Efterbetaling. Stk. 1 En tjenestemand, der har været anholdt eller varetægtsfængslet, jf. § 1, har krav på fuld efterbetaling af tilbageholdt løn, hvis påtale opgives, eller tjenestemanden frifindes.
Stk. 2 Hvis tjenestemanden i direkte tilslutning til løsladelsen suspenderes på grund af de samme forhold, som medførte anholdelse eller en varetægts- fængsling, har tjenestemanden dog kun krav på efterbetaling af 2/3 løn ekskl. arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 1 Det afhænger af udfaldet af den sag, som har ført til suspension, om der ved ophævelse af suspensionen skal ske hel eller delvis efterbetaling af den indeholdte 1/3 løn, jf. dog stk. 5.
Stk. 2 Sluttes sagen uden ikendelse af disciplinær straf eller med advarsel, iret- tesættelse eller bøde, skal der ske efterbetaling af den ikke udbetalte løn, som tjenestemanden skulle have oppebåret, hvis han ikke havde været suspenderet.
Stk. 3 Sluttes sagen med overførsel til andet arbejde eller andet arbejdssted el- ler anden stilling afgør regionsrådet, om – og i bekræftende fald i hvilket omfang – der skal ske efterbetaling.
Stk. 4 Sluttes sagen med degradation eller afsked, finder efterbetaling ikke sted.
Stk. 5 En suspenderet tjenestemand, der efter ansøgning afskediges, inden der er truffet afgørelse om disciplinær straf, fortaber krav på eventuel efterbe- taling. Efterbetaling finder derimod sted, hvis tjenestemanden, inden der er truffet afgørelse om disciplinær straf, afskediges uansøgt af en årsag, der ikke kan tilregnes ham. Der ydes 1½ pct.(eller en højere procentsats såfremt dette er aftalt) særlig feriegodtgørelse af beløb, der efterbetales. Beløbet beregnes og udbetales i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale om ferie for personale ansat i regioner.
Efterbetaling. Slutter sagen med, at tjenestemanden ikke idømmes en disciplinær straf, eller med, at den pågældende idømmes en advarsel, en irettesættelse eller en bøde, skal den indeholdte løn, inkl. særlige ydelser, efterbetales.
Efterbetaling. Såfremt holddriftsplanerne og/eller planerne for og det udførte arbejde under forskudt arbejdstid med rullende hold tilsidesættes helt eller delvist, bør det ske ex nunc, hvorfor klager ikke har ret til yderligere efterbetaling. BJMF har således været bekendt med, at der blev arbejdet på forskudt tid med rul, men har først i 2018 forfulgt kravet. Man har derved frataget Adecco muligheden for at rette for sig. Såfremt planerne for forskudt tid tilsidesættes ex tunc, bør vikarerne honoreres, som havde de været på holddrift efter § 19. I øvrigt bør planerne kun tilsidesættes i de perioder, hvor der har været mange fravigelser. Adecco har ved overarbejde i forbindelse med forskudt tid betalt både forskudttidstillæg og overarbejdstillæg, hvorfor indklagede – uanset Dansk Byggeris principielle syn på spørgsmålet – ikke under denne sag bestrider, at Adecco skal betale disse tillæg kumulativt. At planerne tilsidesættes kan heller ikke medføre ret til overtidsbetaling for alle timer. Den nor- male daglige arbejdstid kan ikke – som anført af klager – fastsættes til kl. 7-15 mandag til tors- dag og 7-14.30 fredag, men afhænger af og er placeret forskelligt i forhold til, hvilken arbejds- funktion der er tale om. Overenskomstens regler om overtid er ikke en ”tilbagefaldsregel”. Ind- klagede er enig i, at såfremt en medarbejder, der har sin daglige arbejdstid mandag til fredag, på virksomhedens foranledning forhindres i at arbejde en fredag og i stedet arbejder lørdag, skal have poseopfyld for fredagen og overtidsbetaling for lørdagen. Klager har imidlertid generelt ikke godtgjort, at det var på virksomhedens – og ikke vikarernes egen – foranledning, at de ikke arbejdede på dage, de ifølge arbejdsplanerne skulle have arbejdet. Der kan derfor ikke indrømmes poseopfyld for sådanne dage.
Efterbetaling. Til de ovenfor anførte tvister vedrørende forskudt tid og holddriftsarbejde er der knyttet spørgs- mål, om det udløser efterbetalingskrav og i givet fald hvilke, når en medarbejder på et eller flere af de nævnte punkter har arbejdet efter en plan eller på en måde, som ikke har fornødent grund- lag i overenskomsten. Der er endvidere spørgsmål, om det udløser efterbetalingskrav, når der er etableret holddrift med overenskomststridigt overarbejde, samt når der er foretaget ændringer i holddriften uden iagttagelse af varslings- og varighedsbestemmelser mv.
Efterbetaling. Tjenestemænd, der ved fratræden den 20. januar 2009 eller senere, ikke har fået udbetalt feriegodtgørelse som følge af ferieaftalens § 17, skal have efterbe- taling efter nedenstående regler. Der betales morarente efter gældende regler. Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 16. august 2010 P.M.V. E.B.
Efterbetaling. Stk. 1. En tjenestemand, der har været anholdt eller varetægtsfængslet, jf. § 1, har krav på fuld efterbetaling af tilbageholdt løn, hvis påtale opgives, eller tjenestemanden frifindes.
Stk. 2. Hvis tjenestemanden i direkte tilslutning til løsladelsen suspenderes på grund af de samme forhold, som medførte anholdelse eller en varetægtsfængsling, har tjenesteman- den dog kun krav på efterbetaling af 2/3 løn ekskl. arbejdsbestemte og arbejdstidsbe- stemte tillæg.
Efterbetaling. Er kreditor klar over at debitor har betalt for lidt skal han gøre ham opmærksom herpå. · En kreditor, der ikke er opmærksom på og heller ikke burde have indset, at det beløb han har modtaget som fuld betaling, er for lille, har som oftest, men ikke altid krav på efterbetaling. · Det er som regel ikke muligt at kræve efterbetaling for glemte poster når der har været afsendt en endelig faktura. · Debitor vinder i almindelighed ikke ret til fortsat levering til en for lav pris, selv om han efter omstændighederne fritages for efterbetaling. · Krav om efterbetaling afskæres i almindelighed ikke ved lønkrav eller ved bidrag fra det offentlige til underhold, og forældes normalt ikke ved 5-års reglen. · Offentlige krav kan også kræves efterbetalt.
Efterbetaling a. I sager hvor det konstateres, at der ikke er blevet indberettet og indbetalt arbejdsmarkedspension for en eller flere nyansatte medarbejdere