Evaluering af samarbejdet eksempelklausuler

Evaluering af samarbejdet. Xxxxxx tegn/effekter vil vi se efter? Hvordan skal der evalueres, hvem gør det og hvornår? Samarbejdet evalueres i forbindelse med afslutningen af projektet. Ansvarlig for for evalueringen er henholdsvis den ansvarlige for HIC-basket og lederen af den enkelte skole.
Evaluering af samarbejdet. Samarbejdet mellem hospitalerne og kommunerne evalueres lokalt i klyngerne på et samarbejdsmøde mindst en gang årligt. Der evalueres på kommunikationsveje, overgangene i patientforløbet mellem hospital og kommune og eventuelt uforudsete problemstillinger med henblik på at drage læring af forløbene. Parterne forpligter sig desuden til at henvende sig til hinanden ved uhensigtsmæssigheder eller tvivlsspørgsmål i det enkelte patientforløb, så de fælles og samlede indsatser til stadighed sikres og udvikles til gavn for patienterne/borgerne samtidig med, at opgaverne varetages på lavest effektive omkostningsniveau.
Evaluering af samarbejdet. Der er fra starten af samarbejdet nedsat en styregruppe, som består af syv deltagere fra henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og TUBA. Styregruppen er repræsenteret bredt i Ringkøbing-Skjern Kommune med ledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beskæftigelse, Børn og Familie, Handicap og Psykiatri samt Sundhedscenter Vest. Fra TUBA deltager en regionsleder. I den indgående aftale har parterne forpligtet sig til, at der som minimum afholdes to årlige styregruppemøder. Dette krav er blevet efterlevet i perioden. Det er administrativt besluttet i kommunen, i august 2020, at evalueringen af samarbejdet skal ske via anvendelse af SWOT-modellen. SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Opportunities og Threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler/udfordringer), og modellen anvendes ofte til at analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i forhold til en given virksomhed. På et virtuelt møde d. 1. februar 2021 var der en fælles proces, hvor forskellige input fra deltagerne blev drøftet og kvalificeret, og der blev udarbejdet en fælles analyse, se vedhæftede SWOT-analyse. Det skal understreges, at SWOT-analysen omfatter hele samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune og TUBA men den omfatter ikke de unge i målgruppen eller familien, da der er tale om en evaluering af samarbejdsrelationerne mellem aftaleparterne. I forbindelse med SWOT-analysen har styregruppen forholdt sig generelt til samarbejdet, og særligt til koordinationen og vidensudveksling. Det fremgår af den indgåede aftale at: • Parterne forpligter sig til løbende at informere om og koordinere tiltag med relevans for målgruppen. • Parterne forpligter sig til at have kendskab til hinandens tilbud, således at der kan ske visitering til det af tilbuddene som skønnes bedst for en given ung. Som det ses af den vedhæftede SWOT-analyse er der en del styrker i samarbejdet, herunder kan nævnes god faglighed, at det er en fleksibel ordning og at parterne lærer af hinandens måde at arbejde på. Det bliver dog nævnt, at en svaghed i samarbejdet er, at TUBA tager udgangspunkt i den unge, og at dette kan betyde at løsningen ikke er helhedsorienteret set i forhold til hele familien. Der peges dog også på, at der fremadrettet kan arbejdes mere med brobygning mellem de forskellige tilbud, så der kan skabes en samlet indsats for familien, hvor det giver mening. Der er også nævnt nogle særlige opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdet. Der skal blandt andet være endnu mere fokus...
Evaluering af samarbejdet. Evalueringen foregår løbende. Derudover vil YYYY Skole og XXXX ved udgangen af projektet evaluere på samarbejdets mål, samt drøfte forlængelse og evt. justeringer af samarbejdet. Skolen og XXXX er begge bekendt med Børne- og Ungdomsforvaltningens etiske retningslinjer for skole- og erhvervssamarbejder. Navn: Navn: Stilling: Stilling: Telefon: Telefon: Mail: Mail: _________________________________ _________________________________
Evaluering af samarbejdet. Der udvælges en ekstern evaluator af Social- og Integrationsministeriet sideløbende med forberedelsen og udviklingen af konceptets tre indsatser, så evaluering og målopfyldelse bliver indtænkt som et grundele- ment i projektet fra start. Evalueringen vil blive tilrettelagt, så der udarbejdes en samlet midtvejsevaluering medio 2014 og en slutevaluering ultimo 2015. Midtvejsevalueringen vil gøre det muligt at justere eventuelle uhensigtsmæssige dele af indsatserne, så sandsynligheden for at skabe positive resultater forbedres. Sluteva- lueringen skal dokumentere sammenhængen mellem redskaber/metoder og effekter for målgrupperne for alle tre indsatser.
Evaluering af samarbejdet. Parterne evaluerer i fællesskab, første gang to år efter datoen for denne aftales ikrafttræden og derefter efter behov, de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne aftale.
Evaluering af samarbejdet. Xxxxxx tegn/effekter vil vi se efter? Hvordan skal der evalueres, hvem gør det og hvornår? DGI vil efter et par undervisningsgange følge op og evt. supplere med viden til træningens indhold. Der føres logbog - og personalet er velkomne til at supplere med andet undervisningsmateriale der vil underbygge træningen i foreningen. DGI vil gerne tilbyde div. materialer. Er der tegn på yderligere motivation og lyst til at gå til svømning er der mulighed for det og dette vil instruktørerne være opmærksomme på. Inden sidste undervisningsgang vil DGI invitere til et evaluering møde/afslutning, hvor vi samler op på læring, trivsel og udvikling. Her drøftes desuden om der er mulighed for et nyt forløb.

