Organisering 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadage.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Værneting og lovvalg Tvist vedrørende denne forsikringsaftale afgøres efter dansk ret ved danske domstol. Som værneting for tvister vælges Københavns Byret eller Østre Landsret.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.
Behandling af personoplysninger I forbindelse med køb af din forsikring indsamler, registrerer og videregiver vi forskellige personoplysninger. Du kan på lbforsik- xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx til enhver tid få nærmere informa- tion om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).
Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.
Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandforsyningens indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af eksempelvis landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
Sagsfremstilling Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt kan tillade ensretning af navnet til Furesøbad.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
