Common use of Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Clause in Contracts

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. november 2017 at give mulighed for at medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de begrænsninger, der gælder i dag ved at ændre affattelsen af lovens § 4 og ophæve § 5. Herved opnås det, som er tilsigtet med den politiske aftales pkt. 1.4., idet restriktionerne omkring, hvad der kan aftales om retsstillingen i relation til købe- og tegningsrettigheder til aktier mv. ved ophør af ansættelsesforholdet, afskaffes, og det fastsættes, at der kan indgås aftaler om, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier til markedspris ved fratræden. De foreslåede ændringer har ikke betydning for lovens øvrige bestemmelser. Lovens § 3 om pligten til at oplyse overfor lønmodtageren berøres eksempelvis ikke, og lovens § 8 om, at loven alene kan fraviges til gunst for lønmodtageren, er fortsat gældende. Dette betyder blandt andet, at det ikke med vedtagelsen af de foreslåede ændringer bliver muligt at indgå aftale eller etablere ordninger, hvorefter arbejdsgiveren kan tilbagekøbe aktier under markedsprisen ved fratræden. Det vil ligeledes heller ikke være muligt på forhånd i en ordning eller aftale omfattet af § 1 bindende at fastsætte et bestemt kronebeløb, som arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier for, hvorimod der godt vil kunne indgås aftale om en højere pris end markedsprisen. Det kan f.eks. være det dobbelte af markedsprisen ved tilbagekøb ved lønmodtagerens fratræden. At der skal være tale om tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftaler, der er beskrevet i lovens § 1. I forhold til forslaget om, at det skal være muligt at aftale tilbagekøb af aktier og anparter til markedspris i en ordning eller aftale omfattet af § 1, bemærkes i øvrigt, at tilbagekøb i overensstemmelse med en sådan aftale forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktet. Dette grundlag vil eventuelt kunne fastlægges i forbindelse med, at der indgås aftale om tilbagekøb til markedspris ved fratræden. Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. I en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis. Begge ændringer – nyaffattelsen af § 4 og ophævelsen af § 5 – udgør en styrkelse af aftalefriheden, så rammerne for udformning af ordninger og aftaler om købe- eller tegningsret til aktier m.v. udvides. Det vil fortsat være muligt at indgå aftaler eller etablere ordninger under samme betingelser som efter den gældende lov, og aftaler eller ordninger, der er indgået eller etableret under den gældende lov, vil fortsat være gældende, indtil de eventuelt ændres.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. november 2017 at give mulighed for at medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de begrænsninger, der gælder i dag ved at ændre affattelsen af lovens § 4 og ophæve § 5. Herved opnås det, som Aftalepartierne er tilsigtet med den politiske aftales pkt. 1.4., idet restriktionerne omkring, hvad der kan aftales om retsstillingen i relation til købe- og tegningsrettigheder til aktier mv. ved ophør af ansættelsesforholdet, afskaffes, og det fastsættesenige om, at der kan indgås aftaler indføres en bestemmelse om, at arbejdsgiver den administrative rekurs skal være udnyttet, før der kan tilbagekøbe aktier anlægges sag ved domstolene. Det vil sige, at retssager vedrørende afgørelser i arbejdsskadesager fremover først kan anlægges, når sagen har været påklaget til markedspris ved fratræden. De foreslåede ændringer har ikke betydning for lovens øvrige bestemmelser. Lovens § 3 om pligten til at oplyse overfor lønmodtageren berøres eksempelvis ikkeog behandlet af Ankestyrelsen, og lovens § 8 omat retssager ikke længere kan anlægges mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at loven men alene kan fraviges til gunst for lønmodtageren, er fortsat gældendemod Ankestyrelsen. Dette betyder blandt andetForslaget sikrer, at det ikke med vedtagelsen af de foreslåede ændringer bliver muligt eksisterende administrative rekurssystem anvendes fuldt ud, fremfor – som i dag, at indgå aftale eller etablere ordningerArbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser indbringes ved domstolene uden, hvorefter arbejdsgiveren kan tilbagekøbe aktier under markedsprisen ved fratrædenat Ankestyrelsen har haft lejlighed til at tage stilling til afgørelsen. Det vil ligeledes heller ikke være muligt således sikre, at Ankestyrelsen som øverste offentlige myndighed og som ansvarlig for praksisudmeldinger på forhånd arbejdsskadeområdet, herunder i form af principmeddelelser, også er den myndighed, der sagsøges, når en ordning eller aftale omfattet