herunder de skattemæssige afskrivninger som er foretaget i selskabet, hvorimod erhverver ved et køb i handel og vandel vil opnå sine egne anskaffelsessummer, som kan afskrives skattemæssigt samt anskaffelseshensigt. Var overdragers hensigt ved erhvervelse af et aktiv næring, vil erhverver ikke kunne afkræfte næringsformodningen, uanset hvornår kapitalandelene senere afstås og vil i en sådan situation blive næringsbeskattet54.
53 Juridisk vejledning: C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C
54 Olesen, 2017, Generationsskifte og omstrukturering: Det skatteretlige grundlag, side 89
Konsekvensen ved succession er at erhverver overtager overdragers latente skatteforpligtelse, som forfalder ved senere afståelse. Erhverver kan enten opnå et nedslag i overdragelsessummen i form af en kursfastsat latent skatteforpligtigelse eller en passivpost til modregning i gavebeløbet, såfremt overdragelsen sker som hel eller delvis gave. Dette er en likviditetsmæssig fordel for erhverver, som skal betale en mindre sum for de overdragne kapitalandele. Om udskydelsen af skatten yderligere er en fordel eller ulempe afhænger af fremtidig lovgivning på beskatningsområdet, herunder om skattesatser øges eller nedbringes i fremtiden, da beskatning af den oprindelig anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkter bliver opgjort efter de gældende skatteregler på afståelsestidspunktet. Forventer erhverver senere at anvende skattemæssig succession til at overdrage selskabet, kan erhverver undgå beskatning af den latente skatteforpligtelse samt den yderligere avance/tab som opstår i erhververs ejertid.
Ved planlægningen af et generationsskifte er det vigtigt at overveje sin finansieringsstrategi i forbindelse med overdragelsen, både i forbindelse med overdrageren og erhververens privatsfære og privatøkonomi, men også i forbindelse med virksomhedens fremtidige likviditetsbehov til den videre drift.
Den yngre generation har sjældent selv midlerne til at købe virksomheden, medmindre hele eller dele af virksomheden kan overdrages som gave. Det skal vurderes, hvordan virksomhedens finansiering skal fordeles på henholdsvis egenkapital og fremmedkapital. Der skal indtænkes en balance heri, da et generationsskifte kan resultere i et behov for ekstern finansiering, der vil koste en højere pris afhængig af risikoen, som den eksterne finansieringskilde finder anvendelig. Det kan i den konkrete situation være nødvendigt at kombinere finansiering fra familien og fremmedfinansiering55.
Det skal overvejes, om den yngre generations andel i fremtidig indtjening og værdistigning i den overdragne virksomhed kan opretholde en eventuel optaget gældsbyrde, hvorfor finansiering skal indrettes herefter med tanke på pålagte renter og afdrag. Ligeledes skal den ældre generation sikres økonomisk.
Det skal desuden nævnes, at skattefrihed og succession ikke altid er den bedste løsning, hvorfor hvert generationsskifte skal konkret vurderes for, om det vil være fordelagtigt at beskattes ved overdragelsen fremfor at udskyde denne56.
Med ovenstående i mente er der forskellige finansieringsmuligheder som kan anvendes uanset om successionsreglerne finder anvendelse eller ej. Vi har udarbejdet nedenstående skema som viser hvilke muligheder erhverver har for finansiering i forbindelse med generationsskiftet, som gennemgås nedenfor.
Erhververs mulighed for finansiering
Erhverver | ||||||
Finansiering via overdraget selskab | Finansiering via kapitalandele | Finansiering via overdrager | Finansiering via erhverver personligt | |||
7.1 Selvfinansiering | 7.2 A/B Modellen | 7.3 Gave 7.4 Anfordrings- gældsbrev | 7.5 Egne midler 7.5 Banklån og lignende | |||
Kilde: Egen tilvirkning
55 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave s 37
56 Generationsskifte og Strukturering – en håndbog for ejerledere, Xxx Xxxxxxxx 2017. 1. udgave s 94-95
Lovgrundlaget for selvfinansiering findes i SL kapitel 13 §§ 206-209.
Som udgangspunkt må et kapitalselskab ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet jf. SL § 206. Foretages dette vil der være tale om ulovligt aktionærlån, der skattemæssigt anses som maskeret løn eller udbytte, der hæves. Hævningen er uden tilbagebetalingspligt efter LL § 16 E og beskattes med sats for enten udbytte eller løn. Selskabsretligt skal lånet dog tilbagebetales jf. SL § 215 efter de civilretlige regler, hvilket resulterer i, at aktionæren skal betale det fulde beløb før skat tilbage. Aktionæren ender med at blive dobbeltbeskattet, når aktionæren skal have løn eller udbytte igen af det tilbagebetalte lån, samt trippelbeskatning, såfremt der er påløbet renter på lånet, som medgår i selskabets skattepligtige indkomst57.
Jf. SL § 206 stk. 2 kan selskabet imidlertid godt direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til en tredjemand, som erhverver kapitalandele i selskabet, hvilket gør at selvfinansiering kan anvendes som finansieringsmetode i et generationsskifte.
Krav til selvfinansiering ved generationsskifte
Det fremgår jf. SL § 206, stk. 3 og SL §§ 207-209, at:
• Selskabet skal foretage en kreditvurdering af erhververen, før der ydes økonomisk bistand
• Skriftlig redegørelse for den økonomiske bistand skal foreligges og godkendes af det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen med flertal på 2/3 dele af såvel den repræsenterede stemmeandel og den repræsenterede selskabskapital
• Redegørelsen skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system eller være modtaget senest to uger efter godkendelse på generalforsamlingen
• Den økonomiske bistand skal ydes på forsvarligt grundlag under hensyn til selskabets egen økonomiske stilling og må ikke overstige selskabets frie reserver
• Den økonomiske bistand skal ske på sædvanlige markedsvilkår
Den skriftlige redegørelse, der skal fremlægges på generalforsamlingen, skal jf. SL § 207, indeholde oplysninger om baggrunden for forslaget og selskabets interesse i at gennemføre dispositionen. Denne oplysning kan som udgangspunkt være generationsskifte og interessen for at få yngre generation i selskabet til at sikre fremtidig eksistens. Herudover skal redegørelsen indeholde betingelserne for gennemførelsen samt en vurdering af de likviditets- og solvensmæssige konsekvenser ved dispositionen. Vurderingen skal underbygge forsvarligheden af at yde den økonomiske bistand. Endeligt skal prisen for kapitalandelene fremgå, som er prisen opgjort efter den valgte værdiansættelsesmodel58. Der er tale om minimumskrav ifølge loven. Hvis det centrale ledelsesorgan vurderer, at der er andre væsentlige forhold, som er relevante ved selvfinansieringen, skal disse forhold medtages i redegørelsen og indgå i generalforsamlingens beslutningsgrundlag.
57 Juridisk vejledning C.B.3.5.3.3 Aktionærlån
58 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000
Ifølge formuleringen i SL § 206 skal generalforsamlingens godkendelse af den økonomiske bistand ske i forbindelse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet, hvilket betyder, at det er en forhåndsgodkendelse. I praksis har Erhvervsstyrelsen fortolket dette lempende, således det accepteres, at generalforsamlingen træffer beslutningen om udlånet op til 2 uger efter overdragelsen, såfremt dette var forudsat på overdragelsestidspunktet. Erhververen har derefter selv muligheden for at stemme for selvfinansieringen. Går der længere tid end 2 uger bliver man omfattet af de almindelige regler om udlån og selvfinansiering, hvilket kan være i strid med reglerne om ulovlig selvfinansiering59.
Fastsættelsen af sædvanlige markedsvilkår kan i praksis ske ved at sammenholde erhververs kreditværdighed med en anden uafhængig tredjemand med samme vilkår og vurdere størrelsen, renten og løbetiden af det udlån, de vil yde til den uafhængige tredjepart, med vilkårene der foreslås ydet til Erhverver. Ledelsen kan ikke undlade at foretage kreditværdigheden, da de i så fald vil kunne ifalde ansvar.
Der er ikke i loven sat en minimumsrente for udlån foretaget efter reglerne om selvfinansiering. Renten skal fastsættes sammenholdt med den rente, som erhververen ville kunne opnå i et pengeinstitut eller lignende långiver for at være på markedsvilkår. Afviger renten fra dette, skal der argumenteres for, hvorfor renten stadig er på markedsvilkår. I forbindelse med udlånet kan selskabet, ligesom en bank, kræve sikkerhed hos erhververen i fx hans private aktiver som en bolig. Xxxxxxx der sikkerhed, kan der opnås en lavere rente, ligesom man kan få mere favorable lånevilkår i en bank afhængig af sikkerhedsstillelsen i aktivet. I XXX0000.000.XX blev der givet lån til ansatte ved selvfinansiering, hvor Skatterådet bekræftede, at lånevilkår svarede til, hvad uafhængige parter vil være villige til at indgå aftale om. I den konkrete sag blev Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3 % anvendt som markedsrenten. SKAT var derimod tilhænger af at anvende gennemsnittet af renter for udlån til andet end boligformål på 4,5 % i andet kvartal 2017. Idet der i dette gennemsnit var inkluderet rente til forbrugskreditter, som ikke er aflejret i håndgribelige aktiver, var Spørger af den holdning at der kun kunne tages udgangspunkt i gennemsnitsrenten for lån til husholdninger til andet formål end egentlige forbrugskreditter. Denne gennemsnitsrente var i andet kvartal 2017 2,75 %. Spørger lagde til grund at aktiver, selvom de ikke er håndgribelige, er både identificerbare og blivende. SKAT accepterede brugen af Nationalbankens diskontorente med tillæg af 3 % som markedsrente, men afgørelsen lægger også op til at brugen af gennemsnitsrenten for lån til husholdninger til andet formål end egentlige forbrugskreditter kan anses for markedsrente.
Lånets størrelse må ikke overstige selskabets frie reserver, som fremgår af senest aflagte årsrapport. Der skal desuden tages højde for et eventuelt efterfølgende fald i de frie reserver, da det vil medføre en reduktion af det maksimale lånebeløb på lånetidspunktet. Der kan modsat ikke tages højde for en stigning, i den efterfølgende periode frem til lånetidspunktet, da der tages udgangspunkt i de frie reserver efter senest aflagte årsrapport samt forsvarligheden.
Lånet kan løbende nedbringes ved indbetalinger fra erhververen og finansieres løbende gennem udbyttebetalinger af overskud og frie reserver i selskabet i de efterfølgende år. Selskabet skal binde en ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelser” på egenkapitalen, der svarer til udlånets størrelse. Reserven er bunden, og kan dermed ikke udloddes som udbytte efter SL § 18060.
59 PwC Regnskabshåndbogen 2020, s. 1003
60 PwC Regnskabshåndbogen 2020, s. 1003 - 1005
Lånoptagelsen og tilbagebetaling af lånet er skattefrit ved anvendelse af reglerne om lovlig selvfinansiering. Renteomkostninger på lånet medgår i selskabets skattepligtige indkomst som i 2020 beskattes med 22 % jf. SEL § 17, stk. 1. og medregnes i de frie reserver, der kan udloddes. Erhverver har fradrag for renteudgifterne i sin personlige selvangivelse som kapitalindkomst jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 1. Har erhverver kun negativ kapitalindkomst, fragår den negative kapitalindkomst i den skattepligtige indkomst, ligesom der beregnes et nedslag for negativ kapitalindkomst på 8 % efter PSL § 11 af negativ kapitalindkomst på op til DKK 50.000.
Ovenstående beskriver, hvordan finansieringen sker via det overdragne selskab, idet erhverver ikke skal trække på sin privatøkonomi ved overdragelsen, men til gengæld skal tilbagebetale den økonomiske bistand inklusiv forrentning på markedsmæssige vilkår over en periode.
A/B modellen er en kendt model, som anvendes i forbindelse med generationsskifter. Formålet med A/B- modellen er, at overdragelsen kan ske skattefrit, såfremt selskabet og det forlods udbytte til A-aktionæren værdiansættes korrekt. Modellen er ikke effektueret ved lov, men af retspraksis som en kombination mellem selskabsrettens og skattelovgivningens regler. Modellens anvendelsesområde er løbende blevet formet fra dens første anerkendelse i SKM2003.66.LSR fra 2003 til i dag gennem flere afgørelser behandlet af Skatterådet.
Ved anvendelse af A/B modellen opdeles selskabskapitalen i A- og B-kapitalandele, hvor A-kapitalandelene tillægges retten til forlods udbytte. Således vil indehaveren af A-kapitalandelene være berettiget til udbytte før indehaveren af B-kapitalandelene, indtil der er udbetalt udbytte svarende til den fastsatte forlods udbytterets størrelse. Denne opdeling gør det muligt at overdrage eller nytegne B-kapitalandelene til en fordelagtig værdi, som oftest er kurs 100, end tilfældet er for A-kapitalandelene. Dette er en fordel i et generationsskifte, hvor erhververen får mulighed for at erhverve B-kapitalandelene til en lavere værdi, og opnå en større ejerandel end de ellers ville, mod at fravælge fremtidigt udbytte, indtil størrelsen på forlods udbyttet inkl. forrentning er indfriet.
A/B modellens centrale forhold er at foretage vedtægtsændringen, samt at fastsætte størrelsen af A- kapitalandelenes forlods udbytte, da dette er afgørende for værdien af B-kapitalandelene, som skal overdrages/tegnes.
Der er konsekvenser ved at selskabets værdi, og det beregnede forlods udbytte er forkert værdiansat i forhold til handelsværdien. Er værdiansættelsen for høj, vil overdrageren blive avancebeskattet, hvorimod en for lav værdiansættelse vil udløse gavebeskatning for erhververen.
Det anbefales at overdragelsen af B-kapitalandelene som gave, sker med et skatteforbehold fremfor at anmode om bindende svar, da SKAT skal tage stilling til værdien af gaveoverdragelsen indenfor 6 måneder fra modtagelse af gaveanmeldelsen61.
61 xxxxx://xxx.xxx.xx/xx-xx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxx-xx-xxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-%X0%00%00-x-x- aktier
Det lovmæssige grundlag for vedtægter er behandlet i Selskabsloven. Kapitalandele i et selskab har som udgangspunkt lige ret i selskabet, medmindre det fremgår af vedtægterne, at der er forskelle i de enkelte kapitalklasser jf. SL § 45. Ligeledes har alle kapitalandele stemmeret, medmindre det fremgår af vedtægterne, at visse kapitalandele er uden stemmeret eller afviger fra øvrige kapitalandele jf. SL § 46. Der er med disse henvisninger derfor mulighed for at opdele i A- og B-kapitalandele, at indføre forlods udbytteret og samtidig beholde stemmeretten i selskabet, selvom der overdrages størstedelen af selskabskapitalen til næste generation.
Ved at ændre på kapitalandelenes rettigheder er kapitalindehaveren stadig ejer af kapitalandelene, men forandringen i rettighederne kan have en så indgribende betydning, at samtlige kapitalandele betragtes som afstået og generhvervet med de nye rettigheder efter ABL § 30, stk. 1. Dette skyldes, at der ikke længere er identitet mellem kapitalandelene før og efter ændringen. Afståelsen medfører, at der skal opgøres gevinst eller tab i forhold til værdien på ændringstidspunktet. Ændringer vedrørende udbytteret indebærer normalt altid en væsentlig indgriben, hvorimod ændring af stemmeret kun undtagelsesvis gør62.
Jf. XXX0000.0.XX lægger SKAT og Skatterådet dog væsentlig vægt på antallet af aktionærer i forhold til, om kapitalandelene skifter skattemæssig status og anses for afstået. I dette bindende svar blev kapitalandelene ved vedtægtsændringen ikke anset for afstået. Der var i sagen tale om en eneaktionær på vedtægtsændringstidspunktet, som opdelte kapitalen i A- og B-kapitalandele med forlods udbytteret i A- kapitalandelene, mens B-kapitalandelene ikke har nogen aktionærer og ingen kapital. SKAT fortolkede, at der ikke var sket formueforskydning på vedtægtsændringstidspunktet, da der kun var eneaktionæren. Efterfølgende foretoges der en kontant kapitalforhøjelse i B-aktierne for at få eneaktionærens 2 sønner ind i selskabet. Denne disposition ændrede ligeledes ikke på SKAT’s konklusion, idet kapitalforhøjelsen skete efter vedtægtsændringen. SKAT besvarede dermed bekræftende på, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelsesbeskatning. Forlods udbytteretten var i samme sag sat til 7 år. SKAT svarede ligeledes bekræftende på at en vedtægtsændring om at bortfalde aktieopdelingen, når forlods udbytterettens åremålsbegrænsning på 7 år var ophørt, ikke sidestilles med afståelse af kapitalandelene.
I XXX0000.000.XX behandledes problemstillingen omkring opdelingen af stemmerettigheder. SKAT og Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor A-kapitalandelene opnåede bestemmende indflydelse i selskabet ikke ville få skattemæssige konsekvenser for spørgeren.
Det vil være en fordel for overdrageren at foretage en opdeling af stemmerettighederne ved en A/B model, da overdrageren ved at have majoriteten af stemmerettighederne på generalforsamlingen kan sikre, at det forlods udbytte bliver udbetalt.
62 Juridisk vejledning C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer
Når overdrageren har modtaget det beregnede forlods udbytte i de efterfølgende år, vil A-kapitalandelenes ret til forlods udbytte være afsluttet, hvorefter der ikke længere vil være forskel mellem A- og B- kapitalandelene undtagen fordelingen af stemmerettigheden. Der kan herefter foretages en vedtægtsændring for at sidestille kapitalklassernes rettigheder. Dette er bekræftet af Ligningsrådet i XXX0000.00.XX. Her bekræftede Ligningsrådet, at det ikke vil få skattemæssige konsekvenser at sidestille de 2 aktieklassers rettigheder, når det forlods udbytte er udbetalt, da det ikke vil medføre en formueforskydning mellem aktionærerne.
Ved at foretage en vedtægtsændring kan det på baggrund af ovenstående lægges til grund, at det afgørende for at undgå skattemæssige konsekvenser, er at der ikke sker en formueforskydning mellem aktionærerne på tidspunktet for vedtægtsændringen63.
Når kapitalen opdeles i A- og B-kapitalandele, er det skattemæssigt mest fordelagtigt, at A-kapitalandelene med forlods udbytteretten minimum udgør 10 % af kapitalen. Således vil et holdingselskabet, som ejer A- kapitalandelene kunne modtage skattefrie aktieudbytter fra datterselskabet jf. ABL §§ 8, 4A og 4B.
7.2.2 Beregning af forlods udbytteret
Forlods udbytteretten som tildeles A-kapitalandelene, skal værdiansættes til handelsværdien på den overdragne andel af selskabskapitalen. Jf. XXX0000.000.XX er dette blevet bekræftet af SKAT og Skatterådet. Handelsværdien beregnes oftest efter TSS-Cirkulæret 2000-9 og TSS-Cirkulæret 2000-10, som er uddybet under afsnit 4.2 og 4.3.
Herefter anvendes Ligningsrådets beregningsmodel, som blev indført i 2004 ved XXX0000.000.XX, og som stadig anvendes den dag i dag. Formlen for beregningen er følgende:
Ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløb) ÷ tegningsbeløb
Ejerandelen er den procentmæssige andel af selskabskapitalen, som erhverver tegner i nye kapitalandele. Selskabets værdi svarer til handelsværdi. Tegningsbeløbet er det beløb, som erhverver tegner i nye kapitalandele. Den værdi som beregnes ved ovenstående formel, svarer til erhververs uberettigede andel. Den uberettigede andel skal herefter divideres med ejerandelen, som erhverves ved beregningen af den samlede forlods udbytteret. Der blev i XXX0000.000.XX ligeledes indført regler om, at forlods udbytte skal tillægges en rente- og risikofaktor, da Ligningsrådet (Nu Skatterådet) havde kritikpunkter til den første formel, som blev anvendt i XXX0000.00.XX, da formlen ikke tog højde for rente- og risikofaktoren. Renten udtrykker den årrække der går før forlods udbyttet er betalt, mens risikofaktoren udtrykker den risikoen, som overdrager påtager sig, hvor der er risiko for, at selskabet går konkurs eller ikke kan generere nok overskud til at dække de planlagte udbetalinger af forlods udbyttet
Rente- og risikofaktoren beregnes hvert år af det resterende ubetalte forlods udbytte. I XXX0000.000.XX blev rentetillægget fastsat til 6 %. Risikotillægget blev fastsat til 0 %, idet der i den konkrete sag forventedes at udbytteretten kun løb over 2 år, hvilket minimerede risikoen. Det må for risikofaktoren vurderes, at en længere åremålsbegrænsning giver anledning til større risikotillæg.
63 Xxxxxxxxx et. al., 2017, Lærebog om indkomstskat, side 1032 – 1033
For rentetillægget har praksis ændret sig igennem årene, hvor den i XXX0000.000.XX udgjorde 6 %, har den i XXX0000.000.XX været 3,75 %, hvor der indførtes en efter-skat betragtning, idet de 3,75 % blev godkendt af SKAT og Skatterådet på baggrund af, at forrentningen svarede til selskabets eksterne finansieringsrente efter skat. Anvendelsen af efter-skat rente blev yderligere godkendt på baggrund af, at der ikke er fradrag for udgifter til forrentning af egenkapitalen. I XXX0000.00.XX bekræftede SKAT og Skatterådet, at rentetillægget kunne sammenholdes med renten på en lang obligation, som dengang blev fastsat til 4 %. Det anbefales derfor at indhente et bindende svar fra SKAT på den anvendte rente- og risikofaktor.
Ovenstående beskriver, hvordan finansieringen sker via kapitalandele, idet erhverver ikke skal trække væsentligt på sin privatøkonomi ved overdragelsen, men kan tegne nye kapitalandele i selskabet til kurs pari eller tæt på kurs pari. Til gengæld giver erhverver afkald på det fremtidige udbytte, hvorfor erhverver i en årrække oftest kun skal forvente at få dækket sin privatøkonomi med løn fra selskabet. For overdrager sker betalingen skattefrit, idet forlods udbyttet udloddes til overdragerens holdingselskab skattefrit. Udbyttet beskattes når holdingselskabet udlodder udbytte til overdrager. Overdrager får desuden forrentet sit forlods udbytte, men påtager sig en risiko.
Et generationsskifte kan helt eller delvist finansieres ved en gaveoverdragelse fra overdrager til erhverver af selskabet.
Hovedreglen for beskatning af gaver findes i SSL § 4, litra c, idet gaver indgår som skattepligtig indkomst, som medregnes i den personlige indkomst efter PSL § 3. Undtagelsen hertil er SSL § 5, litra b, der henviser til at gaver, som falder ind under afsnit 2 i lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven), ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Reglerne om afgift af gaver i afsnit 2 findes i BAL §§22-30.
I Skatteretlig henseende karakteriseres en gave som en vederlagsfri formuefordel, der giver en berigelse hos modtageren.64
Der kan afgiftsfrit gives gaver indenfor gavekredsen med op til en samlet værdi over et kalenderår på DKK
67.100 (2020 niveau) jf. BAL § 22. Gavekredsen omfatter følgende personer som beskrevet i loven:
a) ”afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst
5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.”
64 Xxxxxxxxx et. Al., 2017, Lærebog om indkomstskat, side 393
Efter BAL § 23 betales der 15 % gaveafgift af gavebeløbet, som overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, såfremt erhverver er indenfor gavekredsens punkt a-e som angivet ovenfor.
Der er i BAL § 24, stk. 5 mulighed for, at gavegiver betaler gaveafgiften for gavemodtager, uden at dette udløser yderligere gaveafgiftsbeskatning, da en sådan betaling er afgiftsfri for gavemodtager.
Reglerne for gaveafgift er gældende, såfremt enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting i Danmark jf. BAL § 25. Har gavegiver eller gavemodtager ikke hjemting i Danmark, medregnes afgift for fast ejendom og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark jf. BAL § 25 og BAL § 9, stk. 2.65
Afgiftspligten af gaven indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal indgive anmeldelse af gaven og gavens værdi senest den 1. maj i det efterfølgende år til told- og skatteforvaltningen jf. BAL § 26. Foretages denne anmeldelse ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig værdiansættelse af gaven.
Gavens værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen, hvor TSS-Cirkulære nr. 185 af
17. november 1982 kan anvendes. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager jf. BAL §
27. Jf. BAL § 27, stk. 2, har Told- og skatteforvaltningen 6 måneder efter modtagelse af anmeldelsen til at ændre værdiansættelsen. De 6 måneder løber først fra det tidspunkt alle oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, er modtaget. Er der ikke fremsat krav om yderligere oplysninger eller ændring af værdiansættelsen indenfor de 6 måneder, er værdiansættelsen af gaven endelig.
Som beskrevet i afsnit 6.3 har erhverver ved modtagelse af en hel eller delvis gave mulighed for at beregne et nedslag i gavebeløbet med en passivpost efter KSL § 33D eller alternativt få nedslag i overdragelsessummen af handelsværdien af den latente skatteforpligtelse efter KSL § 33C.
Efter BAL § 29 forfalder gaveafgiften til betaling ved indgivelse af gaveanmeldelsen. Det er modtageren som skal betale afgiften, men gavegiver og gavemodtager hæfter solidarisk for betalingen.
Ovenstående beskriver, hvordan finansieringen sker via overdrager, idet erhverver helt eller delvist får finansieret overdragelsen ved gave fra overdrager. Om erhverver skal trække på likviditeten, afhænger af om overdrager betaler den opgjorte gaveafgift, eller erhverver selv skal betale denne. Overdrager giver til gengæld afkald på sin virksomhed uden nogen form for betaling, såfremt overdragelsen sker helt ved gave, ligesom overdragers likviditet bliver forringet, hvis overdrager betaler gaveafgiften for erhverver.
Finansieringen af et generationsskifte kan ske ved udstedelse af anfordringsgældsbrev fra erhverver til overdrager. Anfordringsgældsbrevet kan opsiges helt eller delvist af begge parter med en frist på højst 14 dage. Såfremt der ikke er aftalt en betalingsfrist, kan långiver forlange betaling ved anfordring, som låntager er forpligtet til at betale. Derudover har låntager også mulighed for at betale lånet tilbage til enhver tid.
Såfremt gældsbrevet udstedes indenfor gaveafgiftskredsen, er fordelen herved, at gældsbrevet kan udstedes rentefrit og til kurs pari (kurs 100). At det kan udstedes til kurs pari skyldes, at gældsbrevet til en hver tid kan tilbagekaldes66.
65 Juridisk vejledning: C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver
66 Juridisk vejledning: C.A.6.1.7 Rentefri eller lavt forrentede lån
Ved anvendelse af anfordringsgældsbrev kan dette kombineres med det afgiftsfrie gavebeløb i BAL § 22, stk. 1, på DKK 67.100 årligt (2020 niveau). Det er således muligt at nedskrive gælden på anfordringsgældsbrevet med det årlige gaveafgiftsfrie beløb, uden der sker beskatning heraf, så længe gavegiver holder sig til grundbeløbsgrænsen. Der må ikke på tidspunktet for udstedelsen af anfordringsgældsbrevet ske aftale om at anvende det afgiftsfrie gavebeløb til at nedskrive på gælden. Såfremt dette er aftalt, vil det blive klassificeret som en gave på udstedelsestidspunktet, hvorefter der skal svares 15 % gaveafgift af det aftalte beløb, som overstiger grundbeløbet for det pågældende år67. Dette var tilfældet i LSR af 23.02.2017 Journal nr. 00-0000000, hvor klager i gældsbrevet har afgivet et gaveløfte svarende til hovedstolen.
At gældsbrevet kan udstedes rentefrit er betinget af, at der ikke er anført en afdragsordning. I TfS.1997.791.LSR havde to brødre indgået et lån uden rentetilskrivning, hvor der ikke var anført en afdragsordning. Der blev ikke foretaget beskatning af en rentefiksering. Modsat i afgørelsen for TfS.2000.369.LSR, var der udstedt et gældsbrev med faste afdrag. Af afgørelsen skulle gældsbrevet rentefikseres, og den manglende rente kom til beskatning som en yderligere gave.
Der skal i forbindelse med udstedelse af et gældsbrev gøres opmærksom på, at gældsbreves forældelsesfrist er 10 år jf. FL § 5. Forældelsesfristen regnes fra dagen for udstedelsen af gældsbrevet. Såfremt gælden ikke er betalt indenfor 10 år, gøres der opmærksom på at en forlængelse af gældsbrevet skal ske skriftligt og anerkendes af låntageren.
Ovenstående beskriver, hvordan finansieringen sker via overdrager, idet erhverver ikke i første omgang skal erlægge likvider for overdragelsen. Herefter afhænger den videre behandling af overdrager og erhververs situation. Xxxxxxx overdrager likviditet til sin pensionstilværelse, vil afdrag på gældsbrevet bidrage til dette, mens erhverver har mulighed for at skaffe likvider fra den fortsatte drift af selskabet, som generationsskiftes. Har overdrager opnået et godt fundament for sin pension, kan overdrager årligt nedskrive gælden på gældsbrevet med det gældende grundbeløb for gaveafgift, uden der sker beskatning for erhververen, såfremt erhverver er indenfor gavekredsen. Der kan også ske en kombination mellem gave til erhverver og betaling af gæld til overdrager.
7.5 Egne midler og Bankfinansiering
Bankfinansiering kan være et alternativ til den lovlige selvfinansiering gennemgået ovenfor under afsnit 7.1. Fremfor at selskabet selv stiller økonomisk bistand til erhververen af kapitalandele, kan erhververen optage et banklån og stille sine kapitalandele som sikkerhed til banken som en kautionsforpligtelse. I modsætning til selvfinansiering, der skal være forsvarlig i forhold til selskabets egen økonomiske situation, er der ingen lovmæssige begrænsninger på lånestørrelse i banken, hvorfor lånets størrelse afhænger af bankens villighed til at låne penge til erhververen.
Finansiering via egne midler eller bankfinansiering kræver at erhverver har privatøkonomien til at betale overdragelsessummen eller har mulighed for at optage et banklån privat. Det ses sjældent at denne finansieringsmetode anvendes i praksis, idet erhverver sjældent har mulighed for at finansiere hele overdragelsessummen, men i nogle tilfælde ses det at en del af overdragelsessummen sker ved kontant betaling.
67 Xxxxxx et al., 2016, Erhvervsbeskatning: Med fokus på personselskaber og virksomhedsordningen, side 526
I første halvdel af afhandlingen har vi givet læseren en forståelse af de bløde og hårde værdier, som der er vigtige at tage stilling til. Vi har i teorien belyst den relevante lovgivning og litteratur vedrørende omstruktureringsmetoder, som anvendes til at planlægge det forestående generationsskifte, værdiansættelsen af en virksomhed samt eksisterende finansieringsmetoder, som kan anvendes til betaling af overdragelsessummen ved overdragelse med skattemæssig succession. Vi har yderligere suppleret med gennemgang af relevant retspraksis på væsentlige områder, hvor Skattemyndighederne har en tendens til at foretage korrektioner, for at belyse de krav, som Skattemyndighederne og domstolene lægger vægt på.
Vi vil i anden halvdel af afhandlingen give læseren en forståelse af, hvordan teorien kan blive anvendt i praksis. Vi har til dette formål opsat en fiktiv casevirksomhed, som skal gennemgå en omstruktureringsproces, værdiansættelse, hvorefter overdragelsessummen skal finansieres mellem overdrager og erhverver.
8.1 Præsentation af casevirksomhed
Den praktiske casevirksomhed tager udgangspunkt i Xxxxxx Xxxxxx, hans selskaber og familieforhold.
Xxxxxx har erfaring fra flere års arbejde i tømrervirksomheder og stiftede i 1990 selskabet ”Larsens Erhvervsservice ApS”, hvor formålet var tømrervirksomhed. Siden stiftelsen har Xxxxxx udvidet forretningen til at omfatte ydelser som el og anlægsgartner og har erhvervet en ejendom i Rødovre, der både har værksted, lager og kontor.
Larsens Erhvervsservice ApS kundekreds består af såvel erhverv som private. Selskabet har over dets levetid vist, at det leverer et tilfredsstillende resultat til sine kunder, ved at arbejdet der udføres er af god kvalitet og overholder gældende lovgivning indenfor branchen. Således er der mange kunder, som vil benytte Larsens Erhvervsservice ApS igen. Af erhvervskunder har Larsens Erhvervsservice ApS opnået omkring 40-50 faste andelsforeninger og ejerforeninger, hvor Xxxxxxx Erhvervsservice ApS er den foretrukne leverandør af el, anlægsgartner og tømrer ydelser. De private kunder består af både tilbagevendende kunder, som anvender Xxxxxxx Erhvervsservice ApS som følge af, at deres forening har dem som foretrukken leverandør, men tæller også øvrige private i Rødovre og omegn. Kundekartotek for private udgør ca. 1.000, hvoraf halvdelen af dem anvender Larsens Erhvervsservice ApS mindst 1 gang om året. Omsætningens fordeling svinger mellem 25- 35 % vedrørende erhvervskunder og 65-75 % private kunder.
Op til 2010 havde Xxxxxx kun udbetalt årligt udbytte op til progressionsgrænsen på 27 %. Xxxx Xxxxxxx Erhvervsservice ApS i en årrække var begyndt at give større overskud, var der behov for at minimere likviditeten i selskabet. Der blev i 2010 foretaget en skattefri aktieombytning bl.a. med det formål at etablere et holdingselskab, som kunne modtage skattefrie udbytter. Herefter blev driftsselskabet grenspaltet til 2 selvstændige selskaber, hvor ejendomsaktiviteten blev placeret i sit eget ejendomsselskab ”Larsens Ejendom ApS”, mens den resterende aktivitet blev beholdt i Larsens Erhvervsservice ApS. Dette gennemgås i afsnit 8.4.
Xxxxxxx Ejendom ApS formål er at eje og vedligeholde ejendommen i Rødovre, som udlejes til Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Selskabet har siden 2010 genereret fornuftigt overskud og har udloddet udbytte hvert år til Jørgens holdingselskab.
Xxxxxxx Erhvervsservice ApS har især efter finanskrisen haft en positiv udvikling med vækst og forbedret positive resultater. Larsens Erhvervsservice ApS har i dag 25 ansatte, der er udlært indenfor brancherne, som der opereres indenfor.
Xxxxxx har bygget virksomheden op fra ingenting, hvor han ved opstarten selv udførte det meste tømrerarbejde og administration. Xxxxxx er direktør i Larsens Erhvervsservice ApS og selskabet har ingen bestyrelse, da Xxxxxx selv tager alle vigtige beslutninger i selskabet. Xxxxxx er meget involveret i den daglige drift af selskabet, hvor han står for kontakten med leverandører, forhandling af priser med leverandører, kontakten med erhvervskunder, samt godkendelse af kundetilbud og slutfakturaer. Xxxxxx står ligeledes også for planlægning af de 25 medarbejderes opgaver, oplæring og kurser mv. Med de mange opgaver som Xxxxxx står for, har han de seneste år haft færre og færre timer om ugen til selv at udføre tømrerarbejde for kunderne. Administration i form af bogføring, lønudbetaling, ferieplan mv. håndteres af en ekstern bogholder. Xxxxxx er medlem i respekterede brancheforeninger indenfor el, anlægsgartner og tømrer professionen, hvorved han holder sig opdateret på nye lov- og byggekrav samt deltager på relevante kurser, som udbydes.
Xxxxxx har sønnen Xxxxxx, der har arbejdet i Larsens Erhvervsservice ApS siden 2005, først som svend og efter uddannelsen som fagudlært tømrer. Xxxxxx har de seneste 10 år involveret Xxxxxx mere og mere i den daglige drift. Xxxxxx har altid været af den opfattelse, at gode ting kommer til dem, som arbejder hårdt for det. Xxxxxx har derfor altid været mere hård mod Xxxxxx end de andre ansatte, hvilket har gavnet Xxxxxx I forhold til at sikre kvaliteten af arbejdet, som udføres. Xxxxxx er opfostret med de samme ideer og værdier, som sin far Xxxxxx, og har tidligt i processen vist interesse for ledelsesansvar og driften af selskabet. Xxxxxx blev i 2015 indsat som direktør sammen med sin far, så han kunne få flere års erfaring samt medansvar, blive sat ind i alt fra regnskaber, endelige driftsbeslutninger og væsentlige interessenter i forhold til Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Xxxxxx blev også involveret mere og mere i medarbejderforhold, var med til MUS- samtaler, og alle møder vedrørende ansættelse af nye medarbejdere. I Xxxxxx arbejdsdag udfører han halvdelen af tiden arbejdsopgaver ude hos kunderne, mens den anden halvdel går på overtagelse af Xxxxxxx arbejdsopgaver. Herudover har Xxxxxx medansvaret for kundekontakten, samt planlægning og fordeling af opgaver, som kommer ind løbende, når kunderne ringer.
I de seneste år har Xxxxxx kunne mærke, at de mange år som tømrer har sat sig i kroppen. Xxxxxx nærmer sig pensionsalderen og vil for alvor gøre brug af forarbejdet med at klargøre selskabet til et generationsskifte. Xxxxxx føler sig både klar til ansvaret og kompetent i forhold til håndarbejdet, tilbudsgivning, forhandling og generelt driften af selskabet. Xxxxxx xxxxx at de seneste års mere ansvar, og hans indsættelse som direktør har sikret ham respekt fra de øvrige ansatte, kunder og leverandører, idet han er fremtrådt mere i driften og ledelsen.
Xxxxxx er født i 1960 og gift med hustruen Xxxxx Xxxxxx. Xxxxxx og Xxxxx har været gift siden 1980 og har sønnen Xxxxxx sammen. Xxxxxx har altid været den hårdtarbejdende mand, som har lagt mange timer i opstart og drift af hans virksomhed, ligesom han har lært sine færdigheder videre til Xxxxxx. Xxxxx er uddannet kontorelev og har haft et almindeligt 8-16 job hos borgerservice i Rødovre kommune. Jettes månedsløn ligger på omkring DKK 28.000 før skat i 2020 og er primært øget over årene i takt med inflationsniveauet. Jette har, grundet de faste arbejdstider, været den som primært har stået for det huslige, med daglige indkøb, pasning af Xxxxxx mv. i hans opvækst. Xxxxxx har hjulpet til i weekenderne, når han har haft fri. Denne opgavefordeling har fungeret fint for familien Xxxxxx. Jette har som følge af arbejde i det offentlige, fået indbetalt løbende til sin pension igennem det offentliges pensionsordning og har på baggrund heraf en fornuftig pensionsopsparing, som kan sikre en vis levestandard. Isoleret set rækker opsparingen ikke til en aktiv pensionstilværelse med diverse krydstogtsrejser og jordomrejse, som Jette drømmer om. Xxxxxx har i sin oplæringsperiode samt ansættelse som tømrer ikke haft fokus på pensionsindbetaling, da han dengang havde behov for udbetaling af så mange penge som muligt til hans hobbyer samt opsparing til stiftelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS.
Ved opstart af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS skød Xxxxxx det meste af hans opsparing ind i selskabet. Opstartsfasen var hård for Xxxxxx, da der var konkurrence på markedet, og Xxxxxx ikke havde noget omdømme endnu. Xxxxxx udførte meget arbejde for hans omgangskreds, og levede på deres anbefalinger til andre personer. I de første 5 år var indtjeningen ikke særlig god, og Xxxxxx måtte i perioder holde løn til sig selv tilbage og spise af opsparingen. Xxxxxx troede på sin virksomhed og efter de 5 år, begyndte Xxxxxx at få opbygget et vist omdømme i Rødovre lokalområdet. Xxxxxxx Erhvervsservice ApS begyndte at lave break- even resultater, hvor Xxxxxx kunne udbetale en månedlig løn på DKK 25.000, men stadig uden fokus på pension. I løbet af år 2000 og frem, blev kundekartoteket mere stabilt, ligesom der blev indgået de første aftaler med de første foreninger. Dette resulterede i, at Xxxxxx gik fra at være 3 ansatte i 2000 til 15 ansatte i 2009, samt at resultat blev forbedret fra at være break-even til at give overskud på mellem DKK 600.000-
800.000. Xxxxxx fik mellem år 2000 og 2009 udbetalt en fast månedsløn på mellem DKK 40.000-50.000, hvoraf han begyndte at indbetale en mindre del til pension. I 2020 udgør Xxxxxxx månedsløn DKK 55.000. Xxxxxx betalte derfor først stabilt til pensionen som 40-årig, hvilket har resulteret i, at hans pensionsopsparing ikke har kunne forrentes i nok år til, at Xxxxxx kan opretholde sin levestandard, når han går på pension. Både Xxxxx og Xxxxxxx udbetalte løn bliver anvendt i deres privatøkonomi til betaling af realkreditlån på deres hus, og leveomkostninger.
Jette og Xxxxxx har en privat likvid beholdning på DKK 750.000. Ud over den private pensionsopsparing anser Xxxxx og Xxxxxx selskaberne som en del af deres pensionsopsparing.
Xxxxxx og Xxxxx har i forbindelse med forberedelsen af generationsskiftet været til samtale med deres pensionsrådgiver. Tages der højde for Xxxxxx og Xxxxxx nuværende pensionsopsparing, privatøkonomi, forventede levestandard samt fremtidsønsker, er det pensionsrådgiveren vurdering, at der er behov for at få udbetalt et samlet beløb på DKK 5.000.000 efter skat, som supplement til den pension som Xxxxx og Xxxxxx får udbetalt som rate- og folkepension.
Xxxxxx er født i 1980 og har arbejdet i Larsens Erhvervsservice ApS lige siden han afsluttede folkeskolen og 10-klasse i 1997, hvorefter han begyndte at læse til tømrer. Xxxxxx har gennem sine 23 år i selskabet, og siden udnævnelsen til direktør i 2015, et godt kendskab til alt personale, forretningsgangene, regnskaber, interessenter for selskabet og til de forskellige brancher, som selskabet opererer i.
Xxxxxx er gift med Xxx på 38 år, og de har sammen børnene Xxx og Xxxxxx på henholdsvis 6 og 8 år. Familien bor i en villa i Albertslund, som de købte i 2015. I forbindelse med købet blev der optaget et 30-årigt realkreditlån på 4 millioner med en effektiv rente på 2,5 %, hvor der betales en årlig ydelse på DKK 191.111. I 2020 anvendte de konverteringsbølgen til at omlægge lånet. Lånet på 2,5 % blev indfriet, og der blev tegnet et nyt 30-årigt realkreditlån på 3,75 millioner med en effektiv rente på 1,5 %, hvor der betales en årlig ydelse på DKK 156.147, eller DKK 13.012 om måneden.
Xxxxxx kører desuden rundt i firmabil til daglig, mens Xxx har en Toyota Aygo, som de har betalt kontant. Udover en månedlig betaling af ydelse til realkreditlån på DKK 13.012, bruger familien i gennemsnit DKK
35.000 på børnene, mad, forsikringer, abonnementer, fritidsinteresser, rejser, skole og diverse. Samlet set en månedlig udgift på omkring DKK 48.000. Xxxxxx har ved ansættelsen i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS fået en månedsløn på omkring DKK 15.000 før skat, fra han startede i 1997 til DKK 40.000 i 2015. Efter Xxxxxx blev udnævnt til direktør i 2015, udgør månedslønnen DKK 50.000 før skat, som efter skat udgør ca. DKK 33.000.
Xxx arbejder i forsikringsbranchen i servicetelefonen og tjener månedligt DKK 28.000 før skat, som efter skat udgør ca. DKK 20.000. Sammenlagt har Xxxxxx og Xxx en månedlig indtægt på omkring DKK 53.000. Dette giver Xxxxxx og Xxx mulighed for at spare omkring DKK 5.000 op om måneden fra 2015 af, og har på overdragelsestidspunktet en likvid beholdning på DKK 400.000 privat.
Herudover har Xxxxxx og Xxx en friværdi i boligen på omkring 1,5 million som følge af afdrag på lån og generelle stigninger i boligpriserne fra 2015 til 2020. Xxxxxx og Xxx har derfor ikke den store formue eller opsparing, så der vil i forbindelse med det forestående generationsskifte skulle rejses kapital til helt eller delvist at erhverve anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS eller til betaling af afgifter ved overdragelsen.
8.2 Planlægning af et generationsskifte
Xxxxxx xxxxxxxxx sig primo 2010 for at minimere driftsrisikoen i Larsens Erhvervsservice ApS samt optimere koncernstrukturen forud for et generationsskifte. I daværende drøftelser blev der lagt vægt på ønsket om senere at overdrage selskabet til Xxxxxx, således at selskabet går i arv i familien Xxxxxx. Vi rådgav Xxxxxx om at det var hensigtsmæssigt alene at overdrage driftsaktiviteten, mens Xxxxxx selv skulle beholde erhvervsejendommen til brug for sin pensionstilværelse, samt at formindske størrelsen på overdragelsessummen, når Xxxxxx skulle overtage selskabet.
Xxxxxx skulle være indstillet på at overdrage dele eller hele selskabet til Xxxxxx. Xxxxxx ville gerne have, at overdragelsen af ledelsen skulle ske med en glidende overgang for at skabe det bedste grundlag for selskabets videre eksistens. Xxxxxx følte sig ikke klar til at overdrage selskabet i 2010 og mente desuden ikke, at Xxxxxx havde de korrekte forudsætninger for at overtage driftsselskabet. Xxxxxx havde på daværende tidspunkt 8 års erfaring, efter han blev udlært som tømrersvend, men manglede stadig den ledelsesmæssige erfaring.
Vi assisterede Xxxxxx, i samråd med ægtefællen Xxxxx, med en plan for generationsskiftet, ved at de fik udarbejdet en skriftlig rammeaftale sammen med Xxxxxx. Her blev aftalt, at Tobias i 2015 skulle indsættes som direktør, hvorfor han i samråd med Xxxxxx kunne blive mere aktiv i ledelsesarbejdet og beslutningstagen i forhold til aktiviteten i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. I generationsskifteplanen blev der derudover fastsat, at generationsskiftet skulle påbegyndes omkring 2020-2025 i forbindelse med at Xxxxxx vil trække sig tilbage og nyde pensionstilværelsen.
Både Xxxxxx, Xxxxx og Xxxxxx følte, dette var en fornuftig plan, hvor Xxxxxx kunne køres stille og roligt ind i ledelsesrollen og driften af selskabet. Xxxxxx følte med denne plan, at han udover at have dygtiggjort sig tilstrækkeligt i forhold til håndarbejdet ude hos kunderne, samtidig fik tilegnet sig kvalificerede driftsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer til at drive Xxxxxxx Erhvervsservice ApS videre. Xxxxxx ville som direktør kunne komme tæt på de ansatte og opnå deres respekt for ham som leder, samt blive sat i forbindelse med interessenterne for virksomheden.
Vi forklarede Xxxxxx, Xxxxx og Xxxxxx, at det var vigtigt for selskabet, at Tobias blev anset for direktør ved generationsskiftet, da selskabet ellers ville lide nød på baggrund heraf. Undersøgelser viser, at effekten af direktørers hospitalsindlæggelse på ordinært resultat over afkast falder med 11,4 % efter 10 dage og med 18
% efter 30 dage68. Vi forklarede at denne undersøgelse ikke direkte, men formodentligt kunne sammenlignes med et for tidligt generationsskifte, hvorfor timingen skulle være korrekt.
68 Xxxxxxxx & Xxxxxx, De bløde problemstillinger i generationsskifter, side 22-23
Der er flere hårde værdier, som skal gennemgås, tilrettelægges og optimeres forud for et generationsskifte.
Selskabsstrukturen var i 2009 ikke optimal i forhold til det forestående generationsskifte. Ejendommen var ejet af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, og der var ikke et holdingselskab mellem Xxxxxx og Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Selskabsstrukturen blev i 2010 ændret med en skattefri aktieombytning og grenspaltning, hvilket er yderligere gennemgået i afsnit 8.4.
Xxxxxx skal beslutte sig for, hvor stor del af koncernen, der skal overdrages til Xxxxxx, om Xxxxxx skal erhverve hele eller dele af holdingselskabet og dermed hele koncernen, eller erhverve hele eller dele af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS og/eller Xxxxxxx Ejendom ApS. Derudover skal det besluttes, hvor lang en årrække hele eller dele af koncernen skal overdrages over.
Xxxxxx har ikke på nuværende tidspunkt den store interesse i at erhverve Xxxxxxx Ejendom ApS, da en overdragelse heraf vil betyde en øget overdragelsessum, som Xxxxxx skal finansiere. Xxxxxx er ikke interesseret i en højere overdragelsessum, da hans primære interesse er driftsaktiviteten i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, som Xxxxxx gerne vil erhverve og drive videre i familien. Xxxxxx interesse for ejendommen og vedligeholdelsen heraf var ikke i fokus, hvorfor Xxxxxx ønskede at Xxxxxx beholdte ejendommen. Den eksisterende huslejekontrakt mellem selskaberne ønsker Xxxxxx skal fortsætte, så han kun skal afregne kvartalsvis husleje, som indregnes i den årlige budgettering. Dette stemte overens med Xxxxxx og ægtefællen Jettes tanker, der gerne vil beholde Erhvervsservice Holding ApS til investeringer samt Xxxxxxx Ejendom ApS til en løbende passiv indkomst til pensionstilværelsen ved fortsat udlejning til Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Xxxxxx tænker ligeledes at når han endelig går på pensions omkring år 2025-2030, skal bruge noget af sin tid på selv at stå for vedligeholdelsen af ejendommen, således han ikke er trappet 100 % ned fra arbejdet som tømrer. Det blev på baggrund heraf besluttet og lagt plan for, at Xxxxxx udelukkende skulle erhverve dele eller hele anpartskapitalen i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS.
Til sidst skulle de økonomiske overvejelser gennemgås, overdragelsessum og finansieringen heraf. Skulle overdragelsessummen gives som gave, hvilke konsekvenser skulle en overdragelse have for Xxxxxx og Xxxxxx. Vi kommer ind på værdiansættelse af selskabet som overdrages, finansieringsmuligheder og konsekvenser for Xxxxxx, Xxxxxx og selskabet herfor senere i casen.
Vi har nedenfor illustreret en tidslinje for de foretagne dispositioner fra stiftelsen, frem til generationsskiftet:
Tidslinje
1990
Stiftelse af
Larsens Erhvervsservice ApS
2010
Skattefri aktieombytning og skattefri grenspaltning
2020
Case - Generationsskifte
1997
Xxxxxx xxxxxxxx i selskabet
2015
Xxxxxx tiltræder som direktør
Kilde: Egen tilvirkning
Vi har været revisor for Xxxxxx siden stiftelsen af Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx ApS i 1990 og har assisteret Xxxxxx med regnskabsmæssig- og skattemæssig behandling af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS.
Vi har fra 2005 af løbende i forbindelse med årlig revision, taget en snak med Xxxxxx omkring hans fremtidsplaner for Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Xxxxxx havde dengang arbejdet i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS i 8 år, ligesom selskabet var begyndt at vækste med kundekreds og medarbejderantal. På møderne fremhævede vi overfor Xxxxxx vigtigheden af at have en fremtidsplan for sit selskab, således at Xxxxxx begyndte overvejelserne omkring generationsskifte/frasalg, inden han nåede pensionstilværelsen. Til at starte med kunne Xxxxxx ikke se ideen i at tænke på fremtidsplanerne, men havde fokus på den fortsatte drift. I 2009 var Larsens Erhvervsservice ApS blevet godt etableret i lokalområdet med øget aktivitet og udvidelse af forretningsområder til el og anlægsgartner. Xxxxxx begyndte at overveje fremtidsplanerne mere seriøst og på et møde op til udarbejdelsen af årsrapport for 2009, kom Xxxxxx med spørgsmål om optimering af selskabsstrukturen og mulighederne for et fremtidigt generationsskifte til sønnen Xxxxxx.
Da Xxxxxx kontaktede os i 2009, ejede han selskabet 100 % privat, som han har gjort siden stiftelsen. Strukturen kan illustreres således:
8.4 Aktieombytning og spaltning
For at optimere selskabsstrukturen gennemgik vi de forskellige omstruktureringsmetoder med Xxxxxx på mødet i november 2009. Vi gennemgik fordele og ulemper ved at have et holdingselskab og særskilte drifts- og ejendomsselskab, der på daværende tidspunkt, begge blev drevet i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS.
Xxxxxx havde udover generationsskiftet i tankerne også risikoen for forsikringssager ved især tømrervirksomheden, hvor han i løbet af årene har oplevet nogle småsager, ligesom aktiviteten er blevet så stor, at Xxxxxx ikke selv kan kvalitetssikre al arbejdet, der udføres for kunderne længere. Vi forstod på Xxxxxx, at han ønskede at minimere den driftsmæssige risiko i Larsens Erhvervsservice ApS, herunder hvilke aktiver der indgår i den begrænsede hæftelse ved erstatningssager. Vi anbefalede Xxxxxx at etablere en holdingstruktur ved anvendelse af reglerne for skattefri aktieombytning i ABL, således at Xxxxxx kunne udbetale sin overskudslikviditet i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS til et nyoprettet Erhvervsservice Holding ApS skattefrit, og dermed begrænse hæftelsen i Larsens Erhvervsservice ApS. Yderligere anbefalede vi, at ejendommen i Larsens Erhvervsservice ApS blev spaltet ud i et særskilt ejendomsselskab ved anvendelse af reglerne for skattefri spaltning i FUL, således at ejendommen blev beskyttet for eventuelle erstatningskrav mv. Xxxxxx kunne efter mødet godt se fordelene ved den foreslåede koncernstruktur og var tilfreds med vores rådgivning, hvorefter han accepterede omstruktureringsforslagene.
8.4.1 Aktieombytning med tilladelse fra SKAT
Vi påbegyndte arbejdet vedr. aktieombytningen og efterfølgende grenspaltningen ultimo februar 2010, for at overholde den lovbestemte 6-måneders frist for at kunne anvende regnskabet for 2009.
Ved aktieombytningen ombytter Xxxxxx sine anparter i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS med anparter i Erhvervsservice Holding ApS. Xxxxxx bliver dermed 100 % reel og legal ejer af Erhvervsservice Holding ApS, som bliver legal ejer af Larsens Erhvervsservice ApS.
Xxxxxx havde mulighed for at foretage den skattefrie aktieombytning med og uden tilladelse fra SKAT. Xxxxxx forventede ikke at sælge anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS indenfor de næste 3 år, hvorfor aktieombytningen kunne foretages uden tilladelse fra SKAT, eftersom den objektive betingelse om ejertidskrav på 3 år var opfyldt. Den efterfølgende spaltning af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS skulle foretages med tilladelse fra SKAT, grundet balancetilpasningskravet, foretoges der en skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT. De subjektive betingelser for de 2 omstruktureringsmetoder var ens, og kunne dermed kombineres i en samlet forespørgsel til SKAT. Der henvises til samlet begrundelse for tilladelse i afsnit 8.4.2.
Xxxxxxx Erhvervsservice ApS var et selskab med hjemsted i Danmark, og Erhvervsservice Holding ApS opnåede ved den skattefrie aktieombytning bestemmende indflydelse i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, ved at opnå 100 % af anparterne/stemmeandelene. Xxxxxx er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, og vederlaget for aktieombytningen skete i form af anparter i Erhvervsservice Holding ApS. Ombytningsdagen var pr. 1. januar 2010 og blev udført indenfor den 6 måneders periode, da tilladelsen fra SKAT blev modtaget i april 2010. Erhvervsservice Holding ApS erhvervede anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS til anskaffelsessummerne på ombytningstidspunktet.
Betingelserne for en skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT jf. ABL § 36 og FUL §§9 og 11 var opfyldt. Xxxxxx xxxxx dermed ikke for at have afstået de ombyttede anparter og skulle derfor ikke afståelsesbeskattes af gevinsten i forbindelse med ombytningen. Xxxxxx vil blive beskattet ved afståelsen af anparterne i Erhvervsservice Holding ApS, medmindre dette i fremtiden overdrages med succession, mens et efterfølgende salg af anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS vil være skattefrit for Erhvervsservice Holding ApS, da det vil være salg af koncernselskabsaktier efter ABL §§ 8 og 4B. I forbindelse med aktieombytningen og etableringen af holdingstrukturen bliver selskaberne omfattet af national sambeskatning jf. SEL § 31, hvorved underskud kan modregnes i overskud imellem selskaberne.
Åbningsbalance for Erhvervsservice Holding ApS i forbindelse med aktieombytningen er vedlagt i bilag 1.
8.4.2 Grenspaltning med tilladelse fra SKAT
I forlængelse af aktieombytningen, hvor Xxxxxxx xxxxxxxx i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS blev ombyttet med anparter i Erhvervsservice Holding ApS, assisterede vi med grenspaltning af Larsens Erhvervsservice ApS. Ejendommen med tilhørende gældsposter blev spaltet ud til sit eget selskab Larsens Ejendom ApS, som ligeledes ejes 100 % af Erhvervsservice Holding ApS.
Spaltningsplanen blev fravalgt jf. SEL § 255, stk. 2., da selskabet er et anpartsselskab. Der blev af os udarbejdet en positiv kreditorerklæring forud for spaltningen.
Både Xxxxxxx Erhvervsservice ApS og Erhvervsservice Holding ApS regnskabsår følger kalenderåret. Grenspaltningen blev på baggrund heraf udarbejdet med regnskabsmæssig virkningsdato 1. januar 2010, idet skæringsdagen skal være sammenfaldende med det modtagende selskabs regnskabsår jf. FUL § 15d, stk. 2 med henvisning til FUL § 5, stk. 1. Grenspaltningen blev udarbejdet indenfor 6 måneders fristen med tilbagevirkende skattemæssig og regnskabsmæssig kraft.
En grenspaltning adskiller sig fra en ophørsspaltning ved, at det indskydende selskab skal tilføre en samlet virksomhedsgren, altså at alle aktiver og passiver vedrørende ejendommen bliver spaltet til et nyt selskab, og at denne udgør en selvstændig gren af virksomheden.
Det noteres, at Xxxxxx overholder de objektive- og subjektive betingelser for en skattefri grenspaltning69.
Vederlæggelsen sker i anparter, hvorfor FUL § 15 a er opfyldt. Vederlæggelsen sker i samme forhold som hidtil, hvor Erhvervsservice Holding ApS ejer 100 % af anparterne før og efter spaltningen.
Den skattefrie grenspaltning blev anmeldt til SKAT senest 1 måned efter gennemførelsen jf. FUL § 6.
Grenspaltningen kunne foretages med og uden tilladelse fra SKAT. Vi anbefalede Xxxxxx at foretage grenspaltningen med tilladelse fra SKAT, således at værnsreglerne ved en grenspaltning uden tilladelse ikke skulle opfyldes. Dermed kunne det undlades at opgøre handelsværdien af aktiverne og passiverne vedrørende ejendommen samt at opfylde balancetilpasningskravet. I forhold til de øvrige værnsregler ved skattefri spaltning uden tilladelse, blev disse vurderet at være overholdt på spaltningstidspunktet.
Kriterierne i forhold til forretningsmæssig begrundelse gælder ligeledes for grenspaltning som for aktieombytning ved anvendelse af tilladelse fra SKAT. Der blev ved forespørgslen til SKAT lagt vægt på, at formålet med aktieombytningen og den efterfølgende spaltning ikke var undgåelse eller udskydelse af beskatningen. Aktieombytningsdispositionen havde til formål at opnå en holdingstruktur, at formindske den økonomiske risiko i Larsens Erhvervsservice ApS i forhold til hæftelse ved forsikrings- og erstatningssager, tilpasse likviditeten til driften, samt lette udbyttepolitikken. Spaltningsdispositionen formål var at udskille ejendommen og balanceposter hertil fra et selskab med væsentlig driftsrisiko til et særskilt selskab, hvor risikoen blev begrænset til aktiviteter vedrørende ejendommen. Derudover blev der lagt vægt på, at ejendomsselskabet ikke skulle indgå i et senere påtænkt generationsskifte. Der blev til sidst lagt vægt på, at Xxxxxx ikke havde til hensigt at afhænde anparterne i de nyoprettede selskaber indenfor de næste 3 år.
69 Juridisk vejledning C.D.6.1 Skattefri spaltning med tilladelse
SKAT gav efterfølgende tilladelse til, at Xxxxxx kunne foretage de nævnte dispositioner, men indførte et ejertidskrav og anmeldelseskrav på 3 år i forbindelse med tilladelsen. Der blev ikke behov for senere anmeldelse til SKAT, idet de nævnte dispositioner i tilladelsen blev foretaget, og der ikke blev foretaget yderligere dispositioner, som medførte krav om anmeldelse.
I forbindelse med den skattefrie grenspaltning vil aktiverne og passiverne for ejendomsselskabet, der ved spaltningen blev overført, blive behandlet skattemæssigt som om, at de var anskaffet af det nye selskab på de tidspunkter og anskaffelsessummer, de var erhvervet til af det indskydende selskab.
Da det indskydende selskab ikke ophører i forbindelse med spaltningen, vil eventuel gevinst eller tab på de overførte aktiver og passiver, som led i spaltningen, ikke indgå i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst jf. FUL § 15 x.
Xxxxxxx Ejendom ApS
Larsens Ejendom ApS består af en ejendom i selskabet samt tilhørende småaktiver og gæld.
Grenkravet jf. FUL §15 C gælder for det nystiftede selskab Larsens Ejendom ApS. Ved spaltningen blev alle balanceposter gennemgået, og hver balancepost blev opdelt efter grenen, der vedrørte ejendomsdriften. Det blev vurderet at ejendommen kunne anses for en selvstændig gren, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Der var ingen ansatte med relation til ejendommens drift, og det begrænsede bogholderi blev varetaget af en ekstern bogholder. Ejendomsaktiviteten og tømrer, el og anlægsgartner aktiviteten er ikke driftsmæssigt afhængige af hinanden, hvorfor det også organisatorisk var muligt at adskille ejendomsdriften fra de andre grene af virksomheden. Til sidst bemærkes at en ejendom, ifølge retspraksis, anses for at udgøre en selvstændig virksomhed. For ikke definerbare grene er dette blevet i det eksisterende selskab, da grenkravet ikke gælder for det eksisterende selskab.
I spaltningsbalancen fremgår det, at ejendommen er blevet medtaget. Ejendommen får en ny regnskabsmæssig anskaffelsessum, hvoraf det nye selskab succederer i de skattemæssige anskaffelsessummer og afskrivninger.
Andre tilgodehavender/ periodeafgrænsningsposter vedr. forsikringer og andre forudbetalte poster som vedrører ejendommen, er medtaget i ejendommens åbningsbalance.
Den likvide beholdning på DKK 100.000 er deponeret til det nye ejendomsselskab for at kunne betale løbende ydelser på realkreditlån og banklån, derudover løbende vedligeholdelse af ejendommen.
Udskudt skat er reguleret i åbningsbalancen således, at udskudt skat vedrørende ejendommen er vist særskilt. Der er i udskudt skat for ejendommen ikke taget højde for tillæg på DKK 10.000 pr. år jf. EBL § 5’ vedligeholdelse tillæg. Da vores afhandling ikke omhandler beskatning af ejendommen, har vi ikke gennemgået dette, da udskudt skat herpå ikke vil være væsentlig for casen.
Realkreditlån og banklån vedrørte ejendommen, hvorfor disse balanceposter blev medtaget i ejendomsselskabet.
Ejendommen blev i forbindelse med spaltningen værdiansat, hvor værdiansættelsen svarede til den nedskrevne værdi. Ejendomsværdien var steget forud for finanskrisen, hvoraf finanskrisen effekt resulterede i, at den nedskrevne værdi var udtryk for dagsværdien.
Larsens Erhvervsservice ApS
Larsens Erhvervsservice ApS er det eksisterende selskab, som beholder Tømrer, el og anlægsgartner aktiviteten, samt inventar mv. Selskabet havde forud for spaltningen 15 ansatte, hvoraf alle de ansatte og lønforpligtelserne hertil blev beholdt i Larsens Erhvervsservice ApS.
Som omtalt ovenfor er de dele af virksomheden, som ikke vedrører ejendommen, blevet i det eksisterende selskab.
Spaltningsåbningsbalancen fra 2010 så således ud som følger:
Grenspaltningsbalance for Larsens Erhvervsservice ApS | |||||
Aktiver | Åbningsbalance 1/1 2010 | Reguleringer | Balance til fordeling efter reguleringer | Larsens Erhvervsservice ApS (Erhvervende) | Larsens Ejendom ApS (Erhvervede) |
Grunde og bygninger | 1.670.400 | - | 1.670.400 | - | 1.670.400 |
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 450.500 | - | 450.500 | 450.500 | - |
Materielle anlægsaktiver | 2.120.900 | - | 2.120.900 | 450.500 | 1.670.400 |
Anlægsaktiver | 2.120.900 | - | 2.120.900 | 450.500 | 1.670.400 |
Råvarer og hjælpematerialer | 670.000 | - | 670.000 | 670.000 | - |
Varebeholdninger | 670.000 | - | 670.000 | 670.000 | - |
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 730.000 | - | 730.000 | 730.000 | - |
Udskudt skatteaktiv | - | 7.492 | 7.492 | 7.492 | - |
Andre tilgodehavender | 35.000 | - | 35.000 | 33.000 | 2.000 |
Tilgodehavender | 765.000 | 7.492 | 772.492 | 770.492 | 2.000 |
Likvide beholdninger | 680.000 | - | 680.000 | 580.000 | 100.000 |
Omsætningsaktiver | 2.115.000 | 7.492 | 2.122.492 | 2.020.492 | 102.000 |
Aktiver | 4.235.900 | 7.492 | 4.243.392 | 2.470.992 | 1.772.400 |
Passiver | |||||
Virksomhedskapital | 80.000 | 80.000 | 160.000 | 80.000 | 80.000 |
Overkurs | - | 220.000 | 220.000 | - | 220.000 |
Overført resultat | 1.782.093 | -300.000 | 1.482.093 | 1.482.093 | - |
Egenkapital | 1.862.093 | - | 1.862.093 | 1.562.093 | 300.000 |
Hensættelse til udskudt skat | 24.908 | 7.492 | 32.400 | - | 32.400 |
Hensatte forpligtelser | 24.908 | 7.492 | 32.400 | - | 32.400 |
Gæld til banker og kreditinstitutter | 810.000 | - | 810.000 | - | 810.000 |
Langfristede gældsforpligtelser | 810.000 | - | 810.000 | - | 810.000 |
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser | 54.000 | - | 54.000 | - | 54.000 |
Gæld til banker | 576.000 | - | 576.000 | - | 576.000 |
Leverandører af varer og tjenesteydelser | 85.000 | - | 85.000 | 85.000 | - |
Selskabsskat | 234.500 | - | 234.500 | 234.500 | - |
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring | 489.399 | - | 489.399 | 489.399 | - |
Udbytte for regnskabsåret | 100.000 | - | 100.000 | 100.000 | |
Kortfristede gældsforpligtigelser | 1.538.899 | - | 1.538.899 | 908.899 | 630.000 |
Gældsforpligtelser | 2.348.899 | - | 2.348.899 | 908.899 | 1.440.000 |
Passiver | 4.235.900 | 7.492 | 4.243.392 | 2.470.992 | 1.772.400 |
Kilde: Egen tilvirkning
Det skal bemærkes at grenspaltningen blev udarbejdet efter daværende gældende lovgivning for spaltningen, hvorfor skatteprocenten var 25 %, og udbytte var klassificeret og præsenteret under gældsforpligtelser fremfor en særskilt post under egenkapitalen.
Efter FUL § 15 a, stk. 2 er det en betingelse, at forholdet mellem aktiver og passiver, der ved spaltningen overdrages til det nye selskab, sker efter balancetilpasningskravet. Da spaltningen bliver foretaget med tilladelse fra SKAT er dette dog ikke et krav, da dette udelukkende er en betingelse ved spaltning uden tilladelse.
Koncernstrukturen var efter aktieombytningen og spaltningen således:
8.5 Værdiansættelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS
Vi skal på baggrund af Xxxxxx og Xxxxxx familiers privatøkonomi, såvel som Xxxxxxx Erhvervsservice ApS økonomi, som er gennemgået ovenfor, finde frem til den mest optimale finansieringsmodel, som tilgodeser alle 3 parter. Afhængig af hvilken finansieringsmetode der alene eller i kombination med hinanden skal anvendes, kan der være behov for at foretage yderligere omstrukturering af nuværende koncernstruktur. Vi vil derfor foretage en værdiansættelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS med udgangspunkt i værdien i regnskabsåret 2019 jf. bilag 3. Når handelsværdien på anparterne er værdiansat, vil vi efterfølgende anvende værdiansættelsen i de forskellige finansieringsmodeller for at beregne de skattemæssige konsekvenser for de 3 parter ved hver enkelt model. Vi gennemgår fordele og ulemper, som præsenteres for Xxxxxx og Xxxxxx.
I planlægningen af et generationsskifte kan værdiansættelsen foretages ud fra et budget, såfremt parterne ønsker nogenlunde at kende handelsværdien og dermed overdragelsessummen, som skal finansieres, samt evt. søge om bindende svar fra SKAT på værdiansættelsen. Når generationsskiftet endeligt skal foretages, udarbejdes en genberegning på baggrund af de faktisk aflagte årsregnskaber. I vores case er der blot taget udgangspunkt i de aktuelle årsregnskaber for at illustrere, hvordan værdiansættelsen foretages.
Værdiansættelse af kapitalandele
Overdragelse af kapitalandele skal ske til handelsværdi. Er overdragelsen mellem interesseforbundne parter, skal værdiansættelsen foretages efter TSS-Cirkulære 2000-9 og 2000-10. Xxxxxxx Erhvervsservice ApS regnskabstal for regnskabsårene 2019, 2018 og 2017 fremgår af bilag 3.
Anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS er unoterede anparter, hvorfor værdien Jf. TSS-Cirkulære 2000-9 for Larsens Erhvervsservice ApS udgøres af egenkapitalen fra årsrapporten for 2019 tillagt goodwill beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10, samt fradrag for udskudt skat heraf, hvis overdragelsen sker uden et gaveelement70.
8.5.1 Beregning af goodwill efter TSS-Cirkulære 2000-10
Goodwill for Xxxxxxx Erhvervsservice ApS er beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10, og der henvises til bilag 4 for beregning.
Goodwillberegningen reguleres ikke for driftsherreløn eller udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle, da Xxxxxx modtager løn, og Xxxxx ikke udfører arbejde for selskabet, ligesom virksomheden ikke har erhvervet goodwill eller ekstraordinære poster, som der skal reguleres for. Det regulerede resultat udgør dermed det regnskabsmæssige resultat reguleret for finansielle poster. Efter vægtningen af det regulerede resultat udgør værdien DKK 2.031.667 i beregningen.
Selskabet har en positiv udviklingstendens over de seneste 3 regnskabsår, hvorfor halvdelen af udviklingen fra 2017 til 2019 tillægges i beregningen. Udviklingstendensen udgør DKK 85.000, hvorefter værdien før forrentning af aktiver er DKK 2.116.667.
70 xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xxxx00000
Aktiver i alt udgør pr. 31.12.2019 DKK 6.394.756. Likvider på DKK 1.894.752 fratrækkes, hvorefter aktiver til forrentning udgør DKK 4.500.003. Idet kapitalafkastsatsen for 2019 er 0 %, forrentes aktiverne med samlet 3
% svarende til DKK 135.000, som fratrækkes i beregningen. Forrentning før kapitalisering udgør herefter DKK 1.981.667.
For kapitaliseringsfaktoren udgør renten for 2020 8 %, idet kapitalafkastsatsen udgør 0 %, og tillæg skal være
8 % efter cirkulæret. Levetiden antages ofte at være 7 år, hvilket svarer til den skattemæssige afskrivningsværdi af goodwill. Vi har vurderet, at levetiden på 7 år er retvisende for vores case. Vi anvender derfor en kapitaliseringsfaktor på 2,83 ved anvendelse af SKAT’s tabel71. Baggrunden herfor er, at der er tale om en virksomhed af en vis størrelse, idet selskabet i 2019 har 25 ansatte. Således vurderes goodwill at være bundet op på virksomheden, og ikke Xxxxxx som ejer. Det er vores vurdering, at virksomheden vil kunne drives videre uden væsentlig kundeafgang, hvis Xxxxxx ikke længere deltager i virksomheden. Virksomhedens aktivitet er ikke kompleks, men kræver en vis færdighed og kendskab til gældende branchelovgivning for at kunne udføres, hvorfor det ikke er hvem som helst, som kan starte samme type firma. Der er tale om almindeligt kendte tjenesteydelser i form af tømrer, el og anlægsgartner ydelser. Virksomheden har over en lang årrække opbygget et lokalt kendt brand i Rødovre og omegn, som har givet virksomheden en fornuftig størrelse kundekartotek af private og erhvervskunder. Som det fremgår af beskrivelsen tidligere, tog det Jørgen 5 år at få etableret sig på markedet og opnå et positivt indkomstgrundlag.
Vi har vurderet, at der ikke er indikationer på, at efterspørgslen efter Xxxxxxx Erhvervsservice ApS ydelser vil falde væsentligt, idet det generelt går godt for branchen, også efter Covid-19 har haft sit indtog i Danmark. Derudover anses selskabet for at være stabilt, har ingen patentmærke eller andre forhold som forventes at have en påvirkning på selskabet, som skal reguleres i den endelige goodwill beregning.
Skattemæssig værdi af goodwill udgør DKK 5.608.116 jf. bilag 4. Hvis levetiden vurderes til 5 år, vil kapitaliseringsfaktor være 2,12 og goodwill vil udgøre DKK 4.201.133. Kapitaliseringsfaktoren har dermed væsentlig indflydelse på størrelsen af goodwillberegningen, hvorfor det anbefales at forespørge SKAT om et bindende svar på værdiansættelsen eller, at der er et gaveelement i overdragelsen. Opnås der ikke bindende svar kan SKAT, såfremt de ikke er enige i værdiansættelsen, foretage korrektionsadgang jf. LL § 2. Det anbefales i situationer, hvor der ikke opnås bindende svar, at indsætte et skatteforbehold i overdragelsesaftalen efter SFL § 28. Det er vores vurdering at en levetid på 7 år vil afspejle markedsværdien med henvisning til argumenterne ovenfor, herunder at det tog Xxxxxx 5 år at etablere sin virksomhed, før han nåede et break-even resultat, og at det dermed vil tage mere end 5 år for en uafhængig tredjepart at opbygge samme virksomhed. Ligeledes er der ikke vurderet, at være forhold som indikerer, at levetiden på goodwill er længere end 7 år, da virksomheden ikke er kompleks, har patenter eller lignende.
71 Juridisk vejledning C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill
8.5.2 Beregnet handelsværdi af anparter efter TSS-Cirkulære 2000-09
Egenkapitalen udgør Pr. 31.12.2019 DKK 3.736.628. Goodwill er jf. afsnit 8.5.1 beregnet til DKK 5.608.116 som tillægges i beregningen. Heraf afsættes udskudt skat på 22 % svarende til DKK 1.233.786, som fratrækkes i beregningen. Handelsværdien af anparterne opgjort efter TSS-Cirkulære 2000-09 og 2000-10 udgør DKK 8.119.958 og udgør overdragelsessummen, som skal finansieres af Xxxxxx. Dette er en væsentlig sum penge, som Xxxxxx skal betale, hvilket Xxxxxx ikke har råd til med hans nuværende privatøkonomi.
Værdiansættelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS efter TSS-Cirkulære 2000-09 | |
Beregning handelsværdi af anparter | |
Egenkapital i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS | 3.736.628 |
Goodwill beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10 | 5.608.116 |
Udskudt skat (note 1) | -1.233.786 |
Anparternes handelsværdi i Larsens Erhvervsservice ApS | 8.110.959 |
Note 1 Skattemæssig værdi af goodwill | 5.608.116 |
22% i udskudt skat heraf | 1.233.786 |
Kilde: Egen tilvirkning
8.6 Finansiering af generationsskiftet i Larsens Erhvervsservice ApS
I nedenstående afsnit vil vi belyse, hvorledes generationsskiftet kan finansieres ved anvendelse af de forskellige finansieringsmodeller. Vi vil først illustrere den skattemæssige konsekvens ved hver enkelt finansieringsmodel, såfremt hele handelsværdien i Larsens Erhvervsservice ApS anvendes fuldt ud i den enkelte finansieringsmodel. Ved at foretage denne handling får vi belyst såvel de skattemæssige konsekvenser, som de finansieringsmæssige og økonomiske konsekvenser for henholdsvis Xxxxxx, Xxxxxx og selskabet. Der beregnes ligeledes konsekvensen ved et skattepligtigt salg mellem uafhængige parter for at illustrere forskellen fra at foretage generationsskifte med skattemæssig succession.
Forudsætninger for beregninger i afsnit 8.6
Xxxxxx kan grundet holdingstrukturen ikke erhverve anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS ved anvendelse af skattemæssig succession, da dette ikke vil være indenfor personkredsen i ABL § 34 og KSL § 33C, men vi har valgt at foretage nedenstående beregninger i afsnit 8.6.1 til 8.6.5 alene ud fra værdierne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, hvorfor det skal forudsættes, at overdragelse med succession kan foretages for disse eksempler alene. Dette gøres, idet Xxxxxx kun er interesseret i at overtage aktiviteten i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, og ejendommen derfor holdes udenfor beregningen. Beregningerne vil desuden indeholde størstedelen af værdien som skal overdrages i forbindelse med generationsskiftet, hvorfor der ikke forventes nogen nævneværdig korrektion til de beregnede værdier. Ved kun at anvende værdien i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, opnås der yderligere et sammenligneligt grundlag for de skattemæssige konsekvenser, som afhandlingen skal illustrere, inden vi kommer med løsningsforslag til udførslen af det faktiske generationsskifte. I alle eksempler er det forudsat, at hverken Xxxxxx eller Xxxxx har nogen anden aktieindkomst, hvorfor aktieavance af første DKK 110.600 sker til 27 % beskatning.
Der forudsættes yderligere ved beregningerne, at Xxxxxx har en skattemæssig anskaffelsessum for Larsens Erhvervsservice ApS på DKK 80.000.
8.6.1 Skattepligtig salg af Larsens Erhvervsservice ApS
Salg til uafhængig tredjemand uden holdingstruktur
Hvis Xxxxxx sælger sine anparter i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS til en uafhængig tredjemand, skal der svares skat af handelsværdien på DKK 9.344.744. Da salget sker mellem uafhængige parter, som ikke succederer i virksomhedens skattemæssige stilling, skal udskudt skat på DKK 1.233.786, som beregnet i afsnit 8.5.2, ikke fratrækkes anparternes handelsværdi. Den skattepligtige avance ved salg af anparterne udgør DKK 9.264.744.
Tages der udgangspunkt i den første struktur, hvor Xxxxxx xxxxx Xxxxxxx Erhvervsservice ApS direkte, vil et sådant salg betyde, at Xxxxxx skal realisationsbeskattes efter ABL § 23, og avancen medregnes til Xxxxxxx skattepligtige indkomst efter ABL § 12. Efter PSL § 8a, stk. 1 og 2 vil beskatning være på 27 % af avancen som aktieindkomst op til DKK 110.600 (2020 niveau for ægtepar), svarende til DKK 29.862. Resterende avance på DKK 9.154.144 beskattes med 42 %, svarende til DKK 3.844.740.
Dette er en samlet beskatning på DKK 3.874.602, som Xxxxxx skal betale, hvorefter Xxxxxx kan beholde DKK
5.470.142 privat til sin og Jettes pensionstilværelse. Den uafhængige tredjemand skal betale DKK 9.344.744 for anparterne, hvilket bliver tredjemands anskaffelsessum for anparterne.
Skattepligtig salg af Larsens Erhvervsservice ApS | |||
Progressionsgrænse (2020 for ægtepar) | Skattesats | Beløb | |
Anskaffelsessum | 80.000 | ||
Handelsværdi | 9.344.744 | ||
Skattepligtig avance | 9.264.744 | ||
Aktieindkomstskat lav | < 110.600 | 27% | 29.862 |
Aktieindkomstskat høj | > 110.600 | 42% | 3.844.740 |
Aktieindkomstskat i alt | 3.874.602 | ||
Likvid ændring for Jørgen | 5.470.142 | ||
Kilde: Egen Tilvirkning
Salg til uafhængig tredjemand med holdingstruktur
Tages der udgangspunkt i den tilpassede koncernstruktur, etableret i forbindelse med omstruktureringen, vil salg til tredjemand ske indirekte gennem Jørgens 100 % ejede holdingselskab Erhvervsservice Holding ApS. Dette salg vil være omfattet af ABL § 8, idet Larsens Erhvervsservice ApS vil være en koncernselskabsaktie efter ABL § 4 B’ forstand. Således medregnes gevinsten af salget ikke til opgørelse af den skattepligtige indkomst for hverken Erhvervsservice Holding ApS eller Xxxxxx xxxxxx. Gevinsten bliver derimod beskattet, såfremt anparterne i Erhvervsservice Holding ApS afstås, eller der udbetales udbytte til Xxxxxx xxxxxx. Xxxxxx kan dermed udskyde beskatningen af gevinsten, således at han kan udbetale udbytte til lav beskatning på 27
% i en årrække eller udbetale et højere beløb, som beskattes med 42 %, af den saldo som overstiger progressionsgrænsen. Tages der udgangspunkt i at Xxxxxx, som følge af at være gift med Xxxxx, kan udbetale DKK 110.600 hvert år til 27 % udbytteskat, vil der gå 84 år før avancen på DKK 9.264.744 er udbetalt, hvorfor størstedelen af salgssummen vil blive beskattet med 42 %. Der er i beregning ikke taget højde for stigning/fald i progressionsgrænsestørrelsen, da dette er en ukendt faktor.
Besparelsen i forhold til det skattepligtige salg uden holdingstruktur vil være de antal år som udbytteudlodningerne kan strækkes over til 27 %, inden selskabet likvideres og provenuet bliver beskattet med 42 %.
8.6.2 A/B model og finansiering ved forlods udbytteret
90/10 med nytegning af B-anparter
Forlods udbytteret ved en A/B model kan anvendes som finansiering i generationsskiftet. For at A/B modellen er fordelagtig for Xxxxxx, skal Xxxxxx beholde mindst 10 % af kapitalandelene for at modtage skattefrie udbytter fra Larsens Erhvervsservice ApS.
Vores eksempel opstillet til Xxxxxx og Xxxxxx tager udgangspunkt i en 90/10 fordeling af kapitalandelene i Larsens Erhvervsservice ApS. Forlods udbytteretten skal svare til handelsværdien. For at opnå 90 % af kapitalen i selskabet, skal Xxxxxx tegne B-anparter for DKK 720.000. B-anparterne kan tegnes til kurs 100 som følge af forlods udbytteretten på A-anparterne, der gives afkald på. Xxxxxx beholder DKK 80.000 i kapital, som er A-anparterne med forlods udbytteret. Handelsværdien kan opgøres efter TSS-Cirkulære 2000-10 og 2000-09, hvilket er beregnet til DKK 8.110.958 jf. afsnit 8.5.2.
Ved anvendelse af formlen for beregning af den uberettigede andel af fremtidigt udbytte fås DKK 7.227.862, som der gives afkald på. Divideret med ejerandelen på 90 %, skal der fra Larsens Erhvervsservice ApS udloddes udbytte til ejerne/anpartshaverne for samlet DKK 8.030.958, før Xxxxxx vil få andel i udbyttet. Dertil skal tillægges rente- og risikotillæg, som forlods udbytteretten skal forrentes med hvert år.
For rentetillægget kan denne jf. retspraksis fastsættes efter fx renten på en lang obligation eller den eksterne finansieringsrente. Vi har slået rentesatsen op på forskellige obligationer på Danmarks Statistik, som fremgår af bilag 672. Obligationsrenterne spænder fra en positiv rente på 0,45 % til en negativ rente på -0,63 % i perioden januar til juni 2020. Ligeledes er Nationalbankens rente også negativ i 2020, hvilket til dels skyldes en svækket økonomi som følge af Covid-19 krisen. Dette har resulteret i større opsparing og mindre investeringslyst73. Idet vi befinder os i en usædvanlig situation med lave til negative renter, vurderes det ikke, at SKAT vil acceptere anvendelsen af danske obligationer som grundlag for forrentning af forlods udbytteretten. I forhold til den eksterne finansieringsrente, har virksomheden ved forespørgsel til banken mulighed for at optage et lån på 2 % i rente, som anses for at være markedsrenten. Hertil kommer at et selskab opnår skatterabat på renterne på 22 %, som er selskabsskatteprocenten. På baggrund heraf vurderes et rentetillæg på 1,5 % for passende i forhold til at opnå SKAT’s godkendelse.
Værdier på overdragelsestidspunkt | Beløb |
Anpartskapital før nytegning | 80.000 |
Egenkapital i selskab | 3.736.628 |
Nytegning af anparter | 720.000 |
Kurs på nytegning | 100 |
Tegningsbeløb | 720.000 |
Ejerandel af anparter efter nytegning | 90% |
Beregnet goodwill | 5.608.116 |
Udskudt skat | - 1.233.786 |
Handelsværdi | 8.110.958 |
Rente- og risikotillæg | 5,5% |
Beregning af forlods udbytteret | Beløb |
Ejerandel af anparter | 90% |
Handelsværdi | 8.110.958 |
Tegningsbeløb | 720.000 |
Uberettiget andel af fremtidigt udbytte | 7.227.862 |
Xxxxxx forlodsudbytteret før forrentning | 8.030.958 |
Kilde: Egen tilvirkning
72 xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxx0x/XxxxxxXxxXxx/xxxxxxxxxxxxxx.xxx
73 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxx/XXX00000000/xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxxx-xxxxx- coronakrise/?ctxref=ext
I forhold til risikotillægget har vi modtaget 2 forskellige 5 års budgetter fra Xxxxxx og Xxxxxx. Det ene budget fremgår af bilag 7, og viser forventede resultater, hvis selskabet oplever en stabil øget aktivitet, som er set i tidligere år. I budgettet genereres positive resultater i efterfølgende år, og der forventes udbetaling af udbytte på DKK 1.500.000 årligt. Det andet budget er vedlagt i bilag 8 og er et worst case budget. Der budgetteres med en nedgang i omsætning på 10 % i 2020, og herefter en stabil genopretning over de næste 4 år. Branchen, som Xxxxxxx Erhvervsservice ApS opererer i, er ikke hårdt ramt af Covid-19, idet der fortsat er efterspørgsel efter tømrer, El og anlægsgartner ydelser. Der forventes en mindre omsætningsnedgang primært hos de private kunder, som har fået mere tid til at lave projekter selv derhjemme. Vi har som følge af Covid-19 udbruddet og generelle diskussioner i erhvervslivet foreslået, at Larsens Erhvervsservice ApS ikke udbetaler udbytte i 2020, men polstrer deres kapital. Således forventes der ingen udbytte i 2020, men herefter et stigende udbytte fra 2021 på DKK 800.000 til DKK 1.500.000 i 2024. Det estimeres, at forlods udbytteretten på baggrund heraf vil være tilbagebetalt indenfor 6 år ved det positive budget og 8 år ved worst case budgettet. Der vil altid være en risiko for at selskabet vil klare sig dårligere end budgetteret, hvorfor Xxxxxx skal kompenseres for denne risiko. Virksomheden opererer indenfor et område med meget konkurrence, som også påvirkes løbende af konjunkturudsving. Vi estimerer at et risikotillæg på 4 % vil være tilpas på baggrund af ovenstående.
Sammenlagt forrenter vi forlods udbytteretten med et rente- og risikotillæg på 5,5 % hvert år, hvilket anses for passende, sammenholdt med retspraksis.
Vi har beregnet tidshorisonten for tilbagebetaling af det forlods udbytte til Xxxxxxx holdingselskab efter de 2 budgetter. Ifølge beregningen med positivt budget og stabilt udbytte på DKK 1.500.000 er det forlods udbytte betalt færdigt i år 2026, hvorefter A og B-anparterne vil have lige ret til udbytte.
Tages der udgangspunkt i beregningen i bilag 9, vil Xxxxxx få en samlet forrentning på DKK 1.751.168 over perioden, hvorfor den samlede gevinst for Jørgens holdingselskab vil være DKK 8.979.031 (uberettiget andel af fremtidigt udbytte på DKK 7.227.862 + forrentning på DKK 1.751.168), som udloddes over finansieringsperioden fra Larsens Erhvervsservice ApS til Erhvervsservice Holding ApS. Idet Erhvervsservice Holding ApS ejer mindst 10 % af anpartskapitalen er udbyttet skattefrit som datterselskabsaktier efter ABL § 8 og § 4 A. Xxxxxx vil derfor have DKK 7.019.992 i Erhvervsservice Holding ApS, som kan udloddes til hans privatsfære og pensionstilværelse. Der skal af beløbet, som udloddes privat svares 27 % udbytteskat af beløb op til progressionsgrænsen, og 42 % af beløb som overstiger progressionsgrænsen jf. PSL § 8 a.
Ifølge beregningen med worst case budget og svingende udbytte, er det forlods udbytte betalt færdigt i år 2029 jf. bilag 10. Samlet forrentning vil udgøre DKK 3.017.962 og samlet gevinst for Xxxxxx XXX 10.245.824.
Xxxxxx skal i forbindelse med nytegning af anparter indbetale DKK 720.000 i kapital for at få 90 % af anpartskapitalen. Dette er en betydeligt mindre sum, end hvis han skulle erhverve selskabet skattepligtigt. Herefter giver Xxxxxx afkald på fremtidigt udbytte mellem DKK 8.979.031 – 10.245.824, som er inklusiv den løbende forrentning, såfremt det fremtidige resultat og udbyttestørrelse ligger indenfor et af de 2 budgetter. Xxxxxx må i perioden nøjes med at modtage løn fra virksomheden, og modtager først udbytte, når forlods udbyttet er betalt fuldt ud.
90/10 med gaveanmeldelse
Alternativt til nytegning af anparter på DKK 720.000 er, at Xxxxxx overdrager B-anparterne svarende til 90 % af kapitalandelene i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS som gave til Xxxxxx. Idet A-anparterne har forlods udbytteret, svarende til handelsværdien, kan B-anparterne overdrages til Xxxxxx for DKK 1. Anparterne kan også overdrages som gave til nominel værdi på DKK 72.000, hvorefter beløbet fratrækkes i handelsværdien for forlods udbytteret. Ved gave på DKK 72.000 er DKK 67.100 (2020 niveau) afgiftsfri jf. BAL
§ 22. Resterende gavebeløb på DKK 4.900 svares der 15 % gaveafgift, som udgør DKK 735. Xxxxxx opnår dermed egne anskaffelsessummer på anparterne, som fratrækkes ved eventuel senere afståelse af anparterne.
Fordele og ulemper
Fordelen ved anvendelsen af A/B modellen med finansiering gennem forlods udbytteret er, at Xxxxxx’ likviditetsbehov på overdragelsestidspunktet formindskes betydeligt, set i forhold til det skattepligtige salg. Således skal Xxxxxx kun betale DKK 720.000 for nytegning af 90 % af B-anparterne, hvilket er til en betydeligt lavere pris end for A-anparterne, der indeholder forlods udbytteretten svarende til handelsværdien. Alternativt kan Xxxxxx få overdraget anparterne til en værdi på DKK 1 eller som gave på DKK 72.000 som fratrækkes forlods udbyttestørrelsen. Her svares kun DKK 735 i gaveafgift af de DKK 72.000.
Finansieringen af generationsskiftet sker via virksomhedens fremtidige indtjening, hvilket stiller krav til, at det fremtidige resultat forventes at kunne dække forlods udbytteret. Modellen er derfor ikke særlig anvendelig i situationer, hvor virksomheden der overdrages, laver underskud og ikke forventes at lave overskud i en årrække. Fordelen er desuden at Xxxxxx løbende forventes at modtage udbytte i virksomheden, som kan sikre hans pensionstilværelse løbende.
Skattemæssigt er det en fordel at anvende A/B modellen, idet der ikke udløses straksbeskatning af hverken selskabet, Xxxxxx eller Xxxxxx (undtagen gaveafgift på DKK 735 ved gaveoverdragelse på DKK 72.000) på overdragelsestidspunktet eller over finansieringsperioden. Der er kun tale om udbyttebeskatning, når der udloddes udbytte fra Xxxxxx og Xxxxxx’ holdingselskaber, men dette vil altid være tilfældet, hvorfor der ikke er tale om en yderligere konsekvens. A/B modellen kan ligeledes anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden der overdrages, er en pengetank som ikke kan overdrages med skattemæssig succession.
Ulempen ved at anvende A/B modellen er, at Xxxxxx bærer en risiko for ikke at modtage sit forlods udbytte, da dette er afhængig af virksomhedens fremtidige regnskabsmæssige resultater, men dette kompenseres Xxxxxx også for ved årlig forrentning af forlods udbyttet. Modsat er fordelen for Xxxxxx, at han grundet stemmedifferentieringen på A- og B-anparterne, bibeholder sin bestemmende indflydelse i virksomheden, idet A-anparterne har størst stemmeret. Dette sikrer at Xxxxxx har beføjelserne på generalforsamlingen til at foreslå udlodning af udbytte samt størrelsen heraf, hvis dette anses som forsvarligt.
Ulempen for Toxxxx xr, at han først får ret til at modtage udbytte, når Jørgen har modtaget hele sit forlods udbytte inklusiv forrentning heraf, hvorfor Toxxxx xun vil modtage løn i selskabet til dækning af sin privatøkonomi. En yderligere ulempe for Toxxxx xr desuden, at forrentningen af forlods udbytte gør, at Toxxxx xver hele finansieringsperioden betaler en større sum for virksomheden, end hvis han købte den til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.
Det er yderligere en ulempe, at SKAT kan gå 3 år tilbage og ændre i værdiansættelsen med skattemæssig korrektion til følge. Såfremt korrektionsadgang skal undgås, kan der søges om bindende svar på værdiansættelsen af forlods udbyttet hos Skattemyndighederne. Alternativt kan B-anparterne overdrages som gave, hvorved Skattemyndighederne har 6 måneder til at ændre værdiansættelsen fra gaven anmeldes, hvorefter værdiansættelsen er sikret efter de 6 måneders udløb.
En af de større ulemper ved anvendelse af A/B modellen er, at modellen ikke resulterer i et 100 % generationsskifte, idet Jørgen mindst skal beholde 10 % af anparterne for at modtage skattefrie udbytter. Når det forlods udbytte er betalt, skal der herefter findes en løsning for at overdrage den resterende kapitalandel til næste generation.
Anparterne i Laxxxxx Xrhvervsservice ApS kan overdrages 100 % som gave til Toxxxx xfter ABL § 34. Ved anvendelse af successionsreglerne kan der beregnes en passivpost til nedsættelse af gaveafgiftsgrundlaget efter KSL § 33D eller en latent skatteforpligtelse til nedbringelse af overdragelsessummen efter KSL § 33C, såfremt den udskudte skat ikke allerede er fratrukket anparternes værdi. Toxxxx xan frit vælge hvilken af de to modeller, han vil anvende, hvorfor vi vil beregne gaveafgiften efter begge modeller. Dette vil belyse hvilken metode der er mest fordelagtig skattemæssigt.
Ved anvendelse af reglerne i KSL § 33D skal passivposten beregnes som 22 % af avancen på de overdragne anparter. Handelsværdien af anparterne ved gaveoverdragelse er opgjort til DKK 9.344.744, da udskudt skat på goodwill som er beregnet i afsnit 8.5.2, ikke må fratrækkes handelsværdien, da dette vil resultere i et dobbeltnedslag for passivposten. Anparterne har en anskaffelsessum på DKK 80.000, hvor avancen på anparterne udgør DKK 9.264.744. Passivposten beregnes som 22 % af avancen og udgør DKK 2.038.244, hvorefter værdien af gaven udgør DKK 7.306.500. Af denne saldo kan DKK 67.100 gives i gave uden beskatning som følge af grundbeløb efter BAL § 22. Der beregnes 15 % gaveafgift af gaveafgiftsgrundlaget på DKK 7.239.400, hvilket resulterer i en gaveafgift på DKK 1.085.910.
Ved anvendelse af reglerne i KSL § 33C kan vi beregne et nedslag i overdragelsessummen, som modsvar til den latente skatteforpligtelse. Ved et skattepligtigt salg af anparterne som gennemgået i afsnit 8.6.1, vil den lavest mulige latente skat, som skal betales ved et salg, udgøre DKK 3.874.602. Den latente skat skal herefter kursfastsættes, hvilket kan foretages ud fra nutidsværdi formlen efter gældende retspraksis.
Vi har lagt til grund, at Toxxxx xar til hensigt at drive virksomheden videre, indtil han selv når pensionsalderen og eventuelt skal overdrage virksomheden videre til næste generation. I forhold til retspraksis gennemgået i afsnit 6.3.2, lægger vi os op af en ejertid fastsat efter Xxxxxx xxxxx xammenholdt med folkepensionsalderen, som blev godkendt i LSR af 20.09.2019 Journal nr. 00-0000000. Toxxxx xr født i 1980, og er dermed 40 år. Senest vedtagne lov om folkepensionsalder viser, at Toxxxx xan gå på folkepension som 68-årig. Et estimat fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at personer født efter 1. januar 1979 forventes at gå på folkepension som 72-årig74. Dermed ligger ejertiden i et spænd på 28-31 år. Vi tager udgangspunkt i en ejertid på 28 år, da det er folkepensionsalderen på overdragelsestidspunktet og retspraksis ikke har taget stilling til estimeret pensionsalder i de nævnte afgørelser i afsnit 6.3.2.
74 xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx-xx-xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx- nu-og-fremover/
Laxxxxx Xrhvervsservice ApS har ingen rentebærende gæld i 2019, hvorfor vi ikke kan tillægge dette vægt i vurderingen af før-skat renten, som der er gjort i retspraksissen. I retspraksissen kan vi udlede, at der tages udgangspunkt i finansieringsrenter på finansieringstidspunktet, hvilket vi antager er den finansiering Toxxxx xan opnå på det frie marked. Idet Toxxxx xan stille sikkerhed med anparterne i Laxxxxx Xrhvervsservice ApS, vurderes det at Tobias kan opnå et lån hertil. Det vurderes at Tobias kan opnå et lån på 1,5% på finansieringstidspunktet. Efter-skat renten beregnes med 42 % skat ifølge gældende retspraksis, hvilket giver en efter-skat rente på 0,87 %. I SKM2018.552.LSR, XXX0000.000.XX og LSR af 20.06.2019 Journal nr. 15- 2067862 blev før-skat renten i alle tilfælde fastsat til 1 %. En efter-skat rente på 0,87 % vurderer vi er retvisende sammenholdt med disse afgørelser og den nuværende situation på rentemarkedet taget i betragtning. Ved at indsætte en ejertid på 28 år og en efter-skat rente på 0,87 % i nutidsværdiformlen, har vi beregnet kurs 78 (afrundet), hvorefter vi kan beregne en nutidsværdi af den latente skat på DKK 3.022.190 for den latente skatteforpligtelse. Kursværdien fratrækkes i overdragelsessummen på DKK 9.344.744, hvorefter værdien af gaven udgør DKK 6.322.554. Af denne saldo kan DKK 67.100 gives i gave uden beskatning som følge af grundbeløb efter BAL § 22. Der beregnes derfor 15 % gaveafgift af gaveafgiftsgrundlaget på DKK 6.255.454, hvilket resulterer i en gaveafgift på DKK 938.318.
Under ovenstående forudsætninger, kan det konstateres, at Toxxxx xpnår det største nedslag i gaveafgiften ved anvendelse af KSL § 33C, hvor overdragelsessummen bliver nedsat med den latente skatteforpligtelse, idet der svares DKK 147.592 mindre i gaveafgift. Det vil ikke altid være anvendelse af KSL § 33C, som giver det største nedslag, hvorfor beregning skal foretages igen, såfremt forudsætningerne ændrer sig. Hvis passivposten skal give det største nedslag i gaveafgiften i dette tilfælde, skal kursen være mindre end eller lig med 52. I beregningen vil kursen blive 52 eller mindre, hvis enten efter-skat renten sættes til 2,35 % eller ejertiden sættes til 76 år eller mere. En ejertid over 30 år vurderes ikke at være sandsynlig som følge af nuværende retspraksis, men en efter-skat rente kan meget vel komme over 2,35 %, såfremt det nuværende rentemarked ændrer sig.
Kursfastsættelsen af nutidsværdien på den latente skatteforpligtelse kan illustreres således:
Kursfastsættelse ved nutidsværdiformlen | |
Ejertid | 28 |
Før-skat rente | 1,5% |
Skattesats rente | 42% |
Efter-skat rente | 0,87% |
Ydelse | - |
Latent skatteforpligtelse | 3.874.602 |
Type | 1 |
Kurs | 78% |
Nutidsværdi | 3.022.190 |
Kilde: Egen tilvirkning
Beregning af gaveafgift efter KSL § 33C og 33D kan illustreres således:
Beregning af gaveafgift efter KSL § 33C og 33D | ||
Gaveafgift med nedslag af latent skat i overdragelsessum efter KSL § 33C | Gaveafgift med fradrag af 22% passivpost efter KSL § 33D | |
Handelsværdi af anparterne | 9.344.744 | 9.344.744 |
Anskaffelsessum | 80.000 | 80.000 |
Avance | 9.264.744 | 9.264.744 |
27 % skat af af DKK 110.600 (2020- | 29.862 | |
niveau for ægtepar) | ||
42 % skat af overskydende del | 3.844.740 | |
Opgjort latent skatteforpligtelse | 3.874.602 | |
Kurs på latent skat | 78% | |
Nutidsværdi af latent skatteforpligtelse | 3.022.190 | |
Passivpost beregnet | 2.038.244 | |
Gavebeløb efter fradrag af latent skat eller passivpost | 6.322.554 | 7.306.500 |
Grundbeløb for gaveafgift (2020-niveau) | 67.100 | 67.100 |
Gaveafgiftsgrundlag | 6.255.454 | 7.239.400 |
Gaveafgift (15%) | 938.318 | 1.085.910 |
Kilde: Egen tilvirkning
Fordele og ulemper
Fordelen ved anvendelse af overdragelse ved gave er for Toxxxx, at der ikke skal trækkes væsentligt på likviditeten, såfremt der ydes en hel gave. Jf. ovenstående beregning skal Toxxxx xøjest betale DKK 938.318 i gaveafgift for at betale handelsværdien på DKK 9.344.744. Sammenholdt med udskudt skat på DKK 1.233.786 beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-09, opnås der ved anvendelse af KSL § 33 C et fradrag på latent skatteforpligtelse på DKK 3.022.190. Dette er en skattebesparelse på DKK 1.788.404 og efter gaveafgift på DKK 938.318 er betalt, er det en samlet besparelse på DKK 850.086.
Det er muligt for Toxxxx xt betale en mindre gaveafgift for overdragelsen eller ingenting, såfremt Jørgen vælger at betale hele eller dele af gaveafgiften, uden dette medfører yderligere gaveafgiftsbeskatning, hvilket ligeledes er en fordel for Toxxxx.
For selskabet der overdrages, har finansiering via gaveoverdragelse ingen effekt på selskabets værdi eller likviditet. Eneste ændring for selskabet er, at anparterne vil blive ejet af Toxxxx xxxxxxx Xørgen, hvorved Toxxxx xuccederer i den skattemæssige stilling for selskabet.
En ulempe ved gaveoverdragelsen er, at Jørgen ved en hel gaveoverdragelse på intet tidspunkt modtager nogen form for likviditet, ligesom hans likviditet forværres, såfremt han betaler en del eller hele gaveafgiftsbeløbet for Toxxxx. Vælges gaveoverdragelse, kan dette have betydning for Jørgens fremtidige økonomiske situation, idet hans formue til pensionstilværelsen formindskes.
Fordelen er derimod, at der kan anvendes en delvis gave, hvorved finansieringen sker i kombination med en af de andre finansieringsmodeller. Hertil skal bemærkes, at nedslag i gaveafgiften med anvendelse af KSL § 33C beregnes af den samlede skattepligtige avance på anparterne fremfor gavebeløbet. Det er derfor muligt, at give en gave svarende til nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse på DKK 3.022.190 tillagt grundbeløb for gaveafgift på DKK 67.100 uden dette vil udløse gaveafgift.
En administrativ fordel ved hel gaveoverdragelse er, at der kun skal foretages anmeldelse af gaven og betaling af gaveafgiftsbeløbet en gang, hvilket skal foretages senest den 1. maj i det efterfølgende indkomstår, hvor gaven gives, samt registrering af Toxxxx xom ny ejer af anparterne. Herefter skal der ikke foretages yderligere administrativt, og parterne slipper dermed for at holde styr på forrentning, afdrag mv.
Finansieringen af overdragelsen kan ske via finansiering fra den overdragne virksomhed ved anvendelse af lovlig selvfinansiering efter SL §§ 206-209, hvor virksomheden yder et lån eller sikkerhedsstillelse til Toxxxx. Sikkerhedsstillelsen kan gives til Toxxxx xankforbindelse i forbindelse med, at han optager bankfinansiering privat. I denne situation behandles lån ydet direkte af virksomheden.
Størrelsen på lånet, som kan ydes til Toxxxx, må ikke overstige Laxxxxx Xrhvervsservice ApS frie reserver for seneste regnskabsår, ligesom det skal være forsvarligt. Ifølge årsregnskabet for 2019 udgør overført resultat DKK 3.656.628. I den efterfølgende periode har selskabet en positiv udvikling af de frie reserver, ved at resultatet op til tidspunktet for finansieringen er positivt. Der skal således ikke ske en reduktion af de frie reserver, og det maksimale lån som kan opnås ved selvfinansiering, er DKK 3.656.628, såfremt generalforsamlingen finder dette forsvarligt.
Lånet skal fastsættes på markedsmæssige vilkår, som var det til en uafhængig tredjemand. Det foreslås at lånet skal tilbagebetales over de næste 10 år. Renten skal afspejle den rente som erhverver kan opnå på det frie marked. Vi har lagt os op af afgørelsen i XXX0000.000.XX og anvender en rente på 3 % som markedsrente. Gennemsnitsrenten for lån til husholdninger til andet formål end egentlige forbrugerkreditter udgør i 1. kvartal 2020 3,06 % jf. bilag 6. Ligeledes har Nationalbankens diskontorente siden 2012 været 0 %75, hvorfor diskontorente med tillæg af 3 % giver 3 % i markedsrente. Vi vurderer, at dette afspejler den rente, der kan opnås i markedet og anvender denne til forrentning af lånet.
Ved anvendelse af et annuitetslån med rente på 3 % og en løbetid på 10 år med årlige afdrag, udgør ydelsen DKK 428.668 årligt. Den samlede rentetilskrivning over de 10 år udgør DKK 630.056, hvorfor den samlede ydelse udgør DKK 4.286.684 for afdrag på lån af DKK 3.656.628. Herefter har vi beregnet de skattemæssige konsekvenser for henholdsvis selskabet og Toxxxx xxxxxx. Selskabet opnår over perioden på 10 år en renteindtægt på DKK 630.056, hvoraf der skal svares 22 % i selskabsskat, hvilket svarer til DKK 138.612. Efter skat bliver der overført samlet DKK 491.443 til de frie reserver under egenkapitalen. Herefter er der ingen yderligere skattemæssige konsekvenser for selskabet.
De positive resultater fra renteindtægten kan Toxxxx xnten udbetale som løn til sig selv, eller udlodde som udbytte. I denne beregning tager vi udgangspunkt i udlodning af udbytte hele vejen til Toxxxx xrivat. Ved en udbytteudlodning på samlet DKK 491.443 til 27 % udbytteskat, skal der svares DKK 132.690 i skat.
75 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxxxx/xxxxxxx.xxxx
At der anvendes 27 % skyldes at der forventes årlig udlodning af udbytte, og de positive renter efter skat, der overføres til frie reserver individuelt hvert enkelt år, er under progressionsgrænsen på DKK 110.600 (2020- niveau for ægtepar). Toxxxx xpnår til gengæld fradrag for renteudgiften på DKK 630.056, som han betaler til selskabet. Renter medregnes som kapitalindkomst på hans selvangivelse. Her spares der kommuneskat på 25,7 % og kirkeskat på 0,72 % (2020-niveau)76, hvilket svarer til et fradrag på DKK 166.460 i den skattepligtige indkomst. Hertil opnår Toxxxx xderligere 8 % nedslag i negativ kapitalindkomst af renteudgiften, der ikke overstiger DKK 100.000 i de enkelte år (2020 niveau ved ægtepar). Toxxxx xg Idx xdnytter allerede nedslag for negativ kapitalindkomst på deres lån i den private bolig. Overskydende beløb som kan anvendes til nedslag, er beregnet efter renten på selvfinansiering i bilag 11 og udgør samlet DKK 406.702 over de 10 år. Nedslaget på 8 % for negativ kapitalindkomst udgør herefter DKK 32.536. Samlet set et fradrag på DKK 190.996 Konsekvensen for Toxxxx xr således, at han opnår et skattefradrag på DKK 66.306 privat.
Den samlede skatteeffekt for selskabet og Toxxxx xiser, at der samlet set skal svares skat på DKK 72.306 ved den skattemæssige behandling af renteindtægterne. Såfremt Toxxxx xllerede havde anvendt hele progressionsgrænsen for aktieindkomst, vil den samlede skat være højere, i og med der skal betales 42 % skat af udloddet udbytte vedrørende renterne. Beregningen er under forudsætning af, at Toxxxx xkke har anden aktieindkomst, som medvirker til, at udbytteskattesatsen ændres til 42 %, samt at Toxxxx xg Idx xkke har nogen anden kapitalindkomst til modregning i negativ kapitalindkomst. Samlet skatteeffekt ved beregningen er DKK 72.306, som er en skattemæssig udgift for erhververen og selskabet set som helhed ved den valgte transaktion.
Beregninger af annuitetslån og beskatning ved selvfinansiering kan illustreres således:
Annuitetslån ved selvfinansiering beregning | |||||
Lån | 3.656.628 | Ydelse i alt | 4.286.684 | ||
Ydelse | 428.668 | Afdrag i alt | 3.656.628 | ||
Rente | 3% | Renter i alt | 630.056 | ||
Løbetid i år | 10 | ||||
Terminer | Restgæld primo | Rente | Ydelse | Afdrag | Restgæld ultimo |
1 | 3.656.628 | 109.699 | 428.668 | 318.970 | 3.337.658 |
2 | 3.337.658 | 100.130 | 428.668 | 328.539 | 3.009.120 |
3 | 3.009.120 | 90.274 | 428.668 | 338.395 | 2.670.725 |
4 | 2.670.725 | 80.122 | 428.668 | 348.547 | 2.322.179 |
5 | 2.322.179 | 69.665 | 428.668 | 359.003 | 1.963.176 |
6 | 1.963.176 | 58.895 | 428.668 | 369.773 | 1.593.402 |
7 | 1.593.402 | 47.802 | 428.668 | 380.866 | 1.212.536 |
8 | 1.212.536 | 36.376 | 428.668 | 392.292 | 820.244 |
9 | 820.244 | 24.607 | 428.668 | 404.061 | 416.183 |
10 | 416.183 | 12.485 | 428.668 | 416.183 | 0 |
Kilde: Egen tilvirkning
76 xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxx/#/xxxxxxx/xxxxxxxx
Beskatning ved selvfinansiering | ||||
Positive renteindtægter | beløb | 630.056 | sats | |
Bexxxxxx xelskabsskat af renteindtægter | 138.612 | 22% | ||
Overført til frie reserver | 491.443 | |||
Betalbar Udbytteskat af aktieindkomst | 132.690 | 27% | ||
Samlet betalbar skat | 271.302 | |||
Renteudgifter til modregning i skattepligtig indkomst Besparet kommuneskat Besparet kirkeskat | 630.056 161.924 4.536 | 25,70% 0,72% | ||
Samlet besparing | 166.460 | |||
Beregnet nedslag i negativ kapitalindkomst | 32.536 | 8% | ||
Samlet fradrag i skat | 198.996 | |||
Samlet skatteeffekt (positiv er lig med skattegevinst) | - | 72.306 | ||
Kilde: Egen tilvirkning
Fordelen ved at anvende lovlig selvfinansiering er, at Toxxxx xar mulighed for at afvikle på lånet fra selskabet med fremtidige udbyttebetalinger fra den forventede positive drift.
Fordelen for Jørgen er, at han ikke bærer nogen risiko for ikke at modtage sine likvide midler, idet selskabet udbetaler summen til Jørgen. Dermed bærer selskabet risikoen vedrørende lånet, som skal inddrives fra Toxxxx. Dette kan vise sig vanskeligt, såfremt selskabet mod forventning kommer i økonomiske problemer, og Toxxxx xkke kan få udbetalt udbytte til betaling af lånet, og hans normale løn heller ikke rækker hertil.
En ulempe er, at der er strenge selskabsretlige krav til den lovlige selvfinansiering. Overholdes disse krav ikke, er der en risiko for at selvfinansieringen bliver kategoriseret som et ulovligt aktionærlån, der anses som maskeret løn eller udbytte, og dermed skal beskattes.
En ulempe i forhold til vores case er, at finansiering af overdragelsessummen ikke alene kan ske med selvfinansiering, hvorfor valg heraf kræver kombination med en af de øvrige finansieringsmetoder som fx gave eller anfordringsgældsbrev.
Overdragelsen af 100 % af anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS med handelsværdi på DKK 8.110.958 efter TSS-Cirkulære 2000-09 kan ske ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev mellem Toxxxx xg Jørgen. Det kan både aftales, at anfordringsgældsbrevet skal være med eller uden afdrag, hvilket afhænger af Jørgen og Toxxxx’ økonomiske situation i forhold til, hvor meget likviditet Toxxxx xar til betaling af afdrag og Jørgens likviditetsbehov til sin pensionstilværelse. Toxxxx xar mulighed for at afdrage på anfordringsgældsbrevet ved udlodning af udbytte fra de forventede positive resultater i Laxxxxx Xrhvervsservice ApS i de efterfølgende år. Udbyttet vil blive beskattet med 27 % af udbytte op til DKK 110.600 (2020 niveau for ægtepar) og herefter 42 %.
Fordele og ulemper
Fordelen ved anfordringsgældsbrevet er, at det kan udstedes til kurs 100, samt det er rentefrit i modsætning til A/B modellen, hvor forlods udbyttet forrentes, eller et lån som optages i banken. Ligeledes udløser anfordringsgældsbrevet ikke nogen beskatning for Xxxxxx, Xxxxxx xller selskabet.
Fordelen for Toxxxx xr, at overdragelsen ikke kræver likviditet fra Toxxxx xå overdragelsestidspunktet, ligesom den samlede pris for overdragelsen ikke påvirkes i fremtiden, da gældsbrevet ikke forrentes. En anden fordel er, at Jørgen kan vælge at nedskrive gælden på gældsbrevet årligt ved at give en gave op til grundbeløbet for gaveafgift, uden dette udløser gaveafgift. Jørgen kan også nedskrive gælden med en gave større end gaveafgiftsbeløbet, men dette vil udløse gaveafgiftsbetaling af beløb, der overstiger gaveafgiftsbeløbet. Det er vigtigt, at det ikke aftales, at gældsbrevet skal nedskrives ved gave, da SKAT derfor vil anse overdragelsen som en gave på overdragelsestidspunktet.
Ulempen for Toxxxx xvis der aftales løbende afdrag på gældsbrevet er, at hans økonomiske situation vil stille krav til, at han udbetaler udbytte til betaling af løbende afdrag til en høj beskatning. Ligeledes er det en ulempe at gældsbrevet kan kræves betalt på anfordring, hvilket er en risiko fx ved at Toxxxx xg Jørgens familieforhold eskalerer i en dårlig retning, eller Jørgen kommer i økonomiske vanskeligheder i fremtiden, og ikke har andet valg end at indløse gældsbrevet.
Fordelen for Jørgen er, at gældsbrevet kan kræves indløst på anfordring, men ulempen ved dette er, at Toxxxx xkke skal stille nogen garanti for at kunne betale gældsbrevet ved anfordring. Fordelen er, at Jørgen og Toxxxx xnten kan vælge en afdragsordning, der passer deres behov eller lade gældsbrevet være afdragsfrit og løbende aftale størrelse af afdrag. Jørgen får derved mulighed for at få betaling til hans pensionstilværelse og samtidig mulighed for at give løbende gave til Toxxxx x form af nedskrivning af gælden.
Det skal bemærkes, at hvis Jørgen vælger at eftergive gældsbrevet, hvilket fx sker naturligt når Jørgen engang afgår ved døden, vil værdien af gældsbrevet indgå i dødsboet, hvor Toxxxx xkal indbetale gælden til dødsboet, hvorefter Toxxxx, under forudsætning af at han arver Jørgen 100 %, vil få udbetalt værdien af gældsbrevet igen, men skal betale gaveafgift af beløbet, der overstiger grundbeløbet.
Vi har ovenfor illustreret, hvorledes en overdragelse ved skattemæssig succession kan finansieres ved at anvende de forskellige finansieringsmodeller, herunder hvilke skattemæssige og- likviditetsmæssige konsekvenser det vil få for Jørgen, Toxxxx xg Laxxxxx Xrhvervsservice ApS. Disse er blevet fremlagt for Jørgen og Toxxxx, således de kan tage stilling til, hvilken model eller kombination heraf de vil anvende. Vi holder et møde med Jørgen og Toxxxx xor at forstå deres forventninger og ønsker til finansieringsmodel, hvorefter vi ud fra disse forventninger og ønsker vil udarbejde løsningsforslag.
Vi har på mødet fremlagt vores beregning af handelsværdien af Laxxxxx Xrhvervsservice ApS og finansieringsmetoderne. Vi oplyser, at en finansiering med gave kræver, at selskabet som overdrages, er indenfor personkredsen jf. ABL § 34 og KSL § 33C. I nuværende struktur er Larsens Erhvervsservice ApS ikke indenfor personkredsen med Toxxxx, og idet Toxxxx xkke vil overtage Laxxxxx Xjendom ApS og værdien af Erhvervsservice Holding ApS vil være for høj, grundet likvidbeholdning, skal anparterne i Erhvervsservice Holding ApS ikke overdrages til Toxxxx.
Vælger Jørgen at give en gave, er der behov for at foretage en skattefri ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS til 2 nye holdingselskaber, hvor hele eller dele af ejerandelen i Larsens Erhvervsservice ApS vil blive overdraget til det ene selskab, mens Laxxxxx Xjendom overdrages til det andet holdingselskab samt eventuel restejerandel af Laxxxxx Xrhvervsservice ApS.
Ved denne omstrukturering vil det nye holdingselskab med ejerskab i Larsens Erhvervsservice ApS ikke have frie reserver til at anvende selvfinansiering som finansieringsmodel, ligesom det af ovenstående også fremgår, at selvfinansiering skal kombineres med en anden finansieringsmetode, for at kunne anvendes.
Gives der en delvis gave, skal dette derfor kombineres med enten A/B modellen eller anfordringsgældsbrev, vedmindre det kan finansieres af Toxxxx xxxxxx.
Erhverver
Toxxxx xar ikke ved erhvervelse af Larsens Erhvervsservice ApS likviditet til at betale handelsværdien på DKK 8.110.958 til Jørgen. Toxxxx xar som omtalt i afsnit 8.1.2 en opsparing på DKK 400.000. Toxxxx xar mulighed for at låne op i boligens friværdi for DKK 1,5 mio., men Toxxxx xg Idx xr ikke interesseret i denne mulighed, da det vil øge den månedlige ydelse på lånet med omkring DKK 5.000. Idet familien i dag kan spare DKK 5.000 op om måneden, vil det ekstra lån bexxxx, at familien ikke har mulighed for at spare op til uforudsete udgifter. Herudover vil de undgå at sidde i en situation, hvor boligmarkedet vender, og de ikke kan komme af med deres bolig til en pris, som kan indfri lånet. Hexxxx xemærkes at lånoptagelsen medfører diverse engangsomkostninger, samt at det stadig ikke rækker til at betale overdragelsessummen. Ifølge budgettet for Laxxxxx Xrhvervsservice ApS vedlagt i bilag 7 og 8, vil selskabet generere overskud, som efterfølgende kan udloddes som udbytte til Toxxxx, men Toxxxx xar planer om at anvende størstedelen af overskuddet i Laxxxxx Xrhvervsservice ApS til vækstinitiativer og investering fra det nyoprettede holdingselskab, ligesom det skal fungere som Toxxxx xensionsopsparing. Toxxxx xg Idx xxsker, at deres privatliv kun finansieres ved deres løbende lønudbetalinger.
Toxxxx xener vores forslag om et anfordringsgældsbrev, som kan udstedes rentefrit til kurs 100, og en gaveanmeldelse er en god løsning, da han får mulighed for at betale Jørgen løbende uden den væsentlige likviditetspåvirkning ved erhvervelsen. Toxxxx xener derudover, at hvis hele erhvervelsen skal finansieres ved et anfordringsgældsbrev, vil han blive nødt til at udvande selskabet ved for væsentlige udbytteudlodninger, som beskattes med op til 42 %. Dette vil ikke være fordelagtigt for selskabet, da Toxxxx xlanlægger, at videreføre hans og Jørgens igangsatte planer for selskabet, samt vil have mulighed for at investere i selskabets yderligere vækst og andre investeringer. Toxxxx xener han er klar til at overtage familieforetagendet fra sin far Jørgen, og er derfor ikke tilhænger af A/B modellen, idet Jørgen vil beholde stemmemajoriteten i Laxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx XpS.
Overdrager
Jørgen vil gerne give Toxxxx xen mest optimale mulighed for at videreføre hans livsværk og samtidig have råd til pensionisttilværelsen. Jørgen er tilhænger af, at intet skal komme for let, og der skal arbejdes for at kunne nyde livets goder, hvilket Jørgen selv har gjort i hans liv. Jørgen synes nu alligevel at handelsværdien er høj, hvorfor han er villig til at give Toxxxx xn delvis gave i forbindelse med overdragelsen. Jørgen er 60 år og er ikke parat til at overdrage hele virksomheden til Toxxxx xndnu. Jørgen vil derfor gerne beholde 20 % af Laxxxxx Xrhvervsservice ApS til han endelig går på pension som 65-70 årig, således han stadig kan sikre at Larsens Erhvervsservice fortsætter ad samme vej og de planer Jørgen og Toxxxx xar aftalt.
Idet Jørgens pensionsopsparing ligger i hans selskaber, har vi givet et anslag på, hvor meget indkomst Jørgen kan opnå over de næste 5-10 år. Der forventes på baggrund af årets resultat for 2017, 2018 og 2019, at Jørgen opnår en passiv indkomst fra Laxxxxx Xjendom ApS på DKK 150.000 årligt jf. bilag 2. Værdien af Laxxxxx Xjendom ApS er en anslået værdi på DKK 4.000.000, hvor gevinsten vil blive beregnet efter EBL og vi estimerer en gevinst på DKK 3.000.000 før udbytteskat. Jørgen beholder de likvide midler i Erhvervsservice Holding ApS ved ophørsspaltningen, hvilket kan udloddes til pensionstilværelsen. Ud fra det positive budget for Laxxxxx Xrhvervsservice ApS i bilag 7, vil Jørgen opnå 20 % af DKK 1.500.000 i årligt udbytte over den resterende ejerperiode. Samlet set jf. nedenfor har Jørgen efter en udbytteskat sat til 42 % rent, en forventet opsparing i hans koncern på DKK 6.512.246 – 7.817.246.
Oversigt over forventet indkomst til Jørgen over 5-10 år | ||||
5 år før skat | 5 år efter skat (42%) | 10 år før skat | 10 år efter skat (42%) | |
Forventet indkomst fra Laxxxxx Xjendom ApS Anslået gevinst på salg af Laxxxxx Xjendom ApS Likvide midler pr. 1.1.2020 Erhvervsservice Holding Anslået andel af 20% fremtidigt udbytte i Larsens Erhvervsservice ApS (budget positivt) | 750.000 3.000.000 5.978.010 1.500.000 | 435.000 1.740.000 3.467.246 870.000 | 1.500.000 3.000.000 5.978.010 3.000.000 | 870.000 1.740.000 3.467.246 1.740.000 |
Total | 11.228.010 | 6.512.246 | 13.478.010 | 7.817.246 |
Kilde: Egen tilvirkning
Jørgen har dermed tilstrækkeligt med frie midler over de næste år til hans og Jettes pensionstilværelse. Ved møde med pensionsrådgiveren blev Jørgen og Jexxx xplyst, at de har behov for DKK 5.000.000, hvorfor den forventede opsparing er tilstrækkelig. Jørgen synes stadig det vil være passende at Toxxxx xkal betale netto DKK 2.000.000 i forbindelse med overdragelsen, mens restværdien overdrages ved gave.
Jørgen er velvidende om, at Toxxxx xg Idx xuligvis ikke har likviditeten til at betale gaveafgiften, hvorfor han gerne vil lægge ud herfor, hvis gaveafgiften kan betales af deres opsparing på DKK 750.000, mod at få gaveafgiften tillagt finansieringsbeløbet for overdragelsen.
Jørgen hælder mest til at anvende A/B modellen med forlods udbytte, således Jørgen fortsat har stemmemajoriteten i selskabet, indtil han endeligt skal på pension. Når Jørgen går på pension og de resterende 20 % anparter skal overdrages til Toxxxx, vil Jørgen igen tage stilling til om dette skal ske ved hel gave eller Toxxxx xkal betale for denne andel. Laxxxxx Xjendom ApS vil være omfattet af pengetanksreglen og kan til den tid ikke overdrages til Toxxxx xed skattemæssig succession. Idet fremtiden ikke kan spås, er det usikkert, om aktiviteten i Larsens Erhvervsservice ApS kræver flytning til større lokaler, hvorfor Jørgen på et senere tidspunkt vil tage stilling til, om ejendommen skal sælges skattepligtigt til Toxxxx’ koncern eller til en uafhængig tredjemand.
På baggrund af ovenstående ønsker fra Toxxxx xg Jørgen vil vi komme med 2 løsningsforslag, som præsenteres for Toxxxx xg Jørgen:
1. A/B model med forlods udbytteret og gave
2. Anfordringsgældsbrev og gave
8.7.1 A/B modellen, forlods udbytteret og gave
Som omtalt i afsnit 7.2 er A/B modellen meget anvendt i forbindelse med generationsskifte. Foretages et generationsskifte ved A/B modellen, kan generationsskiftet foretages skattefrit, såfremt selskabet og forlods udbytteret til A-anparterne er værdiansat korrekt.
Det er mellem Jørgen og Toxxxx xftalt, at Toxxxx xkal erhverve 80 % af kapitalen i Larsens Erhvervsservice ApS. Jørgen kræver likvide midler på netto DKK 2.000.000 fra overdragelsen af Laxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx XpS, hvorfor Jørgen vil give resterende værdi af selskabet som gave til Toxxxx. Overdragelsessummen ved A/B modellen sker ved at Erhvervsservice 2020 Holding ApS modtager udbytte skattefrit, hvorefter udbytte fra Erhvervsservice 2020 Holding ApS til Jørgen privat beskattes med 27 % af DKK 110.600 (2020 niveau som ægtepar) og 42 % af udbytte derover. Vi har omregnet nettobeløb på DKK 2.000.000 om til værdi før udbytteskat, som beregnes med 42 % af hele beløbet for simplificering. Dermed skal forlods udbytteret udgøre DKK 2.000.000 / 0,58 = 3.448.276. Vi afrunder op til DKK 3.500.000, som Jørgen og Toxxxx xerefter er enige om. Hertil bemærkes at forrentning på forlods udbytte vil give Jørgen mere end DKK 2.000.000 netto over finansieringsperioden, men dette beløb anvendes til, at Jørgen kan betale den forventede gaveafgift på vegne af Toxxxx.
For at anvende A/B modellen skal Laxxxxx Xrhvervsservice ApS have foretaget en vedtægtsændring, således at A-anparterne er berettiget til udbytte fastsat til forlods udbyttestørrelsen. Jørgen vil i samme forbindelse ændre stemmeandelen på anparterne, så A-anparterne opnår 100 % stemmeandele, således han fortsat har stemmemajoriteten til at udlodde udbytte, indtil forlods udbytte er betalt. Der skal herefter foretages en vedtægtsændring, således stemmeandele ligestilles, og Toxxxx xpnår stemmemajoriteten.
Toxxxx xil ved denne model have mulighed for at erhverve B-anparterne til en fordelagtig værdiansættelse. Idxx xorlods udbytteret skal kombineres med en gave, skal det sikres, at Larsens Erhvervsservice ApS er indenfor gavekredsen. Dette er ikke tilfældet, såfremt Erhvervsservice Holding ApS overdrager B-anparterne til Toxxxx. Vi foreslår at foretage en skattefri ophørsspaltning med tilladelse fra SKAT, for ikke at skulle opfylde balancetilpasningskravet. I ophørsspaltningen stiftes 2 nye holdingselskaber.
Det ene selskab bliver navngives Erhvervsservice 2020 Holding ApS, og ejer alle A-anparterne med stemme- og forlods udbytteret, som udgør 20 % af kapitalen i Larsens Erhvervsservice ApS og 100 % af kapitalen i Laxxxxx Xjendom ApS, som Jørgen skal beholde til sin pensionstilværelse.
Det andet holdingselskab navngives Larsens Holding ApS og ejer alle B-anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS.
Begge holdingselskaber ejes direkte af Xxxxxx Xxxxxx, og det vil herefter være muligt at overdrage Larsens Holding ApS til Toxxxx xed anvendelse af skattemæssig succession og gaveanmeldelse, da det er indenfor personkredsen jf. afsnit 6.1 og gaveafgiftskredsen jf. afsnit 7.3. Der foretages herefter en værdiansættelse af Larsens Holding ApS, samt gaveafgiftsberegning ved overdragelsen til Xxxxxx. Vi har nedenfor illustreret et resume af køreplanen i dens naturlige steps og koncernoversigten, når dispositionerne er foretaget:
8.7.1.1 Vedtægtsændring og værdiansættelse af forlods udbytteret
Vedtægtsændring
En vedtægtsændring, der medfører en ændring i udbytteudlodning til kapitalklasser vil som udgangspunkt være en så væsentlig ændring, at det skattemæssigt vil sidestilles med en afståelse77. Efter praksis og gennemgang af skattesager i teori afsnit 7.2.1, vil dette dog ikke være tilfældet, da Xxxxxx ultimativt er eneanpartshaver af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS ved tidspunktet for vedtægtsændringen, og dette ikke vil resultere i en formueforskydning hos den eksisterende ejer, at ændre hverken stemme- eller udbytterettighederne på A- og B-anparterne.
A/B modellen kan anvendes i generationsskifter, når selskabet og forlods udbytteret er værdiansat korrekt. Idet vi kun fastsætter forlods udbytte til DKK 3.500.000 på A-anparterne, svarer forlods udbytteret ikke til handelsværdien, men vi lægger vægt på, at det er selskabet som helhed, der værdiansættes korrekt. Vi vurderer det selskabsretligt er valgfrit, hvilken størrelse der tillægges forlods udbyttet, så længe det ikke rykker på formueforholdet for eksisterende aktionærer. Skatteretligt er resultatet af, at A-anparternes forlods udbytteret ikke svarer til handelsværdien, at B-anparternes handelsværdi bliver tilsvarende højere.
Hertil bemærkes fra teorien, at konsekvensen ved en for lav værdiansættelse af B-anparterne vil udløse gavebeskatning, hvilket er den model, vi allerede søger at foretage. Der vil jf. praksis og vores vurdering ikke være tale om en afståelse af anparter, der skal afståelsesbeskattes. Såfremt SKAT mod forventning anser vedtægtsændringen for en afståelse, vil beskatning udgøre DKK 0, idet anparterne ejes af Erhvervsservice Holding ApS, og en gevinst dermed er skattefri som følge af klassificering som koncernselskabsaktier jf. ABL
§ 8 og § 4B.
Vedtægtsændringerne skal besluttes på en ekstraordinær generalforsamling i Larsens Erhvervsservice ApS. Xxxxxx og Xxxxxx, kan som det centrale ledelsesorgan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, men Xxxxxx kan også som anpartshaver ved indirekte ejerskab gennem Erhvervsservice Holding ApS forlange afholdelse af ekstraordinær generalforsamling jf. SL § 89, hvor forslag til vedtægtsændring kan stemmes igennem af Xxxxxx. Efter den ekstraordinære generalforsamling har Xxxxxx og Xxxxxx to uger til at indberette ændringerne på xxxx.xx og vedhæfte ajourførte vedtægter, referat på ekstraordinær generalforsamling med vedtagelse af vedtægtsændringerne samt opdatere ejerfortegnelsen med opdeling af A- og B-anparter.
77 Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.8
Værdiansættelse af forlods udbytteret
Forlods udbytteret, som tilskrives A-anparterne, skal værdiansættes til handelsværdien på den overdragne andel af selskabskapitalen. Egenkapitalen udgør pr. 31.12.2019 DKK 3.736.628, og goodwill er jf. bilag 4 beregnet til DKK 5.608.116, som tillægges i beregningen for anparternes handelsværdi.
Eftersom Xxxxxx udelukkende skal erhverve 80 % af selskabet, bliver handelsværdien tilrettet hertil. Handelsværdien af 80 % af anparterne opgjort efter TSS-Cirkulære 2000-09 og 2000-10 udgør DKK 7.475.796 og udgør overdragelsessummen, som skal finansieres af Xxxxxx.
Handelsværdien kan illustreres således:
Værdiansættelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS efter TSS-Cirkulære 2000-09 |
Beregning handelsværdi af anparter Egenkapital i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS 3.736.628 Goodwill beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10 5.608.116 |
Anparternes handelsværdi i Larsens Erhvervsservice ApS 9.344.744 |
Handelsværdi på 80 % af Larsens Erhvervsservice ApS 7.475.796 |
Kilde: Egen tilvirkning
Forlods udbyttet udgør DKK 3.500.000. Den del af handelsværdien der ikke bliver tillagt A-anparterne som forlods udbytteret, medgår istedet som en merværdi af B-anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS, og vil dermed forhøje handelsværdien på den efterfølgende overdragelse til Xxxxxx, som bliver gaveanmeldt.
8.7.1.2 Ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS
For at kunne overdrage B-anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS med familiesuccession, skal der gennemføres omstrukturering ved skattefri ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS. Ved en ophørsspaltning ophører Erhvervsservice Holding ApS uden likvidation. Der er ved en ophørsspaltning ikke krav om opdeling af aktiviteten, så Xxxxxx kan frit opdele aktiver og passiver i de nye selskaber, så længe det er forretningsmæssigt begrundet.
Xxxxxx har ligesom ved spaltningen i 2010, omtalt i afsnit 8.4.2, mulighed for at foretage den skattefrie ophørsspaltning med og uden tilladelse fra SKAT. Vi anbefaler Xxxxxx at foretage den skattefrie ophørsspaltning med tilladelse fra SKAT for ikke at skulle opfylde balancetilpasningskravet i FUL § 15a, stk. 2,
3. pkt. Således vil det blive muligt kun at overdrage B-anparterne til Larsens Holding ApS uden at skulle overdrage likvider, som blot vil forøge handelsværdien på Larsens Holding ApS.
Ved forespørgsel til SKAT har vi indsendt resume af køreplan, samt billeder af koncernstruktur før og efter dispositionerne er foretaget, som fremgår af afsnit 8.7.1, for at illustrere formålet med omstruktureringen, samt hvordan formålet opnås. Hertil lægger vi vægt på, at formålet med ophørsspaltningen ikke er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Formålet er at lette et generationsskifte, hvor omstrukturering er nødvendig, da Xxxxxx ikke ønsker at erhverve Xxxxxxx Ejendom ApS, hvilket ikke kan lade sig gøre i nuværende struktur, lette udbyttepolitikken når forlods udbytteret er betalt, og anparternes ret til udbytte ligestillet, tilpasning af ejerstrukturen og sikring af selskabets fremtidige drift. Specifikt i forhold til LL § 3, vurderes vores resume at afspejle reelle arrangementer, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Spaltningsplanen kan fravælges jf. SEL § 255, stk. 2., da selskabet er et anpartsselskab, hvorved der er tale om en straksspaltning. For at kunne udarbejde en straksspaltning er det et krav, at der udarbejdes en kreditorerklæring forud for spaltningen. Kreditorerklæringen skal være positiv, da det ellers ikke er muligt at udføre en straksspaltning.
Ved ophørsspaltningen vil Erhvervsservice Holding ApS som indskydende selskab ophøre ved en fuldstændig spaltning. Erhvervsservice Holding ApS overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til to nystiftede anpartsselskaber.
Til brug for spaltning og stiftelse af nye selskaber (de selskabsretlige krav) vil der blive udarbejdet generalforsamlingsbeslutning om spaltning med:
- Valg af dirigent
- Beslutning om fravalg af spaltningsplan, spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplan
- Forslag fra det centrale ledelsesorgan om, at Erhvervsservice Holding ApS overfører samtlige aktiver og passiver til de modtagende selskaber, der etableres i forbindelse med spaltningen
Samt vedhæftet spaltningsregnskab, ejerbøger, vedtægter og uafhængig revisors erklæring om kreditorernes stilling efter spaltning til Erhvervsstyrelsen til godkendelse og udførelse af ophørsspaltning og stiftelse af de nye selskaber.
I forbindelse med ansøgningen for tilladelse til SKAT skal der udover begrundelsen for spaltningen vedlægges:
- Udkast til regnskabsopstilling
- Åbningsbalance pr. spaltningsdato
- Oplysninger om kautioner og sikkerhedsstillelser for det modtagende selskab
- Indskydende selskabs balance før spaltningen
- Overtagne aktiver og passiver
- Eventuelle reguleringer
- Åbningsbalance for de modtagende selskaber og
- Balancen for det indskydende selskab efter spaltningen78
78 Juridisk vejledning C.D.6.1.11 Ansøgning og klageadgang
Erhvervsservice Holding ApS vil herefter blive spaltet i to nystiftede selskaber, hvilket illustreres således:
Erhvervsservice 2020 Holding ApS vil efter spaltningen eje 100 % af anparterne i Larsens Ejendom ApS og 20
% af anparterne (100 % af A-anparterne) i Larsens Erhvervsservice ApS.
Larsens Holding ApS vil eje 80 % af anparterne (100 % af B-anparterne) i Larsens Erhvervsservice ApS.
Værdiansættelse af anpartsklasser
Anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS bliver ved vedtægtsændringen ændret med A-anparter og B- anparter. A-anparterne bliver tildelt stemmeret og forlods udbytteret på DKK 3.500.000, mens B-anparterne ikke har stemmeret og får først ret til udbytte, når forlods udbytte på A-anparterne med forrentning er udloddet. Forlods udbytteretten resulterer i en differentieret værdiansættelse af A-anparterne og B- anparterne, hvorfor der i spaltningsbalancens værdifordeling skal tilrettes A-anparternes merværdi af forlods udbytteret.
Værdiansættelsen af A-anparterne og B-anparterne kan illustreres således:
Værdiansættelse af anparter med tilretning efter forlods udbytteret
Anpartskapitalen består af | Erhvervsservice Holding 2020 ApS | Larsens Holding ApS | I alt | |||
A-anparter | 16.000 | 0 | 16.000 | 20% | ||
B-anparter | 0 | 64.000 | 64.000 | 80% | ||
16.000 | 64.000 | 80.000 | ||||
Værdiansættelse af A-anparter og B-anparter A-anparterne har en forlodsudbytteret på 3.500.000 som forrentes med 5,5 % p.a. regnet fra spaltningen jf. vedtægterne. | ||||||
Egenkapital Larsens Erhvervsservice ApS pr. 31.12.2019 | 3.736.628 | |||||
Forlodsudbytteret ved vedtægtsændring | 3.500.000 | |||||
Forrentning XX.XX.2020 - 31.12.2020 | 0 | |||||
3.500.000 | ||||||
Værdifordeling | Nom | Egenkapital | Forlodsudbytteret | Omfordeling | Ny udbytteret | Værdi |
A-anparter | 16.000 | 747.326 | 700.000 | 2.800.000 | 3.500.000 | 3.547.326 |
B-anparter | 64.000 | 2.989.302 | 2.800.000 | -2.800.000 | 0 | 189.302 |
80.000 | 3.736.628 | 3.500.000 | 0 | 3.500.000 | 3.736.628 | |
Kilde: Egen tilvirkning
Spaltningsåbningsbalancen med tilhørende noter illustreres således:
Ophørsspaltningsbalance for Erhvervsservice Holding ApS ved løsningsforslag 1 | |||||
Åbningsbalance 1/1 2020 | Reguleringer | Balance til fordeling efter reguleringer | Erhvervsservice 2020 Holding ApS (Erhvervende A) | Larsens Holding ApS (Erhvervende B) | |
Aktiver | |||||
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 4.509.237 | -189.302 | 4.319.935 | 4.319.935 | - |
Kapitalandele i associerede virksomheder | - | 189.302 | 189.302 | - | 189.302 |
Finansielle anlægsaktiver | 4.509.237 | - | 4.509.237 | 4.319.935 | 189.302 |
Anlægsaktiver | 4.509.237 | - | 4.509.237 | 4.319.935 | 189.302 |
Tilgodehavende selskabsskat hos tilknyttede virksomheder | 504.664 | - | 504.664 | 504.664 | - |
Tilgodehavender | 504.664 | - | 504.664 | 504.664 | - |
Likvide beholdninger | 5.978.010 | - | 5.978.010 | 5.978.010 | - |
Omsætningsaktiver | 6.482.674 | - | 6.482.674 | 6.482.674 | - |
Aktiver | 10.991.911 | - | 10.991.911 | 10.802.609 | 189.302 |
Passiver | |||||
Virksomhedskapital | 80.000 | - | 80.000 | 40.000 | 40.000 |
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode | 2.647.145 | -2.647.145 | - | - | - |
Overkurs | - | 10.292.803 | 10.292.803 | 10.143.500 | 149.302 |
Overført resultat | 7.645.658 | -7.645.658 | - | - | - |
Udbytte for regnskabsåret | 110.600 | - | 110.600 | 110.600 | - |
Egenkapital | 10.483.403 | - | 10.483.403 | 10.294.100 | 189.302 |
Selskabsskat | 503.509 | - | 503.509 | 503.509 | - |
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring | 5.000 | - | 5.000 | 5.000 | - |
Kortfristede gældsforpligtigelser | 508.509 | - | 508.509 | 508.509 | - |
Gældsforpligtelser | 508.509 | - | 508.509 | 508.509 | - |
Passiver | 10.991.911 | - | 10.991.911 | 10.802.609 | 189.302 |
Kilde: Egen tilvirkning
Noteoplysninger om kapitalandele for Erhvervsservice 2020 Holding ApS efter ophørsspaltning Noter 2020 2. Oplysninger om kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder 1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Tilknyttede virksomheder | ||||||
Kostpris, Xxxxxxx Ejendom ApS | 772.609 | |||||
Kostpris, Xxxxxxx Erhvervsservice ApS | 3.547.326 | Navn | Hjemsted | Ejerandel i % | Egenkapital | Resultat |
Kostpris ultimo | 4.319.935 | Xxxxxxx Ejendom ApS | Rødovre | 100 | 772.609 | 158.877 |
Larsens Erhvervsservice ApS | Rødovre | 20 | 3.736.628 | 1.647.215 | ||
Regnskabsmæssig værdi ultimo | 4.319.935 | 4.509.237 | 1.806.092 | |||
Kilde: Egen tilvirkning | ||||||
Noteoplysninger om kapitalandele for Larsens Holding ApS efter ophørsspaltning Noter 2020 2. Oplysninger om kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder 1. Kapitalandele i Associerede virksomheder Associerede virksomheder | ||||||
Xxxxxxxx, Xxxxxxx Erhvervsservice ApS | 189.302 | |||||
Kostpris ultimo | 189.302 | Xxxx | Xxxxxxxx | Ejerandel i % | Egenkapital | Resultat |
Larsens Erhvervsservice ApS | Rødovre | 80 | 3.736.628 | 1.647.215 | ||
Regnskabsmæssig værdi ultimo | 189.302 | 3.736.628 | 1.647.215 | |||
Kilde: Egen tilvirkning | ||||||
Ejerstrukturen vil efter ophørsspaltningen være således:
Larsens Erhvervsservice ApS vil efter ophørsspaltningen indgå i sambeskatningen med Erhvervsservice 2020 Holding ApS og Xxxxxxx Ejendom ApS, idet Erhvervsservice 2020 Holding ApS har stemmemajoriteten, og dermed opfylder betingelsen i SEL § 31C for at indgå i national sambeskatning.
Ejertid- og anmeldelseskrav
Vi forventer ved den skattefrie ophørsspaltning med tilladelse fra SKAT, at SKAT vil kræve et ejertidskrav på 3 år med anmeldelsespligt for både Erhvervsservice 2020 Holding ApS og Larsens Holding ApS. Det er muligt at overdrage anparterne i Larsens Holding ApS med skattemæssig succession, idet Xxxxxx succederer sig ind i ejertidskravet på 3 år, hvorfor Xxxxxx efter overdragelsen, ikke må afstå anparterne i de næste 3 år. Dette er heller ikke planen for Xxxxxx, men konsekvensen ved en afståelse indenfor 3 år er, at ophørsspaltningen og overdragelsen til Xxxxxx bliver skattepligtig.
Skattemæssig succession af kapitalandele
Efter ophørsspaltningen har vi vurderet, om Larsens Holding ApS opfylder de særlige regler for succession af kapitalandele efter ABL § 34, således det kan overdrages til Xxxxxx med skattemæssig succession.
Overdragelsen af kapitalandelene sker fra Xxxxxx privat til hans søn Xxxxxx, hvorfor overdragelsen sker indenfor personkredsen oplistet i ABL § 34 og KSL § 33C.
Overdragelsen omfatter 100 % af anparterne i Larsens Holding ApS, hvorfor minimumskravet på overdragelse af 1 % af kapitalandelene er opfyldt.
Kapitalandelene der overdrages, skal vedrøre en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor vi har analyseret, om Larsens Holding ApS er omfattet af pengetanksreglen. Hele koncernen skal medtages i denne opgørelse, hvilket omfatter 100 % af Larsens Holding ApS og 80 % af værdierne i Larsens Erhvervsservice ApS. Idet Xxxxxxx Holding ApS ikke har eksisteret i 3 år, tages udgangspunkt i værdierne fra spaltningsbalancen.
For indtægtskriteriet har Larsens Holding ApS ingen indtægter eller indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Såfremt Larsens Holding ApS havde indregnet indtægter fra kapitalandele i Larsens Erhvervsservice ApS, skal disse ikke medregnes, da ejerskab er over 25 %. Larsens Erhvervsservice ApS indtægter består jf. bilag 3 primært af omsætning fra driften, samt mindre renteindtægter på likvide midler. I beregning nedenfor er indtægtskriteriet ikke opfyldt, da den procentmæssige andel af øvrige indtægter er 0 % i gennemsnit over 3 år.
For aktivkriteriet har vi medtaget 80 % af aktivposten i Larsens Erhvervsservice ApS som aktiver vedrørende driften undtaget likvider, hvor 80 % heraf er medtaget som passiv kapitalanbringelse. I årene 2017-2019 har vi yderligere medregnet 80 % af goodwill på DKK 5.608.116 til aktiver vedrørende driften, idet aktivkriteriet skal vurderes ud fra handelsværdien, hvorved goodwill skal tillægges. For simplificering er der ikke beregnet goodwill for hvert enkelt år. For Larsens Holding ApS jf. spaltningsbalancen har selskabet kun aktiver for DKK 189.302, som vedrører kapitalandele i Larsens Erhvervsservice ApS. Kapitalandele skal ikke medregnes, da ejerskabet i Larsens Erhvervsservice ApS er større end 25 %. I beregning nedenfor er den procentmæssige andel af passiv kapitalanbringelse afrundet 16 % både i gennemsnit for de seneste 3 år og på overdragelsestidspunktet. Aktivkriteriet er dermed ikke opfyldt.
Det kan på baggrund heraf konkluderes, at Larsens Holding ApS ikke er omfattet af pengetanksreglen, men anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed.
Indtægtskriteriet og aktivkriteriet i pengetanksreglen for Larsens Holding ApS - Løsningsforslag 1 | |||||
Indtægtskriteriet | 2019 | 2018 | 2017 | Gennemsnit | |
Nettoomsætning fra driftsaktiviteten | 17.968.000 | 16.651.200 | 15.592.800 | 16.737.333 | |
Øvrige indtægter ved passiv | |||||
kapitalanbringelse | 320 | 160 | 120 | 200 | |
Total | 17.968.320 | 16.651.360 | 15.592.920 | 16.737.533 | |
Procentmæssig andel af øvrige indtægter | 0,00% | 0,00% | 0,00% | 0,00% | |
Aktivkriteriet | 2019 | 2018 | 2017 | Gennemsnit | |
Aktiver vedrørende driften Aktiver vedrørende passiv kapitalanbringelse Total Procentmæssig andel af passiv kapitalanbringelse | 8.086.496 1.515.802 9.602.298 15,79% | 7.982.493 1.519.934 9.502.427 16,00% | 7.734.093 1.440.000 9.174.093 15,70% | 7.934.361 1.491.912 9.426.273 15,83% | |
Kilde: Egen tilvirkning
Yderligere må der ikke overdrages kapitalandele med tab eller kapitalandele udstedt af et investeringsselskab efter ABL § 19. Dette er ligeledes ikke tilfældet.
Det kan heraf konkluderes, at Larsens Holding ApS opfylder alle de særlige regler for succession af kapitalandele, hvorfor kapitalandelene kan overdrages med skattemæssig succession.
8.7.1.3 Værdiansættelse af Larsens Holding ApS
Handelsværdien af anparterne i Larsens Holding ApS skal herefter opgøres, ligesom det blev gjort i afsnit
8.5.1 og 8.5.2 for Larsens Erhvervsservice ApS. Ved spaltningen af Erhvervsservice Holding ApS blev handelsværdien beregnet af 80 % af Larsens Erhvervsservice ApS, som blev tildelt Larsens Holding ApS. I forbindelse med spaltningen blev der ikke spaltet andre værdier end B-anparterne til selskabet, hvorfor værdiansættelsen ved spaltningen, tilrettet for forlods udbytteret, angiver værdiansættelsen af Larsens Holding ApS.
Værdiansættelse af B-anparter i Larsens Erhvervsservice ApS efter TSS-Cirkulære 2000-09 | |
Beregning handelsværdi af anparter Egenkapital i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS Goodwill beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10 | 3.736.628 5.608.116 |
Anparternes handelsværdi i Larsens Erhvervsservice ApS | 9.344.744 |
Forlods udbytteret | -3.500.000 |
Handelsværdi efter forlods udbytteret | 5.844.744 |
Handelsværdi på B-anparter i Larsens Erhvervsservice ApS | 4.675.796 |
Kilde: Egen tilvirkning
Handelsværdien udgør ved overdragelsen DKK 9.344.744, hvoraf forlods udbytteret udgør DKK 3.500.000, og nettohandelsværdien udgør DKK 5.844.744. Xxxxxx skal Xxxxxxxx Xxxxxxx Holding ApS der har 80 % af andelen af Larsens Erhvervsservice ApS, hvorfor nettohandelsværdien udgør DKK 4.675.796.
Udskudt skat er ikke fratrukket i opgørelsen af anparternes handelsværdi, idet anparterne skal gives ved gave, hvorfor udskudt skat ikke må være fratrukket handelsværdien. I stedet beregnes et nedslag i den latente skat efter KSL § 33C eller et fradrag for passivpost efter KSL § 33D.
8.7.1.4 Beregning af gaveafgift
Skattemæssig anskaffelsessum
Xxxxxxx anskaffelsessum for det tidligere Erhvervsservice Holding ApS skal fordeles til Larsens Holding ApS og Erhvervsservice 2020 Holding ApS.
Xxxxxxx vederlag ved ophørsspaltningen er vederlag med anparter. Anparter i det indskydende selskab anses for ombyttet med anparter i de modtagende selskaber efter forholdet i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen jf, FUL § 15 b, stk. 4, 7. pkt.79.
Anskaffelsessummen er beregnet således:
Opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum | |||
Anskaffelsessum | 80.000 | ||
Egenkapital | |||
Erhvervsservice 2020 Holding ApS | 10.294.100 | 98% | 78.555 |
Larsens Holding ApS | 189.302 | 2% | 1.445 |
10.483.402 | 80.000 | ||
Kilde: Egen tilvirkning
Xxxxxx har en anskaffelsessum på DKK 1.445 for Larsens Holding ApS, der skal overdrages til Xxxxxx.
Beregning af gaveafgift ved anvendelse af successionsreglerne
Den latente skat udgør jf. KSL §33C et nedslag i overdragelsessummen, som modsvarer den latente skatteforpligtelse ved et skattepligtigt salg. Avancen for Xxxxxx ved et skattepligtigt salg vil være DKK
4.674.351. Xxxxxx kan anvende Jettes progressionsgrænse, hvorfor de første DKK 110.600 vil blive beskattet med 27 %, og de resterende DKK 4.563.751 vil blive beskattet med 42 % svarende til DKK 1.916.775. Den samlede latente skatteforpligtelse heraf udgør DKK 1.946.637. Den latente skat er herefter kursfastsat til 78 %, hvilket er redegjort for i afsnit 8.6.3, hvorfor nutidsværdien af den latente skat udgør DKK 1.518.377. Værdien af gaven fra Xxxxxx til Xxxxxx udgør DKK 3.157.419, hvoraf Xxxxxx kan give et grundbeløb på DKK
67.100 (2020 niveau) i gave uden beskatning jf. BAL § 22. Der skal betales 15 % i gaveafgift af gaveafgiftsgrundlaget på DKK 3.090.319, svarende til gaveafgift på DKK 463.548.
Passivposten udgør jf. KSL § 33D 22 % af avancen for de overdragne anparter, som fragår i gavebeløbet. Avancen udgør DKK 4.674.351, hvorfor passivposten udgør 22 % heraf, svarende til DKK 1.028.357. Værdien af gaven fra Xxxxxx til Xxxxxx udgør herefter DKK 3.647.439, hvoraf Xxxxxx xxx give et grundbeløb på DKK
67.100 (2020 niveau) i gave uden beskatning jf. BAL § 22. Der skal betales 15 % i gaveafgift af gaveafgiftsgrundlaget på DKK 3.580.339, svarende til gaveafgift på DKK 537.051.
79 Juridisk vejledning C.D.6.1.7 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved ophørsspaltning
Beregning af gaveafgift efter KSL §§ 33C og 33D illustreres således:
Beregning af gaveafgift efter KSL § 33C og 33D | ||
Gaveafgift med nedslag af latent skat i overdragelsessum efter KSL § 33C | Gaveafgift med fradrag af 22% passivpost efter KSL § 33D | |
Handelsværdi af anparterne | 4.675.796 | 4.675.796 |
Anskaffelsessum | 1.445 | 1.445 |
Avance | 4.674.351 | 4.674.351 |
27 % skat af af DKK 110.600 (2020-niveau) | 29.862 | |
42 % skat af overskydende del | 1.916.775 | |
Opgjort latent skatteforpligtelse | 1.946.637 | |
Kurs på latent skat | 78% | |
Nutidsværdi af latent skatteforpligtelse | 1.518.377 | |
Passivpost beregnet | 1.028.357 | |
Gavebeløb efter fradrag af latent skat eller passivpost | 3.157.419 | 3.647.439 |
Grundbeløb for gaveafgift (2020-niveau) | 67.100 | 67.100 |
Gaveafgiftsgrundlag | 3.090.319 | 3.580.339 |
Gaveafgift (15 %) | 463.548 | 537.051 |
Kilde: Egen tilvirkning
Af SKATs styresignal fremgår det, at parterne har krav på det største af de to nedslag der kan beregnes80, hvorfor gaveafgift med nedslag af latent skat i overdragelsessum efter KSL § 33C er at foretrække.
Handelsværdien i Larsens Holding ApS blev beregnet til DKK 7.475.796 inklusiv værdien af forlods udbytteretten og til DKK 4.675.796 uden der medregnes værdien af forlods udbytteret, der blev omfordelt ved ophørsspaltningen og finansieres således:
Finansiering af B-anparternes handelsværdi | ||
B-anparternes handelsværdi | Vist med forlods udbytte 7.475.796 | Vist uden forlodsudbytte 4.675.796 |
Finansieres således: Omfordeling af forlods udbytteret på B-anparter Nedslag for latent skatteforpligtelse Gave | 2.800.000 1.518.377 3.157.419 | 1.518.377 3.157.419 |
Kilde: Egen tilvirkning
Gaveafgiften på DKK 463.548 betales af Xxxxxx ved anmeldelsen af gaven, da Xxxxxx og Xxx ikke har opsparing til dette og at Xxxxxx og Xxxxx ikke har noget imod at betale dette af deres opsparing på DKK 750.000.
8.7.1.5 Overdragelse af Xxxxxxx Holding ApS til Xxxxxx Xxxxxx
Xxxxxxx Holding ApS skal overdrages fra Xxxxxx til Xxxxxx.
Xxxxxx succederer skattemæssigt i Xxxxxxx skattemæssige stilling, anskaffelsessummer, anskaffelseshensigt og det ejertidskrav på tre år, som SKAT forventes at forudsætte for tilladelsen ved ophørsspaltningen af Erhvervsservice Holding ApS.
For at selskabet kan overdrages, skal der udarbejdes en overdragelsesaftale, hvoraf aftalen for erhvervelsen bliver udfærdiget, og både Xxxxxx og Xxxxxx underskriver de vilkår, som ligger til grund for overdragelsen. Vi anbefaler at der indarbejdes et skatteforbehold efter SFL § 28, således at Xxxxxx og Xxxxxx kan træde tilbage fra overdragelsesaftalen eller fastholde denne, såfremt SKAT ændrer i værdiansættelsen af de overdragne anparter. Hertil skal ejerbogen opdateres for selskabet, hvoraf den nominelle virksomhedskapital bliver opdateret, således Xxxxxx står anført som ejer.
Der skal derudover afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal stilles til forslag, at Jørgen skal fratræde som direktør og Xxxxxx tiltræde som direktør.
Selve overdragelsen skal registreres på xxxx.xx, hvor Xxxxxx fragår som reel og legal ejer samt direktør. Xxxxxx bliver indsat som reel og legal ejer samt direktør i stedet.
Efter Xxxxxx er blevet direktør for Larsens Holding ApS, skal der rent administrativt, udover opdatering af direktør, ejerbog for selskabet og tilretning af ejerforhold på VIRK, bestilles NemID til selskabet og Xxxxxx.
Xxxxxx bliver NemID administrator og vil være tegningsberettiget for selskabet. Det er derfor vigtigt, at der bliver bestilt NemID, for at kunne indberette selvangivelse, udbytte og andre forhold til skattestyrelsen.
8.7.1.6 Gaveafgift og forlods udbytteret
Xxxxxx modtager i forbindelse med erhvervelsen af Larsens Holding ApS en gave, der overstiger grundbeløbet på DKK 67.100, hvorfor gaven skal gaveanmeldes81.
Xxxxxx og Xxxxxx er bundet af den værdiansættelse, som de anfører i gaveanmeldelsen. SKAT kan herefter efterprøve værdiansættelsen, hvis den af Xxxxxx og Xxxxxx anførte værdi ikke svarer til den overdragne handelsværdi på gavetidspunktet. SKAT kan både regulere værdiansættelsen, hvis den er for høj, og den er for lav. SKAT har efter anmeldelsens modtagelse 6 måneder til at efterprøve værdiansættelsen, hvorefter værdiansættelsen og gaveanmeldelsen anses for endelig.
Gaveanmeldensen skal indsendes til Skattestyrelsen på et skema. Gaveanmeldelsen skal senest indgives den
1. maj året efter gaveoverdragelsen. Gaveanmeldelsen i forbindelse med overdragelsen i 2020 skal senest gaveanmeldes 1. maj 2021. Xxxxxxxxxxxx skal derudover indbetales samtidig med gaveanmeldensen. Det er vores anbefaling, at gaven anmeldes, og afgiften betales hurtigst muligt efter overdragelsen, så værdiansættelse og overdragelsen kan anses for endelig, når SKAT har haft deres 6 måneder til at foretage eventuelle korrektioner. Såfremt Xxxxxx og Xxxxxx xxxxxx til 1. maj 2021 med gaveanmeldelsen, vil SKAT kunne ændre værdiansættelsen frem til 1. november 2021.
81 Juridisk vejledning C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver
Xxxxxx kan ikke privat undgå et likviditetstræk ved betaling af gaveafgiften. Det er ikke muligt for Xxxxxx at modtage et ekstraordinært udbytte i Erhvervsservice 2020 Holding ApS, da der ikke kan udloddes ekstraordinært udbytte før selskabet har aflagt første regnskabsår82. Gaveafgiften skal derfor finansieres af Xxxxxxx private opsparing på DKK 750.000.
Ud fra budgetterne i bilag 7 og 8 vil forlods udbytteret med tillæg af løbende forretning være udloddet indenfor 3-5 år. Derefter vil Xxxxxxx Holding ApS have udbytteret på lige vilkår som Erhvervsservice 2020 Holding ApS, hvor udbyttet bliver fordelt efter ejerandelene på 80 / 20 %. Vi estimere, at den samlede forrentning i perioden for Erhvervsservice 2020 Holding ApS vil være mellem DKK 357.807 til DKK 755.942, såfremt udbytteudlodningerne vil være indenfor budgetterne i bilag 7 og 8.
Dette er illustreret i nedenstående beregning:
Tidshorisont for udbetaling af forlodsudbytte inklusiv årlig forrentning | ||||
Positivt budget | Worst case budget | |||
Overdrager forlodsudbytteret beregnet 2020 | 3.500.000 | 3.500.000 | ||
Forrentning 2020 | 192.500 | 192.500 | ||
Forventet udbytteudlodning 2020 | - | 1.500.000 | - | |
Primo forlodsudbytteret 2021 | 2.192.500 | 3.692.500 | ||
Forrentning 2021 | 120.588 | 203.088 | ||
Udbytteudlodning 2021 | - | 1.500.000 | - | 800.000 |
Primo forlodsudbytteret 2022 | 813.088 | 3.095.588 | ||
Forrentning 2022 | 44.720 | 170.257 | ||
Udbytteudlodning 2022 | - | 857.807 | - | 1.000.000 |
Xxxxx forlodsudbytteret 2023 | - | 2.265.845 | ||
Forrentning 2023 | - | 124.621 | ||
Udbytteudlodning 2023 | - | - | 1.200.000 | |
Xxxxx forlodsudbytteret 2024 | - | 1.190.466 | ||
Forrentning 2024 | - | 65.476 | ||
Udbytteudlodning 2024 | - | - | 1.255.942 | |
Primo forlodsudbytteret 2025 | - | - | ||
Samlet forrentning i perioden | 357.807 | 755.942 | ||
Samlet gevinst for Xxxxxx før udbyttebeskatning | 3.157.807 | 3.555.942 | ||
Kilde: Egen tilvirkning
82 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx-xxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxx
8.7.2 Gaveoverdragelse og anfordringsgældsbrev
Generationsskiftet kan foretages ved en kombination af delvis gave og anfordringsgældsbrev, som anført i afsnit 7.3. og 7.4.
Det er mellem Xxxxxx og Xxxxxx aftalt, at han skal erhverve 80 % af anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS. Xxxxxx kan give anparterne til Xxxxxx som xxxx gave, men kræver at Xxxxxx betaler netto DKK 2.000.000 for overdragelsen af 80 % af anparterne i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Den resterende værdi af selskabet gives som gave til Xxxxxx. Xxxxxx har en privat opsparing på DKK 750.000 og vil gerne betale gaveafgiften på vegne af Xxxxxx, mod at gavebeløbet tillægges værdien af anfordringsgældsbrevet.
Ved overdragelse af 100 % af anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS, blev gavebeløbet beregnet til DKK
6.322.554 efter KSL § 33C jf. afsnit 8.6.3. 80 % af denne saldo udgør DKK 5.058.043. Ved et anfordringsgældsbrev på DKK 2.000.000 udgør saldoen herefter DKK 3.058.043. Efter grundbeløb for gaveafgift på DKK 67.100 udgør gaveafgiftsgrundlaget DKK 2.990.943, hvoraf 15% heraf resulterer i en estimeret gaveafgift på DKK 448.641. Tillægges DKK 448.641 til anfordringsgældsbrevet spares der 15% gaveafgift heraf, hvilket svarer til DKK 67.296, hvorfor værdien der skal tillægges anfordringsgældsbrevet kan estimeres til DKK 381.345. For simplificering, har vi afrundet op til DKK 400.000, hvorefter anfordringsgældsbrevet sættes til DKK 2.400.000.
Xxxxxx vil ved denne model have mulighed for at erhverve 80 % af anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS til handelsværdien, mod stiftelse af et anfordringsgældsbrev til faren. Idet anfordringsgældsbrevet skal kombineres med en gave, skal der foretages en skattefri ophørsspaltning med tilladelse fra SKAT, som det er tilfældet i løsningsforslag 1. Forskellen i løsningsforslag 2 bliver primært, at der ikke skal foretages en vedtægtsændring, og der ikke skal tages højde for et forlods udbytteret, som nedsætter handelsværdien på de anparter, som overdrages til Xxxxxx.
Vi vil i løsningsforslag 2, foretage ophørsspaltningen, samt vurdere om Larsens Holding ApS kan overdrages med skattemæssig succession, hvorefter der foretages en værdiansættelse, gaveafgiftsberegning og gennemgang af overdragelse af anparter til Xxxxxx.
Vi har nedenfor illustreret et resume af køreplanen i dens naturlige steps og koncernoversigten, når dispositionerne er foretaget:
8.7.2.1 Ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS
For at kunne overdrage 80 % af anparterne i Larsens Erhvervsservice ApS med familiesuccession skal der ligesom i løsningsforslag 8.7.1 gennemføres omstrukturering ved skattefri ophørsspaltning af Erhvervsservice Holding ApS med tilladelse fra SKAT.
For gennemgang af udførelsen og dokumentationskravet af ophørsspaltningen af Erhvervsservice Holding ApS henvises der til teksten i afsnit 8.7.1.2.
De væsentligste forskelle fra løsningsforslaget nævnt i 8.7.1 er, at der ikke skal foretages en vedtægtsændring i Larsens Erhvervsservice ApS med A-og B-anparter samt beregnes forlods udbytteret. Som konsekvens heraf bliver spaltningsbalancen ændret, således kostprisen for Xxxxxxx Erhvervsservice ApS bliver væsentligt ændret. Larsens Holding ApS vil have 80 % af ejerandelen og 80 % af stemmeretten, hvorfor sambeskatningen er med Larsens Holding ApS som moderselskab, og ikke Erhvervsservice 2020 Holding ApS som i løsningsforslag 8.7.1.
Spaltningsåbningsbalancen med tilhørende noter illustreres således:
Ophørsspaltningsbalance for Erhvervsservice Holding ApS ved løsningsforslag 2 | |||||
Åbningsbalance 1/1 2020 | Reguleringer | Balance til fordeling efter reguleringer | Erhvervsservice 2020 Holding ApS (Erhvervende A) | Larsens Holding ApS (Erhvervende B) | |
Aktiver | |||||
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 4.509.237 | -747.326 | 3.761.912 | 772.609 | 2.989.302 |
Kapitalandele i associerede virksomheder | - | 747.326 | 747.326 | 747.326 | - |
Finansielle anlægsaktiver | 4.509.237 | - | 4.509.237 | 1.519.935 | 2.989.302 |
Anlægsaktiver | 4.509.237 | - | 4.509.237 | 1.519.935 | 2.989.302 |
Tilgodehavende selskabsskat hos tilknyttede virksomheder | 504.664 | - | 504.664 | - | 504.664 |
Tilgodehavender | 504.664 | - | 504.664 | - | 504.664 |
Likvide beholdninger | 5.978.010 | - | 5.978.010 | 5.978.010 | - |
Omsætningsaktiver | 6.482.674 | - | 6.482.674 | 5.978.010 | 504.664 |
Aktiver | 10.991.911 | - | 10.991.911 | 7.497.945 | 3.493.966 |
Passiver | |||||
Virksomhedskapital | 80.000 | - | 80.000 | 40.000 | 40.000 |
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode | 2.647.145 | -2.647.145 | - | - | - |
Overkurs | - | 10.292.803 | 10.292.803 | 7.342.345 | 2.950.457 |
Overført resultat | 7.645.658 | -7.645.658 | 0 | - | - |
Udbytte for regnskabsåret | 110.600 | - | 110.600 | 110.600 | - |
Egenkapital | 10.483.403 | - | 10.483.403 | 7.492.945 | 2.990.457 |
Selskabsskat | 503.509 | - | 503.509 | - | 503.509 |
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring | 5.000 | - | 5.000 | 5.000 | - |
Kortfristede gældsforpligtigelser | 508.509 | - | 508.509 | 5.000 | 503.509 |
Gældsforpligtelser | 508.509 | - | 508.509 | 5.000 | 503.509 |
Passiver | 10.991.911 | - | 10.991.911 | 7.497.945 | 3.493.966 |
Kilde: Egen tilvirkning
Noteoplysninger om kapitalandele for Erhvervsservice 2020 Holding ApS efter ophørsspaltning Noter 2020 2. Oplysninger om kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder | ||||||
1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | ||||||
Kostpris, Xxxxxxx Ejendom ApS | 772.609 | Tilknyttede virksomheder | ||||
Kostpris ultimo | 772.609 | |||||
Navn | Hjemsted | Ejerandel i % | Egenkapital | Resultat | ||
Regnskabsmæssig værdi ultimo | 772.609 | Xxxxxxx Ejendom ApS | Rødovre | 100 | 772.609 | 158.877 |
772.609 | 158.877 | |||||
2. Kapitalandele i associerede virksomheder | ||||||
Kostpris, Larsens Erhvervsservice ApS | 747.326 | Associerede virksomheder | ||||
Kostpris ultimo | 747.326 | |||||
Navn | Hjemsted | Ejerandel i % | Egenkapital | Resultat | ||
Regnskabsmæssig værdi ultimo | 747.326 | Larsens Erhvervsservice ApS | Rødovre | 20 | 3.736.628 | 1.647.215 |
3.736.628 | 1.647.215 | |||||
Kilde: Egen tilvirkning | ||||||
Noter
2020 2. Oplysninger om kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
1. Kapitalandele i Tilknyttede virksomheder
Kostpris, Larsens Erhvervsservice ApS 2.989.302 Tilknyttede virksomheder
Kostpris ultimo 2.989.302
Navn Hjemsted Ejerandel i % Egenkapital Resultat Regnskabsmæssig værdi ultimo 2.989.302 Larsens Erhvervsservice ApS Rødovre 80 3.736.628 1.647.215
3.736.628 1.647.215
Noteoplysninger om kapitalandele for Larsens Holding ApS efter ophørsspaltning
Kilde: Egen tilvirkning
Ejerstrukturen vil efter ophørsspaltningen være således:
Xxxxxxx Holding ApS vil efter omstruktureringen have en egenkapital på DKK 2.990.457, hvor ejerandelen på 80 % af Larsens Erhvervsservice ApS har en kostpris på DKK 2.989.302. Xxxxxx ejer efter omstruktureringen 100 % af ejerandelen i Larsens Holding ApS, der skal overdrages til Xxxxxx med skattemæssig succession.
Skattemæssig succession af kapitalandele:
Efter overdragelsen har vi vurderet om Larsens Holding ApS opfylder de særlige regler for succession af kapitalandele efter ABL § 34. Den eneste forskel til de særlige regler i forhold til løsningsforslag 1, er at værdierne i spaltningsbalancen er ændret. Således er kun værdien i aktivkriteriet for år 2019 ændret, idet vi har tillagt tilgodehavende selskabsskat hos tilknyttede virksomheder på DKK 504.664 til aktiver vedrørende driften for året 2019. Den procentmæssige andel af passiv kapitalanbringelse bliver herefter 15 % for 2019 i dette løsningsforslag, fremfor de 16 % i løsningsforslag 1. Dette er reflekteret i beregningen indsat nedenfor:
Indtægtskriteriet og aktivkriteriet i pengetanksreglen for Larsens Holding ApS - Løsningsforslag 2 | |||||
Indtægtskriteriet | 2019 | 2018 | 2017 | Gennemsnit | |
Nettoomsætning fra driftsaktiviteten | 17.968.000 | 16.651.200 | 15.592.800 | 16.737.333 | |
Øvrige indtægter ved passiv | |||||
kapitalanbringelse | 320 | 160 | 120 | 200 | |
Total | 17.968.320 | 16.651.360 | 15.592.920 | 16.737.533 | |
Procentmæssig andel af øvrige indtægter | 0,00% | 0,00% | 0,00% | 0,00% | |
Aktivkriteriet | 2019 | 2018 | 2017 | Gennemsnit | |
Aktiver vedrørende driften Aktiver vedrørende passiv kapitalanbringelse Total Procentmæssig andel af passiv kapitalanbringelse | 8.591.160 1.515.802 10.106.962 15,00% | 7.982.493 1.519.934 9.502.427 16,00% | 7.734.093 1.440.000 9.174.093 15,70% | 8.102.582 1.491.912 9.594.494 15,55% | |
Kilde: Egen tilvirkning
Det kan konkluderes at Larsens Holding ApS ligesom i løsningsforslag 1 opfylder alle de særlige regler for succession af kapitalandele, hvorfor anparterne kan overdrages med skattemæssig succession i løsningsforslag 2.
8.7.2.2 Værdiansættelse af Xxxxxxx Holding ApS
Handelsværdien af anparterne i Larsens Holding ApS skal herefter opgøres, ligesom det blev gjort i afsnit
8.5.1 og 8.5.2 for Larsens Erhvervsservice ApS. Egenkapitalen udgør ved overdragelsen DKK 2.990.457, hertil skal der tillægges den procentmæssige andel af Goodwill. I styresignalet SKM2011.406.SKAT bliver der præciseret, at der ved værdiansættelse af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession ikke kan gives dobbeltnedslag, hvorfor der ikke både kan opnås nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen efter KSL § 33C og for den objektivt beregnede passivpost efter KSL § 33D.
Derfor kan der ved beregning af gaveafgiftsgrundlaget ikke medtages en passivpost eller gives nedslag for den latente skat, hvis udskudt skat er fratrukket i beregning af handelsværdien for Larsens Holding ApS. Som resultat heraf, bliver der ikke fratrukket udskudt skat af den procentmæssige tillagte goodwill som det fremgår af TSS-Cirkulære 2000-09.
Goodwill i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS er jf. bilag 4 beregnet til DKK 5.608.116, da Larsens Holding ApS ejer
80 % af Larsens Erhvervsservice ApS, skal 80 % af Goodwillberegningen medtages i beregningen af handelsværdien på anparterne. Idet Larsens Holding ApS aktivitet er at eje kapitalandele og agere administrationsselskab for sambeskatningen, har vi vurderet at selskabet ikke har nogen selvstændig goodwill værdi som skal medtages ifølge TSS-Cirkulære 2000-09.
Handelsværdien af anparterne opgjort efter TSS-Cirkulære 2000-09 og 2000-10 udgør DKK 7.476.950 og udgør dermed overdragelsessummen, som skal finansieres ved generationsskiftet.
Værdiansættelse af Xxxxxxx Holding ApS efter TSS-Cirkulære 2000-09 |
Beregning handelsværdi af anparter Egenkapital i Larsens Holding ApS 2.990.457 Xxxxxxxx i Xxxxxxx Erhvervsservice ApS beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10 5.608.116 - 20 % Goodwill beregnet efter TSS-Cirkulære 2000-10 -1.121.623 |
Anparternes handelsværdi i Larsens Holding ApS 7.476.950 |
Kilde: Egen tilvirkning
Selskabet skal overdrages med succession, da SKAT forventes at forudsætte et ejertidskrav i forbindelse med tilladelsen til ophørsspaltningen af Erhvervsservice Holding ApS. Xxxxxx skal derfor erhverve anparterne af Xxxxxx med succession, hvor han også succedere ind i ejertidskravet som SKAT forventes at sætte til 3 år. Xxxxxx har som omtalt tidligere ingen intentioner om at sælge anparterne indenfor de næste 3 år, hvorfor dette ikke vil være et problem efter erhvervelsen af anparterne i Larsens Holding ApS.
8.7.2.3 Beregning af gaveafgift og fastsættelse af anfordringsgældsbrev
Anparterne i Xxxxxxx Holding ApS skal overdrages til Xxxxxx med succession. Anparterne skal overdrages ved en delvis gave til Xxxxxx efter ABL § 34, hvor der jf. KSL §§ 33C og 33D kan beregnes en latent skatteforpligtelse til nedbringelse af overdragelsessummen eller beregnes en passivpost til nedsættelse af gaveafgiftsgrundlaget samt et anfordringsgældsbrev.
Xxxxxx xxxxxx likvider netto DKK 2.000.000 for overdragelsen af 80 % af Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx ApS, Xxxxxx er villig til at betale gaveafgiften, men vil have denne tillagt anfordringsgældsbrevet. Vi har estimeret gaveafgiften til DKK 400.000, hvorfor anfordringsgældsbrevet bliver på DKK 2.400.000.
Anfordringsgældsbrevet kan både udarbejdes med og uden afdrag, hvilket afhænger af deres økonomiske situation og likviditetsbehov. Xxxxxx kan for indfrielse af anfordringsgældsbrevet anvende en andel af overskuddet i selskabet til at udbetale udbytte til ham selv privat, dette kræver positive resultater, udbytteudlodning og en personlig beskatning af udbyttet.
Anfordringsgældsbrevet kan udstedes til kurs 100 og der kan aftales rentefrihed, i modsætning til et lån i banken eller A/B modellen med forlods udbytte. Anfordringsgældsbrevet vil derudover ikke blive beskattet ved udstedelse for hverken Xxxxxx, Xxxxxx eller selskabet.
Xxxxxx vil ved erhvervelsen af selskabet ved anfordringsgældsbrev ikke have et likviditetstræk, da betalingen bliver udskudt til afdrag på gældsbrevet. Xxxxxx vil dog som forklaret ovenfor have behov for udbytteudlodninger til henholdsvis 27-og 42 %, hvis hans opsparing eller løn ikke er væsentlig nok til løbende indfrielse af gældsbrevet.
Skattemæssig anskaffelsessum
Xxxxxxx anskaffelsessum for det tidligere Erhvervsservice Holding ApS skal fordeles til Larsens Holding ApS og Erhvervsservice 2020 Holding ApS. Xxxxxxx vederlag ved ophørsspaltningen er vederlag med anparter. Anparter i det indskydende selskab anses for ombyttet med anparter i de modtagende selskaber efter forholdet i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen jf, FUL § 15 b, stk. 4, 7. pkt.83. Anskaffelsessummen er beregnet således:
Opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum | |||
Anskaffelsessum | 80.000 | ||
Egenkapital | |||
Erhvervsservice 2020 Holding ApS | 7.492.945 | 71% | 57.179 |
Larsens Holding ApS | 2.990.457 | 29% | 22.821 |
10.483.402 | 80.000 | ||
Kilde: Egen tilvirkning
Xxxxxx har en skattemæssig anskaffelsessum på DKK 22.821 for Larsens Holding ApS, der skal overdrages til Xxxxxx med skattemæssig succession.
Beregning af gaveafgift ved anvendelse af successionsreglerne
Beregning af gaveafgift efter nedslag jf. KSL §§33C og 33D er beskrevet i afsnit 8.6.3 og i løsningsforslag 1 afsnit 8.7.1.4, hvorfor der henvises hertil for uddybende gennemgang af beregningerne, hvor der i dette løsningsforslag ikke beregnes et forlods udbytteret, der nedsætter handelsværdien, men i stedet fratrækkes et anfordringsgældsbrev svarende til DKK 2.000.000 + tillæg af gaveafgift efter beregning af nedslag og passivpost.
Beregning af gaveafgift efter nedslag af latent skat i KSL §33C vil resultere i et anfordringsgældsbrev på DKK
2.400.000 og en gaveafgift på DKK 387.123.
Beregning af gaveafgift efter fradrag for passivpost i KSL §33D vil resultere i et anfordringsgældsbrev på DKK
2.500.000 og en gaveafgift på DKK 490.491.
83 Juridisk vejledning C.D.6.1.7 Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved ophørsspaltning