LB Forsikring • Forsikringsaktieselskab • CVR-nr. 16 50 08 36 • Amerika Plads 15 • DK-2100 København Ø • www.lbforsikring.dk
Lønsikring for medlemmer af BUPL og BUPL-A
Vilkår nr. 28-4, januar 2022
LB Forsikring • Forsikringsaktieselskab • CVR-nr. 16 50 08 36 • Amerika Plads 15 • DK-2100 København Ø • xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
En del af LB Forsikring LB Forsikring til PFA
1. Lønsikringens hvem - hvad - hvor?
A. Hvad gælder for din lønsikring?
C. Hvornår bliver du omfattet af forsikringen?
D. Hvilken ledighed dækker forsikringen?
E. Hvilken ledighed dækker forsikringen ikke?
K. Hvornår kan LB Forsikring ændre vilkår og pris?
A. Hvad gælder for din lønsikring?
LB Forsikring og BUPL har lavet en aftale om obligatorisk lønsikring som supplement til dagpenge ved ledighed. Aftalen er lavet som en gruppeaftale mellem BUPL og LB Forsikring.
LB Forsikring er forsikringsgiver, hvilket betyder, at det er LB Forsikring, der har ret og pligt til at udbetale forsikringsydelsen (herefter lønsikring), når et medlem efter aftalen har ret til lønsikring.
BUPL kan som grupperepræsentant med fuld gyldighed for medlemmerne træffe aftale med LB Forsikring om alle spørgsmål vedrørende forsikringsaftalen, herunder ændringer og ophør.
Ifølge aftalen mellem LB Forsikring og BUPL er det dig som medlem, der er sikret på og ejer af den aftalte forsikring, dvs. du modtager lønsikring, når aftalen giver ret til det.
Din forsikring er reguleret af forsikringsvilkårene nedenfor, aftalen mellem BUPL og LB Forsikring og af dansk lov, herunder forsikringsaftaleloven og lov om arbejdsløshedsforsikring.
B. Hvem dækker forsikringen?
Forsikringen omfatter alle medlemmer af BUPL, der samtidig er medlemmer af BUPL-A.
Selv om du er medlem af både BUPL og BUPL-A, omfatter lønsikringsordningen dog ikke dig, hvis du :
• Er på efterløn
• Er under uddannelse, se lov om arbejdsløshedsforsikring
§ 62
• Er tilkendt flexjob
• Er i seniorjob, se lov om arbejdsløshedsforsikring § 44
• Bor i udlandet.
C. Hvornår bliver du
omfattet af forsikringen?
Forsikringen træder i kraft den første dag, du er registreret som medlem både i BUPL og BUPL-A og er omfattet af aftalen om lønsik- ring efter punkt B.
Du skal være opmærksom på, at der er krav til, at du har været i arbejde og betalt til ordningen i en periode efter, at du er blevet omfattet af forsikringen, før du kan få udbetalt lønsikring. Se nærmere om kvalifikationskrav i punkt G.
D. Hvilken ledighed dækker forsikringen?
Forsikringen dækker ledighed, som ved arbejdsforholdets op- hør ikke betragtes som selvforskyldt efter a-kasselovgivningen.
Udbetaling af lønsikring kræver, at du har ret til og modtager arbejdsløshedsdagpenge. Du har ikke ret til udbetaling af lønsikring under sygdom og ferie.
Du er selvforskyldt ledig, hvis du kommer i karantæne, fordi du selv har sagt op eller er berettiget bortvist.
Særligt, hvis du har været i karantæne
Hvis du har været i karantæne, fordi du selv har sagt op eller er blevet berettiget bortvist, kan du først få lønsikring, når du har været i arbejde igen og er blevet opsagt fra dit nye job eller selv har sagt op med gyldig grund. Hvis du, efter at du har været i karantæne, fordi du selv har sagt op eller er berettiget bortvist,
får et midlertidigt arbejde, der udløber, har du som udgangspunkt ikke ret til lønsikring, før du har optjent ny dagpengeret.
