Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet. Den Boligsociale Helhedsplan i Aalborg Øst, 2021-2025, skal fungere som et fokuseret samarbejde imellem Alabu Bolig, Lejerbo, Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune, det lokale civilsamfund og erhvervsliv. Den lokale medfinansiering deles ligeligt mellem de ansøgende boligorganisationer og Aalborg Kommune. Bærende elementer i organiseringen af den boligsociale helhedsplan er hhv. bestyrelsen, projektledelsen for den boligsociale helhedsplan, styregruppe samt de til indsatsområderne tilknyttede udviklingsgrupper. Fælles Bestyrelse Der etableres en fælles bestyrelse for Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst, det vil sige en bydækkende bestyrelse for De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg. Det er bestyrelsens opgave at samle det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau om den fælles opgaveløsning og herved sikre retning på helhedsplanen gennem udvikling, koordinering, synergi og forankring af indsatser i boligområderne. Dette fokus gælder både i forhold til indsatser, der er tilknyttet helhedsplanerne og for de øvrige indsatser i områderne – altså at styrke en positiv og helhedsorienteret udvikling i Aalborg Øst og Løvvangen. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sikre en entydig, kompetent ledelse af helhedsplanen samt at sikre fremdrift gennem målsætning og målopfyldelse. Bestyrelsen har til opgave at tilpasse helhedsplanen på strategisk niveau, hvis udviklingen i området tilsiger det. Derudover er det bestyrelsens ansvar at sikre overholdelse af og opfølgning på helhedsplanens økonomi, herunder prioritering af denne. For alle bestyrelsesmedlemmer gælder, at medlemmerne har mandat til at træffe beslutninger på vegne af den organisation, de repræsenterer. Bestyrelsen vil bestå af l...
Organisering. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillingsproces i institutionen. Ved større omstillingsprojekter vil det være naturligt at supplere behandlingen i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget med nedsættelse af en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og alle berørte medarbejdere. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan aftale retningslinjer for projektgruppens arbejde. Specielt ved udbud og udlicitering skal opmærksomheden henledes på, at et egentligt kontrolbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. De direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, bortset fra de ovennævnte personer.
Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Den boligsociale helhedsplan for Husum Nord indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag). Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske priorite- ring på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i Køben- havn (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau. Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Tingbjerg/Husum), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere for Husum Nord er repræsentanter fra fsb, AAB og relevante kommunale, de- centrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt. Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsoci- ale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser. Der etableres en tematisk lokal følgegruppe under temaet Tryghed og Trivsel i Husum Nord. Gruppen forankres i Aktivitetshuset, og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordine- ring og videndeling mellem den boligsociale helhedsplan, beboere og de lokale afdelings- bestyrelser. Følgegruppen skal ligeledes medvirke til at kvalificere og udvikle lokale ar- rangementer i regi af helhedsplanen. Deltagere er beboere, afdel...
Organisering. Arbejdsgiveren forpligter sig til i videst mulig udstrækning at opfordre uor- ganiserede medarbejdere til at melde sig ind i forbundet, under henvisning til, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår.
Organisering. Arbejdsgiveren forpligter sig til i videst mulig udstrækning at beskæftige organiserede medarbejdere, og at opfordre uorganiserede medarbejdere til at melde sig ind i forbundet, under henvisning til, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår, samt så vidt muligt at træffe fornødne foran- staltninger til gennemførelse af kravet. Dersom flertallet af medarbejderne og arbejdsgiveren i virksomheden er enige herom, kan der i samråd med forbundet etableres kollektivt kontin- genttræk fra forbundets medlemmer.
Organisering. MED kan nedsætte underudvalg som led i en løbende proces. Ved større omstillinger og udbud m.v. kan nedsættes et særligt, midlertidigt MEDudvalg med deltagelse af repræsentanter for ledelse og berørte medarbejdere. MED aftaler konkret rammerne herfor.
Organisering. Den enstrengede model, som er beskrevet i aftalens § 4 styrker, kvalificerer og effektivi- serer arbejdsmiljøarbejdet, skaber helhed i opgaveløsningen og knytter arbejdsmiljøar- bejdet tæt på ledelseskompetencen. Det betyder, at MED varetager både arbejdsmiljø og samarbejde. Se oversigt over den aftalte MED- og arbejdsmiljøorganisation i Bilag 1. Det er Hovedudvalgets ansvar at opdatere oversigten, så den altid afspejler MED- og ar- bejdsmiljøorganisationen. Oversigten skal være tilgængelig for alle ansatte.
Organisering. Som overordnet samarbejdsorgan nedsættes en Styregruppe bestående af: træningsmiljøets partnerskabsansvarlige leder/politiske ledelse, træningsmiljøets cheftræner/sportslige ledelse, relevante repræsentanter for øvrige partnere, Dansk Svømmeunions talentansvarlig og/eller landstræner, Dansk Svømmeunions sportschef og en repræsentant for Dansk Svømmeunions Medlems- og Udviklingsafdeling. Styregruppen mødes én gang årligt – almindeligvis i andet kvartal. Det daglige samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og partnerne varetages af nedsatte Arbejdsgrupper i relation til partnerskabets konkrete indsatsområder (punkt 2). Arbejdsgrupperne har ansvaret for fremdrift af og arbejdet med indsatsplanens konkrete indsatsområder. Arbejdsgrupperne nedsættes af Styregruppen og der udpeges en ansvarlig person blandt Styregruppens medlemmer, som hver enkelt Arbejdsgruppe refererer til. Arbejdsgrupperne fastsætter selv sit møde- og aktivitetsprogram i henhold til partnerskabets indsatsplan (bilag 5) og Sportsafdelingens partnerskabsmodel (bilag 2). Træningsmiljøets partnerskabsansvarlige leder/politiske leder og træningsmiljøets cheftræner er medlem af partnerskabsnetværket og deltager i netværkets to årlige møder med fokus på udvikling af partnerskabsprogrammet, strategisk sportslig ledelse, vidensdeling og relevant ny viden fra eksterne eksperter.
Organisering. Organiseringen aftales nærmere mellem parterne.
Organisering. 87. Revisionsdirektoratet skal på dette område fremkomme med følgende vurderinger og anbefalinger: