CASE. Borgers kendetegn
CASE. PRÆSENTATION AF CASEVIRKSOMHED - FINANSIERING AF
CASE. I første halvdel af afhandlingen har vi givet læseren en forståelse af de bløde og hårde værdier, som der er vigtige at tage stilling til. Vi har i teorien belyst den relevante lovgivning og litteratur vedrørende omstruktureringsmetoder, som anvendes til at planlægge det forestående generationsskifte, værdiansættelsen af en virksomhed samt eksisterende finansieringsmetoder, som kan anvendes til betaling af overdragelsessummen ved overdragelse med skattemæssig succession. Vi har yderligere suppleret med gennemgang af relevant retspraksis på væsentlige områder, hvor Skattemyndighederne har en tendens til at foretage korrektioner, for at belyse de krav, som Skattemyndighederne og domstolene lægger vægt på. Vi vil i anden halvdel af afhandlingen give læseren en forståelse af, hvordan teorien kan blive anvendt i praksis. Vi har til dette formål opsat en fiktiv casevirksomhed, som skal gennemgå en omstruktureringsproces, værdiansættelse, hvorefter overdragelsessummen skal finansieres mellem overdrager og erhverver.
CASE. Et casestudie er undersøgelsen af et konkret fænomen i en bestemt kontekst. Hodge og Sharp (2016) definerer casestudiet således: Ordet ’particular’ bliver essentielt for definitionen af casestudiet, da det beskriver et bestemt fæno- men, som undersøges. Det betyder, at det der undersøges, opererer selvstændigt og autonomt forud for forskerens interaktioner med fænomenet (Hodge & Sharp 2016). Det giver en dybdegående for- ståelse, da forskeren søger at opnå en fyldig og dækkende forståelse for fænomenet. Brugen af case- studiet giver mulighed for at indfange sociale processer, herunder udviklingsprocesser hos både indi- vider og organisationer, hvor denne case tager udgangspunkt i en succesfuld årgang (Launsø et al. 2017). Dette casestudie har ligeledes flere perspektiver, da det er både træneren og spillernes per- spektiv jeg undersøger. Det er et retrospektivt, ekstremt casestudie, da undersøgelsen er optaget af denne særlig succesfulde årgang samt trænerens oplevelser i breddeklubben (Flyvbjerg 2010). Den er ekstrem grundet det usædvanlige fænomen, som er opstået i klubben, da klubben ikke har været succesfuld i talentudvikling eller har haft stor deltagelse af piger i klubben. Fænomenet er dermed afgrænset i en bestemt kontekst i en bestemt tidsramme og med bestemte personer. (Flyvbjerg 2010; Xxxxx & Sharp 2016).
CASE. Gratis og anonym vejledningstelefon Hver mandag mellem kl. 15.00 – 17.00 Telefon 00 00 00 00
CASE. BESKRIVELSE Gladsaxe Kommunes byråd har besluttet, at der i foråret 2017 skal udarbejdes et oplæg om skoleklubtilbuddet i tilknytning til Skovbrynet Skole. Baggrunden er, at fritids- klubbens lokaler ikke er tidssvarende, og at der desuden er rotteproblemer i forbindelse med det dyrehold, der er knyttet til klubben. Beslutningen er yderligere aktualiseret af, at et nyt regelsæt betyder, at kommunens hestehold skal samles. Dette rummer potentialer for at udvikle et fri- tidstilbud, der kan samle hesteglade børn fra flere bydele i Gladsaxe, på ét sted. Oplægget skal spille sammen med og understøtte ind- satsen for at fremme den sociale balance i området såvel som i Gladsaxes bydele. Der er tænkt mange løse tanker om relevante vinkler på et fremtidigt klubtilbud, herunder at projektet kan skabe en fælles attraktion for fx skoler, institutioner, foreninger og beboere i Bagsværd, som skaber synligt liv og bidrager positivt til udviklingen af den omkringliggende by. Samtidig er det vigtigt, at oplæg- get tænkes sammen med den igangværende proces om ”Fremtidens skole i Gladsaxe” – og selvsagt også med bystrategiske overvejelser om vækst, omdannelse og social balance i Bagsværd. Der er nedsat en tværfaglig arbejds- gruppe, som skal udarbejde oplægget. Den politiske bestilling på et oplæg om et klubtilbud er et godt eksempel på, hvordan den overordnede strategiske tænkning, der ligger bag udarbejdelsen af en robust og fleksibel strategisk udviklingsplan, skal spille dynamisk sammen med konkrete initiativer. Vi ønsker således at anvende casen som et eksempel på, hvordan man kan arbejde med et bystrategisk perspektiv på en by i social balance som rammesætning for konkrete initiativer.
CASE. AARHUS KOMMUNE Bibliotekerne i Aarhus har netop afsluttet et udviklingsprojekt med støtte fra Slots- og Kultur- styrelsen. Målgruppen er borgere, der ikke læser litte- ratur, fordi de har forskellige udfordringer med læsning. Samarbejdspartnerne har bl.a. været AOF-Aarhus og mange flere.
CASE. ESBJERG KOMMUNE FOLKEUNIVERSITETET ER MED I Esbjerg Kommune er Folkeuniversitetet også med i samarbejdet om foredrag og arrangementer. De har for et par år siden flyttet de fleste aktiviteter ind på hovedbiblioteket. Det har givet endnu mere liv i biblioteket, og ifølge de interviewede er det virkelig en fin løsning for alle parter. “Vi taler det samme sprog: Det handler om opdra- gelse til demokrati og oplæring til duelighed. Samt dannelsesperspektivet.” (Formand Xxxxx Xxxxxxxxx, Sydvestjysk Folkeuniversitet) Folkeuniversitetets princip om at alle forelæsninger skal være forskningsbaserede understøtter bibliotekets kvalitetsprincipper.
CASE. BALLERUP KOMMUNE DEBATKLUBBEN Biblioteket har taget initiativ til en særlig Debat- klub, hvor alle samfundsinteresserede kan mødes en gang hver måned for at diskutere et emne, der er oppe i tiden. Det handler om sammen at blive klogere, afprø- ve argumenter og lytte til hinanden. Klubben styres al- tid af bibliotekets arrangementskoordinator, som også giver et kort oplæg til dagens emne. Debatmøderne er gratis, interesserede kan bare møde op.
CASE. Jeg oplevede på et kursus en virkelig dygtig og kompetent telefonrådgiver med års træ- ning i problematiske samtaler. Hun formåede at forholde sig åben, venligt og nysgerrigt spørgende uden på noget tidspunkt at lade sig vælte af pinden og blive irriteret eller pågående i det situationsspil, som hun gennemspillede med en anden kursusdeltager som bruger. Den anden frivillige spillede en grænseløs og grov bruger med fuldstændig frit spil til på alle mulige måder at presse rådgiveren. For den anden frivillige ville gerne undersøge, om hun kunne finde en måde bedre at kunne håndtere brugere, der er så desparate, at selv krænkende og negativ kontakt kan byde på livsindhold. Uanset hvor snedig, grov, perfid, indsmigrende, sød og seksualiserende hun optrådte, formåede den erfarne fri- villige at blive i kontakten på en nærværende og lyttende måde. Hun udtrykte klart sine grænser, når hun oplevede brugeren blive for meget. Gruppen af frivillige oplevede et godt eksempel på, hvordan den frivilliges evne til at bevare roen og være rummelig og empatisk, bevarede kontakten og tog luften ud af brugerens angrebslyst. Det var et godt forbillede for den anden frivillige, der savnede inspiration til at ændre sin adfærd.