Hvis du får et midlertidigt arbejde i mindst 4
måneder og arbejder mindst 20 timer ugentligt i gennemsnit, har du dog ret til udbetaling under en ny ledighed, selv om du har været i karantæne, fordi du selv har sagt op eller er blevet berettiget bortvist fra et xxx i forbindelse med en tidligere ledighedsperiode.
Særligt om jobsøgning i udlandet
Du kan få Lønsikring i en periode på maksimalt 3 måneder, hvis du tager ophold i et EØS-land med henblik på at søge job i det pågældende land og opfylder betingelserne for at mod- tage danske dagpenge under opholdet.
E. Hvilken ledighed
Forsikringen dækker ikke ledighed, der indtræder direkte eller indirekte som følge af frihedsberøvelse, krig, krigslignende forhold, terroraktioner, optøjer, oprør, borgerlige uro- ligheder eller nuklear påvirkning.
Forsikringen dækker ikke dage, hvor du ikke har ret til at få udbetalt dagpenge, fx i situationer med sygdom, når dit arbejde er konfliktramt, når du er under aktivering i privat lønskudsjob eller i karantæne.
F. Betaling
BUPL opkræver betaling sammen med dit kontingent til BUPL månedsvis forud og afregner efterfølgende med LB Forsikring.
G. Kvalifikationskrav
1. Første kvalifikation
Du har ret til udbetaling af lønsikring, når du
• har betalt til forsikringen i minimum 6 måneder sammen- lagt efter, at du blev omfattet af ordningen, og
• har optjent dagpengeret, og
• har været i ustøttet og ordinært arbejde indenfor BUPL’s forhandlingsområde i mindst 12 måneder, se afsnit 1B.
Det betyder, at du ikke får lønsikring under ledighed i kvalifi- kationsperioden.
Hvis du har været ledig i løbet af kvalifikationsperioden, kan du ikke få lønsikring efter 6 måneder. Du vil først kunne få lønsikring fra det tidspunkt, hvor du sammenlagt har været i arbejde i 6 måneder, efter at du blev omfattet af ordningen (se afsnit 1B).
Har du været langtidsledig, skal du derudover være opmærk- som på, at du ikke må have mistet dagpengeretten.
Hvis du i en periode ikke har været omfattet af forsikringen, skal du opfylde alle kravene på ny, når du kommer tilbage
i ordningen. Det gælder også, selv om du tidligere har fået udbetalt lønsikring.
2. Overførsel af anciennitet fra anden løn- sikringsordning
Hvis du er omfattet af en lønsikring, når du melder dig ind i BUPL og BUPL-A, kan kravene i punkt 1.G bortfalde eller nedsættes efter følgende regler:
• Den ordning, du ønsker at overføre kvalifikationsperiode fra, skal have haft en udbetalingsperiode på minimum
6 måneder, og du skal have haft en forsikringsydelse af samme størrelse som den, du får ret til fra LB Forsikring
• Hvis den tidligere lønsikring har været i kraft i mindre end 12 måneder, kan du kun få nedsat kvalifikationsperioden med det antal dage og kalendermåneder, den tidligere ord- ning har været i kraft.
LB Forsikring kan aldrig blive forpligtet til at overtage en igangværende udbetalingsperiode fra en lønsikring i andet selskab.
3. Genkvalifikation
Når du har været ledig, og din udbetalingsperiode er ophørt, se punkt H, har du ret til udbetaling af lønsikring for ledighed i en ny dagpengeperiode, når du opfylder kravene for at få en ny indplaceringsdato til en fuld dagpengeperiode i a-kassen. Du får ikke ret til ekstra lønsikring, fordi du får din dagpenge- periode forlænget.