part ønsker domstolenes stillingtagen til praksis på arbejdsskadeområdet. Det forventes således, at flere afgørelser afklares administrativt, uden at skulle behandles ved domstolene. Alt andet lige vil forslaget således kunne forøge antallet af § 1 bindende anmodninger om genoptagelser og klagesager. Det forventes også, at fastsætte et bestemt kronebeløbArbejdsmarkedets Erhvervssikring med forslaget vil skulle bruge færre ressourcer i forbindelse med retssager på arbejdsskadeområdet, som arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier for, hvorimod der godt mens Ankestyrelsen – alt andet lige – må forventes fremover at modtage flere stævninger og således vil kunne indgås aftale få et øget ressourcebrug i forbindelse med retssager. Endvidere foreslås det, at der indføres en frist for at indbringe Ankestyrelsens afgørelser for domstolene. Formålet med søgsmålsfristen er at sikre, at der efter en fastsat periode ikke kan rejses tvivl om gyldigheden af en afgørelse om en højere pris end markedsprisenarbejdsskade. Dette medvirker til, at især tilskadekomne kan indrette sig og disponere i forhold til de administrative afgørelser. Herudover vil det samlede sagsforløb for visse sager blive kortere, idet nogle retssager i dag anlægges flere år efter seneste afgørelse. Det foreslås, at søgsmålsfristen differentieres, så fristen for tilskadekomne fastsættes til 1 år fra afgørelsen, mens fristen for forsikringsselskaberne, selvforsikrede statslige myndigheder, regioner, kommuner, arbejdsgivere og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås fastsat til 6 måneder fra afgørelsen. Hermed kan sagens parter varetage deres interesser inden for rimelig tid, samtidig med at hensynet til en hurtig sagsbehandling og afgørelsens gyldighed imødekommes. Det foreslås, at fristen skal være differentieret af hensyn til, at tilskadekomne som privatperson ofte har færre ressourcer og mindre erfaring end forsikringsselskabet i at anlægge retssager. Endvidere vil tilskadekomne inden for fristen kunne ansøge om fri proces eller retshjælpsdækning via eget forsikringsselskab til at indbringe sagen for domstolene. Beskæftigelsesministeriet vurderer på dette grundlag, at forslaget om søgsmålsfrist er rimelig i forhold til grundlovens § 63, stk. 1. Forslaget er i tråd med – og ikke mere indgribende end – allerede eksisterende søgsmålsfrister i andre lovgivninger, f.eks. § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Søgsmålsfristen i arbejdsskadesikringsloven foreslås at være det dobbelte længere for tilskadekomne af markedsprisen ved tilbagekøb ved lønmodtagerens fratræden. At der skal være tale om tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftalertilskadekomne, der er beskrevet som privatperson forudsættes at have færre ressourcer og mindre erfaring i lovens § 1retssager, end arbejdsskadeforsikringsselskaber, arbejdsgivere m.v. I forhold til forslaget om, at det skal være muligt der skabes hjemmel til at aftale tilbagekøb igangsætte forsøg med at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber til at træffe afgørelse af aktier og anparter til markedspris i en ordning eller aftale omfattet af anerkendelsesspørgsmålet, jf. forslagets § 1, bemærkes i øvrigtnr. 60, foreslås det, at tilbagekøb den administrative rekurs også skal være udnyttet i overensstemmelse med en sådan aftale forudsætterdisse sager, før sagen kan indbringes for domstolene. Det betyder i praksis, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktetf.eks. Dette grundlag vil eventuelt kunne fastlægges i forbindelse med, at der indgås aftale om tilbagekøb til markedspris ved fratræden. Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. I en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige princippertilskadekommen, der er fastlagt uenig i aftaleloven og udviklet afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet, som et forsikringsselskab har truffet, skal anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at træffe afgørelse i retspraksissagen. Begge ændringer – nyaffattelsen af § 4 og ophævelsen af § 5 – udgør Sagen behandles herefter på helt sædvanlig vis i arbejdsskadesystemet, hvorefter forslaget om, at den administrative rekurs skal være udnyttet, før en styrkelse af aftalefrihedensag kan indbringes for domstolene inden for søgsmålsfristen, så rammerne for udformning af ordninger og aftaler om købe- eller tegningsret til aktier m.v. udvides. Det ligeledes vil fortsat være muligt at indgå aftaler eller etablere ordninger under samme betingelser som efter den gældende lov, og aftaler eller ordninger, der er indgået eller etableret under den gældende lov, vil fortsat være gældende, indtil de eventuelt ændresomfatte disse sager.