Fagretlig behandling Tvistigheder vedrørende de i denne aftale indeholdte bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system og efter de herfor gældende regler. Yderligere er parterne enige om, at tvistigheder om andre dele af ferieloven kan behandles fagretligt, såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom.
Behandling af uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.
Behandlingssikkerhed 1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32 fastslår, at den dataansvarlige og databehandleren, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et beskyttelsesniveau, der passer til disse risici. Den dataansvarlige skal vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Afhængig af deres relevans kan det omfatte:
a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger
b. evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester
c. evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse
d. en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed.
2. Efter forordningens artikel 32 skal databehandleren – uafhængigt af den dataansvarlige – også vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Med henblik på denne vurdering skal den dataansvarlige stille den nødvendige information til rådighed for databehandleren som gør vedkommende i stand til at identificere og vurdere sådanne risici.
3. Derudover skal databehandleren bistå den dataansvarlige med vedkommendes overholdelse af den dataansvarliges forpligtelse efter forordningens artikel 32, ved bl.a. at stille den nødvendige information til rådighed for den dataansvarlige vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført i henhold til forordningens artikel 32, og al anden information, der er nødvendig for den dataansvarliges overholdelse af sin forpligtelse efter forordningens artikel 32. Hvis imødegåelse af de identificerede risici – efter den dataansvarliges vurdering – kræver gennemførelse af yderligere foranstaltninger end de foranstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført, skal den dataansvarlige angive de yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres, i bilag C.
Oplysninger om behandlingen Formålet med databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige er: Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige drejer sig primært om (karakteren af behandlingen): Behandlingen omfatter følgende typer af personoplysninger om de registrerede: Behandlingen omfatter følgende kategorier af registrerede: Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige kan påbegyndes efter denne aftales ikrafttræden. Behandlingen har følgende varighed:
Genforhandling Aftalen kan genforhandles, hvis der fx opstår konkrete forhold, som hverken institution eller Aalborg Kommune har indflydelse på. Eksempelvis ved ændringer i lovgivning eller andre bestemmelser eller ved påbud fra stat eller anden myndighed - denne opregning er ikke udtømmende. Indeværende aftale genforhandles ordinært senest i 3. kvartal 2020.
Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.
Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.
Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.
5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver.
5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand
5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune.
5.5 Der har ikke medvirket mægler.
Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