Lønsikring opbrugt
Ny indplaceringsdato
Første kvalifikation Genkvalifikation
Lønsikring
Ingen mulighed for Lønsikring
Mulighed for Lønsikring
Mulighed for Lønsikring
Medlem af BUPL/BUPL-A
Min. 6 måneder
G. Kvalifikationskrav (fortsat)
4. Særligt for dimittender
Efter dagpengelovgivningen gælder der særlige kvalifikations- regler, når du har ret til at modtage dagpenge på dimittend- sats. Du har som dimittend en kortere kvalifikationsperiode til lønsikring. Du har ret til lønsikring, når du:
• har betalt til lønsikring i en kvalifikationsperiode på mini- mum 6 måneder, og
• har ret til en individuel beregnet dagpengesats.
indkomst for at kunne få udbetalt lønsikring. Se punkt I.
Lønsikring opbrugt
Ny indplaceringsdato
Første kvalifikation Genkvalifikation
Lønsikring
Ingen mulighed for Lønsikring
Mulighed for Lønsikring
Mulighed for Lønsikring
Dimmitend
Har betalt til lønsikring i 6 måneder og
optjent ret til individuel dagpengesats
H. Udbetalingsperioden
Udbetalingsperiodens start
Du får udbetaling fra det tidspunkt, hvor du opfylder alle krav for at modtage lønsikring.
Hvis du bliver ledig flere gange i samme dagpengeperiode, starter senere udbetalingsperioder fra den dag, hvor BUPL-A registrerer dig som ledig.
Udbetalingsperiodens ophør
Du kan få lønsikring vedrørende en indplaceringsdato indtil det tidligste af disse tidspunkter:
• Du har fået udbetalt kr. 21.000
• Xx har fået udbetalt i 12 måneder. Vi medregner hver uge i ledighedsperioden, hvor der udbetales lønsikring, uanset hvor mange dage, der er udbetalt dagpenge for i den pågældende uge.
Når udbetaling er ophørt, fordi du har nået en af disse græn- ser, kan du først få udbetaling af lønsikring igen, når du har kvalificeret dig til en ny indplaceringsdato i a-kassen, se punkt 1.G.
Maksimalt 3.500 kr. pr. måned og maksimalt 21.000 kr. i alt.
Løn
Dagpenge
Din ydelse afhænger af dit beregnings- grundlag - se punkt I.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
I. Beregning af lønsikring
Opgørelse af din lønsikring
Lønsikring beregnes ud fra din hidtidige indtægt, se lov om arbejdsløshedsdagpenge § 48, jf. § 49. Det betyder, at vi bruger det beregningsgrundlag, BUPL-A beregner.
Du har ret til lønsikring for de timer, hvor du modtager dag- penge. Vi udregner din ydelse pr. time og opgør timer efter a- kassens principper, og vi bruger det timetal, BUPL-A udbetaler dagpenge på baggrund af for den pågældende periode.
Som udgangspunkt bruger vi samme løn for hele perioden. Hvis du, inden for en udbetalingsperiode, har ret til en ny be- regning af løn i a-kassen, beregner vi også en ny løn i forhold til lønsikring.
Vi beregner din lønsikringsydelse sådan her:
• 0,9 x dit beregningsgrundlag pr. time du er berettiget til dagpenge - det beløb, du har modtaget i dagpenge.
• Hvis resultatet er kr. 600 om måneden eller derover, får du udbetalt det beløb, vi har beregnet, dog højest kr. 3.500 om måneden.
• Vi udbetaler ikke beløb under kr. 600 om måneden.
Supplerende dagpenge
Hvis du arbejder på nedsat tid og har ret til udbetaling af sup- plerende dagpenge, kan der ske udbetaling.
Du får en udbetaling baseret på det timetal, du modtager dagpenge for den pågældende måned. Vi udbetaler ikke beløb under kr. 600.
Ydelsesloft
Lov om arbejdsløshedsforsikring § 48, stk. 5, indeholder et loft over, hvor meget du må få i ydelser, når du er ledig.
