Ferieperioder. Medarbejderen har ret til at få mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeret i ferieåret. Af ferien skal mindst 15 dages optjent betalt ferie gives i sammenhæng (hovedferien). Ho- vedferien skal afholdes i perioden 1. maj til 30. september. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages betalt ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. En medarbejder, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10 dage i sammenhæng i ferieperioden 1. maj til 30. september. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan læg- ges uden for ferieperioden 1. maj til 30. september. Hvis den øvrige optjente betalte ferie udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage gives som enkeltdage.
Appears in 4 contracts
Samples: Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst