Broer eksempelklausuler

Broer. Xxxxx etableres principielt placeret som vist på tegning nr. 5. Broer anlægges som henholdsvis vej- og stibroer. Den maksimale hældning må ikke overstige 1:20. Vejbroer skal have en bredde på minimum 10 m og stibroer skal have en bredde på minimum 5 m. Gennemsejlingshøjden under broer skal minimum være 2,24 m.
Broer. Banedanmark har med udgangen af 2012 indhentet det efterslæb med hensyn til antal fornyede og vedligeholdte mindre broer1, som blev opgjort i forbindelse med Aftale om trafik for 2007. Der udestår således kun afvikling af efterslæb på andre anlægselementer på området (jf. Tabel 10). I 2012 har Banedanmark vedligeholdt 70 broer og fornyet 119, heraf er 68 broer fornyet i forbindelse med de store sporombygningsprojekter. Derudover blev der i 2012 udført fornyelse på 34 broer på strækningen Vejle-Aarhus. Fornyelsesprojektet Ny Nørreport forløber også som planlagt, og det høje forbrug i 2012 på hele broområdet skyldes bl.a., at der blev forbrugt 131 mio. kr. på Ny Nørreport. Efterslæbet på de mindre broer er antalsmæssigt indhentet, men Banedanmark fornyer dog fortsat broer i 2013 og 2014, hvilket er baggrunden for det forventede forbrug i 2013-2014 i Tabel 12. Dette er bl.a. for at undgå opbygning af nyt efterslæb, men også fordi Banedanmark så vidt muligt udfører brofornyelse sammen med sporarbejder for at opnå økonomiske og planlægningsmæssige fordele. På nogle strækninger har Banedanmark således fornyet 1 Banedanmark har sammen med Vejdirektoratet ejerskab af fem store broer (Lillebæltsbroen, Oddesundbroen, Xxxxxxxx x XX’x Bro, Storstrømsbroen og Masnedsundbroen), mens Banedanmark alene har ansvaret for Jernbanebroen over Limfjorden. De mindre broer er alle resterende broer, som Banedanmark forvalter. broer for at undgå at skulle tilbage på strækningen i den nærmeste fremtid udenfor et sporombygningsprojekt. Omvendt er der også andre brofornyelsesarbejder, som udskydes sammen med sporprojekterne på de pågældende strækninger, jf. afsnit 3.1.1. I lighed med tilsvarende tabeller for de øvrige fag, skal kolonnerne i Tabel 9 læses således: • ” E fterslæb primo 2012 ” viser det prisopregnede aktivitetsbaserede efterslæb pr. ultimo 2011 som opgjort i forårets afrapportering 20122 • ” K orrektion ” viser eventuelle korrektioner til opgørelsen i forårets afrapportering 2012 • ” N yt efterslæb ” viser efterslæb for perioden, som ikke var medtaget i 2007, men som er konstateret i 2012 • ” A fviklet efterslæb” viser det afviklede efterslæb i 2012 • ” E fterslæb primo 2013 ” er status på efterslæbet ultimo 2012 • ” E fterslæb primo 2013 ift. efterslæb 2007 ” er resterende efterslæb opgjort i procent set i forhold til efterslæbet 2007. Det bemærkes, at jernbanebroen over Limfjorden blev påsejlet i marts 2012. Dette var en særlig problemstilling, som går ud over det norm...
Broer. Der vil i 2008 blive udført vedligeholdelsesarbejder på 146 broer og fornyelsesarbej- der på 29 broer. Arbejdet forløber efter planen. Herudover er der igangsat projekte- ring af fornyelsesarbejder på 88 broer, så disse broer kan fornyes i 2009. Tabel 10: Efterslæbsprognose broer (vedligehold & fornyelse), mio. kr. Komponentgruppe (Mio. kr., PL08) Efterslæb primo 20081 Korrek- tion2 Nyt efter- slæb3 Afviklet efterslæb4 Efter- slæb primo 20095 Efterslæb 2009 ift. primo 20076 Broer 2.187* 0 0 215 1.972 87 %
Broer. Banedanmark foretager minimum hvert 6. år eftersyn af hver af virksom- hedens mindre broer og registrerer i det såkaldte Danbro-system tilstanden på en skala fra 0 til 5, hvor tilstandskarakteren 0 betyder ingen eller kun ubetydelige skader og tilstandskarakteren 5, at tilstanden er så graverende, at der øjeblikkelig skal iværksættes afhjælpende/udbedrende foranstaltnin- ger og evt. træffes trafikale forholdsregler. Registreringsmetoden samt me- toden for eftersyn er nærmere beskrevet i bilag 5. På baggrund af denne registrering er den samlede gennemsnitlige tilstand af Banedanmarks broer opgjort til 1,7. Heri indgår ikke de seks store landsdelsforbindelser, jf. nedenfor. Det gennemsnitlige tilstandsniveau for Banedanmarks broer må ikke for- ringes i kontraktperioden. Derudover må ingen af Banedanmarks broer i kontraktperioden have tilstandskategorien 4 eller 5. Der føres et særskilt tilsyn med de seks store landsdelsforbindelser samt Storebæltsforbindelsens jernbanedel (Oddesundbroen, Jernbanebroen over Limfjorden, Lillebæltsbroen, Masnedsundbroen, Storstrømsbroen og Fre- derik IX bro. De store broer er bemandede, og der foretages en lang række eftersyn i henhold til den drifts-, eftersyns- og vedligeholdelsesmanual, der er udarbejdet for hver af disse store bygværker. Dette betyder, at der fore- tages løbende tilsyn med forskelligt interval afhængig af hvilket element det vedrører. Nogle eftersyn foretages dagligt. Vedligeholdelsen af de store broer foretages efter et 10 års program, der er aftalt med Vejdirektoratet, som i henhold til anlægslovene for broerne ejer halvdelen af disse. 10 års programmet tilrettelægges inden for kontraktens økonomiske rammer, så de store broers vedligeholdelsesmæssige standard både på kort og lang sigt er trafikalt og økonomisk optimal. Kontraktbetalingen jf. denne kontrakt omfatter betaling til Banedanmark til drift, vedligeholdelse og reinvesteringer af den faste jernbaneforbindelse over Storebælt, der ejes af A/S Storebælt, men ikke til jernbaneforbindel- sen over Øresund, hvor det er Øresundsbro Konsortier der har ansvaret for drift, vedligeholdelse og reinvesteringer, jf. i øvrigt afsnit 1.1.2.

Related to Broer

  • Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.

  • Indledende bestemmelser Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Generelle bestemmelser Der betales tilslutningsbidrag for hver Elinstallation, der tilsluttes Distributionsnettet. Størrelsen af tilslutningsbidraget afhænger af kundekategorien, som er defineret ud fra bl.a. tilslutningsniveauet og anvendelse af Elinstallationen. Netselskabet offentliggør priserne for Tilslutningsbidrag og ændringer heraf, jf. punkt 1.5. Det af Kunden betalte tilslutningsbidrag gælder for det Forbrugssted, der er rekvireret forsyning til. Ved betaling af tilslutningsbidraget opnår Kunden en rettighed til at få leveret elektricitet i tilslutningspunktet inden for det Aftalte Leveringsomfang. Kundens rettighed til levering er tidsubegrænset jf. dog punkt 3.4.4 om nedlæggelse og genetablering af et Tilslutningspunkt. Såfremt Kunden ønsker et andet Forbrugssted (en anden ejendom) tilsluttet i Netselskabets forsyningsområde, skal der betales nyt tilslutningsbidrag. Der er fastsat standard tilslutningsbidrag for de følgende kundekategorier for forbrugsanlæg: Små installationer Mindre elforbrugende Elanlæg (maksimalt 1 kVA der tilsluttes direkte i det eksisterende Distributionsnet. 1,5 A ved 3 faser 4,5 A ved 1 fase Ungdoms- ældre- og plejebolig i byzone Ungdoms-, ældre- og plejeboliger under 65 m2, hvor det kan dokumenteres at lejlighederne skal bruges til et af disse formål. Dokumentationen kan fx være en godkendt byggesag eller og plejebolig i officiel skrivelse fra kommunen, lokalplaner eller andre lignende dokumenter fra boligselskaber eller kommunen, der kan dokumentere, at der reelt er tale om tilslutning af netop en ungdoms-, ældre- eller plejebolig. 10 A Kolonihavehuse i byzone En bebyggelse på et havelod beliggende i et område omfattet af lov om kolonihaver. 16 A Standardlejlighed i byzone Lejligheder, dvs. boliger i bygninger med mere end to etager, i byzoner. 16 A Stor lejlighed i byzone Bolig i bygninger med mere end to etager i byzoner med leveringsomfang større end 16 A. 25 A Rækkehuse i byzone Tæt/lav bebyggelse, rækkehuse og sammenbyggede boliger i bygninger med en eller to etager i byzoner. 25 A Parcel/fritidshuse i byzone Parcelhus: Fritliggende hus, som ikke er sammenbygget med andre boliger eller ejendomme. Fritidshus: en ikke-helårs bolig som ikke er et kolonihavehus. Fritidshus til helårsbolig defineres som et parcelhus. 25 A Erhverv C-niveau Erhverv B-niveau Virksomheder, institutioner, ladestandere mm.: leveringomfang indtil 25 A tilsluttet på B & C-niveau. 25 A Ved forøgelse af leveringsomfang betales tilslutningsbidrag for det antal ampere (Kr./A), som Elinstallationen ønskes udvidet med. Dog kan der opgraderes fra standard lejlighed til stor lejlighed ved at betale differencen mellem de fastsatte tilslutningsbidrag. Hvor tilslutningspunkt anvises i en hovedtransformerstation (A-niveau) betales tilslutningsbidrag på baggrund af det ønskede leveringsomfang i MVA. Der opkræves et særligt tilslutningsbidrag for a) bygninger mv. beliggende i bl.a. landzone, sommerhusområder og på ikke-matrikulerede offentlige arealer, jf. punkt 3.4.1.2, og b) tilslutninger, der stiller særlige krav til Distributionsnettet, fx hvor elektriske apparater og eludstyr vurderes at ville kunne medføre forstyrrelser på andre Elinstallationer. Der er særlige regler for overførsel af nuværende leveringsomfang til nye forsyninger på parcellen, ejendommen eller virksomheden mv., jf. punkt 3.4.1.3 - 3.4.1.6, og for særlige typer Elinstallationer, jf. bl.a. punkt 3.4.3

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Særlig bestemmelse Det er en betingelse for dækning, at billetten/billetterne er bestilt og betalt 24 timer før afgang.

  • Særlige bestemmelser Stk. 1. Aftalen indeholder særlige bestemmelser for: 1. tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, jf. kapitel 11 2. elever m.fl., jf. kapitel 12 3. timelønnede, jf. kapitel 13 Stk. 2. Særbestemmelser om ferie i aftaler/overenskomster og ferieordninger er kun gældende, hvis de indgår i denne aftale eller er optaget i medfølgende bilag til aftalen.

  • Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

  • Almindelige bestemmelser Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Forudsætninger Det er en forudsætning for Norlys’ levering af el, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med det lokale netselskab (”Netselskabet”). Forholdet mellem Kunden og Netselskabet er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energi- mængde fra højspændingsnettet og til Målepunktet. I forhold til Netselskabet skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår: • Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på distributionsnettet. • Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler, og el-installationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning. • Er elforsyningen til Kundens ejendom blevet afbrudt og skal genåbnes, skal Kunden sørge for, at elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted. • Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet. • Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugsdata. • Kunden skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert. Denne liste er ikke udtømmende, og der kan være specielle forhold mellem Kunden og Netselskabet. Netselskabets tilslutnings- bestemmelser fremgår af Netselskabets hjemmeside. Det er en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder og overholder Netselskabets betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Norlys kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen. Norlys har ved indgåelse af Aftalen med Xxxxxx fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Xxxxxxxxx.xx og Kundens Netselskab.