Reglerne er pt. sådan, at din udbetaling af
dagpenge, lønsikring og udbetalinger fra evt. private forsikrin- ger, der dækker ledighed, ikke kan overstige 90% af din tidli- gere indtægt, uden at du bliver modregnet i dine dagpenge.
Hvis du overskrider ydelsesloftet, har vi ret til at reducere din udbetaling fra lønsikring, så du ikke overstiger maksimum.
Udbetalingstidspunkt
Lønsikring udbetales månedsvis bagud.
Udbetaling af lønsikring følger altid samme perioder som BUPL-A´s dagpengeperioder, og vi udbetaler kun lønsikring for de dage i udbetalingsperioden, hvor du har modtaget arbejds- løshedsdagpenge fra a-kassen.
Vi udbetaler lønsikring 14 dage efter, at vi har fået de oplys- ninger, vi har brug for til at vurdere, om du har krav på lønsik- ring for perioden, og hvor stor en udbetaling du har ret til.
A-skat
LB Forsikring indeholder A-skat, som vi beregner ud fra den trækprocent, som BUPL-A har registreret som aktuel sats.
LB Forsikring kan ikke indregne dine skattefradrag.
J. Anmeldelse
Når du anmelder ledighed til BUPL-A, skal du give samtykke til, at BUPL og BUPL-A videregiver oplysninger til os med henblik på, at vi kan vurdere, om du er berettiget til lønsikring, og til at administrere forsikringen. For at få udbetalt lønsikring er det et krav, at du giver samtykket.
Du kan altid få oplyst, hvilke oplysninger LB Forsikring har registeret om dig. Se nærmere om vores persondatapoli-
tik på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.
Når LB Forsikring har modtaget oplysninger fra BUPL, giver vi dig besked. I de fleste tilfælde vil vi samtidig kunne give besked på, om du har ret til supplerende lønsikring og hvor meget.
Anmeldelsesfrist
Ophører gruppeaftalen mellem BUPL og LB Forsikring, eller udtræder du af ordningen, skal evt. krav om udbetaling af lønsikring fremsættes skriftligt overfor LB Forsikring inden for 6 måneder efter ophørs/udtrædelsesdatoen.
K. Hvornår kan LB Forsikring ændre vilkår og pris?
LB Forsikring kan, når det er aftalt med BUPL, med 1 måneds varsel til den 1. i en måned ændre i alle forhold vedrørende disse forsik- ringsvilkår og den til enhver
tid gældende pris.
Ændringer i vilkår eller pris annonceres via BUPL’s hjemme- side xxx.xxxx.xx og via annoncer i fagblade.
L. Ophør af forsikringen
Forsikringen ophører automatisk i følgende situationer:
• Når medlemsskab af BUPL og/eller BUPL-A ophører.
Det gælder, uanset om du selv melder dig ud, eller dit medlemskab ophører på grund af manglende kontingent- betaling.
Er du grænsegænger, gælder det ikke, hvis du melder dig ud af BUPL-A i forbindelse med overførsel til en udenlands a-kasse, hvis dette er en betingelse for, at du kan få udbe- talt dagpenge.
• Hvis aftalen mellem LB Forsikring og BUPL ophører.
Fortsættelsesforsikring
Hvis gruppeaftalen mellem LB Forsikring og BUPL ophører, uden at BUPL indgår en tilsvarende gruppeaftale med en anden forsikringsgiver, kan du, hvis du ønsker det, fortsætte forsikringen i LB Forsikring på individuelle vilkår og til indivi- duel pris.
M. Tilbagebetaling
Hvis der er udbetalt lønsikring, som det senere viser sig, at du ikke var berettiget til at modtage, skal du betale det for meget betalte beløb tilbage til LB Forsikring.
Det kan være, men er ikke begrænset til situationer, hvor:
• A-kassen ændrer i grundlaget for tidligere udbetalte dag- penge, og det får konsekvens for størrelsen af den lønsik- ring, du har ret til.
• Der er givet forkerte oplysninger til LB Forsikring i anmeldelsen.
• Der er udbetalt lønsikring for perioder, hvor du ikke har været berettiget til udbetaling.
Når der skal ske tilbagebetaling, kan det efter LB Forsikrings valg ske ved, at LB Forsikring modregner i eventuelle senere udbetalinger, eller ved at vi opkræver det for meget udbetalte beløb hos dig
N. Generel information
Om LB Forsikring
LB Forsikring er under tilsyn af Finanstilsynet.
LB Forsikring er omfattet af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, der dækker medlemmernes krav i tilfælde af LB Forsikrings konkurs.
LB Forsikring markedsfører sig under de fire forsikringsgrupper:
Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring driver virksomhed fra adressen:
Amerika Plads 15
DK- 2100 København Ø CVR-nr.: 16500836
FT-nr.: 53040
Du kan finde flere oplysninger på xxxxxxxxxxxx.xx eller på hjemmesiderne xx.xx, xxxxx.xx, xxxx.xx eller xxxxxxxxxxxx-xxx.xx.
Digital kommunikation
Når vi giver dig afslag på lønsikring eller udbetaler den første lønsikring i en udbetalingsperiode, sender vi dig et udbetalingsbrev til den mailadresse, du har oplyst.
Du modtager også besked om evt. senere udbetalinger pr. e-mail.
Hvis LB Forsikring ønsker at bruge andre kommunikationskanaler, fx kommunikation via en hjemmeside beskyttet med login, vil LB Forsikring give besked om det i forbindelse med udbetaling af første lønsikring.
Adgang til personoplysninger
I forbindelse med behandling af sager indsamler, registrerer og videregiver LB Forsikring forskellige personoplysninger. Læs mere om vores persondatapolitik på vores hjemmeside xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.
NemKonto
Vi bruger din NemKonto, når vi betaler penge til dig. LB Forsikring kan kun udbetale lønsikring, når du har en NemKonto. Din NemKonto er den lovpligtige bankkonto, som de offentlige myndigheder benytter til at overføre penge til dig.
Når vi bruger din NemKonto, sker der en elektronisk udveksling af dit cpr-nr. mellem LB Forsikring og NemKonto-systemet. Derfor har LB Forsikring pligt til at oplyse dig om følgende:
• Økonomistyrelsen er ansvarlig for at oprette og drive NemKonto. Den egentlige drift af NemKonto-systemet varetager KMD A/S
• LB Forsikring udveksler kun oplysninger om dig med det ene formål at udbetale et eller flere beløb til din NemKonto
• Rent praktisk sker en udbetaling ved, at LB Forsikring sender en betalingsmeddelelse med dit cpr-nr. til Nets, der påfører dit NemKonto-nr., hvorefter betalingen gennemføres
• Du kan kontakte XxxXxxxx Support for at få oplyst, hvilke oplysninger XxxXxxxx har registreret om dig. Er oplysningerne for- kerte, kan du få dem rettet
• Du kan selv se og eventuelt rette oplysningerne på xxxxxxxx.xx. Det kræver dog, at du har en Digital Signatur eller NemID
O. Klagemuligheder
LB Forsikrings klageansvarlige
Du kan klage til den klageansvarlige ved at sende en e-mail til xxxxx@xx.xx eller skrive til:
LB Forsikring
Att.: Den klageansvarlige Amerika Plads 15
DK-2100 København Ø.
Din klage skal indeholde følgende oplysninger:
• Skadenummer/policenummer
• Navn og adresse
• En kort redegørelse for, hvorfor du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse.
Vi vil herefter se på sagen igen.
Ankenævnet for Forsikring
Ønsker du fortsat at klage over vores afgørelse, kan du indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring. Du kan læse om Ankenævnet for Forsikring og situationer, som erfaringsmæssigt giver anledning til mange klager, på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, som betales tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen.