Organisering eksempelklausuler
Organisering. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillingsproces i institutionen. Ved større omstillingsprojekter vil det være naturligt at supplere behandlingen i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget med nedsættelse af en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og alle berørte medarbejdere. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan aftale retningslinjer for projektgruppens arbejde. Specielt ved udbud og udlicitering skal opmærksomheden henledes på, at et egentligt kontrolbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. De direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, bortset fra de ovennævnte personer.
Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. I København etableres en fælles Boligsocial Bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af de boligsociale helhedsplaner og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. De Boligsociale Bestyrelse har deltagelse af direktører/forretningsførere fra de almene boligorganisationer og de kommunale direktører/ledere. 1.1.2.7 Boligsocial Bestyrelsen har ansvaret for: • Tværgående boligsocial udvikling i Københavns Kommune. • Anbefaling af tiltag overfor byområdeniveau • Drøftelse af principielle udfordringer og løsninger hertil • Tværgående beslutninger om samarbejdet om den boligsociale indsats 1.1.3 Bydelsbestyrelser Der etableres 5 boligsociale bydelsbestyrelser. Bydelsbestyrelsen kan træffe beslutninger på bydelsniveau i forhold til de omfattede helhedsplaner, herunder beslutte ændringer i de enkelte helhedsplaner. Derudover kan bydelsbestyrelserne udarbejde anbefalinger til Boligsocial Bestyrelse om justeringer af det boligsociale arbejde, som går på tværs af bydele.
1.1.3.1 Boligsocial Bydelsbestyrelsen har ansvaret for: • Den strategiske udvikling af de boligsociale helhedsplan i byområdet i overensstemmelse med de strategiske samarbejdsaftaler og delaftalernes succeskriterier. • Opfølgning på målsætning, tilretning af indsatser • Igangsættelse af nye samarbejder • Sikre at den boligsociale helhedsplan gennemføres målrettet i overensstemmelse med den strategiske samarbejdsaftale. • Sætte fokus på muligheder for synergi imellem og forankring af aktiviteterne i de udsatte boligområde. Bydelsbestyrelsen kan træffe beslutninger på bydelsniv...
Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet. Den Boligsociale Helhedsplan i Aalborg Øst, 2021-2025, skal fungere som et fokuseret samarbejde imellem Alabu Bolig, Lejerbo, Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune, det lokale civilsamfund og erhvervsliv. Den lokale medfinansiering deles ligeligt mellem de ansøgende boligorganisationer og Aalborg Kommune. Bærende elementer i organiseringen af den boligsociale helhedsplan er hhv. bestyrelsen, projektledelsen for den boligsociale helhedsplan, styregruppe samt de til indsatsområderne tilknyttede udviklingsgrupper. Fælles Bestyrelse Der etableres en fælles bestyrelse for Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Aalborg Øst, det vil sige en bydækkende bestyrelse for De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg. Det er bestyrelsens opgave at samle det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau om den fælles opgaveløsning og herved sikre retning på helhedsplanen gennem udvikling, koordinering, synergi og forankring af indsatser i boligområderne. Dette fokus gælder både i forhold til indsatser, der er tilknyttet helhedsplanerne og for de øvrige indsatser i områderne – altså at styrke en positiv og helhedsorienteret udvikling i Aalborg Øst og Løvvangen. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sikre en entydig, kompetent ledelse af helhedsplanen samt at sikre fremdrift gennem målsætning og målopfyldelse. Bestyrelsen har til opgave at tilpasse helhedsplanen på strategisk niveau, hvis udviklingen i området tilsiger det. Derudover er det bestyrelsens ansvar at sikre overholdelse af og opfølgning på helhedsplanens økonomi, herunder prioritering af denne. For alle bestyrelsesmedlemmer gælder, at medlemmerne har mandat til at træffe beslutninger på vegne af den organisation, de repræsenterer. Bestyrelsen vil bestå af l...
Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadage.
Organisering. Arbejdsgiveren forpligter sig til i videst mulig udstrækning at beskæftige organiserede medarbejdere, og at opfordre uorganiserede medarbejdere til at melde sig ind i forbundet, under henvisning til, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår, samt så vidt muligt at træffe fornødne foran- staltninger til gennemførelse af kravet. Dersom flertallet af medarbejderne og arbejdsgiveren i virksomheden er enige herom, kan der i samråd med forbundet etableres kollektivt kontin- genttræk fra forbundets medlemmer.
Organisering. Parterne er enige om at understrege, at der ikke må lægges hin- dringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organise- ring, og at denne organisering kan lettes ved adgang til oriente- ring til nyansatte medarbejdere.
Organisering. Den enstrengede model, som er beskrevet i aftalens § 4 styrker, kvalificerer og effektivi- serer arbejdsmiljøarbejdet, skaber helhed i opgaveløsningen og knytter arbejdsmiljøar- bejdet tæt på ledelseskompetencen. Det betyder, at MED varetager både arbejdsmiljø og samarbejde. Se oversigt over den aftalte MED- og arbejdsmiljøorganisation i Bilag 1. Det er Hovedudvalgets ansvar at opdatere oversigten, så den altid afspejler MED- og ar- bejdsmiljøorganisationen. Oversigten skal være tilgængelig for alle ansatte.
Organisering. MED kan nedsætte underudvalg som led i en løbende proces. Ved større omstillinger og udbud m.v. kan nedsættes et særligt, midlertidigt MEDudvalg med deltagelse af repræsentanter for ledelse og berørte medarbejdere. MED aftaler konkret rammerne herfor.
Organisering. Revisionsdirektoratet skal på dette område fremkomme med følgende vurderinger og anbefalinger:
Organisering. Arbejdsgiveren forpligter sig til i videst mulig udstrækning at opfordre uor- ganiserede medarbejdere til at melde sig ind i forbundet, under henvisning til, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår.