Baggrund for udbuddet eksempelklausuler

Baggrund for udbuddet. Dokk1 er en del af omdannelsen af Aarhus inderhavn til byrum. Med realiseringen af projektet skabes en ny bydel ved havnen i den historiske del af Aarhus nord for åens udløb. Projektet realiseres af Aarhus Kommune i samarbejde med Realdania og Realdania Byg A/S. Aarhus Kommune er bygherre for projektet, der omfatter: • Dokk1 indeholdende hovedbibliotek, borgerservice, udlejningsarealer og et fuldautoma- tisk p-anlæg med ca. 1.000 pladser • Nye havnepladser • Fritlægning af den sidste del af Aarhus Å • Omlægning af trafikken omkring havnen • Klimasikring af Midtbyen Multimediehuset og p-anlægget er efter planen klar til brug i slutningen af 2014, mens havne- pladserne og resten af projektet står færdigt ved udgangen af 2015.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Baggrund for udbuddet. Som led i den politiske aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om ”En moderne jernbane – Udmøntning af Togfonden DK” fra d. 14. januar 2014, igangsættes en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-Silkeborg. En ny bane mellem Aarhus-Galten-Silkeborg forudsættes at kunne integreres i det overordnede jernbanenet og vil styrke områdets sammenhæng med banebetjeningen i Østjylland, koblingen til Timemodellen og letbanebetjening i og omkring Aarhus. Formålet med en ny direkte bane defineres til først og fremmest at opnå væsentlig hurtigere togforbindelser mellem Aarhus og Silkeborg samt Herning og det øvrige Midtjylland. Trafikstyrelsen har i 2012 gennemført en indledende screening af en mulig ny bane mellem Aarhus og Silkeborg via Galten. Linjeføringen fra denne screening er ud- gangspunktet for de videre undersøgelser. Trafikstyrelsen gennemfører i 2014-2016 forundersøgelsen og udbyder opgaven om- ring linjeføringsanalyser og anlægsoverslag på fase 1 niveau. Den udbudte opgave gennemføres i perioden fra oktober 2014 frem til udgangen af april 2015. Opgaven består af 2 delopgaver: Del 1. Analyse af linjeførings- og tilslutningsmuligheder Del 2. Anlægsoverslag på fase 1-niveau jf. ny anlægsbudgettering Trafikstyrelsen inviterer hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at afgive tilbud på Ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, Linjeføringsanalyse og anlægs- overslag, Fase 1.
Sample 1
Baggrund for udbuddet. Stifternes Kapitalforvaltning (”SK”) er etableret i 2009 af ti stifter med det formål at oprette en forening, der kan samarbejde om fælles forvaltning af kirke- og præsteembedekapital (”Stiftsmidlerne”). Stifterne indskyder den til enhver tid værende overskudslikviditet i foreningen. Samarbejdets formål er at forvalte Stiftsmidlerne bedst muligt i forhold til den risiko, der vælges. SK’s be- styrelse udgør det overordnede organ i investeringsforeningen. Bestyrelsen fastsætter rammerne for admi- nistration af investeringsforeningen og investeringsrammerne for kapitalforvalterne. Bestyrelsen ønsker at indgå aftale med en administrator samt tre uafhængige kapitalforvaltere, herefter benævnt Tilbudsgiver(e), med henblik på håndtering af administration og kapitalforvaltningen af forenin- gens midler.
Sample 1
Baggrund for udbuddet. Urban Mediaspace Aarhus er en del af omdannelsen af Aarhus inderhavn til byrum. Med reali- seringen af projektet skabes en ny bydel ved havnen i den historiske del af Aarhus nord for åens udløb. Projektet realiseres af Aarhus Kommune i samarbejde med Realdania og Realdania Byg A/S. Aarhus Kommune er bygherre for projektet.
Sample 1
Baggrund for udbuddet. Udbuddet gennemføres med henblik på at understøtte Selskabets vækststrategi og især for at forbedre den offentlige og kommercielle profil over for eksisterende og potentielle kunder. Udbuddet udgør også et vigtigt skridt i processen med, at NNIT bliver en uafhængig virksomhed. Selskabet begyndte som Novo Nordisks it- afdeling og er efterhånden blevet en selvstændig virksomhed, der har forøget omsætningsandelen fra andre kunder end Novo Nordisk-koncernen fra 35,0% i 2010 til 47,7% i 2014, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse”. Novo Nordisk og Bestyrelsen vurderer, at denne udvikling giver NNIT mulighed for at blive et børsnoteret selskab i anerkendelse af Selskabets spredning af nettoomsætningen samt for at understøtte Selskabets vækststrategi. Udbuddet vil desuden understøtte etableringen af et offentligt marked for handel med NNIT’s aktier på Nasdaq Copenhagen, hvorved der opnås bedre adgang til de offentlige kapitalmarkeder. Noteringen af Selskabets egne aktier på Nasdaq Copenhagen forbedrer desuden de incitamenter, der ligger i Selskabets aktieaflønningsprogrammer, da aktieaflønningen efter Udbuddets gennemførelse vil være baseret på aktier i NNIT i stedet for i Novo Nordisk, som det er tilfældet nu. Selskabet modtager ikke nogen del af provenuet fra Novo Nordisks salg af Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet. Novo Nordisk og Novo A/S (som, under forudsætning af at Noteringsaktiesalget gennemføres, vil blive anset for at være Selskabets moderselskab i henhold til dansk ret) støtter begge en smidig overgang for Selskabet fra privat selskab til børsnoteret selskab med egen drift.
Sample 1
Baggrund for udbuddet. Xxxxxx ønsker at anskaffe elevudstyr i form af bærbare enheder til alle elever i Aarhus Kommune (herefter ”Enheder”). Indkøbet vil blive foretaget som en engangsanskaffelse, hvor leverancen skal ske inden for et 3-ugers leveringsvindue i august 2020. Leveringen omfatter 23.800 Enheder med tilhørende tilbehør (i form af et sleeve). Her- udover omfatter leverancen en række tilknyttede Serviceydelser i form af Klargøring og Levering til Kundens folkeskoler, samt Garantihåndtering og rapportering af garantisager. Se Kontrakten med bilag for specifikation af den udbudte Kontrakt. Indkøbet er afledt af en byrådsbeslutning af 11. september 2019 om en såkaldt 1:1 stra- tegi, hvormed alle elever i 2. – 10. klasse i Aarhus Kommune får udleveret en Enhed til skolestart i skoleåret 2020. Enhederne skal finansieres via finansiel leasing ved brug af en separat rammeaftale for finansiel leasing hos Kunden, hvorfor finansieringen (leasing) ikke er en del af nærvæ- rende udbud. Leasinggiver oplyses til Tilbudsgiver efter tildeling af Kontrakten. Kontrakten skal indgås på grundlag af det udkast til Kontrakt, der er vedlagt udbudsma- terialet. Den endelige Kontrakt vil blive tilrettet i overensstemmelse med det vindende tilbud.
Sample 1
Baggrund for udbuddet 
Sample 1

Related to Baggrund for udbuddet

  • Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016. I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal. Københavns Kommune forventer i de kommende år at yde grundkapital- støtte til opførelse af historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri. De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og vel integreret i boligområderne samtidig med, at alle dele af byen løfter et socialt ansvar. Aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som skal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder. Aftalen baserer sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. Herudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. Parterne ønsker derfor, at der - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de boliger, som gruppen af flygtninge får stillet til rådighed. Parterne forventer med denne aftale at have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en bolig, som kommunen i forvejen får stillet til rådighed, idet denne aftale i høj grad handler om at udnytte den boligsociale anvisning bedre.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Lokalaftaler Ud over de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at indgå lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt og sker i henhold til § 28.

  • Hovedaftale Den til enhver tid gældende hovedaftale mellem LO og DA finder anvendelse for denne overenskomst.

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.