BEREGNINGSGRUNDLAGET eksempelklausuler

BEREGNINGSGRUNDLAGET. Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2018 anvendes gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2015 og 2016. Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år.
Sample 1Sample 2Sample 3See All (12)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
BEREGNINGSGRUNDLAGET. A. Følgende elementer indgår i den pensionsgivende løn: B. Følgende elementer indgår ikke i den pensionsgivende løn:
Sample 1Sample 2Sample 3See All (6)
BEREGNINGSGRUNDLAGET. Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2016 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2013 og 2014. Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år. Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på xxx.xxxxxxxxxxx-x.xx.
Sample 1Sample 2Sample 3See All (4)
BEREGNINGSGRUNDLAGET. Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2011 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2008 og 2009. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt, at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent.
Sample 1
BEREGNINGSGRUNDLAGET. Følgende elementer indgår i grundlaget for beregning af pensionsbidrag: • Arbejdsgiverbetalt løn under voksenuddannelse. • Feriegodtgørelse, månedslønnede og funktionærlignende ansatte. • Feriegodtgørelse, timelønnede. • Forskudttidstillæg. • Fritvalgskontoen. • Gratialer (dog ikke fødselsdags-, jubilæumsgratialer o.l.). • Løn under barselsorlov. • Månedsløn (inklusiv personlige tillæg). • Overskudsdeling, der udbetales kontant. • Merarbejde og overtidsbetaling. • Resultatløn, provision og bonus. • Sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren. • Sygeferiepenge. • Timeløn. • Ferietillæg. Der er enighed om, at som a-skattepligtig lønindkomst betragtes samme løndele som på industriens funktionærområde pr. den 1. marts 2012.
Sample 1
BEREGNINGSGRUNDLAGET. Den forsikredes pensionsgivende løn defineres som den feriepengeberettigede løn. Der beregnes ikke pension af feriepenge ved fratrædelse, samt af søgne- og helligdagsbetaling. Med virkning fra den 1. maj 2014 beregnes der pension af ferietillæg.
Sample 1
BEREGNINGSGRUNDLAGET. Pensionsbidraget beregnes af den ferieberettigede løn. Der beregnes ikke pension af feriepenge ved fratrædelse.
Sample 1

Related to BEREGNINGSGRUNDLAGET

  • Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

  • Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Begrundelse Afspejler norm A5.1.4, stk. 11, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Kundeforholdets ophør Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet. Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse. Kan du ikke acceptere ændringer i regler vedrørende betalings- tjenester, skal du give besked til banken, inden ændringen træder i kraft. Du afmelder samtidig de betalingstjenester, ændringen vedrører. Når kundeforholdet opsiges eller ophører, kan vi opsige garanti- og kautionsforpligtelser og frigøre os fra andre forpligtelser, som er indgået for dig. Desuden er du forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, eller stille den sikkerhed, som vi kræver. Du har adgang til dit eArkiv mindst 13 måneder efter, at dit kundeforhold er ophørt.

  • Grundejerforening Grundejerne har i henhold til § 11 i lokalplan 403 pligt til medlemskab af grundejerforeningen. Ejendomme i lokalplanområdet skal bidrage med en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens, herunder adgangsvejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelse – dette vil være et forhold, der kan varetages af grundejerforeningen. Der gøres opmærksom på følgende afsnit i lokalplanen om grundejerforeningen: §11.1 Der skal oprettes én grundejerforening, hvor der er medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Hver husstand har én stemme på grundejerforeningens gene- ralforsamling. §11.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de private fællesveje og –stier. Grundejerforeningen skal forestå renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse samt vedligeholdelse af belysning. §11.3 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de § 8.4 nævnte fællesarealer. Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på de overnævnte fælles arealer. §11.4 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Ikast-Brande Kom- mune.