Related to Evaluering af samarbejdet

  • Evaluering Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket et brud på persondatasikkerheden.

  • Tvistigheder Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af forhandlingsresultatet afgøres efter de almindelige regler på det pågældende område.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Arbejdsmiljø Målet med arbejdsmiljøindsatsen er følgende: • Sikre en god og effektiv arbejdsmiljøindsats • Sikre en sund og sikker arbejdsplads • Sikre en arbejdsplads, hvor alle trives – og bidrager til at skabe trivsel • Arbejdsmiljøhensyn gøres til rutine i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet • Sikre en åben dialog om arbejdsmiljøforhold • Forebygge arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær • Fjerne risici, der kan føre til ulykker og nedslidning, såvel fysisk som psykisk. For at opfylde arbejdsmiljømålene gennemføres følgende: • Hvert 2. år gennemføres en integreret arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse (APV) APV’en følger bl.a. op på, om mål og politikker efterleves lokalt. Der udarbejdes handleplan på baggrund af APV’en, som danner grundlag for arbejdsmiljøarbejdet de følgende to år • Lokalt udarbejdes APV ved ændringer, som kan have indflydelse på betingelserne for arbejdets udførelse • Udpegning af fokusområder-/indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet med udgangspunkt i APV resultater • Uddannelse og kompetenceudvikling for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer • Opklaring og forebyggelse af arbejdsulykker • Temamøder for arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg • Årligt fælles arbejdsmiljøudvalgsmøde, hvor alle arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg samles til fælles information om relevante arbejdsmiljøforhold og indsatser for Læsø Kommune. § 3. Stk. 2 Statusopfølgninger om arbejdsmiljø udarbejdes på baggrund af: • Resultatet af APV samt gennemførelse af handleplanerne • Sygefraværsstatistikker • Arbejdsulykkes statistikker • Arbejdsmiljøindsatser § 3. Stk. 3 Evaluering og opfølgning: • Politikker evalueres efter behov og min. hvert 5. år af Hoved-MED • Indsatser, fokusområder samt forpligtelser som følge af politikker evalueres og justeres i førstkommende APV, hvor parterne skønner det relevant.

  • Behandling af personoplysninger Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Når du tegner en forsikring hos os, indhenter vi en række oplysninger i forbindelse med indtegning, anmeldelse af skade og brug af vores digitale platforme, f.eks. CPR-nr., telefonnummer, e-mailadresse, medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark”, branche, beskæftigelse, civilstatus og eventuelle helbredsoplysninger. Disse oplysninger anvendes til at oprette og administrere forsikringen til brug ved skadesanmeldelse og i den løbende sagsbehandling, for at sikre bedst mulig service og som led i salgsstyring, produktudvikling, kvalitets- sikring, rådgivning og fastlæggelse af generel brugeradfærd. Vi opbevarer de indsamlede oplysninger, så længe det er nødvendigt og i henhold til gældende lovgivning. Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har registreret om dig. Xx har ret til at få ændret forkerte oplysninger. På vores hjemmeside xx-xxxxxxx.xx kan du læse mere om datasikkerhed, og hvordan vi behandler dine personoplysninger. Vi videregiver i visse tilfælde personoplysninger om dig til de leverandører, som vi samarbejder med.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af: